Arkiv for 'november, 2008'

Guldkorn til kampklare kællinger af Helle Kjærulf

 | 15. november 2008 15. november 2008 - 13:34

Guldkorn til kampklare kællinger om parforholdets veje og vildveje.

Om at være kvinde, mor og hustru/kæreste af Helle Kjærulf

  • Hvordan kommer vi over kriser, utroskab, skilsmisse, manglende sexlyst og jalousi?
  • Kan vi forblive selvstændige individer og samtidig blive bedre til at vokse sammen i parforholdet?

Uanset hvor du er i dit liv – om du er single, har været i et parforhold i årtier, er nyforelsket eller på skilsmissens rand – vil du kunne lære noget om dig selv.

I mere end ti år har journalist Helle Kjærulf skrevet artikler om kvinders liv – hovedsageligt til 'Alt for damerne'. Hun har gennem samtaler med en lang række eksperter erfaret, hvordan vi kan ændre på det, som vi ikke er tilfredse med i vores liv. Det er deres viden – krydret med personlige oplevelser og iagttagelser – hun giver videre i bogen Guldkorn til kampklare kællinger.

Bogens fokus er parforhold, men jo bedre vi er til at leve, des bedre er vi til at være i vores parforhold, og derfor handler bogen også om personlig udvikling.
Det er gang på gang blevet hævdet, at parforholdet er det sted, hvor vi har størst mulighed for at udvikle os som mennesker. Hvis vi altså vil og tør.

Begrænsningen ligger i os selv, så det er der, vi skal tage fat.

Helle Kjærulf er uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1996. Hun arbejder som freelancejournalist for magasiner, fagblade og aviser og skriver især om psykologi, sundhed, sex og samliv, alle aspekter af kvindeliv, børn og unge, pædagogik, skoleledelse m.m.

Tidligere er hun uddannet programmør og zoneterapeut. I dag er hun desuden udøvende billedkunstner.

Guldkorn til kampklare kællinger om parforholdets veje og vildveje er udgivet i november 2008 af  bogforlaget Frydenlund A/S og kan købes via:

Bogen er lettilgængelig og handlingsorienteret.

Du kan vælge at slå op og læse om lige præcis det, du har brug for nu, eller du kan læse den i et stræk. Under de fire temaer: 'Er du klædt på til parforholdet?', 'Når forholdet ligger underdrejet', 'Hvor blev lysten af?' og 'Når farvel er den eneste vej' sætter forfatteren fokus på forskellige faser af parforholdet og livet.

Helle Kjærulf er journalist og har gennem en lang årrække skrevet bl.a. for Alt for Damerne. Fra hendes eget kvindeliv som veninde, mor, ægtefælle og kæreste er idéerne vokset til de artikler, der er samlet i bogen.

Gennem interviews med eksperter – psykologer, terapeuter og andre, der arbejder med relationer og personlig udvikling – formidler hun deres viden, refleksioner, råd og tanker, krydret med personlige oplevelser og iagttagelser.

I fornuftens land

 | 6. november 2008 6. november 2008 - 09:30

I fornuftens land er himlen grå, træerne små og fuglene si`r ingenting.

Niels Hausgaard har med tiden skrevet mange tekster og sange. Mange af dem er værd at tænke over.

Forleden hæftede jeg mig ved en tekst om et ægtepar. Der havde levet sammen i mange år. De kalder hinanden "mor" og "far", og han har en stereotyp livsførelse.  Han står op, drikker sin kaffe, tager på arbejde som assurandør i Alm. Brand, kommer hjem læser avisen, ser ikke at konen står i gangen og græder fordi han ikke viser hende opmærksomhed, han lader "sig trække rundt a græsslåmaskinen i weekenden", og sådan går årene.

Til sidst myrder hun ham, men bliver frikendt for mordet, for det viser sig, at der slet ikke har været noget liv i ham "de sidste 15-16 år", som Hausgaard så lunt synger….

Og omkvædet lyder:

  • I fornuftens land er himlen grå, træerne små og fuglene si`r ingenting

Du kan høre den fulde version af  "fornuftens land" her:

Der er mange andre gode nummer på cden "I fornuftens land" som kan købes på:

  • TDC-Online Klik: HER

Jeg smiler lidt ved mig selv over sangen, og tænker, at det jo nok kun er de færreste, der bliver frikendt for drab som konen i sangen. Men tænker at sangen meget fint illustrerer det, som jeg kalder "Hr. og fru hakkebøf". Et ægteskab, hvor alt går i stå, hvor det der kaldes "den sunde fornuft" råder, og hvor der ingen udsving, ingen spontanitet, ingen gnist, ja rent ud sagt: intet rører på sig, der er nærmest intet liv i livet.

Jeg har talt med utroligt mange par igennem tiden, og har en klar opfattelse af, at tryghed og forudsigelighed naturligvis er vigtigt, men ikke på bekostning af variation og evnen til at "bryde" hverdagen. Og når par kontakter mig og siger, at "gnisten er væk", og at alting kører skævt og er gået mere eller mindre i stå, ja så er der ofte tegn på, at normer og manglende spontanitet, manglende lydhørhed og evnen til at være levende, lige nu og her, er gået i glemmebogen.

Det kræver indsats fra begge parter at holde et ægteskab i gang.  Men det er værd at huske, at et parforhold starter, på grund af store følelser. Og at disse følelser er som blomster. Næres de ikke, visner de. Og det kan fornuften alene ikke råde bod på.

Hvad er det menneskene er bange for?

Mange er bange for at miste. Mange er bange for at blive forladt.
Men jeg tror, at de fleste mennesker er bange for forandringer. Og det er en skam, for livets energi er foranderlig. Vi får det vist hele tiden, hvis vi ellers kigger ud af vinduet, ser vi, at naturen og livet hele tiden er under forandring. Nogle mener, at der skal mod til at gribe forandringen, til at turde forandringen. Andre mener, at det er mere ligetil. Jeg er sikker på, at hvis vi ikke tør være foranderlige, ikke tør tage livet ind, ja så bliver resultatet derefter.

Den enestående russiske psykolog Vygotsky peger på, at alle mennesker har brug for en tryghedszone. Også kaldet "komfortzonen". Men at hvis vi bliver der, og kun lader os optage af det, vi ved, som vi kan mestre og det, som er genkendeligt for os, ja så bliver trygheden en sovepude. Derfor må vi, fra tid til anden, og da især når behovet for forandring kalder på os, indstille os på at udforske det, som Vygotsky kalder "zonen for nærmeste udvikling".

Tager vi ikke imod udviklingen, som mennesker og i vores parforhold, ja så bliver det indviklet. Og kedeligt.
Og så kan vi sidde i fornuftens land med den grå himmel, de små træer og de tavse fugle.

 

Valget er vores eget.

Hilsen
Christel

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc 
Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.