Selvfølgelig er kvinder også utro, men ikke lige så ofte som mænd. Mænd har en større sexualdrift og deres sex er anderledes. Mænd kan have sex uden kærlighed det kan kvinder ikke så nemt. Men men det er et meget ømtåeligt område og det er forbundet med megen smerte. Ofte er kvinder otro for at hævne sig på sin utro mand. For at vise, jeg kan også om det hjælper ved jeg ikke. Jeg tror ikke det hjælper bare at være utro for at være utro. Jeg tror det er vigtigt at man i parret for lagt nye projekter ind nye tiltagt, som du selv siger ny handling giver forvandling om forvandlingen så er at fortsætte ægteskabet elller ej. Forvandlingen tror jeg faktisk kan blive at kvinden fra at være den sårede og fortvivlede bliver den som vil afslutte forholdet. Efter en så smertefuld proces sker der noget specielt hvis kvinden foretager sig nogle handlinger og hun kommer til at se andreledes på manden.
Jeg synes emnet er meget spændende, og det er noget som mange ægtepar kommer til at stifte bekendtskab med og det kommer til at ændre sig så flere og flere kvinder er utro. Ny forskning viser jo at mændene bliver mindre og mindre mænd, vores drenge får alt for mange kvindelige hormomer gennem maden og forureningen.

Jeg er gået fra mit barns far for 2 1/2 md. siden,netop på grund af hans utroskab og mange løgne.Og han forstod virkelig ikke hvad det var der gik galt mellem os.Jeg synes, at hans opførsel er fej,barnagtg og virkelig umoden.Men hvordan kan det være ,at han kan være utro og så samtidig benæger hårdnakket, at der har været andre end mig ? Jeg synes dog at det værste er,at han satte sig ned og græd som et forurettet barn over ,at jeg havde snakket med en af mine venner om min mistanke.Hvordan hænger det sammen,i hans hovede, når det er mig der blev holdt for nar og bedraget ?

Hej og tak for dit indlæg.

Jeg har skrevet et svar på dit indlæg som du kan læse på side:

• Benægtelse og retfærdiggørelse

God læse lyst.

Hilsen

Christel

[...] Der er meget at sige om dette emne, men da jeg for nyligt har fået et indlæg på min weblog desangående, vil jeg berøre det kort. Indlæget kan læses på siden: Er kun mænd utro – forekommer utroskab ikke hos hos kvinder? [...]

Jeg er en af de kvinder som har været min mand utro. Jeg vil gerne fortælle min historie for at vise hvordan utroskab rammer så hårdt tilbage mod en selv.

Jeg er i dag 39 og har kendt min mand siden jeg var 17. Vi har 3 børn sammen og har altid været meget sammen, gjort mange ting sammen og holdt fast i at gå ud sammen uden børn og alt det man skriver der kan være en mangelvare i et parforhold efter mange år. Vi har aldrig haft skænderier om daglige praktiske gøremål men i stedet om måden vi har snakket med hinanden på. Jeg har ofte følt at hvis jeg sagde noget som gjorde mig ked af det eller vred ift. hans arbejde, blev han rigtig ubehagelig at tale med, i og med at han begyndte at råbe højt og sige at jeg overdriver og at det han gør er naturligt og at det er mig der er overfølsom, hvilket jeg efterhånden tror på.

For 5 år siden faldt jeg så pladask for en yngre mand, som viste mig stor interesse både ift. min kvindelighed men også min faglighed (min mand og jeg har et arbejde der ligger meget langt fra hinanden rent indholdsmæssigt) Jeg følte pludselig at her var en som fik mig til at føle mig meget mere værd end min egen mand gjorde. Han flirtede kraftigt, og jeg slubrede det i mig og min selvtillid voksede i takt med det. Jeg håbede på at det kunne udvikle sig til et one night stand (hvilket i sig selv var totalt grænseoverskridende, idet jeg aldrig har flirtet med andre mænd)på et tidspunkt hvor rammerne var sat til det, men da det pludselig oprandt bakkede selv samme mand ud af det. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, og forsøgte at få svar fra ham, hvilket han ikke helt kunne forklare.
Først da jeg konfronterede ham med det direkte på arbejdspladsen fortalte han at han havde en anden. Jeg blev vildt ked af det. Jeg var nemlig gået hen og blevet rigtig glad for ham og var parat til at droppe hele min familie (tænk hvor langt ud man kan komme) Han flirtede imidlertid videre samtidig med at han holdt fast i sin partner. Jeg følte mig som en hund hvor ejeren bestemte hvornår der skulle lægges godbidder frem.

Min mand kunne selvfølgelig godt mærke at der var noget galt og konfronterede mig med om jeg havde en anden, hvilket jeg tilstod, dog med den sandhed at jeg var forelsket men ham jeg var forelsket i ville ikke have mig. Min mand reagerede med at fortælle at han foresten også havde været i seng med en anden i starten da vi var helt unge. Det var en forfærdelig oplevelse . Min mand påstod også at han havde haft seksuelle fantasier om en tidligere kollega, som vi i dag ser i vores vennekreds. Det sårede mig helt vildt og jeg har siden haft det svært med at være sammen med denne kvinde på trods af at hun har alle de værdier jeg sætter pris på. Min mand valgte ikke at gå fra mig, hvilket jeg er dybt taknemmelig for. I de følgende 3 år arbejdede jeg fortsat sammen med den mand som jeg havde forelsket mig i og mine følelser fortsatte. Jeg blev ved med at håbe at han ville falde for mig, hvilket ikke skete.
Til en afskedsfest som blev holdt da han stoppede i firmaet lagde han imidlertid op til mig igen og jeg sagde pænt ja tak, i håb om at han endelig var faldet for mig. Igen skete der der samme som første gang. Han ville kyse, kæle, holde i hånd og gøre alt blot det ikke var samleje. Jeg følte mig igen snydt og han sagde at han ikke kunne gå i seng med mig når han havde familie. Dette udsagn gjorde stort indtryk på mig. Betød det at man kune lave alt af seksuel karakter blot ikke samleje fordi så var man utro. Når I læser dette er alt dette sket indenfor 3 år. Da manden havde forladt firmaet, opstod der en tomhed inden i mig som jeg ikke kan beskrive, det var som om at da han stadig var i firmaet var der håb for at han ville falde for mig, nu var der ingenting. Men længe leve mobilen. Den kan virkelig forlænge en lidelsesproces og gøre ens sorgperiode længere end nødvendig. Så jeg startede selvfølgelig med at sende sms, som ikke blev gengældt. Det kørte sådan lang tid. Jeg havde stor behov for at vide hvad denne mand følte for mig, når han den ene aften kunne være vildt flirtende og den næste totalt afvisende.

Jeg savnede ham frygtelig meget. Sideløbende kørte jeg mit familieliv med min mand som havde tilgivet mig og som efter min mening havde slugt alt for mange kameler for at bevare forholdet til mig. Der bliver længere og længere mellem de sms'er jeg sender, men jeg kan ikke helt slippe ham. Den dag i dag er jeg dybt mærket af det. Jeg kan ikke gå forbi mandens kone og børn uden at få vildt hjertebanden selvom han ikke engang selv er med. Samtidig har jeg udviklet en stor jalousi overfor min mand.

I dagligdagen går det godt og det er ikke der problemet ligger. Men når han skal til fest er det helt galt. Så er jeg i den grad i et sort hul. Jeg er så bange for at han flirter (Hvilket er blevet helt forfærdeligt i mine øjne efter alt det skete) Jeg er så bange for at han skal enten have sex med en anden eller blive forelsket i en anden. Min mand har i følge ham selv ikke været mig utro siden vi var helt unge og har heller ikke tænkt sig at være det men tanken om at han har kunnet leve med sin utroskab i så mange år skræmmer mig og han seksuelle fantasier om en tidligere kollega gør ikke ligefrem sådan at jeg føler mig tryg når ham skal til fest. Jeg er helt klar over at jeg er synderen i dette forhold og at det er mig som er på den gale vej. Min mand har været helt fantastisk ift. rumme min utroskab, men han tror også blot at det vedblev ved.

Vorherre bevares! Det er mændenes skyld det hele, og kvinderne er uskyldige, sårbare og forsvarsløse ofre. I lyder jo nærmest som 2. generations-indvandrere. Vågn op! Kvinder er lige så meget nogle svin som mænd, skal jeg lige hilse og sige!

Jeg synes, at dette indlæg fra Erik har sin berettigelse.

Jeg vil gerne høre om mænds oplevelser. Dog tænker jeg, at mennesker er mennekser, at og svin er svin, og at der vel stadig er en grænse her.

At mennesker kan opføre sig svinsk over  for hinanden, hører jeg desværre tit som parterapeut. Og her gør kønnet vist ingen forskel.

Hvorfor er det så mest kvinder, der skriver på bloggen?

• Måske fordi, at mænd, når de bliver sitet, handler sig ud af krisen, hvor mange kvinder bruger lang tid på den følelsesmæssige bearbejdning.

Men skriv endelig, – også mændene.

Jeg mener, at når omstændighederne er ulykkelige, ja så er kunsten hverken at gøre sig til offer eller bøddel for disse.
Men at acceptere at situationer er ulykkelig, og at man må gøre det, der er nødvendigt og få det bedste ud af det.

Tak for en hamrende god side, jeg vidste slet ikke den fandtes.

Jeg er en mand på 42 der er gift med min dejlige kone, det har vi været i 14 år nu.
Vi har altid haft det dejligt sammen, både seksuelt og alt hvad der ellers kræves af et godt ægteskab.
Min kone har altid været meget jaloux i alle de år vi har boet sammen hvor jeg har brugt meget tid på at forklare hende, at det har hun ingen grund til at være. Det er da også blevet meget bedre de sidste år, på en måde er det da også dejligt at ens partner passer på en, det viser da at hun elsker mig.

Jeg finder så pludselig ud af, her i sidste måned, at hun har flirtet ret kraftigt med en anden mand, via sms beskeder, som har arbejdet på samme arbejdsplads som hende i en periode.
Beskederne startede som sjov siger hun men ændrede sig så til seksuel karakter.

I starten benægtede hun at hun havde skrevet med ham og slog det hen med at de bare talte om hvad der skulle laves på arbejdet, indtil jeg forelå hende beviset fra vores faktura på mobiltelefonregningen hvor det viste sig at hun sendte sms til ham op til 30 gange om dagen.
Herefter indrømmede hun, men det var en sej kamp at få hende til at indrømme. Hun blev ved med at lyve for mig ang. indholdet af det de havde skrevet sammen men jeg ved nu hvad det har drejet sig om-

Det har såret mig rigtigt meget det hun har gjort imod mig og vi har haft det rigtigt svært. Vi snakker meget om det og vi elsker hinanden helt vildt. Hun er rigtigt ked af det hun har gjort, siger hun og det vil aldrig ske igen.

Her er det så jeg spørger hvordan hun kan finde på det når hun selv har været så opmærksom på andre der har været utro.
Hun har altid taget afstand fra utroskab når vi har talt om andre ulykkelige skæbner.
Er det tyv tror hver mand stjæler.

Hej Niels

Tak for dit indlæg.

Det er godt, at sandheden, om end hårdt tilkæmpet, er kommet for en dag.
Men sikke et chok for dig.
Ja, jeg er sikker på, at det er mekanismen "tyv tror, hver mand stjæler", der er i spil her.
Din hustru har på det bevidste plan taget afstand fra utroskab mv, men har ubevidst formenligt været draget af det.
Hvad den intense sms-kontakt peger på.
Godt at læse, at I taler om det, for konfrontation er nødvendigt.
Som du måske har læst på mit website, har din hustru nu en opgave for an sig, nemlig at bygge tilliden op igen. At vise dig, at hun kan sætte sine grænser, og overholde dem, af egen fri vilje.
Det vil sikkert betyde, at jeres balance vil ændre sig. på den måde at forstå, at hendes behov for kontrol – i årene, hvor hun var jaloux, nu er ændret, så hun skal tage kontrol over sig selv, og vise dig, at du i tale og handling kan stole på hende.

En oplevelse som denne kan gøre et parforhold stærkere. Men bliver et ar, der fremover vil huske jer på, at selvom kærlighed er stærk, er den også skrøbelig, hvorfor man både opmærksomt og vedvarende må gøre, hvad man kan, for at have begreber som respekt, tillid, loyalitet og åbenhed i spil.

Held og lykke med vejen frem.

Hej.
Jeg er lidt i tvivl. Hvornår er man utro? Er det når man går i seng med en anden end sin ægtefælle. Er det når man kysser på mund. Er det når man kysser på kind. Holder i hånd, eller sms frækt med en anden. Jeg er sgu lidt i tvivl. Den første er nok oplagt, når man går i seng, men hvad med de andre?

Hilsen den uoplyste, men interesseret.

@pt65
Hej
Tak for dit supergode spørgsmål.

Mit svar er enkelt:

Håber, at det giver mening.
Hilsen
Christel

Godt svar, og jo det giver mening.

MVH

PT65

Hej!
Min kæresete gennem 5 år har mistet gnisten til mig.
Siger det var en situation i sommerferien, hvor vi havde et skænderi som fik bægeret til at flyde over.
Imidlertid viser det sig, at hun har haft noget kørende med en af hendes kunder over sms og også har mødt fysisk.
Hun siger det bare er en flirt.
Hun er sygemeldt pga. stress og det tror jeg er kimen til det hele.
Hvordan kan vi komme på sporet igen og hvad kan jeg gøre for at få hende til indse en femtid for os to?
Hilsen jan

Hej Jan
Tak for dit præcise indlæg.
Jeg vil anbefale følgende:
Tal med hinanden om, hvad der præcist skete i sommers, så den situation, der fik bægeret til at flyde over, kommer ud af verden. Skriv eventuelt til hinanden, så det bliver en proces at komme over det famøse punkt.
Selvfølgelig er det primært din kærestes eget ansvar at komme på benene, hvis hun er stresset.
På mit andet website http://www.unicoaching.dk kan du læse om stress, stresshåndtering og stress og pårørende.
Som en tommelfingerregel kan nævnes, at et menneske i stress er ude af stand til at give sig selv omsorg.
Derfor kan du stille og roligt vise, at du står for hende og støtter hende, via mange små handlinger, som at lægge et varmt tæppe om skuldrene på hende, servere en kop the, give fodbad, nakkemassage osv. Og giv det, fordi du ønsker det bedste for hende, og ikke med forventningen om, hvornår du så får noget igen.
Jeg tror ikke så meget på at overbevise hinanden om, at selvfølgelig har vi en fremtid.
Jeg tror langt mere på, at det er vigtigt at vise, i tale og handling, at du kan regne med mig, og jeg er opmærksom og interesseret i dig.
Hvis den flirt, der har været, er overstået, så se det som et Wake Up Call til jeres forhold. Hvis din kæreste har været fristet eller smigret, ja så brug dine kræfter på at være sød ved hende, og fokuser på, hvordan du kan åbne hende og glæde hende, – og uden at du kvæler hende i kærlighed.

Gode bøger til inspiration:
Kærlighedens fem sprog, af Gary Chapman (der er også artikler på nettet)
Samt:
Tà mig , af Joan Ørting.

Stol på dig selv.
Dialog ,handling og støtte er vejen frem lige nu.

Venlig hilsen
Christel