Kære Devi

Tak for dit indlæg.

Mange mænds største ønske er, at deres hustru/kæreste er glad, men jeg mener, at det ikke hverken er rimeligt eller realistisk at kræve en bestemt sindstilstand af sin partner. Det er selvfølgelig fint nok at tage en snak om, at man ikke brokker eller snerrer, men det er jo ikke det, jeg læser, at du beskriver. Så i en situation som din vil jeg hellere vende det rundt og give følgende eksempel.

Fra tid til anden kommer der par i min praksis, hvor den mandlige part siger:

Min kone har ikke megen lyst til sex…. og så kigger manden opfordrende til mig med forventningen om, at jeg siger noget til hende, så hendes lyst kommer igen, og hans problem er løst.

Det er ikke fordi, at jeg ikke siger noget til den kvindelige part, men mit modspørgsmål til manden er som regel:

"kan du ikke score din egen kone"???

Min pointe er, at hvis en mand ønsker, at hans kone er glad, ja så må han jo tage ansvar for at finde ud af, hvad han kan gøre for at gøre hende gladere.

Er det et kram, er det at tale og vise mere interesse, er det at give hende space osv….

Og, hvis jeg forstår dit indlæg ret, ja så må han da selv tage ansvar for sin egen selvmotivation med hensyn til at arbejde. Vi må ikke lave disse psykologiske låse, hvor vi sier : hvis du ikke er sådan, kan jeg ikke gøre sådan"…

Så hold lige fast i dig selv og bed ham tage noget ansvar….

Hvis jeg er tørstig, beder jeg heller ikke vandhanen komme til mig hvis jeg er sulten, forventer jeg ikke, at køleskabslågen springer op af sig selv. Hvis jeg er træt, ærgres jeg ikke over, at min seng ikke kommer hen til mig. Jeg flytter mig hen imod det, jeg har brug for. Og hvis jeg vil have, at min partner er gladere, må jeg jo finde ud af, hvad jeg kan gøre…. det er simpel og enkel logik.

Lyse tanker,

Christel