Er tiden kommet til at kaste håndklædet i ringen ? Forum

 
Aktuel Bruger: Gæst
Venligst overvej registrering


Registrer? | Mistet Password?

Søg Forums:


 






Minimum search word length is 4 characters – Maximum search word length is 84 characters
Wilcard brug:
*  matcher alle tal og bogstaver    %  matcher nøjagtigt et bogstav

Er tiden kommet til at kaste håndklædet i ringen ?

BrugerIndlæg

25. august 2010 – 20:33
25. august 2010


Malene

Gæst

 

Hej Christel.

 

Jeg skrev et opmuntrende indlæg den 14 Juli vedrørende det med at genvinde tilliden og finde kærligheden igen.

Jeg havde selv på det tidspunkt, fået min kæreste "hjem" igen efter to mdrs utroskab med en arbejdskollega og tænkte at nu skulle vi prøve at redde et dejligt forhold som havde eksisteret i 10 år! Mit problem var at jeg ikke kunne få ham til at lægge tlf, og jeg føler derfor ikke jeg er kommet videre og har glemt hvor meget han har såret mig. Som du også har haft skrevet så er det jo en af de første og vigtigste ting bla for at han kan udvise mig den tillid som jeg har brug for. Han har ikke ville aflevere den eller lægge den og fortælle hvem han kommunikerede med og jeg synes at alt det sms´en og sidden foran computeren hver aften eskalerede fuldstændigt men til trods for det har jeg indtil igår sagt til mig selv….. Malene han har sagt du kan stole på ham nu  så du behøver ikke kontrollere hans tlf i smug mere!!! og han skrev ikke med nogen sagde han  (den var den måde jeg opdagede hans utroskab med den kollega han var sammen med i to mdr) Jeg føler jeg har været en små sur og trist mor/kæreste den sidste mdr. for i og med jeg ikke kan få vished om hvad han foretager sig føler jeg mig nok inderst inde stadig trådt på og bedraget. Jeg havde foreslået par terapi f.eks hos dig allerede da han kom hjem der i Juni men han har ikke reageret på mit ønske til trods for jeg har nævnt det flere gange…. Som også jeg har sagt er det jo ikke bare 1000 kr han har brændt af på et eller andet latterligt NEJ det er 10 års troskab han pludselig har smidt og man kan da ikke bare komme tilbage og tro at så fortsætter som vi plejer. Det skal lige siges at min kæreste har aldrig været god til at snakke om tingene han er mere konfliktsky og derfor tænker jeg også tror du han vil åbne sig op for dig ?

Nå men igår kunne jeg ikke mere og valgte at gå den trælse og barske vej og måtte finde ud af hvad der foregik og blev mildest talt så sur og skuffet….. Jeg føler mig total dum og naiv og står fuldstændig uforstående overfor en opførsel jeg ikke har set i de 9½ gode år vi har haft sammen JEG TROEDE VITTERLIGT AT NU HAVDE JEG OPLEVET NOK SMERTE!!! Jeg fødte under hans to mdr lange utroskab vores søn og vi havde faktisk snakket om at så skulle huset sælges osv osv men han valgte jo at komme tilbage og jeg havde sagt og gjort ham det meget meget klart at han skulle ikke komme tilbage til os hvis ikke han mente det alvorligt denne gang for det kan jeg ikke udsætte hverken mig selv eller vores datter på 4 for!!!  Han var sikker og jeg ved fra andre mennesker jeg har talt med at han havde givet udtryk for at han virkelig savnede os……

Nå men igår finder jeg så ud af han kommunikere med to forskellige piger den ene en anden gl arbejdskollega som han virkelig forstår at åbne sig op for lyder det til i hans mail til hende på facebook… han skriver han er i et ulykkelig forhold og er monster ked af det!!!! HVORFOR er det lige at det ikke er mig som han så konfronterer med dette!!!! Det har jeg spurgt om men intet svar fået …. Jo altså at han ikke er god til at åbne sig op siger han så. ydermere kommunikere han med en anden kvinde på chatten på facebook hver aften HVORFOR er det lige at han ikke bruger tiden til at snakke med mig og kæmpe for hans åbenbart ulykkelige forhold…. Jeg har så mange HVORFOR og forstår ikke hvorfor han ikke åbner sig ( jeg er jo for fanden ikke døv eller blind for den sag skyld)  Jeg er rigtig rigtig ked af det for jeg når spørger til hvorfor han lever i et ulykkeligt forhold siger han så at han synes jeg virker mere eller mindre små sur hver anden dag ( men Christel hvordan kan man være andet når ikke man kan få svar på hvorfor tlf skal klistre fast på hånden af ham…. Det bliver sgu et irretations moment for mig så ….. Specielt når manden lyver mig op i mit åbne ansigt) Jeg sagde til ham igår at nu var det vist sket!!!! Det bedste for alle er at sælge huset og finde lykken og kærligheden hver for sig. Så bliver han ved og ved med at sige at han elsker os og gerne vil have tingene til at fungere MEN CHRISTEL SVAR MIG HELT ÆRLIGT TROR DU DET HER KAN REDDES  ???? Jeg har som sagt nævnt at par terapi er den eneste løsning men tror du vi kan hjælpes  af dig? Jeg tænker meget på min datter som vil gå ned igen igen pga alt det her men vil ikke blive sammen pga børnene DET REDDER SGU INGENTING!! tværtimod, jeg forstår bare ikke hvorfor han gør de ting her når man siger han gerne vil have tingene til at fungere men han siger selv at han ikke opfatter disse to personer som han har kommunikeret med som utroskab. Og nej ordet er selvfølgelig for mig ikke utroskab her.. det er løgn-tillidsbrud-svigt eller hvad kalder man det.

Skal jeg starte på et nyt kapitel i mit liv og sige bare ærgeligt sonny boy…… du har haft dine chancer.

(jeg føler mig dum og naiv fordi jeg bliver ved med at kæmpe, men synes idag bare at det er blevet for nemt for mange par at bare at gå hver til sit og jeg har haft indstillingen at jeg ville kæmpe med blod sved og tårer men vil jeg nogensinde kunne blive glad igen i det her forhold tror du …. har da godt nok fået at vide at jeg er lærenem men det har vist været på andre områder.

 

 

Knus fra en svigtet

Cry

26. august 2010 – 20:10
26. august 2010


Christel

Admin

Indlæg302

Kære "svigtede"

Tak for dit indlæg.

Sikke en trist historie.

Hvis jeres situation bliver ved at være, som den er nu, med manglende dialoger, frygt og frustrationer, følelsen af at gå ensom rundt i sin tosomhed, og I ikke gør noget ved det sammen, vil det formentligt aldrig blive bedre. Og dermed vil du blive ved at være i underskud.

Jeg kan ikke vurdere, om det er nok nu. Kun du selv kan mærke, om du er kommet til smertegrænsen.

 

Min anbefaling er følgende:

Sæt nogle flyttekasser i entreen. Sig ikke noget om det. Vent, til han kommer og spørger, hvorfor der står flyttekasser der.

Sig så, at det gør der, fordi en flytning bliver aktuel, hvis han ikke nu vil være med til at bygge jeres forhold op.

Og at nu skal I tale sammen. Ikke kun sige "jeg elsker dig", men tale sammen om alt det, der er svært. Og om de savn og frustrationer, der er.

Hvis han ikke vil og dækker sig under, at "han ikke er en åben type", så insister på, at han indstiller sig på at åbne sig.

For det er måden, han kan vise dig hans kærlighed på.

Lad ham vide, at du ikke bare vil give op, men at du p.t. er tæt på, fordi du oplever, at du kæmper kampen alene.

Lad ham vide, at du gerne vil have ham med til parterapi, mindst 3 gange, for at se om det kan have en indvirkning på jer.

For kunne I klare det her selv, havde I vel gjort det for længst, og derfor er viden og inspiration fra en udenforstående nødvendig.

Hvis han undviger dine forslag og undviger at tage ansvar for at være en konstruktiv medspiller, så er det tegnet på, hvad han er villig til.

Du har ret i, at mange giver op. I flere af tilfældene er det ikke fordi, de ikke har prøvet.

Min oplevelse er, at mange mennesker er blevet mere tro mod sig selv og vil derfor bryde op i et forhold, hvis de basale værdier ikke e i spil.

Gør dig klart, at hvis I skal fortsætte, skal det være sammen, og har du overhovedet lyst og kræfter til at nærme dig ham igen ??

Jeg er sikker på, at du finder den vej, der er bedst for dig.

Venlig hilsen

Christel


Svar på Emne:
Er tiden kommet til at kaste håndklædet i ringen ?

Gæste Navn (Krævet):

Gæste EMail (Krævet):

NOTE: Nye Indlæg er underlagt administratorgodkendelse før de bliver vist

Indlæg Ny Svar

Guest URL (required)

Matematik Kræves!
Hvad er summen af:
6 + 4
   



 

Ingen svar til “Er tiden kommet til at kaste håndklædet i ringen ? Forum”

Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.