Jeg har i tidens løb talt med mange, der i større eller mindre grad, lider af det, der popoulært kaldes for telefonskræk.
Flere af disse har været journalister og sælgere. Mennesker, der dagligt er nødt ti lat tale i telefon, og derfor dagligt konfronteres med deres telefonskræk.

For at redegøre for, hvad telefonskræk er, vil jeg opsummere nogle a de mest forekommende tegn:

• Ubehag ved at skulle ringe fremmede eller ukendte mennesker op.
• En omfattende frygtstyret tankeaktivitet, inden man ringer op.
• Normalt gennemgår man samtalen i sine tanker, før man ringer op.
• Man er i kontakt med en stor nervøsitet og uro. Nogle mærker deciderede angstsymptomer.

Andre igen kan også være bange for, at telefonen ringer. Frygter, at det er svære eller ubehagelige samtaler, der er i vente.
Mange mennesker med telefonskræk skriver i stedet for. Føler, at den tid og den ro, og oplevelsen af at have kontrol over sine egne formuleringer, er langt lettere, når det foregår ved at skrive.

Som skrevet mange steder på dette website, mener jeg, at ingen mennesker skal finde sig i at være bange. Selvfølgelig må vi være usikre, og selvfølgelig må vi føle både angst og rædsel, der er grund til det. Hvad der forhåbentligt kun sjældent er.

Men at være bange for at kontakte en person telefonisk hører ikke ind under rubrikken "livsfarlige fænomener". Så hvis du har telefonskræk i større eller mindre grad. Og hvis du hyppigt, måske endda dagligt, er nødt til at tale i telefon, ja så vælg at gøre noget ved det.
Mange gange er det kun nødvendigt med 1-2 konsultationer, for at du føler dig så klædt på, at det med at ringe op eller at tage telefonen, vil føles som en spændende udfordring, i stedet for en ressourcekrævende handling.

Der kan anvendes både coaching, samtaleterapi og hypnose som hjælp til at minimere eller fjerne din telefonskræk.

Du behøver ikke at ringe mig op, for at få etableret kontakten.

Du kan også maile til mig.

Hilsen Christel

Kategorier: Hypnose
5 kommentarer »

Mareidt om natten i drømme.

Både i barndommen, ungdommen og voksenalderen oplever vi fra tid til anden at have mareridt. At vågne med bankende hjerte, høj puls, og en frygt i kroppen. Fordi vi netop i en drøm har gennemlevet et uhyggeligt scenarium. Og som voksen kan det være meget ubehageligt at have mareridt.
Mange børn drømmer om sørøvere og uhyrer, om sorte mænd og farlige "damer". Om edderkopper og andre ukontrollerbare væsener, og kan være meget skrækslagne efter et natligt mareridt. Som sådan er vi voksnes mareridt ikke meget anderledes. Dog er det mere sjældent, at vi som voksne drømmer og monstre og uhyrer. Snarere drømmer vi om et skænderi med chefen, ægtefællen eller et familiemedlem. Vi kan drømme om rockere og forbrydere, som forfølger os, også selvom vi aldrig har haft kontakt med sådanne typer. Vi kan drømme om, at vores hus brænder, eller at vi kører galt. Scenarier, der for os er katastrofer.

Hvorfor har vi mareridt?

Carl Gustav Jung, der var en af Freuds mest fremmelige elever, mener, at der er to primære grunde til, at vi drømmer om natten.
Den ene er, at det ubevidste sind bearbejder de indtryk, som vi har været i kontakt med i løbet af de vågne timer, og at sindet har brug for at få placeret de forskellige indtryk på forskellige "indre hylder". Nogle indtryk skal bare glemmes. Det er jo ikke relevant for sindet at huske på, om vi er gået forbi 53 mennesker med blå jeans den dag. Andre indtryk er af mere væsentligt karakter og skal huskes. Andre indtryk igen har vital betydning, fordi de har berørt temaer, der er af betydning for os, og placeres således i "særdeles vigtig"-boksen indeni.

Den anden primære grund til at vi drømmer, er at det ubevidste sind har brug for at få budskaber igennem til os. Hvis vi eksempelvist er stressede eller på anden måde ude af balance, vil sindet sende film og billeder til os for at huske os på, at vi ikke bare må glemme, og at de er værd at tage hånd om tingene.
Mange forstår dog ikke det ubevidste sinds sprog. Det er nemlig meget bogstaveligt. Og vi har en tendens til at tro, at hvis vi har et mareridt, hvor der er nogen, som dør, ja så tror vi tit, at der er nogen, som dør i virkeligheden. Og det er sjældent tilfældet, at et mareridt afspejler en virkelig situation.

Når vi drømmer om død, er det som regel et tegn på, at der er noget, der dør; – at et kapitel eller en måde at være på, må afsluttes.

• Når vi drømmer om ild, drejer det sig tit om, at en stor forvandling er i gang.
• Når vi drømmer om vand, er det et tegn på, at der er steder i vores liv, hvor følelserne er værd at forholde sig til.
• Når vi drømmer om andre mennesker, er det som regel et tegn på, at vi drømmer om de sider af os selv, som vi relaterer til disse mennesker.

Drømmer vi om rockere eller kriminelle, betyder det ikke, at vi har en indre rocker eller er kriminelle, men snarere at sider af os, der har brug for at dominere eller overskride grænser, er i en eller anden form for ubalance.
Mareridt kan derfor tit formidle et vigtigt budskab til dig. og på samme måde er mareridt tit en hjælp for os, selvom det ikke føles sådan. For hvis vi har mareridt, hvor vi føler angst, er det en hjælp fra det ubevidste sind. Det gennemlever angsten, i drømme. Og en angst, som  vi gennemlever i drømmene, er der med en ventil, så vi ikke i samme grad behøver at mærke angsten i vores vågne timer.
Altså: du behøver ikke at håbe på at du får et mareridt. Men se det som en hjælp, et budskab og en vigtig påmindelse, når der alligevel er et mareridt, der når dit sind.

Du er velkommen til at skrive til webloggen, hvis du vil have en respons på et mareridt, du har haft.

På min hovedhjemmeside kan du også læse mere om mareridt.

Hilsen
Christel

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »