Hej
Tak for dit indlæg og den korte version af din historie.
Du stiller et godt spørgsmål, nemlig "hvad er forskellen på parterapi og parcoaching"? – og beskriver også, at du ikke følte, at terapien hjalp for dit vedkommende hos den mandlige terapeut.

Allerførst vil jeg sige, at jeg anser et parforhold, og især et langvarigt af slagsen, som en kæde med mange led. Det betyder, at jeg mener, at det ikke er konstruktivt at tale om, hvis skyld, det er at man ikke fungerer. Men at begge parter har andele og derfor ansvar for at lykkes.

Forskellen på parterapi og parcoaching er beskrevet på mine sites, sonnerasmussen.dk – "parterapi" -  og unicoaching.dk "Parterapi – Parcoaching" . Men jeg vil gerne redegøre kort for den forskel, der er.

Parterapi tager udgangspunkt i nuet, og har en tilbageskuende retning. Det vil sige, at man går sin fælles historie igennem, taler om evt. skuffelser og svigt, om gode som dårlige perioder mv., for at højne forståelsen for hinandens forskellige måder at opfatte situationer på og for at bevidstgøre, hvor der er brug for at sætte ind.

Parcoaching tager også udgangspunkt i nuet, og har et fremadrettet fokus. Det vil sige, at man i parcoaching fokuserer på: hvad er det vi vil lykkes med? Og "hvad er det, vi ønsker at kunne "? Og "hvad skal der til, for at de kvaliteter og aktiviteter, der er vigtige for os, realiseres og ikke bare bliver ved tanken"?
Kort fortalt.

Jeg kender ikke din kones version af jeres historie. Og ved derfor ikke, hvor motiveret hun er for at gå i fortsat terapi eller coaching.

Hvis hun vender hjem igen, eller vælger at være med til at samle kræfterne, vil det være en fælles drøftelse, om I ikke skulle prøve parcoaching 4-5 gange, for at bemærke, om I derigennem kan bruge de værktøjer og vinkler, der lægges op.

Hilsen

Christel

Hej

Jeg kan læse, at du har forsøgt at gøre noget, for at forstå, hvad der foregår.

Og at du er kommet frem til nogle konklusioner.

Mit råd er, at du fortsat forsøger at få en dialog med din kone. Og at du samtidig gør dig klart, hvilke konsekvenser, du er nødt til at forholde dig til.

Derfor vil det være vigtigt, at du nu tænker lidt mere på dig selv, og hvad du vil.

Venlig hilsen

Christel