Jeg kontaktes flere gange ugentligt at mennesker, især kvinder, der spørger, hvor mange gange, det er rimeligt, at man tilgiver en partner, når vedkommende har været én utro. Jeg spørger altid ind til, hvad der er foregået, og hører nogle triste historier om partnere, der har haft kørt et dobbeltliv, partnere der har haft en affære med en person fra arbejdet og bedyrer, at det er slut, og hører historier om partnere, der lover guld og grønne skove, og angrer og græder og beder om tilgivelse, men hvor situationen en måned senere er den samme. Nemlig, at der opretholdes en forbindelse med tredje part.

• Jeg ved, om nogen, at alle parforhold er forskellige.
• Jeg ved, om nogen, at der er mange dynamikken og kræfter på spil
• Jeg ved også, om nogen, at utroskab kan slide et parforhold helt i stykker. Hvis den part, der har været utro, ikke er blevet så forskrækket over sin manglende moral, at vedkommende indser, at det er nu, at der skal skiftes spor. I tale og i handling. Og fra nu af og fremefter.

Det er som regel kvinder, der kontakter mig.

Og til dem vil jeg sige.

• Hvis en utroskab fortsætter, så gør dig klart, at et mønster som regel er grundlagt efter 3 gange.
  Gør dig klart, at den, der skal tage ansvaret for at bygge tilliden op, ikke er dig, men din partner, som har svigtet tilliden ærligheden og fortroligheden.
  Gør dig klart, om det er værdigt for dig at blive holdt i den rolle, hvor du kontrollerer på grund af en berettiget mistro.
  Og gør dig klart, at det hverken er din skyld eller dit ansvar at få din partner til at indse, at det han har foretaget sig, er mere end ødelæggende. Og at han har primæransvaret for at bygge jeres forhold op.
  Fald ikke i den grøft, der handler om at blive sammen for enhver pris.
  Og gør dig klart, hvilke kampe du vil kæmpe.
  Kampe, der på forhånd er forgæves, er ikke værd at kæmpe.

Og skal det siges helt enkelt, så forhold dig til, hvad der giver dig følelsen af sammenhæng.
I stedet for at håbe, og i stedet for at sælge din sjæl, så mærk efter og indse, om du mener, at det er realistisk at I sammen kan genskabe følelsen af sammenhæng.
Kan I ikke det, så kom videre.

For livet er for kort til at placere sig på et sted, hvor man bliver svigtet og bedraget igen og igen.
Og livet er for langt til at placere sig på et sted, hvor man bliver svigtet igen og igen.

Den, vi skal leve længst med, er os selv.
Tag fat om dit liv.
For det er dit.
Og det er dig selv, du skal leve længst med. Og det er dig selv, du skal se i øjnene hver dag.
Giv aldrig slip på venskabet med dig selv.

Aftentanker fra

Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Utroskab
63 kommentarer »

Spændende program om hypnose i tv2

I den forgange uge var der et spændende program om hypnose i tv2 om en mand, der havde en fobi for elevatorer. Og som via hypnose fik afhjulpet dette problem.

Der er indimellem udsendelser om hypnose, og vanen tro resulterer det i mange henvendelser de følgende dage, i det at mange tænker og tror, at hypnose kan udrette helt utrolige og fantastiske ting.

Lad det være sagt med det samme. Hypnose egner sig til utroligt mange ting. Og lad det samtidig være sagt, at der også er mange ting, som hypnose ikke er velegnet til. Når man ser de fantastiske resultater i fjernsynet, er det som i enhver form for tv- eller filmproduktion, at der foretages "casting", altså en udvælgelse af særligt egnede personer eller cases. Dette betyder selvsagt, at der også er nogle, der fravælges, da de enten ikke er egnede, eller at deres case ikke er egnet.

Eksempelvis blev der i udsendelsen vist det, der i en faglig term kaldes en afgrænset problematik, nemlig en mand, der var bange for elevatorer. Når der tales om mere brede fænomener, som livsangst, social angst, panikangst, stor selvusikkerhed i mange relationer og sammenhænge, er det ikke på samme måde "pjece of cake" at afklare dette. Jeg blev kontaktet af mange, der havde set udsendelsen. Og mange, der blev meget skuffede over at høre, at hypnose ikke bare på én gang kan minimere eller fjerne de brede angstformer. Min kombination af samtale og hypnose er væsentlig, fordi jeg mener, at det handler om at klæde mennesker på til at kunne agere i de livssituationer, de befinder sig i. derfor vil det, når det er de bredere angstproblematikker, det handler om, altid være forløb. Nogle gange forløb på 10 konsultationer, nogle gange lidt færre, andre gange meget mere.

Jeg mener, at et af de største problemer i dag, er det, som jeg kalder "selvdiagnosticering". Al ære og respekt for, at der på nettet er tests, man kan gennemføre, og så se, hvilken "score" man får, når man fokuserer på et område. Mange kommer og fortæller mig, at de har et lavt selvværd, eller ingen selvtillid, eller en jalousi, eller en angst osv., og jeg anerkender absolut de tanker, følelser og kropsfornemmelser, mennesker har. Men tro ikke altid, at din egen diagnosticering er fyldestgørende eller korrekt.

Mennesker med mangeårig angst og uro bør altid have søgt læge, før de kaster sig ud i hypnosens interessante verden, for i mit job mener jeg, at succeskriteriet er at lære og hjælpe dem, der kommer til at håndtere deres problem, og ikke bare fjerne det, de ikke forstår eller ikke bryder sig om.

Dette er naturligvis mit synspunkt. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke deler det med alle i branchen. Uanset hvad andre mener om hypnose, vil jeg dog anbefale, at man som kunde spørger til de erfaringer og resultater, som den man retter henvendelse, har – netop med henblik på det tema, som berører den enkelte.

Med venlig hilsen
Christel

Retur til hovedsiden om:

• Hypnose

Kategorier: Hypnose
Ingen kommentarer »

Jeg har lige lyst til at fortælle dig, at de ting, du skrev til mig i din opsummering efter vores gode samtale ikke blot er blevet forstået, men også har vist sig at kunne omsættes i handling . FORDI jeg har forstået og FORDI du har været klar i dine udsagn!
 
Jeg har været på et kursus, hvor jeg mærkede det i samværet med andre mennesker, og jeg har også haft nogle situationer med kæresten, hvor det var meget vigtigt, at jeg forholdt mig klart til de ting, jeg nu vidste om mig selv.
 
Blot lige disse linjer
for at sige
TAK FOR AT DU ER DER.
 
Håber, DU har haft en god påske og sender dig mange varme og lyse hilsener
fra Kvinde 64 år.

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Overgang og undergang.

Det er ingen hemmelighed, at parterapi ikke er en trolddomskunst, der kan få parforhold, der har været ikke-fungerende og ikke-kærlige i årevis til at blomstre op igen.

Parterapi er en mulighed, når et par er gået i stå og mangler inspiration og ideer til atter at komme på sporet igen. Og virker bedst, når parret har haft gode mønstre og vaner førhen, og hvor energien, lysten og inderligheden har været aktiv, for så er der successtrategier, der atter kan findes frem.
Mange tror, at parterapi kan løse alt. Og at man, hvis man bar går i parterapi, har sikret sin fremtid.

Sådan er virkeligheden ikke.

• Parterapien kan være en inspiration og en model til afklaring, der kan gøre det enklere at gøre noget andet og bedre overfor hinanden, når man atter er hjemme på basen. For det er her, at indsatsen skal gøres.
• Parterapien kan lære de enkelte parter at kommunikere mere hensigtsmæssigt med hinanden, så teamfølelsen styrkes, og så begge parter øger graden af at blive set, hørt og forstået. Parterapien kan være med til at forsone nogle af de tunge sten fra fortiden, så man med større indsigt og viden, kan håndtere aktuelle og fremtidige situationer bedre

Når ønsket og handlingerne om at fortsætte ikke er fælles og gensidige

Fra tid til anden møder jeg par, der trods den enes store ønske om at fortsætte, erkender at de må skifte spor og lade sig separere. Jeg vil som parterapeut ikke tage denne beslutning for folk. Men mine spørgsmål og pointer om de værdier, der ikke er i spil, giver som regel den klarhed, der får folk til at se på deres forhold med en mere realistisk og konstruktiv optik.
Indimellem er der par, hvor den ene part krampagtigt holder fast i håbet om, at det da må kunne lykkes, hvis bare kærligheden er stor nok. Denne part appellerer til partneren som til mig om, at der da må være mere at gøre. Også selvom alt, både kommunikativt, praktisk, seksuelt, venskabsmæssigt mv., er gået helt i stå og har været sådan længe; nogle gange flere år.

Når jeg taler med disse mennesker, er det tydeligt for mig, at en adskillelsesangst og en "katastrofe"-tankegang styrer dem. Og i sådanne tilfælde taler jeg med disse om det, jeg kalder: undergang og overgang.
Ligesom jeg taler med dem om ideal kontra realisme og den angst for at miste sig selv, som vedkommende tror vil ske ved parforholdet afslutning.

Der er intet her i livet, der vil være en undergang for evigt. Alt er kun en overgang.

Jeg anerkender, at man kan være bange for, om man kan klare at leve foruden en partner. Det kan man. Og jeg tror, at det er meget væsentligt, at man ikke bilder sig ind, at lykken kun findes med denne ene person. Især hvis og når denne person tydeligvis ikke har interesse i at sætte gensidig dialog, gensidig respekt, gensidig hjælpsomhed og interesse ind i en daglig adfærd.
På engelsk siges det så enkelt:
Enough is enough.

Jeg er ikke fortaler for, at man bare skal gå fra hinanden ved små konflikter og mindre uoverensstemmelser. Men heller ikke, at man blive sammen for enhver pris. For også det har en pris.

Man må gerne ønske at ville leve længe med en partner. Men den man skal leve længst med, er sig selv.
Og mange af dem, der vil kæmpe kampen, til sidste blodsdråbe og alene, kommer til at betale for høj en pris. Ingen partner kan gøre dig lykkelig. Ingen partner har alene nøglen til enten din lykke eller ulykke. Gør dig det helt klart.

• Den nøgle har kun du selv.

Der findes altså ingen undergang, kun en overgang.

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »