er så frygtelig ked at min mand vil skilles Forum

 
Aktuel Bruger: Gæst
Venligst overvej registrering


Registrer? | Mistet Password?

Søg Forums:


 






Minimum search word length is 4 characters – Maximum search word length is 84 characters
Wilcard brug:
*  matcher alle tal og bogstaver    %  matcher nøjagtigt et bogstav

er så frygtelig ked at min mand vil skilles

BrugerIndlæg

23. april 2010 – 13:18
23. april 2010


anni

Gæst

hej

vi har været sammen i 15 år nu og været gift i 2. vi har to børn på 6 og 2 år som vi har måtte kæmpe for at få i mange år.. jeg har en godt temperament og min mand er en stille type.. efter vi fik vores datter for 2 år siden har vi kæmpet med tilbygning af vores hus og div huslige sysler. jeg har i 2 år nu følt at jeg har været ved at drukne. og deraf har jeg desværre råbt og skreget mange ting til min kære mand. og desværre truet med at pakke kufferten.. efter vores sidste skænderi, sagde han at nu var det slut han havde ikke flere følelser tilbage og kunne ikke se lyset og gnisten i vores fremtid, og at det var mig med mine ord der havde smadret hans hjerte og det havde han gået og tænkt over i et sytkke tid.. jeg fik et stort chok. for jeg har altid troet på hans kærlighed til mig. men den er nu væk. i 6 uger nu har jeg tigget og bedt og grædt for at få ham til at kæmpe for os. en sidste gang, for det kunne jo være at hans følelser kunne vækkes til live igen.. men han siger at han ikke kan se formålet med det , da han ikke kan se lyset. jeg er så fortvivlet. jeg elsker ham meget højt. men ved snart ikke mere hvad jeg kan gøre for at får ham til at indse at mig og børnene er det værd.. jeg har sagt at jeg ivl arbejde på mit temperament.og at det bliver hårdt arbejde for at få vores forhold oppe at køre igen. vi ved begge hvad der er gået galt i de sidste 2 år. jeg har stået med de daglige sysler og han har været rigtigt meget på arbejde, vi har ikke plejet hinanden,  men han vil bare  ikke mere..har dog godt kunne mærke at han sad mere og mere og spillede på sin pc. men han har aldrig sagt noget til mig om sine følelser. hvorfor kan jeg ikke få ham til at forstå, selvfølgelig vil jeg ikke have en mand der ikke elsker mig. men hvis man ikke prøver så kan man jo ikke vide om man kan komme godt ud af det sammen selv om der ingen garantier er..vi er ved at skulle til at sælge huset.. og han virker desværre ok med det.. han er træt af huset.. jeg er også ok med at miste huset, bare det er sammen med ham at jeg skulle vidre,vi hænger også sammen indtil huset er solgt, pga økonomien.. jeg føler at jeg er deperat.. alle siger til mig at jeg skal lade ham være i fred.. men det er meget svært for mig. for tænk nu hvis jeg kunne få han til at indse at vi var det værd alligevel, men jeg skubber ham væk.. han siger jeg er smuk og han vil gerne have et kram og ligge i ske og han vil også gerne have sex. men bare jeg er klar over at der ikke er kærlighed i det..vi har altid haft svært ved at få vores sex op at køre. for der har altid stået en form for skema for vi kunne jo ikke bare få børn uden hjælp.. jeg vil ikke miste ham.. har prøvet at få ham med til par terapi. og tage væk på en weekend tur som vi desværre aldrig har gjort efter vi fik børn.. men han kan ikke se formålet med det.. kan godt forstå at det er svært for ham at se lyset/ lysten til at kæmpe når han ingen følesler har… er lidt råvild efter gode råd… håber du kan finde hoved og hale i mit brev..

mvh Anni

26. april 2010 – 04:36
26. april 2010


Christel

Admin

Indlæg302

Hej Anni
Tak for dit indlæg.

 

For mig at se har du på alle måder forsøgt at få din mand til at se, at der er en vej, og at vejen kan blive til, mens I går. Hvis han da netop vil følges med dig.

Jeg tror, at du skal lade ham gå, ikke gå i seng med ham. Træke dig fra ham, men vise ham, hvad det er , han går glip af. Vis ham, at du er lækker, at du er mild, at du er omsorgsuld over for børnene, at du godt kan lide ham, men at du ikke bare giver ham din krop og sjæl, hvis han ikke nærmer sig dig.

Når man ikke kan skabe foreningen i fællescirklen, tror jeg, at man må trække sig til hver sin cirkel, så den anden part igen kan få øje på én.

Du kan også, hvis du ikke allerede gør det i forvejen, opsøge hjælp til dit temperament. For det lyder til, at du uanset hvad skal lære at håndtere det.

Jeg ønsker dig held og lykke.

Christel

10. maj 2010 – 19:02
10. maj 2010


Violeta

Member

Indlæg4

Hej Christel

Jeg kan følge dig hele vejen – sidder i en lignende situation pt. Det er frygteligt, og det gør så ondt. Håber at I har fundet en løsning.

 

Hilsen

Violeta

 

P.s. Jeg har også temperament :-(

11. maj 2010 – 21:45
11. maj 2010


anni

Gæst

Cryhej er ked af det på dine vejne. nej er ikke kommet vidre men tror sørme at manden er røget ind i en form for nedtur og han har været det et stykke tid.som han selv siger så er der ikke noget der betyder noget for ham mere, det eneste han kan er at bruge hans kræfter til børnene. økonomi hus have.. alle de små ting gider han ikke mere, det siger ham ingen ting, han er træt. men han har sagt at han ved ikke hvad der gør at han har det på den måde, men han føler at det er mig.har prøvet at få ham til at få hjælp, men næææ nej for han er jo ikke syg, og han tror ikke på den form for hjælp.. ville gerne have ham med til par terapi. men han vil ikke…jeg græder hele tiden.. vil så gerne vinde hans hjerte igen.. føler mig som den væreste kone/ mor, ikke kan holde mit ægteskab igang.. nå har en dårlig dag idag. så er fyldt med selvmelidenhed. imorgen er der en ny dag.. håber at i finder ud af det sammen..

Anni

12. maj 2010 – 07:37
12. maj 2010


Violeta

Member

Indlæg4

Hej Anni

Kom desværre til at kalde dig for Christel :-(

Jeg kan genkende det hele. Min mand vil ikke tale med mig, vi sover ikke sammen, han svarer ikke på mails. Han er tavs og mut. Han smiler ikke, at griner ikke, jeg tror også på, at han er nede i kulkælderen. Jeg græder også hele tiden og børnene er forvirrede. Han siger, at han har tabt gnisten, men vil kæmpe alligevel. Der sker bare ikke andet end, at han trækker sig mere og mere. Jeg har givet ham meget lang snor, dvs. jeg sørger primært for børnene, mad og det huslige, giver ham snor til egne interesser, og alligevel kan han dårlig sige godmorgen og godnat til mig.

Jeg føler, at alt er min skyld, og at jeg er en dårlig mor, kone og alt andet. Jeg kan næsten ikke være i min egen krop.

Håber at høre fra dig igen.

Mange varme hilsener

Violeta

 

13. maj 2010 – 21:22
13. maj 2010


anni

Gæst

hej violeta

kender godt det med at man kan næsten ikke være i sin egen krop..tror det er rigtigt det du gør.som christel skriver at trække sig fra den fælles cirkel. og så skal de finde tilbage til den, men det er svært for jeg er en kvinde der har svært at lade ting ske selv, og er bange for at han ikke finder tilbage uden hjælp. specielt fordi min mand er en type der skal tænke tænke tænke.. og det kan tage lang tid og imens står man selv i en venteposition. min mand har lukket sig bag hans pc skærm.. men han vil gerne snakke nogen gange, igår fik han lukket lidt mere op, for jeg prøver at overtale ham til parterapeut, men han er bange for at vi går ind til med to forskellige ting, mit er jo håb og han, ja han ved det ikke.. for han har ikke kræfterne lige nu til noget, kun til hans børn.. og han sagde til mig igår at han er bange for at stole på mig igen, da jeg har flænset hans hjerte op ved at være sur og mut og opfarende i lang tid. jeg er en person der for det hele ud med det samme. og det har været to hårde år. med børn, ombygning, dødfald og dårlig usikker i job, masser af sygsom, så der er desværre røget en masse sårende ord med på vejen til ham. og det har ødelagt alt for ham. 

kan også godt følge dig i at børnene er forvirret, det er mine også men de ved ikke hvad mor er ked af. nogle dage er jeg en overskudsmor men jeg har godt nok nogle dage hvor jeg ikke magter dem, men så trækker jeg mig også, må han overtage lidt,

hvis du har overskud, kan du ikke gøre noget godt for dig selv, lad ham tage børnene. og tag ud til nogle veninder og få en tøseaften. mine veninder har taget mig med ud og spise for at få mig lidt væk,

det er noget skidt noget at man føler at man som ene kvinde kæmper for sit forhold. og manden bare giver op,

men husk du er ikke en dårlig mor, du er den bedste mor for dine børn,tænk på alt det du gør selv. uden hjælp fra manden..det er bare så flot.

håber du får en god weekend. har en god dag idagSmile men var langt nede i kulkælderen i tirsdag. hvor tårene bare flød.

24. maj 2010 – 07:33
24. maj 2010


Violeta

Member

Indlæg4

Hej igen

Mange tak for dine ord i din sidste mail. Jeg har ikke haft overskud til så meget på det sidste, da det har været en frygtelig tid, hvor jeg bl.a. bad min mand om at flytte, så han kunne tænke over situationen. I den uge hvor han var væk, fandt jeg ud af, at jeg havde det meget bedre, da jeg ikke gik op og ned af en mand, der ignorerer mig hele tiden. Efter en uge ville han hjem, da han savnede os. Vi fik talt sammen, og han ville gerne kæmpe for forholdet. Desværre er alt ved det gamle, og i går blev han sur på mig, da jeg spurgte, om vi skulle gå ud sammen en gang i juni måned. Han må have en krise, men vil hverken det ene eller det andet. Jeg kan faktisk ikke kende ham længere, hvilket er uhyggeligt.

Hvordan går det hjemme hos jer?? Har I fundet en løsning?

 

Mange hilsener

Maria

24. maj 2010 – 19:15
24. maj 2010


anni

Gæst

hej

 det gør mig ondt at høre.

ja det er frygteligt at føle at man bliver ignoreret.. synes du gjorde det rette med at få ham til at flytte..det har jeg også prøvet at få min mand til . og han har også været afsted nogle weekender.. ang at de måske er i en form for krise. er jeg også sikker på min mand er. for han har ikke overskud til noget andet end at bruge hans sidste overskud på sine børn. så jeg har valgt at jeg vil finde mig selv og hvad det er jeg interessere mig for. jeg har valgt at tage til damefrokost og valgt at afholde et milk homeparty. fået pigerne fra mit arbejde med på at vi skal i bio og ud og spise… jeg vil ikke være hans MOR.. jeg spørger ham ikke mere om hjælp jeg gør bare tingene eller finder en løsning.. resultatet er at sidste weekend var han afsted i sommerhus med en kammerat. jeg høre intet fra ham fra fre. til tirs. og bliver faktisk lidt muggen for han har jo børn der gerne vil snakke med ham.. men jeg ringer ikke til ham eller noget.. tirsdag ringer han så fra hans job..hvorpå at han siger at han har tænkt og tænkt, over at han følte at han manglede mig. hvor jeg så gerne vil have en uddybning. den får jeg så først 5 dage senere.  han har ikke taget tråden op for han var bange for at jeg ville misforstå og juble for meget.. men han er gået fra at være helt sort/ lukket om en fremtid med mig til at han er blevet i tvivl.. han er meget inponeret over at jeg er så aktiv.( men forfanden jeg står også selv for det hele) og når der er rod i mit hoved/liv så skal der ikke være rod i mit hjem He he.. men jeg har åbenbart trukket ham lidt op og han har været ude for at lave bil og ville slå græs (hvilket jeg havde gjort et par timer forinden ) jeg skal ikke presse ham til noget, som sagt vil jeg bruge denne her periode at mit liv til at prøve at finde ud af hvem jeg er. jeg vil stadig gerne have ham helt tilbage men jeg garantere ikke at jeg vil vente forevigt hvis der ikke hen af vejen kommer lidt tilbage fra ham.. så nej forholdet har ikke fundet en løsning men jeg har fundet en løsning jeg kan leve med et stykke tid..

har du prøvet at give ham tilbage af samme skuffe. med at lade ham være ikke tale til ham uden han tale til dig.. tag ud, lad ham tage sig af sine børn..  træls at det er det samme efter han er kommet tilbage..har du forslået ham at når han nu siger at han vil kæmpe for forholdet så vil du til en parterapuet.. de kan noget vi koner ikke kan. tror jeg…det kan være de kan komme ind til kernen. af ham.. min mand vil ikke , han siger at han ikke fejler noget.. så jeg vil prøve en anden vinkel med at sige at det er for min og børnenes skyld for at de ikke kommer i klemme i alt det her.. ved ikke om den virker ?? og han skal ligesom give noget tilbage til dig når han gerne vil kæmpe, som du har forslået at i tager ud i juni.. jeg ved ikke hvad der er rigtigt eller forkert.. i sådan en sammenhæng..

håber at du finder din styrke, det er en frygtelig situation vi står i. jeg håber og håber på at han kan finde tilbage til mig igen,  puha det blev langt

knus Anni

26. maj 2010 – 15:05
26. maj 2010


anni

Gæst

vil bare lige give en opdatering.. har lige fundet ud af at min kære mand har været mig utro 2 gange i feb. jeg fandt ud af det ved at gå ind på hans pc.. L… ved ikke hvad jeg skal gøre.. er helt råvild.. elsker ham.  AnniCry

28. maj 2010 – 22:31
28. maj 2010


Christel

Admin

Indlæg302

Tak for dit indlæg.

Når du nu har den viden, du har, må du konfrontere ham.
Spørge hvad det hele handler om. Spørge, hvor han står.

Det er rigtigt trist, når man elsker et andet menneske og opdager, at de svigter.
For det gør som regel meget ondt, når man selv elsker, men ikke ved, om man kan blive lykkelige sammen.

Men konfronter ham. Hans reaktion vil sige meget om, hvad fremtiden vil ringe.

 

Venlig hilsen
Christel


Svar på Emne:
er så frygtelig ked at min mand vil skilles

Gæste Navn (Krævet):

Gæste EMail (Krævet):

NOTE: Nye Indlæg er underlagt administratorgodkendelse før de bliver vist

Indlæg Ny Svar

Guest URL (required)

Matematik Kræves!
Hvad er summen af:
11 + 11
   



 

Ingen svar til “er så frygtelig ked at min mand vil skilles Forum”

Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.