Mange, jeg møder, har en opfattelse af, at de er et produkt af deres fortid.

Dette er en sandhed med modifikationer.  Naturligvis er vi påvirkede af det, vi har oplevet. Eller rettere: vi er påvirkede af de konklusioner og tilstande, som forskellige situationer har givet os. Samtidig er vi dog også, fordi vi mennesker er dynamiske og vekselvirkende systemer, præget af de tanker og forestillinger, vi gør om os selv og om fremtiden. Så fortiden alene får ikke hele æren for det, vi er nu.

Og dog er fortiden en væsentlig, og jo i alt fald den af os mest kendte tidsperiode i vores liv.
Selvom den kan være vanskelig at huske. Og andre gange superdetaljeret at huske, så har jeg det sådan med fortiden, at den er nyttig. I forhold til at vise os, hvad der har været vigtigt at lære og vigtigt at bringe videre for selvom fortiden kan gøre ondt, og netop fordi fortiden kan gøre ondt, ja så er det værd at lære af det, man har oplevet.

Tager man læringen ud af de situationer i fortiden, der byder det, står man stærkere, mere levende og mere til stede i hvert eneste nu. For egentligt er der kun det nu, der er lige her. Og selv om mestrene i gennem tiderne har peget på Carpe Diem, at vi skulle gribe dagen/nuet, så har mange vanskeligt ved det. Fordi tankerne flytter sig, til fortiden og til fremtiden og i alle andre retninger og man ikke lader dem falde til ro, så man kan nyde og sanse det, der er her.
Fremtiden er kun en fiktiv størrelse, og alligevel er det, der i går var fremtid, nu allerede fortid. Så det er en bevægelig størrelse. Jeg kan godt lide at se fremtiden som en vej/et landskab for an mig. Og jeg har den holdning, at fremtiden ikke giver os nogen garantier. Og det synes jeg er godt.
Sådan at forstå, at vi ikke får en garanti for, at vi bliver lykkelige eller trygge eller rige, eller hvad det nu er, folk ønsker sig. Samtidig får vi heller ikke en garanti for, at vi ikke bliver lykkelige, tilfredse eller rige. Det åbner jo for alle muligheder og gør, at vi selv kan sætte en garanti. For jeg mener, at vi har masser af indflydelse på vores fremtid.

Sæt en garanti nu. For den retning, du vil bevæge dig i.
Og vær tro mod din garanti. Så vil det lykkes dig. Og dine skridt vil være både viise og nysgerrige.

En af mine klienter skrev til mig i går, tirsdag den 27. marts 2007. jeg blev glad for hendes feedback, og du får hermed også del i den.

• “Jeg kom sådan til at tænke på dig, da jeg sad og så TV Avisen i går aftes. I et indslag om den nye fredsaftale i Nordirland udtalte en af forhandlerne følgende:
  • “Det kan være meget svært at lægge fortiden bag sig, men man er nødt til at forlige sig med den for at få en fremtid.”

Det er jo faktisk det, du gør – lærer folk at forlige sig med deres fortid. Så de kan få en fremtid. “…

 Tidligere indlæg om:

• Fortid, nutid og fremtid

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Jeg bliver tit kontaktet, mest af mænd, der beskriver, at deres hustru igennem mange år, nu har sagt stop. Nu har hun sagt, at hun ikke længere har følelser for manden, og at det er bedst at stoppe og flytte fra hinanden.

Mændene giver mange gange udtryk for, at hustruen godt nok igennem de sidste mange år har sagt, at hun ikke var tilfreds i forholdet, men at de ikke har lyttet efter. Og ikke har taget det til efterretning, andet end i et par dage eller uger, og så er gledet tilbage i den vante gænge med fokus på job og karriere, fritidsinteresser og eget ego.

Dette lille skrift handler om, at det er værd at lytte efter. Og er en appel til mændene om, at agere, når kvinden i et parforhold udtrykker mistrivsel, savn og frustration. Det er ulig meget nemmere at gøre noget ved situationen, mens den er forholdsvist enkel, end det er at skulle rydde op i flere års kulde og parallelvandring. Jeg ved, at mange mænd, når deres bil bare "hoster" en smule, tager sig af det hurtigt. Og tænker indimellem på det ejendommelige i, at når deres kvinde "hoster" en smule, måske udtrykt som brok og frustration, ja så tror man, at det bare går over, og at hun da sikkert bare skal finde sit overskud igen.

Mange parforhold går i stykker, på grund af, at der ikke tales om følelser og tilstande, før det er blevet så forkrampet, vredt og koldt, at den vej, der ligger forude, kun kan findes, hvis begges viljer er tilstede. Dette skal ikke udelukkende være en opfordring til mændene om at lytte mere efter, så deres nærvær og proaktivitet kommer kvinden og familien til gode. Naturligvis har kvinderne et lige så stort ansvar for, at de trives i deres parforhold/ægteskab.

Det er efterhånden ved at være klassisk, at manden i et parforhold giver udtryk for, at kvinden da ikke har råbt ham op, og at det da ikke var til at vide, at hun havde brug for forståelse, når hun blev mere og mere sur. For det er jo en ejendommelig mekanisme, ikke? Vi har brug for omsorg og interesse, sjov og lethed, og hvis vi så er pressede, hvad gør så mange af os: jo, vi bliver sure, vi skælder ud, vi går efter at bebrejde den anden. Og det er da en vandring om på den anden side af åen efter vand.

Så kvinder og mænd, der sidder i en frustration lige nu, og kanske er ved at åbne den bagdør, der hedder "det kunne også være meget nemmere, hvis jeg bare levede for mig selv" – lyt efter, for jeg har en anbefaling. Gør dig klart, hvilke områder af dit parforhold, du ønsker forbedret, og gør dig klart, hvordan du kan gøre din partner begribeligt, at du mener, at det er nu, at I skal tage hånd om dette.

Tøv ikke. Sørg for, at der ikke bliver dømt nøl. Og hold op med at bebrejde, både din partner, omstændigheder og/eller dig selv. Gå i stedet i gang med at fokusere på, hvad du ønsker og afklar, hvad du selv kan gøre for at dette ikke kun bliver ved tanken.

Og ja. Det handler om at lytte. Til dig selv. For lytter du, vil andre også lytte til dig.

Kategorier: Parterapi
6 kommentarer »