Et spørgsmål om tillid Forum

 
Aktuel Bruger: Gæst
Venligst overvej registrering


Registrer? | Mistet Password?

Søg Forums:


 






Minimum search word length is 4 characters – Maximum search word length is 84 characters
Wilcard brug:
*  matcher alle tal og bogstaver    %  matcher nøjagtigt et bogstav

Et spørgsmål om tillid

BrugerIndlæg

12. oktober 2010 – 16:48
12. oktober 2010


Søren

Gæst

Hej Christel.

 

For ca et år siden mødte jeg min kæreste. Vi var smask forelskede fra dag 1. – Troede jeg. Hun havde nettop som vi fandt sammen slået op med hendes ex kæreste gennem 4 år.

Efter et par måneder kunne jeg mærke at der var noget galt. Hun havde genoptaget kontakten med ex'en og jeg kunne hurtigt mærke at jeg var mindre vigtig. Hun snakkede i den periode tit om at de måske godt kunne blive gode venner og ses ind i mellem. Da hun så en dag siger til mig at hun har aftalt at mødes med ham, går jeg lidt i sort. Han skulle komme hjem til hende og de skulle lave lidt mad sammen og bare sådan rå hygge. Efter en dags tænke tid tog jeg et valg. Hvis de havde noget de skulle have afsluttet, eller måske genopbygges, ville jeg ikke være 3. hjul. Så jeg valgte derfor at slå op med hende.

Vi opretholdte kontakten og efter en lille måned fandt vi sammen igen. Hun havde fået afsluttet det med ex'en og jeg var stadig smask forelsket. Jeg fandt så senere ud af at det nok havde noget at gøre med at han havde afvist hende.

Jeg gjorde det selvfølgelig klart for hende, at vi havde noget tillid som skulle genopbygges. Det var hun også ganske godt klar over og enig I.

 

Min kæreste er rollespiller, men er kun med i sommerperioden. Hun havde i den første del af vores forhold fortalt åbent om at hun havde været exen utro under et spil, og at det var meget normalt i den verden. Men at hun selvfølgelig ikke ville være mig utro.

Da hun så skal med til det første rollespil i år, som gerne vare en hel weekend, er det lidt med uro i sjælen at jeg sender hende afsted. Der er kort tid for inden en af hendes med spillere, som også er en ex, som har lagt voldsomt an på hende. Men hun afviste selvfølgelig.

Efter hun er ankommet fredag skriver hun til mig, at hun ikke kan ringe eller sms'e mere før sent om aftenen igen, da hun ikke må have mobil under spillet og jeg høre så først fra hende sent samme aften. Hen over lørdagen ringer jeg til hende og siger at jeg nok kommer en smut forbi og siger hej i en pause. En af mine venner og jeg har planlagt en tur i skoven. Hun går kraftigt i forsvarsposition og siger at det skal jeg ikke, at det er dårligt vejr, og at der jo ikke er noget ved at gå en tur i skoven en dag som idag!!! En time efter ringer hun så og siger, at hun kommer hjem hurtigst muligt og at der jo så ikke er nogen grund til at jeg kommer derud.

Efter hun er kommet hjem, siger hun under en samtale, at de slet ikke fik spillet fredag, men bare var i deres normale tøj og sad og hyggede. -Det var altså løgn at hun ikke kunne snakke med mig af den grund.

 

Senere på sommeren skal hun så spille igen. Til dette spil kommer også den fyr hun var ex´en utro med. Det gør mig selvfølgelig bekymret, for jeg syntes ikke rigtig hun har vist for mig at jeg kan stole på hende. hen over weekenden høre jeg ikke meget fra hende. Og da jeg får snakket med hende en af dagene, fortæller jeg hende om mine følelser omkring det. Hun afbryder mig midt i det hele og siger 'Hov, skat! Jeg ringer lige om lidt ik!' Hun ringer så en halvtime senere 'undskyld, der kom bare nogen jeg lige skulle snakke med!'- Jeg blev virkelig sur på hende, at hun kunne bilde sig det ind! Jeg sidder og er ked af det og fortæller hende om mine følelser og så er der lige noget andet der er mere spændene!

Da hun kommer hjem finder jeg så ud af, at det var ham gutten der kom. Derud over at hun også har nøgenbadet og solbadet nøgen i weekendens forløb. Det er ikke ligefrem noget der har hjulpet på tilliden må man sige, og det har jeg også snakket med hende om.

 

Der har nu før første gang i vores forhold, været en hel måned hvor jeg har følt at jeg kunne stole på hende. Vi har snakket om at flytte sammen, og havde aftalt at rejse sammen her i efteråret.

Men pludselig, med en uges varsel, fortæller hun at hun tager 1 måned til usa med en veninde. Dette betyder så at vi må skrotte vores rejse sammen, og derudover ramler det ind i vores årsdag, som hun selv er gået meget højt op i.

 

Når ikke jeg tager hende i de små løgne som kommer ind i mellem, går vores forhold faktisk meget godt. Men jeg syntes hele tiden jeg sidder med en frygt om hvornår det næste tillidsbrud kommer. Det gør også at jeg nu sidder med en rigtig skidt fornemmelse i koppen ang den rejse hun er på.

Hvad skal jeg gøre?

Hilsen

Søren

12. oktober 2010 – 19:09
12. oktober 2010


Christel

Admin

Indlæg302

Hej Søren

Tak for dit indlæg.

Det, du skal gøre op med dig selv, er om du kan leve med disse begyndervanskeligheder, som har været i jeres forhold. Eller om den tvivl og frygt, der nager dig, bl.a. udsprunget af de løgne, du omtaler, går dig for meget på.

Det er ikke altid, at man – selvom forelskelsen er sød – er gode for hinanden på den længere bane.

I Joan Ørtings seneste bog "hvad vil du ha`", er der enkle og gode og usædvanligt velskrevne kapitler om, hvad der får mennesker til at trives og have et nært og givende kærlighedsforhold.

Det, jeg læser ud af dit indlæg, er at du har en sund grundværdi, der hedder åbenhed og ærlighed. Måske har din kæreste grundværdier som "frihed" eller noget andet.

Uanset hvad må I to, hvis I vil fortsætte sammen, finde ud af, hvad I er nødt til at være enige om.

Det kan måske være en refleksion, hun tager med til USA og en refleksion, du overvejer, mens hun er væk.

Når I hver især laver en konkret liste om, hvad I mener, at I er nødt til at være enige om, vil det være tydeligere, hvorvidt enderne når sammen, eller om I skal sige "tak for kampen".

Jeg ønsker dig og jer held og lykke

Venlig hilsen

Christel


Svar på Emne:
Et spørgsmål om tillid

Gæste Navn (Krævet):

Gæste EMail (Krævet):

NOTE: Nye Indlæg er underlagt administratorgodkendelse før de bliver vist

Indlæg Ny Svar

Guest URL (required)

Matematik Kræves!
Hvad er summen af:
6 + 2
   



 

Ingen svar til “Et spørgsmål om tillid Forum”

Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.