Den indre dialog

Jeg tilbyder på min hjemmeside, at man som læser af min hjemmeside kan maile til mig, og hvis man har lyst, kan bede om et råd eller en anvisning til næste skridt, hvis man har behov.

Sådanne mails der afspejler indre dialog får jeg mange af.
Og jeg bemærker en tendens, som jeg godt vil dele med dig, der læser lige nu.

Tendensen er, at jeg kan modtage mails, hvor en afsender beskriver en del af sin historie og derpå eksempelvis skriver 10 spørgsmål, alle sammen startende med ordet "hvorfor".

Når jeg svarer på disse mails, gør jeg det meget klart, at det er væsentligt at forstå nogle sammenhænge, og også at kunne forstå eller kende en årsag til en problematik. Samtidig gør jeg klart, at når man stiller mange "hvorfor"-spørgsmål, går sindet automatisk i gang med at finde svar. Og sindet stopper jo sjældent ved det første svar, men forsætter med at søge. Resultatet er mange gange, at en yderligere forvirring eller modløshed indfinder sig.

Lad mig give dig et praktisk paralleleksempel for at vise, hvad der sker, når vi stiller "hvorfor"-spørgsmål.

Du kommer hjem og opdager, at der ligger tøj på gulvet. Et af dine familiemedlemmer har smidt sit tøj på gulvet, og der ligger det stadig.

• Det er fristende at sige: hvorfor ligger tøjet der?

Og her kommer så nogle af de svar, der umiddelbart kan gives.
Det er fordi, der er nogen, der har smidt det der
Det er fordi, det ikke er lagt på plads
Det er fordi, at du ikke har flyttet det
Det er fordi, at det var der, at det blev taget af
Det er fordi, at det ikke ligger nogen andre steder
Det er fordi, at den person, der tog det af, ikke tog ansvar for at flytte det
Osv. Osv.

• Det er det samme, der sker i sindet, når man spørger til sin indre dialog.

"Hvorfor har jeg et lavt selvværd"
"Hvorfor kan jeg ikke kommunikere med min mand"
"Hvorfor står jeg igen i en situation, hvor jeg bliver bange"

Sindet går straks i gang og finder et hav af svar. Og nogle af dem kan være særdeles væsentlige, men jeg mener, at det som regel lægger op til, at man stiller spørgsmålet for at få en afklaring, så man kan gøre noget ved det.

Så min anbefaling vil derfor være, at man øve sig i at tænke:

• "hvordan tager jeg det næste skridt",
• "hvad vil gøre det nemmere lige nu",
• "Hvem tager ansvaret for at flytte tøjet fra gulvet nu",
• "hvornår vil og hvordan taler jeg støttende til mig selv, så jeg bygger mit selvværd op" eller hvad det nu er.

Tænk over det.

For handling giver forvandling, og mange gange, når vi tager tyren ved hornene og taler konstruktivt med os selv og andre, og når vi søger noget, ja så forstår vi mange gange den årsagssammenhæng, som hvorfor spørgsmålet bragte på bane.

Tænk over det.
Nu.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »