Det humane.

I 1843 skrev Søren Kierkegaard

"Lediggang er ikke det onde. Man må sige, at den person, der ikke har sans derfor, ikke har hævet sig til det humane".

En klienter mailede i mig jf. nævnte citat af Søren Kierkegaard.

Det gjorde mig godt at få det gamle "lediggang er roden til alt ondt" nuanceret, også fordi det her med lediggang jo er et pudsigt fænomen. For hvem bestemmer, hvad der er lediggang. Jeg forstår godt, at udtrykket lediggang stammer fra et andet samfund end vores videnssamfund. Et samfund, hvor det var hårdt praktisk og fysisk arbejde, der var hverdagen for de fleste. Hvor det daglige brød var det daglige brød og ikke al den ekstravagante mad, som vi i dag spiser.

Lediggangen er stadig væsentlig. Fordi det at holde pauser og frikvarterer for mig at se drejer sig om at skabe åndehuller og pusterum, så der sorteres og fintænkes, og så der er stunder, hvor man blot sidder og er til stede, evt. med lidt musik i baggrunden, evt. med en kat eller to, der kommer og vil ligge i skødet.

Det, der er så fint ved Kierkegaards citat, er at han tager det humane aspekt. Fordi han løfter lediggangen op og gør den til åbningen til, at vi opretholder og i nogle tilfælde måske genskaber vores humanitet. Så vi orienterer os imod at være humane, menneskelige, med alt hvad det indebærer af indlevelse og vekselvirkning, glæde og nye vinkler, inspiration og expiration.

Tænk over det, næste gang, du tager dig en ledig stund. Tænk over, at lediggang ikke er motivation til at komme væk fra stress og travlhed som det primære, men er muligheden for at gøre sig mere human.

God weekend til alle

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc

Kategorier: Blandet
2 kommentarer »

2 svar til “Det humane – Søren Kierkegaard”

pigen skriv en kommentar aktiv 13. august 2007

Dét, ikke at have noget at tage sig til, kan nu stadigvæk være en pinsel. Pauser og lediggang som du beskriver ovenfor, er jo kun gode, fordi de er omkranset af aktivitet og mening. Hvis der ikke er aktivitet, mener jeg nu stadig, lediggang er roden til megen ondt.
Med mindre selvfølgelig man øver sig i at være inaktiv. For ja, jeg tror, det er en evne, man kan opøve. Det er jo selvsagt ikke fordi vi i dag, bruger specielt meget tid på ikke at lave noget. Man må ikke være doven og spilde sin tid, og derfor evner vi heller ikke at være inaktive på en fornuftig måde.
Tror ofte, man bliver hyper opmærksom på småproblemer, får problemer med søvnen og energiniveauet daler, hvis man ikke mentalt kan give sig selv lov til at have al den tid og så få forpligtelser.
Hilsen pigen, der efter 3 måneders sommerferie har konkluderet at lediggang måske ikke er roden til alt ondt, men så i hvert fald ikke noget, hun er den store fan af i længden

christel skriv en kommentar aktiv 13. august 2007

Hej
Tak for dit indlæg.

Enhver af de kloge leveregler, som lediggang er roden til alt ondt, eller som Susanne Brøgger engang skrev:

Lediggang er roden til al ånd, kan naturligvis altid modsvares.

Jeg vil opfordre alle, der oplever at vandre i lediggang til at læse alt, hvad de kan få fat i, af forfatteren Paulo Coelho. Især hans perle "Alkymisten" kaster nyt lys over den vandring eller lediggang eller væren, som vi mennesker.

Jeg tænker tit, at det at gå og ikke at kende sit mål, især gør lediggang til en af de hårde prøvelser.
Men gå videre nye tegn vil vise sig, hvis sindet er åbent.
Og det er som med faldskærme som med sindet.