Der er en enorm styrke i at kunne acceptere.
Christel | 5. maj 2006 5. maj 2006 - 07:39Der er mange, der har sagt det I tidens løb. Og jeg siger det også tit. Og vil blot for at repetere en god gammel sandhed sige det endnu en gang.
- Der er en enorm styrke i at kunne acceptere.
At kunne, selvom en situation er svær og vanskelig og uoverskuelig, sige ja til situationen, som den er. Med det, den indeholder, med det den skaber. Den lille sætning “jeg accepterer situationen som den er lige nu” gør nemlig den lille forskel, at man indstiller den indre kamp. Så de kæmpende parter, der slås om klarheden, mentalt og følelsesmæssigt falder til ro. Og så man igen kan lade sig inspirere, enten fra omgivelserne eller inde fra til at gå videre, med de skrid, der er. Fordi der altid er mindst en mulighed, man har overset.
Og fordi man s lettere kan tænke over, hvordan man vil opleve denne situation, når man tænker tilbage på den om eksempelvis et år.
En af mine bedste venner siger tit, at man skal sammenligne sig med sig selv. For alt for mange mennesker går rundt og frygter, hvad andre tænker eller ikke tænker om dem. Alt sammen projektioner. Og da er det godt at tænke tilbage og huske, hvordan det hele var for eksempel for 10 år siden. Da går det virkeligt op for en, hvor meget, vi hele tiden forvandler os. Og at selvom det jo set fra et perspektiv blot er en lang række af hverdage, ja så er der et langt og godt træk. Som vi skal turde følge med i.
Så sæt i gang, og husk, at accepten gør, at det fundament, vi står på og nogle gange springer fra, er grundlæggende..
God weekend til dig og dine.
Kategorier: Blandet
1 kommentar »

Et svar til “Der er en enorm styrke i at kunne acceptere.”
At der er styrke i at acceptere sin situation, kan jeg kun med kraftige hovedbevægelser nikke ja til, og varmt anbefale videre. Jeg stod midt i mit livs ravnerock sidste år, hvor mine børns og min verden væltede. Min kæreste,som jeg havde kendt i et par år, og kun havde boet sammen med i en måned, valgte fra den ene dag til den anden at flytte. Uden nogen forvarsler overhovedet. Da mine børn gik i seng om aften var alt idyl, og den næse morgen, da de vågnede var hele vores verden væltet. Jeg var sønderknust, kunne ikke se nogen vej frem, kunne næsten ikke trække vejret, og helt uden nogen som helst ide om hvordan jeg eller os skulle komme videre. Der søgte jeg hjælp hos Christel som på kort tid fik mig lært, at acceptere min situation. Jeg gik jo med de tanker alle mennesker med kærestesorger gør “Hvis nu, og hvis jeg bare, så kommer han måske tilbage”. Christel lærte mig simpelthen at sætte punktum i stedet for komma i mine tanker bogstavlig talt. Altså jeg satte nye sætninger ind fx” jeg elsker ham PUNKTUM”, “Vi er ikke sammen mere.PUNKTUM. Ikke nået med “hvis nu, eller måske”. På den måde lærte jeg at acceptere min situation, få ro på det indre, og kunne dernæst gå små skridt fremad, finde de nye muligheder. Det største skridt blev, da jeg kunne se tilbage, og se mine fremskridt. Hilsen Helle M Fredericia
Vil du kommentere?