Arkiv for 'marts, 2009'

Aftenshowet

 | 31. marts 2009 31. marts 2009 - 20:40

aftenshowet

Jeg var i aftenshowet den 30 marts – i 2 sektion.

Selvom det ikke er nogen hemmelighed, og det står anført under min profil på mine 2 hjemmesider, som hedder:

og

er der flere, der ikke har bemærket, at jeg er blind.

Det blev så sendt ud i æteren i aftes, i Aftenshowet på DR 1.
Fordi jeg havde min historie i Femina, torsdag den 26. marts 2009.
Og blev kontaktet af DR 1, der gerne ville have mig med i deres direkte udsendelse.

Det var en fin og meget positiv oplevelse at blive modtaget i DRs studie på Rådhuspladsen. Tak til Lasse, der tog imod og gjorde det trygt og hyggeligt.
Tak til Svend, der lagde en make up, så jeg har fået super respons på mit udseende. tak til Linda og Lise Rønne, Hilda og Keld Heick, der gjorde ventetiden intens og ustresset.

Jeg nød at være på direkte tv. Det var en fin oplevelse. Jeg har jo igennem de seneste år deltaget i temmelig mange radioprogrammer og været i Alt for Damerne, Jyske Vestkysten, Jyllands Posten, Femina, Hjemmet, adskillige fagblade som Ingeniøren, Lederen osv.
Det at være på TV nød jeg.
Dejlig intens stemning.

For lige at styrke mit "blærerøvs"-gen, har jeg klippet noget af den respons ind, som jeg har fået i dag.


Hej Christel
Du gjorde det godt på national TV – men du må også have fået samme respons fra andre.

Hej.
Med varme i hjertet så jeg dig i tv i går, du lyste studiet helt op.
Jeg er simpelthen nød til at sige til dig…jeg anede ikke, at du ikke kan se.
Og jeg er fuld af respekt for dit overskud og din måde at håndtere det på.

Hej Christel
Jeg har naturligvis straks været inde på deres netversion og se klippet med dig. Det synes jeg, er rigtig godt! Og som det PR-menneske jeg er, glædede jeg mig jo ekstra meget over, at der ud over dine livskloge udtalelser også var en tekst i bunden af skærmen, hvor der stod lidt om dit firma. ;-) .

Kære Christel.
Det var godt  at se dig på tv i går aftes. Det er ikke altid jeg  når netop det, men nu ville jeg se og høre dig. Det klarede du virkeligt godt. Det er  vigtigt at høre, hvad du har at sige – godt det kommer ud i æteren , og jeg er glad for at høre, at det var en positiv oplevelse for dig.

Kære Christel.
Det var godt  at se dig på tv i går aftes. Det er ikke altid jeg  når netop det, men nu ville jeg se og høre dig. Det klarede du virkeligt godt. Det er  vigtigt at høre, hvad du har at sige – godt det kommer ud i æteren , og jeg er glad for at høre, at det var en positiv oplevelse for dig.

KÆRESTE CHRISTEL!

Jeg er stolt af at kende dig.
Hvor ER du altså SMUK!
Jeg kalder dig MIN CHRISTEL.

Tænk dig, jeg dumpede tilfældigt ind i Aftenshowet, da DU var på skærmen. Blev helt elektrisk. Skyndte mig at sende sms til min søster og den veninde, jeg hjælper med problemer .. og som jeg har kendt i mange år og er ved at få en fin fortrolighed til. Veninden sms`ede tilbage, at hun var ved at se dig og at der var en artikel i sidste FEMINA. Fluks skiftede jeg til udetøj og cyklede over på den nærmeste tank, hvor jeg var heldig at finde "dit" nummer. HVOR  ER DU ALTSÅ SMUK. Og Christel, jeg anede ikke, at du ikke kan se. Jeg oplevede det IKKE, da jeg var nede hos dig, og hvis du har fortalt det, har jeg fortrængt det, fordi jeg fokuserer på dit VÆSEN. og du ser jo klarere og dybere og varmere end nogen, jeg kender!!!!!!! Jeg tænkte så, at du kunne da umuligt nå hjem til at svare mig her til morgen .. men sandelig, jo, du ER her igen med dit indfølende og fremadrettede og hjertevarme svar. Hvordan kan du dog klare alt dette!!!?? Jeg synes, du kan det umulige .. og derved har du endnu større troværdighed. Men den kan ike blive større for MIG.

Hej Christel!
Godt indslag i aftenshowet, fantastisk at du på så kort tid formåede, at levere en helhedspræget fortælling om dit syn/ ikke syn. Jeg oplevede dig, som alvorlig, kløgtig, humoristisk og følsom og med en elegant afslutning om lykke, ja hvem er mest lykkelig….hvor sidder lykken… stof til eftertanke for hr. og fru Danmark…godt gået Christel!!!

Hej Christel.
Jeg ville lige sende dig en lille mail og fortælle dig, at jeg synes det var skønt at se dig i aftenshowet på DR1 i går. Smiler og desuden så du BRAND godt ud. Smiler.
Jeg har det rigtig godt…
… Tusind tak fordi du altid har troet på mig og tak for de mange samtaler. Jeg tror ikke jeg kunne have klaret det uden dig.
Jeg ved helt sikker hvem jeg skal henvende mig til, hvis der bliver brug for det igen.

Rigtig god dag

Kære Christel
Din optræden og fremtoning forleden i aftenshowet var eminent fra start til slut.

Det blot hvad jeg havde på hjertet at sige.

Og lad det ikke være nogen hemmelighed, at mit ønske p.t. er at blive brevkasseredaktør for et af de større dagblade. Eller at deltage i Mads og Monopolet, for hvis nogen ved noget om at mestre dilemmaer, så er det mig.

Jeg har i den sidste tid hørt mange sige: "Skriv nu en bog".

Titlen er klar: "Jeg hørte det, du ikke så"
Men videre er jeg ikke kommet endnu.

Det er det med tiden.

Nå, men altså: hvis I på denne blog vil have et billede på, så se linket fra Aftenshowet 30 marts 2009 .

Hav en dejlig dag

Hilsen
Christel

Læg kortene på bordet

 | 28. marts 2009 28. marts 2009 - 16:16

Læg kortne på borden og vær ærlig, – hvor svært kan det være?

Som parterapeut er jeg anerkendende, forstående og guidende.
Men som menneske tænker jeg af og til mit. Ikke ud fra det, jeg hører i min praksis, men det jeg bemærker, generelt betragtet.

 

For hvad er det for noget?

Hvad er det for noget, når et menneske, der er i et parforhold, har en hemmelig mailkonto, som tidligere kærester og Facebook- kontakter får adgang til, men som partneren ikke ved noget om?

Hvad er det for noget, når en kæreste opdager, at der, efter flere års parforhold, er en "hemmelig" datingprofil, der stadig er aktiv – og holdes aktiv?

Hvad er det for noget, når der er modstand på at vise hinanden de mails og sms`er, der tikker ind?

Hvad er det for noget, når mobiltelefonen bliver så vigtig for en part i et parforhold, at uanset om man er på toilettet, i bad, sover, ude at løbe osv., alligevel altid skal være med?

 

  • Hvad er det for noget, når der mindst én gang om ugen ændres pinkode på mobil – eller computer ? – og man i øvrigt befinder sig i et fast parforhold ?

Det er da noget rod.

Det er da tegn på hemmeligholdelse og fortielser og giver da ikke andet end uro, forvirring, afmagt, trang til kontrol og mistillid.

Modtag en nødvendig skideballe.

  • Hvis du er en af dem, der føler dig ramt. En af dem, der har en eller flere hemmelige datingprofiler – og er i et parforhold. Hvis du konstant har mobilen klistret til kroppen, skifter koder på computer og mobil hele tiden,
  • Hvis du laver aftaler med en anden eller andre "ude i byen", og lader din partner tro, at du bare skal til en frokost eller middag med en forretningsforbindelse.

Så stop op nu.
Det er for meget.

Og du gør hverken dig selv eller nogen andre en tjeneste eller noget godt. Ikke nok med, at du formentligt er ved at splitte dit parforhold/din familie ad. Du er ved at splitte din partner. Og du ved at splitte dig selv op. I en naiv tro på, at "så længe det ikke bliver opdaget, sårer du ikke nogen": Kobl dog din sunde fornuft på. Du splitter både dig selv og andre. Fordi du sikkert mangler bekræftelse eller spænding eller noget tredje. Men stop det dog.

Læg kortene på bordet.

Hvis kærligheden i dit parforhold er væk, så tag dog konsekvensen. Lad være med at holde dig selv eller andre for nar.
Meld ud.

Sig tingene.

  • Vis, hvad der er at vise eller måske ikke at vise.

Og vid:

  • Det gælder stadig, selvom du forsøger at modbevise det.
    • Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Ret dig op.
Nu.

GHTime Code(s):      

Facebook

 | 25. marts 2009 25. marts 2009 - 13:38

Facebook, sms-beskeder og hemmeligt mailadresser m.v..

I det seneste år har jeg i min terapeutiske praksis mødt flere og flere par, der har problemer på grund af Facebook, sms-beskeder, hemmeligt oprettede mailadresser osv..

Den fagre nye verden indenfor teknologien skaber problemer for mange.

Hvorfor?

 

Lad mig give et eksempel.

Et par kom til mig.
Og gav udtryk for, at deres tema var tillid eller mangel på samme.
Manden i parret havde fattet stor interesse for Facebook. Det havde stået på i nogle måneder, og han havde meldt ud, at han 1 time om dagen ville bruge tid på Facebook. Så hun måtte indstille sig på, at når børnene var lagt i seng, så ville han altså bruge tid på Facebook, fordi han havde brug for at udbygge sit netværk. Parret havde været flyttet nogle gange, og var på grund af jobs nu bosiddende et sted, hvor de var langt fra familie og venner.

Efter at have tygget lidt på det, besluttede kvinden sig for at finde ud af, hvorfor Facebook var så interessant. Og hun blev også grebet af den kontakt, som hun fik, til tidligere klassekammerater, højskolevenner, tidligere kolleger osv.

Da de kom til mig, brugte de hver især 1 time om dagen på Facebook. Umiddelbart lyder det jo meget tilforladeligt. Men det var begyndt at blive problematisk.

  1. Fordi tiden brugt på Facebook tog tiden væk fra deres eget samliv og samvær.
  2. Fordi denne fordybelse i kontakt med tidligere bekendte også begyndte at omfatte kontakt til tidligere kærester, for mandens vedkommende.
  3. Fordi at der var en uvilje fra mandens side til at have "åben skærm". Han havde brug for sit privatliv, som han sagde, og hun skulle ikke bede om lov og skulle ikke læse hans beskeder, for han "var jo lige her", og den uro eller tvivl, hun havde, ja det var da hendes eget problem.

Det betød, at hun gik og blev urolig for, om han havde "fortrolig" korrespondance med andre. Hun stolede på, at han ikke ville mødes med nogen andre, men var ked af, at han og hun ikke talte ret meget sammen, og at dette Facebook fænomen nærmest udviklede sig til en afhængighed, og tog både tid og energi ud af deres forhold.

De fandt ud af lave nogle spilleregler. Så de, selvom de var på Facebook begge to, fortsat kunne vise hinanden opmærksomhed mv.

Men fænomenet er ikke kun enestående for dette par.

Jeg hører mere og mere om ovenstående tema. Og hører også om par, der lever og ånder for Facebook eller andre tjenester, og hvor kontakt med ekskærester mv. kommer til at skabe stor uro og i nogle tilfælde jalousi i parforholdene.

Hvis nogle af jer på bloggen har ideer til, hvordan en håndtering a nettet kan gavne et parforhold, eller hvis nogen vil dele deres egen historie i forhold til, hvad Facebook med lignende har betydet, så skriv endelig.

Venlig hilsen
Christel

GHTime Code(s): nc nc 

Husk vi går på sommetid

 | 22. marts 2009 22. marts 2009 - 21:19

sommertid-2009Husk vi går til sommertid i  weekenden der kommer nu.

Sommertiden starter kl. 02.00, idet klokketiden ændres til kl. 03.00

Sommertiden ophører kl. 03.00, idet klokketiden ændres til kl. 02.00

Sommertiden starter den sidste søndag i marts og slutter sidste søndag i oktober.

Sommertid  fra 29. marts til 25. oktober 2009


sommertidDet gamle husketrick er at tænke på havemøblerne:

Når sommertiden begynder, stiller man uret frem, og når sommertiden slutter den sidste weekend i oktober, stiller man uret tilbage. Fuldstændig ligesom havemøblerne, der stilles frem om foråret og tilbage i skuret eller kælderen om efteråret.


Hilsen
Christel

Hold ild i dit bål

 | 8. marts 2009 8. marts 2009 - 17:00

Jeg fortæller tit følgende lille metafor til kvinder som til mænd, og du hermed er inviteret til at læse.


En gammel historie:

En stamme med mænd og kvinder havde deres egen boplads. Ved aftentide plejede de at sidde i en cirkel, med hver deres lille bål foran sig. Til at holde sig varme ved, og til at holde dyr på afstand.

lejrbaalDe sad og talte, sang og lyttede til historier i denne cirkel.
En aften kom en fremmed vandrende til bopladsen. Han spurgte, om han måtte sidde med i cirklen og fik ja. Efter et stykke tid, fattede en af de yngre kvinder og han interesse for hinanden. De blinkede til hinanden med øjnene, og de smilede til hinanden. Med et par håndbevægelser indbød manden den unge kvinde til at komme og sidde hos ham i cirklen.  De talte og hyggede sig sammen. Da mørket faldt på, elskede de og faldt i søvn.

Næste morgen vågnede kvinden. Manden var væk. Taget videre på sin færd.
Hun frøs. Og gik tilbage til sin egen plads. Hendes bål var gået ud, og der var ingen gløder tilbage, fordi hun ikke havde holdt liv i det igennem natten. Nu måtte hun, rystende af kulde og ked af, at manden allerede var væk, finde nyt brænde og starte med at bygge bålet op.

Find en balance. For dit bål er dit bål.

Hilsen Christel

Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.