Hejsa
Jeg afslørede min mands utroskab først i november måned 2009.
Jeg har oprettet en tråd herinde i januar, og deri kan man se de faser jeg er gået igennem. Siden mit sidste indllæg, har jeg valgt at tage min mand tilbage.
Hans utroskab har tvunget mig til at mærke efter i mit aller inderste, efter hvad det er jeg ønsker.
Inden min mands utroskab var vi nok der i vores ægteskab, hvor jeg tænkte, at ok, når børnene er fløjet hjemmefra, skilles vores veje også.
Sådan er det ikke mere. Nu ser jeg os sammen for altid. Vi har en tidligere ukendt nærhed, fokus på hinanden og bevidsthed om det vi siger, gør ovs. En lille ting, der har ændret utrolig meget, er bevidstheden om, at man faktisk ofte taler til sin partner som man aldrig ville gøre til andre. Så at starte sætninger med : Vil du være sød at…., det ville være dejligt hvis du ………., tak for……., jeg blev glad for…..ovs gør en stor forskel.
Min mand flyttede hjem igen sidst i februar. Det har været nogle svære måneder, Vi har sammen været i parterapi, og går stadig til psykolog hver for sig. Det er været et følelsesmæssigt kaos. Nærmest nyforelskede…og der bliver det svært, for når vi er hinanden så tæt, gør det endnu mere ondt at han han svigtet mig. Jeg bliver vred og min selvtillid som kvinde ryger i bund. Men vi har taget turene, talt om det.
Heldigvis har jeg det sådan, at mistilliden faktisk ikke fylder meget. Jeg tør stole på at han ikke gør det igen. For jeg har også set hvad det gjorde ved ham, da han troede han havde mistet mig. Han er bevidst om at tilliden er knækket. Lader sin mobil og pc være tilgængelig, og det er nok til at jeg ikke bliver draget til at tjekke.
For at komme igennem dette, har det været en rigtig god metode for mig at sætte tingene i perspektiv. At tænke på at vi kunne leve i sult, krig, være ramt af sygdom ovs. I det store billede……….hvad er så lidt utroskab ? Ved godt det lyder let at skrive, men det har hjulpet mig når det har været sværest. Og at vi er kun mennesker, der kan fejle.
Tilgivelse………..
Jeg har besluttet, at jeg vil tilgive min mand.
Vi blev gift for 4 år siden. Smuk og dejlig dag. En dag hvor vores fokus efter mange års samliv var at, selvom det i perioder havde været svært, så var himlen altid blå over skyerne. Men siden hans utroskab kom frem, har jeg kun tænkt på vores bryllup som en farce. At han ingen respekt havde for det han havde lovet mig ovs…..Har ikke båret min vielsesring og bedt ham om heller ikke at gøre det. ( en lille straf aktion, kan jeg se at jeg har brugt det til. For er helt bevidst om, at det altid har betydet meget for ham, at jeg har gået med ringen, at man kunne se at jeg var hans…).
Jeg har besluttet, at vores bryllupsdag ikke skal være en sort plet i vores historie, som jeg ( og han ) har gjort det til.
Jeg har stillet min mand 2 spørgsmål. Dette skal han nedskrive og have klar når jeg beder ham det. Det er :
1. Hvad ønsker du, at jeg skal tilgive dig ?
2. Hvis vi skulle vies igen, og ordet var dit, hvad ville du så sige til mig ?
Så er min plan at tage ham med i kirken vi blev gift i. Fotælle ham at vi er der, fordi at jeg har truffet et valg om at vores vielse og bryllup ikke skal være en skamplet. At det var en fantastisk dag, hvor vi mærkede hvor højt vi elsker hinanden.
Så vil jeg spørge ham ; Hvad ønsker du, at jeg skal tilgive dig ?
Fortælle ham, at for mig er tilgivelse ikke en følelse men en handling. At jeg tilgiver ham, betyder ikke at acceptere eller glemme. At jeg tilgiver betyder, at vreden stopper her. Men at konsekvenserne af utroskaben, smerten, svigtet ovs stadig vil være tilstede. Tiden og vores handlinger skal medvirke til at det bliver sporaisk.
At jeg tilgiver, betyder at jeg tør forstå. Og jeg forstår, og derfor kan jeg tilgive.
Herefter kan han så sige til mig, hvad jeg har spurgt om i spørgsmål 2. Jeg tænker at det vil være en god måde, at vi to, lidt højtidligt, for sat et punktum, for det turbulente liv vi har levet gennem det sidste stykke tid.
Note :
Faktisk har mit valg haft konsekvenser, som jeg ikke havde forudset. Mine nærmeste veninder forstår ikke min beslutning om at tage tilbage og tilgive. De har kun kunnet støtte mig, når jeg har været der i mine tanker, at han skulle ud, straffes m.m – Dertil er jeg undrende……..
Hjem
Ingen svar til “At tilgive............ Forum”