Jeg har igennem tiden talt med mange, hvor den ene part i et parforhold har været utro.
Og hvor utroskaben er blevet opdaget af den anden. Og hvor parret alligevel ønsker at blive sammen.

Jeg mener jo, som det også kan læses andetsteds på dette website, at den der har været utro, har brudt tilliden og dermed har primæransvaret for at bygget tilliden op igen.

Mange, især mænd, har spurgt mig, hvad det vil sige at bygge tilliden op igen. For det er ganske enkelt ikke konkret for ret mange, hvordan man genskaber den tillid, som er nødvendig og ønskværdig.
Jeg plejer at bruge et billede på dette. Et billede, som mange forstår. Og vil derfor også invitere dig til at se, hvad det tillidsbrud er.

Et tillidsbrud kan ses som, at man overtrækker den fælles kassekredit med 100.000 kroner. Uden at fortælle det til sin partner. Måske er beløbet hævet a én gang, måske er det mange små overtræk, der har gjort, at kassekreditten nu er 100.000 kroner i minus.
Det, det handler om nu, hvor det er blevet åbenlyst, at der er et stort underskud, må den person, der har lavet underskuddet, gøre sig klart, at der skal en kontinuerlig indsats til for at bringe ligevægt ind i billedet igen.
For den option, at indbetale de 100.000 kroner, gøres ikke på én gang.

Det, som en del mænd tror, er, at hvis de bare siger undskyld, og bare siger, at det vil aldrig ske igen, og nu må vi kigge fremad og få fælles mål og drømme igen, ja så tror de, at de 100.000 er indbetalt. Det er de ikke.

En undskyldning er på sin plads. Forklaringer og tale og handlinger skal ske kontinuerligt og på eget initiativ, for det vil betyde, at man vil nærme sig den ligevægt, hvor der igen er overskud på kassekreditten. Det tager tid. Men det er ikke tiden i sig selv, der gør forskellen. Det, der gør forskellen, er at den part, der har overtrukket kontoen og skabt mistillid og uro, tager 100 procent ansvar for at gøre det, der dagligt er en indsats, der bringer parrets "konto" i nul for derigennem at kunne arbejde og vokse videre, sammen.

Til mennesker, der ikke forstår, at det kræver kontinuerligt indsats at bygge tillid op, må siges, at det har for høj en pris for partneren at blive i dette forhold.
Den, der bygger tillid op, må forstå, at indsats både kan være aktiv og passiv. Forstået på den måde, at man aktivt må informere, vise respekt og loyalitet, vise interesse og tale om det, der foregår indeni. Ligesom en passiv adfærd, som at lade være med at kontakte elskeren/elskerinden, at slette mobilnumre og mailadresser, at lade være med at tage til firmafester og sommerfrokoster mv. også er indsats, der er med til at bygge tilliden op.

Dette billede viser forhåbentligt, at alting har en pris. Og hvis man vil gøre sig gældfri og befri sig for skylden og den dårlige samvittighed, så kræver det en indsats.

Med venlig hilsen
Christel
Parterapeut

Kategorier: Tillid
19 kommentarer »

Nu er den her igen, eksamenstiden.

De fleste af os nyder foråret, men mange, der har eksaminer forude, er allerede begyndt at frygte eksamen.

Da jeg har arbejdet med at håndtere eksamensangst i mange år, ved jeg, at det er muligt at eliminere den frygt, der er i forhold til eksamen.
Og at der i dette tilfælde gælder det samme som i ethvert tilfælde, hvor man vil være bedre til noget.

Man må træne. For at kunne træne i at håndtere sin eksamensangst, er det væsentligt at gøre sig klart, hvad det er, man vil træne.

Mange, der er bange for eksamen, fokuserer på det, som jeg kalder et ikke-konstruktivt fokus. Et ikke-konstruktivt fokus er et fokus, hvor man fokuserer på det, man ikke vil. Mere udførligt beskrevet er et ikke-konstruktivt fokus det, at man taler med sig selv om, at "bare den her angst kunne gå væk", "bare jeg ikke bliver nervøs til eksamen", "bare jeg ikke kommer til at hakke og stamme", "bare jeg ikke bliver så bange, at jeg slet ikke kan koncentrere mig under forberedelsen og inde til selve eksaminationen"…
Osv.

Det er gentagelsen af de mange tanker og det, at man eventuelt igen og igen tænker på de situationer, der er gået dårligt før i tiden, der er med til at opretholde frygten. Det er denne frygttankegang, der skal brydes.
Det første skridt er altid at gøre sig klart: hvad er det, egentligt jeg vil?
Hvordan ønsker jeg at have det med hensyn til eksamen
Hvilken attitude og hvilke tanker vil være støttende og fremmende for mig med hensyn til eksamen
Og
Hvad kan jeg fra situation til situation selv tænke og gøre, når jeg mærker, at uroen kommer snigende?
Allerede at begynde at besvare disse spørgsmål vil være med til at sikre dig et konstruktivt fokus.

Og der er meget mere, du kan gøre.

Helt konkret ved man, at det, vi som mennesker har brug for, er at de naturlige stoffer "Dopamin" og "Serotonin" øges. Det er de stoffer, der skaber tilstanden af overskud, mod, optimisme og en vinderattitude.  Hvor mange går og bliver følelsesmæssigt stressede over en eksamen, er det godt at vide, at man helt konkret kan sætte sig på motionscyklen, løbe en tur, lave anden form for fysisk træning, ganske enkelt for at øge tilførslen af dopamin og serotonin.
Så hvis du skal til eksamen, og synes, at det er svært at komme i gang med bøgerne, og mangler at have greb om din koncentration, så føj motion til dit program, og motioner, inden du går i gang med at læse.
På selve eksamensdagen er det især gavnende, at du har dyrket motion, før du går op til eksamen. Prioriter det, for det vil gie dig oplevelsen af, at du selv kan gøre noget. Og det er den indflydelse, vi alle har brug for, især når der er noget, vi frygter eller har haft frygtet.
Har du brug for flere råd og ideer, så kan du skrive til min weblog. Jeg vil gerne svare dig.

Og sidder du som studievejleder eller lignende og gerne vil høre et foredrag om, hvordan man håndterer eksamensangst, ja så skriv til mig på christel@sonnerasmussen.dk, så finder vi også en løsning på dette.

Med venlig hilsen
Christel

Kategorier: Terapi
3 kommentarer »