Hej Christel
Jeg håber du kan hjælpe os.
Min kæreste og jeg har været sammen i 1 1/2 år med op og nedture. Vi er begge 27. Vi bor ikke sammen men i samme by.
Min kæreste er en stille type der tænker omeget over tingene og kan bruge meget lang tid på at svare og overvejer sit ordvalg meget nøje. Jeg er mere impulsiv og taler ofte før jeg tænker. Det har medført at min kæreste har følt sig trådt på og såret, selvom jeg ikke har sagt det i en ond mening. Fx har jeg sagt en gang at han ikke læser så mange bøger men læser tegneserier/grafiske romaner. Han føler så, at jeg ikke respekterer ham. Han siger det ikke i situationen men først lang tid senere, altså han går og tænker over det længe og føler sig trådt på. Så kryber han ind i sig selv, hvilket gør at jeg føler mig alene og så reagere enten ved at være afvisende eller konfronterende. Ingen af delene har en positiv effekt og begge er meget følelsesladede.
Mange af disse små episoder har så hobet sig op og endte i vinterferien med at jeg var meget i tvivl om vi skulle være sammen. Han var på skiferie med sin familie og jeg følte mig alene og forladt. Jeg havde en følelse af at være valgt fra og ikke blive bekræftet. Han følte at der gik noget i stykker inde i ham og at han ikke rigtig har kunne finde det rigtige spor siden.
Her i sidste uge havde små ting igen hobet sig op og han var blevet meget fjern. Igen reagerer jeg følelsesladet, blive kold og lukker ham ude. Vi var til hyggeaften ved et fælleshold venner. Vi tager derhen hver for sig og jeg kan slet ikke lukke ham ind, ønsker bare at han skal forsvinde eller vise hvad han føler for mig. Han kan ikke finde ud af de signaler jeg udsender. Det ender med jeg tager hjem alene og lader ham blive tilbage. Måske skal det tilføjes her at jeg ikke var påvirket af alkohol.
Jeg skal så et par dage hjem og passe mine forældres hunde i en anden by og i de dage har vi ingen kontakt. Så skriver han på SMS at han har det underligt, om vi skal snakke. Det vil jeg gerne og mandag aften snakker vi. Han spørger ind til hvad der skete ude ved vores venner, men jeg har svært ved at sætte ord på. Han siger han er meget i tvivl om vi skal være sammen og fortæller at der er gået noget i stykker inde i ham. Han kan ikke rigtig finde melodien, kan ikke finde mig. Han elsker mig men er ikke sikker på at vi er rigtige for hinanden. Jeg fortæller at jeg også elsker ham men at jeg også har det underligt. Han vil gerne at vi tager nogle dages tænkepause. Vi sover sammen til tirsdag morgen hvorefter vi aftaler at snakke det hele igennem i går fredag.
I de dage har jeg det elendig, jeg kan ikke sove, græder mig i søvn, vågner med mareridt, græder, sover osv.Torsdagnat er det så helt galt. Jeg ringer til ham kl 3 om natten spørger om jeg må sove ved ham. Det må jeg og vi sover sammen, men er ikke intime på nogen måde.
Fredag eftermiddag kører vi en tur ud i naturen hvor vi sætter os og snakker. Han fortæller at han er meget i tvivl om vi er gode for hinanden. Han føler at han er fjern og at han svigter mig ved ikke at være 100% til stede i vores forhold. Han har tænkt på, om jeg ville have haft det bedre hvis han var gået fra mig i vinterferien. Han føler ikke, at han helt har kunne komme tilbage hvor vi var og finde mig. Jeg er meget ked af det, men får fortalt at jeg har følt mig usikker på ham fordi han har ikke siger hvad han føler og jeg derfor ikke altid ved om han har lyst til at være sammen med mig, at jeg ofte skal gætte mig til det ud fra hans handlinger. Jeg siger at det er hård at gå i denne uvished, hvilket han godt forstår og han føler ikke det er retfærdigt overfor mig, at jeg skal gå igennem det, fordi han ikke er 100% til stede. Jeg siger at jeg ikke regner med at han er der 100% hele tiden, at jeg har det fint med at han til tider er fjern, men at jeg har brug for at han siger det til mig at han er fjern men at han stadig godt kan lide mig.
Det er en lang samtaler og det er svært at gengive det hele her uden at det bliver drejet over i min oplevelse af det. Dog ender det med at vi beslutter at vi skal give det en chance til, men at hvis han/vi ikke føler at vi kan finde hinanden og han ikke kan komme af med det følelse af at jeg såret ham med de små kommentarer, så går vi hver for sig. Vi er enige om at vi begge vil gøre vores bedste for at få det til at fungere og at vi gerne vil have hjælp til det. Det er blandt andet derfor jeg nu skriver til dig. Hvad synes du vi skal gøre? Er det for sent at redde det vi har sammen?
Jeg håber du kan hjælpe os.
Med venlig hilsen Tine
Hjem
Ingen svar til “Der er gået noget i stykker Forum”