Arkiv for 'november, 2006'

Fortid, nutid og fremtid

 | 24. november 2006 24. november 2006 - 09:33

Når mennesker kommer til mig, er der mange, der gerne vil tale om deres fortid. Dette kan også være meget relevant, netop for at forstå, hvilke dynamikker, der har været i spil eller ikke i spil, og også for at vide, hvad det er, man skal forsone sig med eller eventuelt tilgive.
For netop at få øje på, hvilke "fejl", der er begået, så man har en optik og opmærksomhed med hensyn til, hvad man vil ændre eller undgå fremover.

For mange er det en kunst at lade fortiden være. Og for mange bliver det lettere, når den er talt igennem.
Jeg tænker, at det er væsentligt at holde fokus på, at det er nu og fremover, at vores liv er. Nogle vil ganske enkelt sige, at fortiden er væk og jo kun eksisterer i vores bevidsthed, i vores hukommelse, og da alle kan blive enige om, at fortiden ikke lader sig ændre, men holdningen til fortiden er inden for vores egen rækkevidde, ja så opfordrer jeg fortsat til at forstå fortiden og dens dynamikker for herigennem at kunne være mere til stede her og nu.

Nogle siger, at vi er et produkt a vores fortid. Det er jeg uenig i.

Vi er meget mere end et produkt. Vi er sjæl, krop og sind, vi er i systemer, og det, vi har taget med os fra fortiden, har naturligvis været elementer i en dannelsesproces, men det betyder ikke, at vi er et produkt.

For mig at se er den allerstørste udfordring for mange mennesker, at de ikke får gjort op med deres selvmedlidenhed. Det kan siges så enkelt, at man må stoppe ynk og klynk og i stedet voksent og med den sunde fornuft gøre sig klart, at "så er det heller ikke værre". De, der har det sværeste med det, er de mennesker, der har svært ved at skifte spor.
Mennesker, der når de er i skilsmisse, eller i en anden livskrise, holder fast i det, der var, holder fast i fortiden og idealet og ikke vil se situationen og virkeligheden i øjnene. Og bliver selvmedlidenheden så koblet på, er det noget af en klippeblok, der ligger på livsvejen.

Kom over den, kom udenom den, sæt retning og vær åben for de tegn, du ser.
Og møder. Og mærker.
Men lad ikke illusioner og vildfarelser få dig tilbage til fortidens sump.

Du vælger.

Følelser og tanker

 | 23. november 2006 23. november 2006 - 09:32

Der er et gammelt ord, der siger:

"Din værste fjende i dag skal du gøre til din bedste ven i morgen".

Sikke dog en fantastisk sætning. Jeg bliver glad af blot at læse sætningen.

Fordi det i sin enkelhed peger på, at det, som vi frygter eller hader allermest, ja selv det må vi forsone os med, for at vi kan få øje på og mærke, at også her er der indsigt at hente. Og at det meget enkelt via dette ord siges, at det er i vores opfattelse, at begrænsningen og dermed også udfordringen ligger.
Vi må finde den enkelthed, som det er at være ven med vores følelser og tanker uden at dyrke dem i den grad, som mange går.
At leve med det der er i stedet for at have et fokus, der siger, at vi skal undgå og bekæmpe osv.

Jeg anbefaler for tiden en bog, der hedder Alkymisten, skrevet af Paolo Coelho. En bog, der handler om bl.a. at lære at tale med sit hjerte, en bog, der handler om søgen og om at man altid finder skatten, men først når man har gået vejen og ikke ladet sig begrænse.

Bogen Alkymisten er hurtigt læst. Den gør indtryk. For mig vil den have indvirkning i resten af mit liv.
Og sådan er der flere, der må have det, for bogen er solgt i mere end 25 millioner eksemplarer. En absolut bestseller blandt mennesker, der vil udvikle sig i stedet for at blive ved med at være så indviklede.

At give slip – Become The Master of Your own Mind

 | 23. november 2006 - 00:31

Jeg har talt med mange mennesker, der giver udtryk for, at deres største problem er, at de ikke kan give slip.

Det kan være alskens faktorer, der er svære at slippe.
Både kærester/ekskærester, børn, bopæl, job, fantasier, frygt, jalousi med videre.
Både fænomener, der har haft såvel positiv som negativ karakter for den enkelte.
Det at give slip er ikke en handling. På anden måde end når vi vælger at give slip på et eller andet, vi holder i hånden. Og slipper. Så lidt energi skal der bruges på at give slip, rent fysisk.

Og hvad er det så, der gør, at det bliver en langt sværere proces, rent psykologisk, for mange mennesker.
Jeg tror, at det drejer sig om det fokus, man har, når man går og husker sig selv på, at man skal give slip. Hvis man eksempelvis taler med sig selv om, at "nu må jeg også slippe den ekskæreste/nu må jeg slippe den frygt", ja så er fokus jo stadig på ekskæresten/frygten.

Derfor er mit tiltag i enhver sammenhæng, når et menneske siger "jeg vil gerne give slip", at jeg arbejder med personen eller personerne om at blive fuldkommen klar over, hvad det er, de vil holde fast i/ gribe fat om i stedet for.

For så begynder fokus at være nutidsorienteret og dermed fremadrettet. Og vi må bevæge os fremad. Kroppen går det hele tiden, psyken vil også med.

Så hvis du nogle gange bemærker, at du ønsker at give slip, men ikke kan, ja så find ud af, hvad du vil gribe fast i og gør dig klart, hvad det vil give dig at større værdi i dit liv.
Så det indre smil, der siger "sådan er det bare" kan få lov at komme ind med sine visdomsord, så vi forsoner os med det, der har været og bruger vores kræfter på det, hvor vi har positiv og reel indflydelse.

Det er en tankegang at vende.
Den gør en forskel.
Så det, man ønsker at give slip på, toner i baggrunden og senere helt væk, og det, man ønsker at implementere, kommer i forgrunden.
Det er dig, der vælger. Det er dig, der må indstille dig på – "Become The master of Your own Mind".

GHTime Code(s): nc nc nc nc 

Et eventyr om medgang og modgang

 | 23. november 2006 - 00:14

I en by i det Fjerneste Østen levede der engang en pige ved navn Fatima.

Hun var datter af en velstående spinder. En dag sagde hendes fader til hende "Kom datter! Vi skal ud på en rejse for jeg har forretninger på øerne i Middelhavet. Måske finder du en køn mand i gode kår som du kan gifte dig med."

De drog at sted og rejste fra ø til ø, faderen optaget af sine handler, mens Fatima drømte om den ægtemand hun måske snart ville få.
Men en dag, da de var på vej mod Kreta, blæste der en storm op og de led skibbrud. Kun halvt ved bevidsthed blev Fatima slynget op på kysten tæt ved Alexandria. Hendes fader var død og hun var nu berøvet alt.

Hun kunne svagt erindre sit hidtidige liv, for skibbruddet og hendes strabadser i bølgerne havde fuldstændig tappet hende for kræfter.

Som hun vandrede der i sandet blev hun fundet af en væver familie. Selv om de var fattige tog de hende med til deres ringe hytte og lærte hende deres håndværk. Således gik det til hun fik en ny tilværelse, og inden et år eller to var gået var hun lykkelig og forsonet med sin skæbne. Men en dag da hun af en eller anden grund igen var ude på stranden, gik en bande slavehandler i land og bortførte hende sammen med nogle andre fanger de havde taget.

Skønt hun klagede sig bitterligt over sin skæbne fandt hun ingen medlidenhed hos slavehandlerne. De tog hende med til Istanbul og solgte hende som slavinde.

Hendes verden var styrtet i grus for anden gang. Nu faldt det sig sådan at der kun var få køber på markedet. En af dem var en mand der søgte slaver til arbejdet på sin tømmerplads, hvor han fremstillede master til skibe. Da han så den ulykkelige Fatimas modløshed, besluttede han at købe hende, idet at han tænkte at hun måske ville få en lidt bedre tilværelse hos ham, end hvis hun blev købt af en anden.
Han tog Fatima med hjem i den hensigt at gøre hende til stuepige for sin kone. Men da han nåede hjem, fik han af vide at han havde mistet alle sine penge med en skibsladning der var blevet taget af sørøver. Nu havde han ikke råd til at ansætte arbejdere, så der var ikke andre end ham selv, Fatima og hans kone til at udføre det hårde arbejde med at lave master.

Fatima der var taknemmelig mod sin arbejdsgiver, fordi han havde reddet hende, arbejde så hårdt og godt, at han frigav hende og gjorde hende til sin betroede medhjælper. Sådan gik det til at hun blev forholdsvis lykkelig i sin tredje løbebane.
En dag sagde han til hende: "Fatima, jeg vil bede dig rejse med en ladning skibsmaster til Java som min agent, og se nu til at du sælger dem med fortjeneste."

Hun begav sig af sted, men da skibet var ud for Kinas kyst, blev det splintret af en tyfon, og Fatima måtte igen opleve at blive kastet op på stranden i et fremmed land. Atter en gang græd hun bitterligt, for hun følte at intet i hendes liv gik efter forventningerne. Så snart noget så ud til at lykkes, kom der noget og ødelagde alle hendes forhåbninger.

"Hvorfor skal det være sådan," græd hun for tredje gang, "at så snart jeg prøver at gennemføre noget så går det galt? Hvorfor skal der overgå mig så mange ulykker?"  Men der var intet svar. Til sidst rejste hun sig af sandet og begyndte at gå ind mod land.

Ingen i Kina havde naturligvis hørt om Fatima og hendes vanskeligheder. Men tilfældet ville at der fandtes et sagn om, at en fremmed kvinde en dag ville komme der til, og at hun ville være i stand til at lave et telt til kejseren. Og eftersom der endnu ikke var nogen i Kina der kunne lave teltet, så alle forventningsfuldt frem til at denne spådom ville gå i opfyldelse.

For at sikre sig at den fremmede kvinde ikke skulle forblive ubemærket når hun kom, havde flere på hinanden kejser af Kina opretholdt den sædvane en gang om året at sende herolder ud til alle landets byer og landsbyer med påbud om at alle fremmede kvinder skulle lade sig forstille ved hoffet.

Da Fatima kom vaklende ind i en by ved den kinesiske kyst, blev denne regel fulgt. Indbyggerne talte til hende gennem en tolk og forklarede at hun måtte opsøge kejseren.

"Min dame," sagde kejseren da Fatima blev ført frem for ham, "kan De lave et telt?".
"Det tror jeg nok," sagde Fatima.

Hun bad om et reb, men det kunne ikke skaffes. Så huskede hun sin tid som spinderske, samlede hø og lavede et reb. Derpå bad hun om kraftig teltdug, men kineserne havde ingen af den slags hun behøvede. Så øste hun af sin erfaring fra væveriet i Alexandria og lavede et stykke kraftig teltdug. Derefter sagde hun at hun behøvede teltpæle, men der fandtes ingen i Kina. Så huskede Fatima den oplæring hun havde fået hos tømmermesteren i Istanbul, og lavede med kyndig hånd nogle kraftige teltpæle. Da det var gjort, gravede hun i sin hukommelse for at huske alle de telte hun havde set på sine rejser og snart var teltet færdigt.

Da vidunderet blev afsløret for kejseren af Kina, tilbød han Fatima at opfylde et hvilket som helst ønske hun måtte fremsætte. Hun valgte at slå sig ned i Kina, hvor hun giftede sig med en køn prins og levede lykkeligt, omgivet at sine kære børn, til sine dages ende.

Og det var igennem disse eventyrlige tildragelser at Fatima indså, at det der i første omgang havde virket som ubehagelige oplevelser, da det kom til stykket fik afgørende betydning for at hun fandt lykken.

GHTime Code(s): nc nc nc nc 

Følelsernes intelligens – Daniel Goleman

 | 8. november 2006 8. november 2006 - 01:19

En banebrydende bog om den nyeste hjerneforskning. Hvorfor følelsesmæssig intelligens er vigtigere end intilligenskvotienten.

Daniel Goleman går op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores IK er.

Bogen "Følelsernes intelligens" er blevet til på grundlag af mange års undersøgelser, og Goleman beskriver, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK klare livets tilværelse med bravur.

Daniel Goleman understreger betydningen af følelsesmæssig intellligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbehærskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse.
Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klare sig suværent. Disse personer er også kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse – basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.

Daniel Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partneren, forældrerolle og psykisk sundhed. Goleman gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intilligens gennem deres opvægst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt.

Udgivet af forlaget BORGEN – Følelsesmæssig intelligens kan bla. købes hos saxo.com

GHTime Code(s): nc 

DISH modellen

 | 5. november 2006 5. november 2006 - 17:39

DISH står både for Dansk Institut for Stresshåndtering, men der kan også laves andre ordspil ud fra dette.

Ordspil, der eventuelt skaber flere billeder og også er med til at fortælle om den filosofi, jeg har med mit institut.

  • D kunne stå for Diamanter
  • I kunne stå for Investering
  • S kunne stå for Samhørighed/enighed
  • H kunne stå for Helhjertethed

Det var en kanske lidt romantisk måde at anskue en organisation, eller de attituder, man lægger ind i en organisation.

Hvorfor Diamanter: fordi jeg af min tidligere træner Robert Mc Donald, Californien, lærte, at der er en diamant i enhver situation, uanset hvor svær, tung eller katastrofal den end forekommer. Uanset om man taler om en krise i et individuelt liv, et tab af ressourcer eller relationer, en nedgang i et firma, økonomisk som atmosfæremæssigt, ja så er der en diamant selv i disse aspekter. Og med diamanten menes, at der er en indsigt, en læring i enhver proces. Og i det øjeblik, man ser og erkender diamanten, perspektiveres situationen. Sagt på godt jysk, så vender man tilbage til det gode gamle ordsprog om, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget".

Og når man ser, hvad noget er godt for, ja så får selv en krise eller et dårligt psykisk arbejdsmiljø en anden dimension.

Eller en anden diamant.
Lederne i nogle af de store amerikanske organisationer som Microsoft og Google blev i sommeren 2006 adspurgt af bl.a. Tony Blaire og andre europæere, der havde undret sig over, at de allerstørste og mest indflydelsesrige organisationer lå i USA og Ikke i Europa, om "hvordan det kunne være, at amerikanerne stormede frem, mens Europa stadig blev lillebror i det store spil". .

Amerikanernes svar var meget enkelt. "det skyldes" sagde amerikanerne, at "hvis en person i USA er gået ned med en virksomhed og igen melder sig og siger, at han stadig er interesseret i at drivvirksomhed og have indflydelse, ja så ved vi, at netop denne konkurs har lært ham noget essentielt og vi anser denne mand som en stor ressource og et endnu bedre potentiale". Og amerikanerne sagde: "tilsyneladende mener europæerne, at hvis en mand er gået ned, ja så er han en fiasko, og man vil være bange for at ansætte ham igen, for han er jo gået ned en gang".

Mange teoretikere har berørt dette emne. Ulrich Bech har skrevet om det som "Risikovillighed", men amerikanerne lægger mere i det end blot at være risikovillig. For amerikanerne, eller det, de firmaer, der generer verdensomspændende succes, vil helst have mennesker, der har lært af deres fejltagelser og så viser, at de ikke er så bange for at lave fejl, at de ikke endnu en gang vil gå efter succesen. Altså formoder jeg, sagt på min egen måde, at amerikanerne tænker, at de mennesker, der har det største og indsigtsfulde drive er mennesker, der dels har lært af deres fejl og dels har lært af deres succeser.

Det er ikke Atlanterhavet, der skiller os ad.

Og jeg er sikker på, at det at øve sig i at implementere denne kultur eller attitude vil gøre en forskel, i vores egne liv, og dermed også i livet i de organisationer og virksomheder, hvor vi kan og vil gøre vores potentiale gældende..

Det betyder, at DISH også kan stå for følgende:

  • Drivkraft
  • Indsigt
  • Successtrategier
  • Hjælpsomhed

For ingen kan bære et liv eller en organisation alene.

Kærlighed og samliv – Harville Hendrix

 | 5. november 2006 - 15:25

kaerlighed-og-samlivDe fleste mennesker ønsker et velfungerende parforhold, men det er ikke alle, der ved, hvad det kræver, eller er villige til at yde det, der skal til.

Harville Hendrix har skrevet en bog (Kærlighed og samliv), der er uhyre inspirerende, uanset om man er parterapeut eller i et parforhold, som man ønsker at berige og forbedre.

Harvilles hovedpointe i bogen Kærlighed og samliv er:

  • "At hvis man ønsker at arbejde med sit parforhold, ja så kan man arbejde med sig selv".

Man bliver via bogens kapitler ført ind i sammenhængen imellem hvilke dynamikker, der er på spil i parforholdet, og hvad det er, man har brug for via sin partner.
Man erkender og forstår sine egne ressourcer og mangel på samme, og får enestående anvisninger til, hvordan man netop højner samlivet og samværet, kommunikationen, respekten og loyaliteten, for blot at nævne nogle af de bærende temaer.

Ud fra sin egen mangeårige praksis beskriver Harville Hendrix, via øjenåbnende cases, hvorledes det er muligt at lukke bagdøren og fokusere energien ind i parforholdet og samlivet.

Udover humoristiske og tankevækkende anekdoter, går Harville Hendrix i bogen "Kærlighed og samliv" det sublime, at han har den sidste del af bogen som et praktisk studium, hvor han gennemgår øvelser, som man trin for trin kan udføre i sit parforhold, for netop at komme og holde sig på sporet, i kærlighedens navn.

Om man er mand eller kvinde, i et nyt eller ældre parforhold, i en overgangsfase, hvor man søger en ny partner eller i en helt anden situation, er man både klogere og meget mere klædt på, efter at have læst denne bog
Som i øvrigt kan tåle at blive læst gang på gang.

Harville Hendrix bog og teorier har dannet skole for det parterapeutiske koncept, der kaldes IMAGO parterapi, som absolut må anse for at være en af de mest bærende og effektive terapiformer indenfor dette felt.

Udgivet af Borgens Forlag og Kærlighed og samliv kan købes på Saxo.com

Der er jo bare årstiden – sådan er det bare

 | 5. november 2006 - 13:38

Så er det november.
Med mere kulde og mørke end de foregående måneder.

I den forbindelse har jeg bemærket, at flere af mine venner, klienter og hvem jeg ellers taler med, pointerer, at "det ikke just bedrer humøret, eller overskuddet".
Det vækker min nysgerrighed. Fordi jeg er et menneske, som på ingen måde bliv er negativt påvirket af vejret.
"hvordan gør de", tænker jeg. Hvordan får en ukontrollabel faktor som vejret så stor en indflydelse.
Og så tænker jeg videre på, hvad jeg selv har for en strategi, siden det på ingen måde rører mig, om kulden eller regn eller mærket er derude – og jo sandsynligvis bliver ved at være der i adskillige måneder.

Og i går blev det klart for mig, så jeg vil da netop gene dele det på min weblog.

Jeg tænker helt bevidst, at "mørke jo kun er fravr af lys"; og retter så mit fokus på, hvor der er lys/noget, der virker/noget, der gør mig glad.

  • Og det betyder faktisk, at jeg nyder også denne årstid.

Lad ikke en ukontrollabel faktor ødelægge eller påvirke din dagligdag.

Når du betragter en mørk og truende regnvejrssky og ser, hvordan træerne lægger sig ned for blæsten, ja så har du et valg. Og du kan ganske enkelt vælge at lade det, du ser, glide ind i dig, tage dem ned i maven og sæt et smil på, og lad dig selv vide, at "sådan er det bare".

God november søndag til dig.

FISH modellen

 | 3. november 2006 3. november 2006 - 18:39

Den allermest solgte managementbog I verden er den bog, der omhandler FISH – modellen. En model, som hvis du søger den på Google, handler om et fiskemarked I Seattle, USA, der har formået at skabe og efterleve en enkel filosofi, der dels har gjort dem verdensberømte, dels har givet stor anerkendelse og inspiration for utallige virksomheder verden over.

FISH – modellen eller filosofien er, at der er 4 punkter, der gør sig gældende, for at arbejdspladsen fungerer.

  • FISH! – modellens fire læresætninger:
  1. Vælg din holdning. Hvis du venter dig det værste, finder du det overalt.
  2. Gør andre glade. Verden bliver et bedre sted, det øjeblik du handler med tanke for at betjene andre.
  3. Vær nærværende. Vær til stede i situationen. Det andet menneske fortjener dit nærvær.
  4. Leg. Leg giver fornyet energi og får kreativiteten til at sprudle.

FISH – modellen indebærer, at der må være det legende element i en virksomhed. At der er plads til det indre legebarn, at der er plads til at glædes og grine, at der er plads til med opmærksomhed og tilstedeværelse at se noget nyt og spændende i hver eneste situation.

Som virksomhed, hvis overlevelse bygger på, at det er væsentligt at yde service over for kunderne, at gøre sig klart, at man ønsker at gøre kunderne glade. Ikke kun tilfredse, men glade. Og at tage ejerskab for, at det har man selv en indflydelse på.

Det betyder, at man på fiskemarkedet i Seattle ikke fokuserer på, hvor mange fisk, man får solgt (og man får solgt mange fish, for det er et tilløbsstykke af den anden verden), men måden, man fik solgt fiskene på.
At man med glimt i øjet og interesse i den enkelte kunde fik løftet stemningen og fik afleveret en oplevelse.

Tilstedeværelsen og det, der på nydansk kaldes commitment, handler om at være fokuseret på, at man vil skabe en god dag/en sjov dag/en oplevelsesrig dag mv. ikke sådan, at alt skal være en lev, der udelukker seriøsitet og ansvarlighed, for også de ansatte i fiskemarkedet erkender og ved, at der er pligter, der skal gøres. Men at man går det med en entusiasme og ene energi, der netop gør en forskel. Så man ikke afventer, hvornår der kommer en kunde, der vil købe, men sørge for, at stemningen er åben og interesseret, glad og inspirerende, når der kommer en kunde.

At man engagerer sig således, at man selv vælger, at "det her vil være en god dag", fordi man erkender, at det fokus ganske enkelt gør forskellen.

Det er en enkel sandhed i stresshåndtering og i virksomhedsledelse, at lederen gør en forskel. At lederen eller ledelsen er kulturbærere. Hvilket betyder, at netop ledelsen må afgøre, om de vil følge successtrategien, som er, at

  1. Vi vil lege
  2. Vi vil gøre folk/kunder glade
  3. Vi vil være tilstede, og synlige i virksomheden
  4. Og, vi vil vælge en holdning, dag for dag, der gør menneskene omkring os klart, at den gode dag er at foretrække frem for den dårlige dag.

Det lyder enkelt.

Og det er enkelt. Det er livskunst på et organisatorisk plan.
Det kræver en indsats. Og den indsats skal foretages hver dag. Men alle vinder. Og det er jo det, vi vil og har brug for.

DISH og FISH minder interessant nok om hinanden.
Og vores produkt efter FISH – modellen og gør livet for enhver, der ønsker det, både lettere og mere ubesværet.

Om bogen FISH af Stephen C. Lundin

FISH – Stephen C. Lundin

 | 3. november 2006 - 12:50

FISH gør arbejdet til en leg – En helt usædvanlig måde at højne arbejdsmoralen på og skabe bedre resultater.

  • FISH! -strategiens fire læ¦resætninger:
    1. Vælg din holdning. Hvis du venter dig det værste, finder du det overalt.
    2. Går dem glade. Verden bliver et bedre sted, det øjeblik du handler med tanke for at betjene andre.
    3. Vær nærværende. Vær til stede i situationen. Det andet menneske fortjener dit nærvær.
    4. Leg. Leg giver fornyet energi og får kreativiteten til at sprudle.

Til de tusinder af ansatte, som godt kunne tænke at arbejde i en sjovere atmosfære, og til de millioner af fish som hellere så sig selv fri for at flyve gennem luften på det verdensberømte Pike Place Fiskemarked.

I bogen findes nøglen til at skabe er anderledes og mere lønsomt arbejdsmiljø, hvor en legende, opmærksom og medlevende holdning føre til større energo, entusiasme, produktivitet og kreativitet.

FISH er skrevet af Stephen C. Lundin – FISH er oversat til dansk af John Bern Nielsen og udgives af forlaget Dansk Management Forum ISBN 87-90289-33-1. Hos Saxo.com kan du bestille FISH: af Stephen C. Lundin

I kagegorien coach – coaching er der lidt mere FISH og lidt DISH

Â

GHTime Code(s): nc 
Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.