Hej

Hvordan kommer jeg videre efter en traumatisk skilsmisse ?

Parforholdet:

Jeg har kendt min kone i 15 år og været gift i 9 år. Vi har 2 fantastiske dejlige piger på 5 og 7 år. Vores parforhold har altid kørt godt. Vi har i manges øjne været et forbillede på hvordan man skal passe og pleje et forhold. En af vores stærke sider har været kommunikation. Vi har altid sluttet dagen af med at sidde og små snakke om løst og fast i sofaen om aftenen. Når jeg læser om hvordan man skal bevare/redde sit ægteskab, kan jeg se at vi har gjort det hele til UG.

Alle var i stort chok da vi skulle skilles. Selv min bankdame har udtrykt at hun blev meget berørt og ked af det.

Her er min beretning:

i 2007 havde vi købt et dejligt hus. Vi havde råd til det og børnene skulle have plads og udfoldelses muligheder. Det var vores drømmehus.

På den vej vi kom til at bo på, boede en masse søde og venlige mennesker. Vores naboer var nogenlunde på alder med os og vi kom rigtig godt ud af det med hinanden. Vi holdt nytår sammen og var i sommerhus sammen. 3½ år er gået og vi elsker begge dette dejlige sted.

Ikke lang tid efter vi har været ovre hos naboen og holde nytår, skulle de pludselig skilles.

Det kom som et stort chok for os begge, og Henning (vores nabo) var helt nede over det. Vi forstod ingenting. Han kom over hos os og blev trøstet. Gitte hans kone, var ikke særlig snak sagelig over for os. Vi fik den opfattelse at hun ikke ville blande naboerne ind i deres personlige krise. Hans version på deres krise var at de skændtes ofte for så at elske det ud i sengen i soveværelset bag efter, så de aldrig rigtigt fik løst problemerne.

Han var vores gode ven, og vi hjalp ham op, ved at lytte og trøste. Ham og jeg løb sammen og hjalp hinanden når der var brug for det.

Så skete det.

Min kone havde holdt en surprise fødselsdag for mig, da jeg snart fyldte 40 år. Der havde hun inviteret alle vores/mine venner incl. Henning Nabo. Vi havde en fantastisk fest. 6 dage efter ville hun pludselig skilles.

 Hun fortalte mig at hun havde været ovre hos Henning og erklære hendes kærlighed til ham.

Jeg var i chok! Det kom helt bag på mig. Hvorfor ? – Hun fortalte hun manglede modspil og havde ikke følelser for mig længere. Jeg forstod ingenting. Jeg er ikke typen der ligger på sofaen og laver ingenting, og jeg føler helt og særdeles at hun har fået modspil og kærlighed. Vi har to dejlige børn, som er glade og trygge og har en mor og far, som de regner med og har brug for. Hvordan kan hun så bare stoppe det uden at vi har prøvet at gøre et eller andet i vores forhold ? Hvordan kan hun pludselig lukke og slukke uden at jeg har mulighed for at gøre noget som helst?. Når man har børn og har lovet hinanden at man vil leve til døden os skiller, kan man da i det mindste give familien en chance for måske at kunne bestå !

Samtidig med dette, blev jeg vred og såret over at min gode ven og nabo, som jeg har været med til at hjælpe i en lignende situation, vender sig mod mig og tager min kone fra mig ! Han bor i et alt for stort paracellhus uden de store lege facalitieter for børnene. I vores hus havde jeg lavet klatre borg, gyngestativ, bålplads, kaninbur mm. De sidder nu begge hårdt i det. Han kommer til at ligge i min seng, elske med min kone, i mit gamle hus, med mine 2 dejlige børn. Han overtager lige så langsomt mit liv.

Jeg fik valget om hvor jeg ville bo. Og jeg ville selvfølgelig blive boende. Men det kunne jeg ikke, da jeg ikke havde råd. Så det er mig der må flytte. Jeg har nu fået et lille andelshus ikke så langt der fra, så jeg kan være i nærheden af mine børns skole. Et sted jeg nu heller ikke har råd til.

Jeg forstår stadig ingenting, og lider af mareridt og konstante flashback’s fra vores tidligere lykkelige liv.

Jeg har i mellemtiden fundet ud af at Henning er psykopat…….Jeg har talt med hans tidliger kone, som uden at have part i noget af denne situation, fortæller at grunden til at hun flyttede var fordi han var psykopat, ikke alle de opdigtede grunde som han nok har fortalt, men af den ene og alene grund at han var psykopat!. Det vil min kone og jeg finde udaf før eller senere. Efter at min kone og ham har begyndt at kæreste rundt, har han været ovre hos sin ekskone og råbt og skreget over hvor dårlig en mor hun er, samt sendt utal af vrede mails til hende.

Jeg har lyst til at fortælle min kone det, men ved ikke om det vil være en god idé. Hun vil nægte at tro mig, og passer det han er psykopat, vil han gøre alt for at lukke den sag.

Jeg er stadig i en slags granat chok over hvad der er sket. Selvom jeg får hjælp af familie og venner, er jeg sunket langt ned. Jeg græder spontant, sover kun få timer, trods sovepiller, jeg fungere kun lige det nødvendigste i hverdagen. Jeg kan dog godt spille overskuds far når jeg er sammen med mine børn. Det har nu stået på i snar 3 måneder. Mit selvværd er helt i bund. Jeg prøver at tage mig sammen og komme videre, men går konstant i stå. Jeg forstår ingenting. Det hele er så ufatteligt. Min kone(eks) og jeg taler ikke sammen, og hun prøver at styre alle vores datoer om hvornår jeg må se børnene, og i hvilke ferier jeg kan have dem. Når jeg så i forvejen er ufrivilligt sat i denne situation og blevet behandlet som et krøllet stykke papir, der bare er smidt væk, er jeg ikke særlig forhandlings villig. Dér gå vores eks mand og eks kone forhold i stykker. Dét mærker børnene. De er det største ofre i denne sag. Men det er svært for mig bare at blive ved med at blive flyttet rundt i hendes skak spil.

Jeg har brug for gode råd