Arkiv for 'december, 2009'

Lidt boganmeldelse af bogen motivation

 | 15. december 2009 15. december 2009 - 10:18

Hej Christel

Du skriver jo legende let, smidigt og appellerende.
Det er svært at være uenig med dig i ret meget – og hvorfor skulle jeg også det. Jeg er ret imponeret over, at du i så "ung" – bemærk citationstegnene – en alder har så megen indsigt og erkendelse, men som du selv skriver et eller andet sted, fik du jo også dine kriser ret tidligt.

Jeg kan godt lide – for mit eget vedkommende – at jeg i flere år har praktiseret flere af de værktøjer, du lister op. Meget af det er jo erkendelsesmæssig sund fornuft. Nogle af os går ned med butikken, når der sker dødsfald og andet grimt, andre af os rejser os på ruinerne. Jeg tror – til andet bevises – at jeg hører til de sidstnævnte. Eller også er jeg bare hamrende naiv – he he. Det kunne være en vinkel, som du allerede har med den sangvinske søster – Fedtmule-syndromet. Der findes et amerikansk, satirisk og ret begavet tegneserie-univers, som hedder Mad. Pater Primus er en knægt med store tænder og mottoet: What, me worry …

Jeps, det var bare det. Jeg finder en eller anden, som jeg vil forære bogen til – og så vil jeg reklamere for dig, hvor jeg kommer rundt.

Hilsen
Lars B, journalist og fotograf

Et indlæg fra tilfredse forældre vedr. vådligger

 | 8. december 2009 8. december 2009 - 20:24

Hej!

Ville bare lige skrive vores lille historie…

Vi har en dreng på 7 år som efter han er startet i skole har haft problemer med at holde sig tør om natten.
Specielt når der var sket rigtig meget i løbet af dagen, kunne han vågne om morgenen og forundret sige – "prøv at se hvor meget jeg har svedt". Madras – dyne og alt var vådt af tis. Men han havde ikke selv den fjerneste ide om at det var fordi han havde tisset.
Vi kontaktede lægen og han har så i en periode prøvet at få Minirin, som har hjulpet helt fantastisk. Men sådan nogle piller skal man jo ikke bare tage i én uendelighed. Desværre tissede han i sengen så snart vi holdt en pause – og derfor begyndte jeg at lede på nettet… Hvor jeg fandt denne side med en sød lille historie om en prins.
Jeg tænkte at det måtte prøves, selv om det lød for nemt til at kunne virke…
Jeg fortalte historien i nogle dage og snakkede med ham om hvad det alt sammen betød…Bare for at gøre historien lidt mere håndgribelig, gav jeg ham et solsikkefrø han kunne ligge under puden. Han grinte af det, men tog det åbenbart til sig. Han har nu i 14 dage holdt sig tør – en enkelt gang er han vågnet lige efter han har dryppet lidt i underbukserne. Men der er utroligt at han pludselig kan vågne sent om aftenen og gå ud at tisse. Så jo – historien lader til at virke.

Stort tak
fra Henriette

Til eftertanke

 | 2. december 2009 2. december 2009 - 12:55

Michael var den type, som man elsker at hade.
Han var altid i godt humør og havde altid noget positivt at sige.
Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han:
"Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha' været tvillinger."

Han var en naturlig inspirator.
Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var Michael der og fortalte den ansatte, hvordan man kunne se det positive i situationen.
Jeg blev nysgerrig og en dag spurgte jeg ham: "Hvordan gør du det?"
Michael svarede: "Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: Du har to valgmuligheder i dag. Du kan vælge at være i godt humør eller du kan vælge at være i dårligt humør. Jeg vælger at være i godt humør.
Hver gang, der sker noget slemt, kan jeg vælge at være et offer eller jeg kan vælge at lære af det. Jeg vælger at lære.
Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg vælge at acceptere deres klager eller jeg kan vælge at pege på de positive sider i livet.
Jeg vælger de positive sider i livet."

"Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke helt så enkelt", protesterede jeg.
"Det er det," sagde Michael. "Livet handler om valg. Når man skærer alt det overflødige væk, så er enhver situation et valg.
Du vælger, hvordan du skal reagere på situationerne. Du vælger, hvordan folk skal påvirke dit humør.
Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller dårligt humør.
Til syvende og sidst er det dit valg, hvordan du lever dit liv."

Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt.
Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at begynde for mig selv. Vi mistede kontakten, men jeg tænkte ofte på ham, når jeg foretog et valg i forhold til livet – i stedet for bare at reagere på det.

Mange år senere hørte jeg, at Michael var indblandet i en alvorlig ulykke
med et fald på 20 meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation og ugevis på intensiv afdeling, blev Michael udskrevet fra sygehuset med skinner langs ryggen.
Jeg mødte Michael omtrent seks uger efter ulykken. Da jeg spurgte ham,
hvordan han havde det, svarede han:
"Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se arene?"

Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken.
"Det første, jeg tænkte på, var, hvordan det skulle gå min endnu ufødte datter,
svarede Michael. "Og mens jeg lå på båren, huskede jeg, at jeg havde to valg.
Jeg kunne vælge at leve eller jeg kunne vælge at dø. Jeg valgte at leve."

"Var du ikke bange? Mistede du bevidstheden?", spurgte jeg.
Michael fortsatte: "Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele
tiden, at alt nok skulle gå godt. Men da de rullede mig ind på skadestuen og jeg så
lægernes og sygeplejerskernes ansigtsudtryk, blev jeg meget bange.
I deres øjne stod skrevet: "Han er dødsens!" Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget."

"Hvad gjorde du så?" spurgte jeg.
"Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte spørgsmål til mig," sagde Michael.
"Hun spurgte mig, om jeg var allergisk over for noget. "Ja", svarede jeg. Lægerne og sygeplejerne stoppede op, mens de ventede på mit svar og jeg trak vejret dybt ind og råbte: "Tyngdekraften!" Og mens de lo, sagde jeg til dem:

"Jeg vælger at leve. Operer mig, som om jeg er levende, ikke død."

Michael overlevede takket være lægernes dygtighed, men også på grund af sin fantastiske holdning.

Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve helt.
Holdning er – trods alt – alt.

Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for morgendagen vil bekymre sig om sig selv. Hver dag har nok i sin egen udfordring og egentlig er dagen i dag den samme morgendag, som du var bekymret for i går.

Nu har du to valg:

  1. Glemme dette?
  2. Vælge en holdning hver dag.
Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.