Et håb... Forum

 
Aktuel Bruger: Gæst
Venligst overvej registrering


Registrer? | Mistet Password?

Søg Forums:


 






Minimum search word length is 4 characters – Maximum search word length is 84 characters
Wilcard brug:
*  matcher alle tal og bogstaver    %  matcher nøjagtigt et bogstav

Et håb…

BrugerIndlæg

24. september 2011 – 15:46
24. september 2011


piaf

Member

Indlæg3

Kære alle

 

Min kæreste og jeg har lige brudt efter 3 år sammen.  Jeg har et barn og han har 2
børn. Det er ham, som har brudt. Som han skriver: ”mine følelser er frosset fast på grund af din kulde og mit mismod”.
Min (ex) kæreste friede til mig sidste år, og han har altid sagt, at han ikke været så vild med en kvinde før, ikke engang moderen til hans 2 børn.  Jeg har haft (og har stadig) mange, mange følelser for ham og aldrig været så forelsket før, og jeg er i 40’erne. Han bor i København, og jeg bor 15 km uden for København, så vores forhold har været meget med at koordinere for at skulle ses. Det har været mig, som har kørt ind til ham næsten alle årene, og det har faktisk taget hårdt på mig. Vi snakkede meget om at flytte sammen, men det skulle være inde i byen. Vi har alle årene drømt om vores fremtid sammen, og at vi skulle blive gamle sammen.  Vores sexliv har været noget af det bedste, som jeg har oplevet. Desværre udviklede jeg et dybt afhængighedsforhold til ham, som desværre udmundede i følelsesmæssigt stress og hysteriske udbrud. Og jeg mistede faktisk kontakten til mig selv. Og i det sidste måneder blev vi mere og mere fremmed for hinanden. Og for 2
måneder siden foreslog jeg, at vi skulle holde en pause efter 14 dage i sommerhus med alle vores børn. Det var intense 14 dage sammen, og vi gik ofte fejl af hinanden.  Jeg havde brug fordenne pause til at finde mig selv, men han har i stedet  valgt at forsøge at komme videre. Han vil ikke se mig og virker meget såret og gal på mig. Han mener, at det er min fejl hele vejen igennem på grund af mine hysteriske udbrud. Det errigtigt svært at gå med den følelse, at det er min skyld det hele. Og jeg er startet til terapi. Vi har ikke set hinanden siden den aften, at jeg tog hjem, hvor jeg foreslog at vi skulle tage en pause . Jeg er bange for at se ham og han har ikke haft lyst til at se mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Skal jeg lade ham være et par måneder mere? Kan jeg mon tø hans følelser op igen om nogle måneder? Jeg har et håb dybt i
mit hjerte ,om at vi finder sammen igen, men bare ikke nu. Skal jeg lade ham
være i et halvt år og så få set ham. Så har han jo taget paraderne ned.

 

Mange hilsner kvinden som (måske) elsker for
meget.

 

Ps: jeg har stadig den ring, som han gav da han friede (en ring som har tilhørt hans mor, som fik den af hans far)

25. september 2011 – 08:56
25. september 2011


Christel

Admin

Indlæg302

Kære kvinde, der måske elsker for meget Tak for dit indlæg.

Jeg tror ikke, at du nødvendigvis skal lægge en tidsramme, der hedder enten 2 måneder eller ½ år. Men jeg forstår godt behovet for at have noget at forholde sig til.

Ud fra din beskrivelse tænker jeg, at han og du skal have tid til jer selv, hver især, for at afklare hvordan den personlige balance genskabes. Det er aldrig kun den enes skyld, at et forhold bliver destruktivt og ophører det vigtige er, som du jo også gør, er at afklare hvilken andel du har i, at det begyndte at køre af sporet.

Du nævner dine hysteriske anfald. Og uanset hvad , skal du have taget hånd om, hvordan du kan være følsom uden at blive hysterisk. Samtidig med at jeg tror, at du skal blive bedre til at få kontakt med egne behov. Jeg mener, at det har afgørende værdi, at du kan mærke og give udtryk for, hvad du har brug for, hvad du har kræfter til og hvad du synes er rimeligt. Jeg tænker , ud fra det du skriver, at du har stukket dig ud over egne grænser i kærlighedens navn, og at du nu betaler en pris for dette.

Så jeg vil hellere vende det sådan, at du tænker om 2 måneder vil jeg evaluere mig selv og afklare om jeg føler mig stærkere og mere følelsesmæssigt robust og evaluere om jeg kan håndtere pres og forventninger, larm og forstyrrelser uden at "flippe", og evaluere om du har skabt dit eget netværk og har mere kontakt med din egen selvstændighed.

Om hans følelser er frosne, ved jeg ikke. Jeg kan godt læse, at det er det udtryk, han bruger. Og selvfølgelig tænker du så, om du kan tø ham op men tænk snarere, at det drejer sig om, at du gør dig både stærkere og mere synlig, så han kan få øje på den, du virkeligt er, og så han kan mærke, at her går han virkeligt glip af noget

 

Husk. Kærligheden er barn af friheden.

 

Lyse tanker,

Christel


Svar på Emne:
Et håb…

Gæste Navn (Krævet):

Gæste EMail (Krævet):

NOTE: Nye Indlæg er underlagt administratorgodkendelse før de bliver vist

Indlæg Ny Svar

Guest URL (required)

Matematik Kræves!
Hvad er summen af:
4 + 11
   



 

Ingen svar til “Et håb... Forum”

Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.