Kære kvinde, der måske elsker for meget Tak for dit indlæg.
Jeg tror ikke, at du nødvendigvis skal lægge en tidsramme, der hedder enten 2 måneder eller ½ år. Men jeg forstår godt behovet for at have noget at forholde sig til.
Ud fra din beskrivelse tænker jeg, at han og du skal have tid til jer selv, hver især, for at afklare hvordan den personlige balance genskabes. Det er aldrig kun den enes skyld, at et forhold bliver destruktivt og ophører det vigtige er, som du jo også gør, er at afklare hvilken andel du har i, at det begyndte at køre af sporet.
Du nævner dine hysteriske anfald. Og uanset hvad , skal du have taget hånd om, hvordan du kan være følsom uden at blive hysterisk. Samtidig med at jeg tror, at du skal blive bedre til at få kontakt med egne behov. Jeg mener, at det har afgørende værdi, at du kan mærke og give udtryk for, hvad du har brug for, hvad du har kræfter til og hvad du synes er rimeligt. Jeg tænker , ud fra det du skriver, at du har stukket dig ud over egne grænser i kærlighedens navn, og at du nu betaler en pris for dette.
Så jeg vil hellere vende det sådan, at du tænker om 2 måneder vil jeg evaluere mig selv og afklare om jeg føler mig stærkere og mere følelsesmæssigt robust og evaluere om jeg kan håndtere pres og forventninger, larm og forstyrrelser uden at "flippe", og evaluere om du har skabt dit eget netværk og har mere kontakt med din egen selvstændighed.
Om hans følelser er frosne, ved jeg ikke. Jeg kan godt læse, at det er det udtryk, han bruger. Og selvfølgelig tænker du så, om du kan tø ham op men tænk snarere, at det drejer sig om, at du gør dig både stærkere og mere synlig, så han kan få øje på den, du virkeligt er, og så han kan mærke, at her går han virkeligt glip af noget
Husk. Kærligheden er barn af friheden.
Lyse tanker,
Christel
Ingen svar til “Et håb... Forum”