Arkiv for 'maj, 2009'

Sidste nyt med RSS

 | 18. maj 2009 18. maj 2009 - 12:12

rss-hjerteHvis du vil "høre" sidste nyt med hensyn til, hvad der bliver skrevet eller opdateret af nyheder her på CSR/Bloggen kan du abonnere på de sidste indlæg/kommentarer ved at tilmelde dig RSS-feed.

RSS (eng: Really Simple Syndication) betyder rigtig simpel syndikering eller let opdateringsstrøm. RSS er en betegnelse som bruges om en familie af filstandarder baseret på XML-data.


Hvad hulen er en RSS-feed?

rss-icon-collectionSimpelt sagt er en rss-feed altså en nyhedslæser, som automatisk går ud og tjekker hjemmesider med henblik på, om der er kommet opdateringer. Du har måske bemærket, at f.eks. DR, TV2 og mange aviser, ja selv almindelige hjemmesider har et lille ikon eller tekst link, som man kan klikke på, så man kommer til en RSS-side.

Hvordan kommer jeg i gang med RSS-feeds?

Det første, du har brug for, er en såkaldt RSS-reader. En RSS-reader undersøger løbende de websteder, du har udvalgt, og giver besked, hvis en hjemmeside er blevet opdateret med nyt indhold.

Som selvstændig applikation kan du downloade RSS-reader gratis kvit og frit på www.rssreader.com Mac – Shrook tilbyder gratis RSS-reader til Mac platforme.

Har du Outlook, så fra og med Outlook 2000 (Outlook Express dur ikke) kan du kvit og frit downloade "Attensa for Outlook", som integrerer sig ind i Outlook, således at du henter nyheder ned på samme måde, som du normalt henter post ned.

Bruger du Outlook Express, kan du hos RSS Popper også her gratis downloade deres RSS reader til Outlook Express


Den nye Internet Explore 7/8 (IE7 virker kun med Windows XP sp2 og opefter) har en indbygget reader. Det samme gælder Firefox 3.0, og der kan desuden til Firefox downloades RSS plugins som integreres i browseren.

Selv bruger jeg Attensa. Det har jeg gjort i hen ved 3½ år. Attensa startede som betalings software, men der er kommet mange andre freeware programmer, hvorfor Attensa har valgt også at frigive Attensa som freeware.

Vil du vide mere om RSS og newsreader, kan du på Google søge på:

  • Hvad er Rss-feeds

eller

  • FreeRSS reader


Et godt råd:
Størsteparten af software er problemfrit at installere, men det er altid en god ide forinden at have læst, hvilke krav der stilles mht. installation af et givent program.

Derfor: Læs hvilke krav der stilles til dit styresystem, og er du i tvivl, så send en mail til den pågældende leverandør/support.


Hilsen
Christel

Interview til JydskeVestkysten

 | 18. maj 2009 - 11:10

Til alle bloggens læsere.

jyskevestkystenJeg er blevet kontaktet af en freelance journalist fra JydskeVestkysten.

Hun har brug for måske dig eller jer.
Jeg har sat hendes indlæg ind, og som du/I kan læse, er der mulighed for fuld diskretion.
Blot er der behov for, at nogle mennesker melder sig og kontakter Kirsten, journalisten.
Så hold dig ikke tilbage, hvis du har noget på hjerte, og netop kan tale med om det, som hun søger.

Fortsat god dag til alle derude.

Christel


Interview til JydskeVestkysten

 Artiklen er en baggrundshistorie til JydskeVestkystens søndagsudgave. Den skal handle om, hvorfor så mange par har problemer med sexlivet – og om, hvordan det påvirker både parforholdet, men også andre aspekter i livet. Jeg vil gerne høre lidt om nogle af de tanker, der følger med, og meget gerne om, hvordan man som par har håndteret det og er kommet videre.
Så jeg vil altså rigtigt gerne tale med et par (eller bare den ene part), som har oplevet problemer med sexlysten i parforholdet, og om hvordan de har løst det – uanset om løsningen har været, at parret er blevet sammen eller er gået hver til sit.
 
Der er på ingen måde tale om dyneløfteri – interviewet kører udelukkende på det følelsesmæssige og det praktiske i, hvordan man kommer videre, og man har selvfølgelig lov at sige fra overfor spørgsmål, som man ikke ønsker at komme ind på. Hvis det er et ønske, giver vi gerne fuld diskretion, og der er mulighed for at lave interviewet per telefon, så vi ikke behøver mødes, hvis det føles tryggere.
Artiklen vil blive sendt til gennemlæsning og godkendelse, inden den går videre, så der ikke bliver trykt noget, som man ikke har lyst til at se på skrift. 

Jeg håber meget, at der er nogen derude, som har lyst til at være med – emnet er vigtigt, men desværre stadig lidt svært at tale om.
 
Med venlig hilsen
 
Kirsten Hansen
Freelance journalist (DJ)
 
PurplePen
Idyl Allé 22
6000  Kolding
 
Mobil: 20 67 36 36
E-mail : kh@purplepen.dk

Utro kvinder

 | 18. maj 2009 - 08:58


Utroskab forekommer desværre i mange parforhold
.

Det kan være meget forskelligt, hvordan kontakten med en tredje part etableres, og hvert menneske har sine egne grunde og motiver, når de er utro.

utro-kvinder

Nogle bruger utroskab til at stoppe et parforhold. Andre bruger utroskab til at få noget af den bekræftelse, som deres partner ikke giver dem. Og atter andre lader sig friste og bliver ved at bilde sig ind, at de har styr på det, og kan fortsætte, så længe der ingen løfter er, og så længe de ikke sårer nogen
Dem, som befinder sig i forhold, hvor der har været utroskab, ved, at der altid er en, der bliver såret. Og at der skal megen gensidig indsats for at få forholdet på ret køl, efter utroskab.

Det lader til, at mænd og kvinder er utro af forskellige årsager.

Det, der får nogle kvinder, til at gå over grænsen og ikke modstå en "bejler", handler som regel om, at denne "bejler" formår at åbne deres hjerte. At kvinden oplever, at hun kan tale godt med ham. At hun føler sig forstået. At hun føler sig værdsat, fordi bejleren signalerer, med ord og handlinger, at hun er smuk, lækker, interessant, klog mv..

Hvis kvinden er i den situation, at hendes eget parforhold er blevet køligt, eller styret af hverdagsrutiner og måske distance og skænderier, ja så er hun tit mere tilbøjelig at tage imod en bejlers smiger.
Derfor vil jeg lidt generelt sige, at det som oftest er sværere at få et parforhold på køl igen, når den kvindelige part har været utro. For hun har haft følelser med i kontakten til den tredje part, og kan derfor sjældent bare "slippe ham". Ikke fordi, at hun ikke elsker sin mand, men mest fordi, hun har været i underskud på den hjemlige front så længe, at der skal noget til, før hun igen åbner sig for sin mand.

Mænd, der er utro, har naturligvis også deres egne grunde.

I modsætning til de utro kvinder, er det som regel mandens begær, der i starten udløser en utroskab. Hans udkårne er måske bare lækker lige den aften, hvor der er firmajulefrokost, og hvis han får stillet sit begær, er han ikke nødvendigvis forelsket i hende som menneske, men kun ramt af begæret til hende.
Det betyder, at mange mænd godt kan glemme en kvinde, som de har været utro med. Det er naturligvis meget forskelligt, for hvis utroskaben står på i en længere periode, er der andre dynamikker og aspekter, der er i spil.

Igen: Hvert par har sin historie.

Hver kvinde, og hver mand har deres eget ansvar og magten over eget liv til at afgøre, hvad de inderst vil kæmpe for. Utroskab er en hård udfordring for de fleste par. Og der må arbejdes fra begge parter, hvis man efter utroskab ønsker at holde sammen og blive styrkede.

 

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc 

Ta' mig

 | 10. maj 2009 10. maj 2009 - 10:01

For 1½ års tid  siden læste jeg første gang  bogen "Ta' mig af Joan Ørting", og jeg har netop læst "Tá mig" igen.

Joan Ørting har skrevet "´Tá mig", som er en fremragende og inspirerende bog til dig eller jer, der vil vide mere om mænd, kvinder, relationer, følelser og erotik.

Bogen er delt op i to store hovedområder, hvor det første afsnit handler om vores essens, hvordan vi fungerer eller ikke fungerer i parforhold. Hvordan vi kan skabe en større grad af åbenhed, hvordan vi håndterer konflikter, hvordan man lærer at sætte pris på det, der er og ikke fokuserer sin primære energi på at lave partneren om.
Det andet store afsnit handler om sex og erotik. Ideer til fornyelse af sexlivet, ideer til bedre orgasmer, ideer til at vække lysten igen osv.

Det, der udmærker sig ved Joan Ørtings bog tá mig, er at hun er konkret og skriver i et sprog, alle kan forstå. at der er læserbreve, som hun har svaret på, gør bogen meget troværdig og brugbar. Hendes både alvorlige og forstående tilgang til de mange emner gør, at man sidder tilbage med en følelse af, at her er det en ekspert, der taler.

Uanset om man er i et parforhold eller ej, kan denne bog inspirere. Til stor selvindsigt, og til indsigt i, hvordan vi indvirker og påvirker hinanden. Indsigt i, hvordan vi forholder os til de svære temaer som porno på nettet, utroskab, jalousi, dalende sex lyst osv.
Og masser af konkrete redskaber til at blive klogere på sig selv og sin partner.

En enestående bog. Som burde stå i ethvert hjem.
Fordi nærhed, inderlighed, glæde og god kommunikation altid er værd at lære mere om..

En enestående bog. Som burde stå i ethvert hjem.
Fordi nærhed, inderlighed, glæde og god kommunikation altid er værd at lære mere om.

 

Hilsen
Christel

 

GHTime Code(s): nc 
Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.