Indimellem kontaktes jeg af mennesker, der har levet I et jalousiforhold eller voldsforhold i lang tid.
Og også selv i lang tid har tænkt på at forlade forholdet.

Mange gange er det medlidenhed og tanker om, hvordan børnene vil klare et brud, der afholder den eller de voksne fra at tage skridtet og sige "nu er nok, nok".

Jeg ved, at skilsmissetallet stiger vildt for tiden.

Faktisk siger de seneste undersøgelser, at hvert tredje par bliver skilt. Det er i sig selv et hårrejsende tal, der maner til eftertanke.
Selvom jeg er parterapeut, mener jeg dog, at et brud nogle gange er på sin plads, og det er ikke alt, der kan løses med parterapi og dybe snakke. For det kræver ansvarlighed og erkendelse at komme fremad på en ny og bedre måde, uanset om man er individuel eller i par, og brug ikke børnene som det bærende argument. Mange gange har de også brug for at se, at en voksen kan skifte spor. For at skifte spor er ikke det samme som at give op, men at sige til og fra, når noget ikke kan rettes igen.

Man kan metaforisk talt se sit liv, som at man er vognstyrer på en vogn, trukket af to heste. En sort og en hvid.

De fleste vil helst kun se den hvide hest, som kan symbolisere karriere, den smukke partner, alt det man synes er lyst og positivt. Men meningen er, at vi skal kunne styre og skal kunne trækkes af begge hestene. Og hvis vi underkender den sorte hest, risikerer vi, at den løber fra os og løber løbsk, så vores vogn vælter.
Det betyder, at vi må kigge på skyggerne og det, der ikke virker. Og ikke lade som om, at det ikke er der, men at gøre os klart, hvordan vi kan leve med, at der har været/er drøje faktorer, men hele tiden gøre os klart, at det er os, der er vognstyreren. Og at vi nogle gange må sige "det der duede ikke for mig". Og så lade hestene løbe af en mindre skumplet vej i stedet for i rasende fart at fortsætte derudaf og lade hele indsatsen gå til den hvide hest.

Den ene skal ikke udelukke det andet. Men nogle gange skal vi gøre os klart, hvornår nok er nok og så skifte spor.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Parterapi
3 kommentarer »

Fortsættelse fra siden Kærlighedens fem (5) sprog den 21. marts 06

Kærlighedens fem sprog har en studievejligning, som kan hjælpe ægtefælder til at arbejde sammen.

Før I ved af det, vil I have lært at tale og forstå karlighedens særegnede sprog og udtrykke jeres kærlighed stærkt og klart og også komme til at føle jer elsket til gengæld. Gary Chapman, PH.D arbejder som underviser, holder ægteskabssinarer over hele USA og fungerer som rådgiver for ægtepar.

Gary Chapman har skrevet flere bøger, som er blevet bestsellere. Kærlighedens fem sprog er solgt i mere end en million eksemplarer på verdensplan og er allerede trykt i en del oplag på dansk. Udgivet på Forlagsgruppen Lohse >> Kærlighedens fem sprog

Kategorier: Bøger
2 kommentarer »

De kære svigermødre – svigerforældre

Når jeg arbejder med par i behandling, sker der ofte det, at det viser sig, at der har været adskillige kiler igennem forholdet. Som jeg har skrevet flere steder på min weblog og hjemmeside, kan jalousi, utroskab og uenighed om børneopdragelse være en kile.

Der er dog også tilfælde, hvor svigerforældre og søskende kan være en kile.
Mange gange skorter det jo ikke på gode råd og formaninger fra især svigermødrene, og hvis et par ikke får forstået, at det er en enhed, der skal være loyale over for hinanden og gøre klart, hvilke regler, der gælder hjemme hos dem, kan eksempelvis en svigermor hærge og husere og skabe et hav af misstemninger.

Derfor er det nærliggende at tænke over, om der i dit parforhold er kommet en kile imellem dig og din partner, via jeres respektive forældre. I så fald er det altid en opfordring til, at man som par rydder op og finder ud af, hvad man mener. Og hvordan man får det sagt og markeret, indtil det går op for svigermekanikkerne, at man selv har dannet sig et ståsted. Tænk over det. Der kører tit langt flere magtspil, end man lige kan se på overfladen.

Et godt tegn på en eventuel kile fra en svigermor, er følelser som irritation og energiforladthed i vedkommendes selskab. Det skal man ikke acceptere.

Respekt for, at mennesker har andre meninger og er af en anden tid og generation. Men en endnu større respekt for egne livsværdier og anskuelser og måden, man selv gør tingene på.

Ikke?

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs også siden:

 Fortæl aldrig om utroskab til din mor

Kategorier: Parterapi
1 kommentar »

Der er to begreber, som er værd at lave om, hvis man er fanget I dem.

Det er begreberne "rigtigt" og "forkert".

Går man som menneske rundt og laver en indre afvejning af, om tingene er rigtige eller forkerte, mener jeg, at man låser sig selv og faktisk derigennem åbner for unødige spekulationer og grublerier med anspændte kropsfornemmelser og følelsesforviklinger som en følge.

Hvad gør man i stedet?

Det man bl.a. kan gøre, er at kigge på og mærke efter, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.
Det, der fungerer, skal man nyde.
Det, der ikke fungerer, skal man bestræbe sig på at få til at fungere.

Afhængigt af konteksten er det nogle gange at sige sin mening, nogle gange at afslutte noget, nogle gange eventuelt at gøre præcist det modsatte af det, man plejer.

Så drop rigtig og forkert begrebet.

Kig på, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.

Så er du i live. Og ikke hæmmet af en indre dialog /dommer.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Der er mange, der skriver til mig vedrørende, hvordan man bygger tillid op til en partner, evt. efter utroskab, sms-flirt mv.

Dels kan du læse mere om det på min hjemmeside, dels tænker jeg I denne morgen følgende tanker.

Med hensyn til tillid så er det lige så væsentligt at opbygge og opretholde sin egen selvtillid, så det ikke kun er et spørgsmål, om ens partner er tillidsværdig eller ej. Så spørgsmål som "er jeg tillidsværdig over for min partner", "vil jeg kunne garantere det samme, som jeg kræver/forlanger/ønsker mig af mig partner" mv., er relevante at svare oprigtigt på.

Når det så er sagt, tænker jeg, at det er væsentligt at gøre sig klart, at det at have tillid, efter et mørkt kapitel, drejer sig om, om man har gode erfaringer med at bemærke, at ens partner har evnen til at lære af fejltagelser og er i stand til at justere handlinger ud fra en sådan læring.

• Lad mig gøre det mere konkret.

Hvis din partner kørte for hurtige på motorvejen og blev stoppet, fik et klip i kørekortet og en bøde tilligemed. Tror du så, at din partner ville lære af dette?

Hvis din partner var ude at handle med børnene, med stress og fredagsindkøb og kom til at stikke en guldbarre i lommen, i ren tankeløshed, og blev stoppet af butiksdetektiven. Tror du så, at din partner ville lære af dette?

Og: hvis din partner altid har haft svoret, at han ikke er en person, der slår på nogen, men i chok eller affekt kom til at give et hysterisk barn en lussing. Tror du så, at din partner ville lære af dette?

Grunden til disse spørgsmål er, at du med dig selv, hvis du føler dig svigtet, skal afveje, om du faktisk tror og tænker, at "ja, min partner ville da rette ind og tænke sig om og dermed gøre noget andet en anden gang", for så er du godt på vej til positivt at orientere dig imod, at have tillid til din partner igen.

Håber, at dette har været inspirerende læsning.

Christel

Kategorier: Parterapi, Tillid, Utroskab
15 kommentarer »

Jeg taler tit med mennesker, der har været til inspirerende foredrag.

Jeg kom i aftes i den forbindelse til at tænke på følgende.

En ung mand havde været til foredrag om stress. Hvor 3 stresskonsulenter fortalte om, hvad der skaber stress, hvordan stress kan udvikle sig og også fortalte om nogle af de undersøgelser fra udlandet, der viser, at vi stresser over forskellige ting.Han sad og savnede nogle konkrete tiltag med hensyn til, hvordan man håndterer stress.Men som han sagde: måske var jeg den eneste, der havde dette behov, for der var ingen, der spurgte om det.

Han sagde til mig, lang tid efter foredraget, at hvis han da bare havde fået fortalt, at man ikke har ansvaret for at alle andre har det godt, og hvis han bare havde fået at vide, at han skulle finde aktiviteter, der ladede ham op, så ville han have undgået at bevæge sig ind i en depression. Som han nu er ovre, men det er jo tankevækkende nok.

• Når vi ønsker behandling, og når vi ved, at der er noget galt på den ene eller anden måde, tænker vi tit "hvorfor".

Stiller en masse "hvorfor er det sådan", "hvorfor kan de andre, når jeg ikke kan", "hvorfor tror jeg ikke på mig selv", "hvorfor er jeg så bange for chefen" osv. Det er også fint at finde årsagsforklaringer på spørgsmål. Det, jeg blot tit oplever, er at disse "hvorfor"-spørgsmål forvirrer mere end de gavner.
Det åbner for en masse svar, og for en masse svar, som man ikke ved, om passer, og er "hvorfor" -spørgsmålene først gået i gang, ja så stopper de ikke.

Jeg synes, at det er væsentligt at vide, at der er grunde til alting. Der kan være grunde på flere planer, og uanset dette faktum, er det jo altid i vores nutid, at vi bemærker, at der stadig er et problem.
Det betyder, i min verden, at det er ligeså væsentligt at spørge "hvordan kommer jeg videre", "hvordan tager jeg det næste skridt", og/eller "hvad kan gøre, for at gøre tilstanden/situationen nemmere lige nu".

For at vide, at det er i nuet, at vi har evnen til at tage beslutninger, både om tanker og om handlinger, der kan og vil løfte os, i stedet for at grave og grave med hvorfor"-spørgsmål uden at blive hverken afklarede eller sikre.

Så når du opdager et "hvorfor" i dit sind, så overvej, om du vil lytte til svaret. Hvis du vil, så godtag svaret, sæt punktum, og orienter dig fremefter igen.

Du vil hurtigt bemærke en kæmpe forskel.

Hilsen – Christel

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Alt for mange arbejdspladser lider enten under for megen hygge eller total mangel på menneskelighed.

Erhvervspsykolog Hanne Museth advarer mod at give privatlivet adgang til arbejdspladsen. Det ødelægger fagligheden og nedbryder mennesker, mener hun.

Kaffeklub – Tag din personlighed og din faglighed med på arbejde, men lad dine private sider blive derhjemme. Arbejdspladsen er ikke en kaffeklub, hvor man skal dyrke sine sociale behov og private glæder og problemer. Sådan lyder den korte version af de erfaringer, som erhvervspsykolog Hanne Museth har opsamlet gennem 25 års arbejde med fokus på psykisk arbejdsmiljø¸.

Læs resten af artiklen over på Ugebrevet A4 :

• Skru ned for hyggen

Hilsen
Christel

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Selv om sladder isoleret set kan virker uskyldigt, er sladder og bagtalelse et faresignal på arbejdspladsen.

Der er mange, der har det skidt på deres arbejdsplads. Forleden talte nogle veninder og jeg om emnet, og vi kunne alle huske adskillige eksempler fra vores egne tidligere arbejdspladser, hvor sladder huserede, og hvor det psykiske arbejdsmiljø var meget præget af dette. I negativ retning.

Tendensen i undersøgelsen nedenfor peger på, at det er gunstigt at tage fat om vores moral. At vi på arbejdspladser øver os i at være venlige, uden at skulle være venner med vores kolleger eller ledere, ligesom det vil være forfriskende at få sagt det, der absolut må siges til personen selv.
En lille tommelfingerregel, som du selv kan overveje er:
Sig ikke noget om andre, som du ikke kan sige til personen selv.
Og
Sig ikke noget om andre, som du ikke ønsker, at nogen siger om dig.

Hvorfor ikke i dag gå i gang med denne lille forandring. I stedet for blot at vente på, at de andre begynder at være mere diplomatiske og respektfulde.

Og hvis du er ansat et sted, hvor det er drøjt med sladder, og hvor du er ved at være kørt ned, så overvej, hvorfor pokker du bliver der?

Ledigheden er jo så lav som aldrig før, og det er dit liv, du er i gang med. Og det sendes ikke som genudsendelse.
Carpe diem

Det her sladrer vi om på arbejdspladsen.
På 99 ud af 100 arbejdspladser bliver der sladret ved kopimaskinen, firmafester og i kantinen.

Hvad vi sladrer om på arbejdspladsen.

1. Hele 57 procent sladrer om kolleger, som ikke arbejder hårdt nok.
2. Bare to procentpoint under følger sladder om inkompetente eller uretfærdige chefer.
3. 46 procent sladrer om kolleger, som kommer for sent.
4. 42 procent om kolleger, som ordner private ting i arbejdstiden.
5. 39 procent om kolleger, som prioriterer forkert.
6. Folk som har rundsave på albuerne eller er anderledes (37 procent).
7. Andres privatliv (19 procent).
8. Nogen som fusker med sygefraværet eller timeregistreringen (13 procent).
9. Hvem flirter med hvem? (12 procent).
10. Udseende og livsstil (7 procent).

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Når jeg har par I behandling, stiller jeg altid følgende spørgsmål, der afhængigt af de konflikter, parret har, skaber enten stor forundring eller forvirring, og andre gange får smilet frem.

Jeg spørger: Hvad er I enige om?

Og så får hver af parterne tid til at sidde og notere, hvad de mener, at de er enige om.

Det er langt mere konstruktivt at tale om, end hvad der er uenighed om, og er et godt redskab til at afklare, hvordan de blev enige om dette. For derigennem har parret selv en oplevelse og erkendelse af, at de har været enige om mange ting, og at de derfor adskillige gange er blevet enige om dit og dat.

Det er også her, hvor det bliver tydeligt, når og hvis en af parterne er dominerende. Dominerende på den bestemmende og bedrevidende måde. Hvorfor det bliver et rigtigt væsentligt og godt spørgsmål at stille.
Du kan jo også sidde og overveje, hvad du og din partner er enige om.
Og hvordan I blev det.

Fortsat god dag – hilsen
Christel

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Når et par har levet sammen i længere tid, bliver det ret tydeligt, hvad der virker, hvad der virker knap så godt, og nogle gange, hvad der ikke virker imellem parterne.

Det er en lidt enkel måde at formulere det på, men det er en formulering, jeg tit hører i min praksis.

• Klienter siger eksempelvis:

Vores kommunikation fungerer ikke, eller vores sexliv fungerer ikke, eller:
det virker ikke længere let at være fortrolige osv.

I sådanne situationer kan det være gavnligt både at tale om nogle af de situationer, der er gået galt og derefter at tale om, hvad man ønsker sig i stedet, og hvordan man så kan gøre det.

• Personligt for mig er det at opleve og opretholde tillid i parforholdholdet af  værdi.

Og derfor er det væsentligt at stille sig selv spørgsmålet:

• Hvordan viser jeg min partner tillid, hvordan viser jeg min partner, at han kan stole på min ærlighed, min lyst, min interesse osv.
  Især i en tid, hvor mange chatter og dyrker sms-kontakt, udenom parforholdet, er det væsentligt at gøre sig klart, at når man ønsker tillid, ja så må man starte med at vise tillid. I tanke, ord og handling at vise, at man er tillidsværdig.
• Det kan gøres med klare retningslinjer, at overholde aftaler, at give bekræftelser på en måde, som er gavnende for partneren, at spørge ind til og give den omsorg, som vi jo alle har brug for.
• At signalere, at man er et par, hvis man er i byen sammen og at holde nogle stunder, hvor man giver af sig selv og tø¸r vøre sårbar, så man ikke går og laver en privat indre verden, fyldt med tanker og følelser.

Mange ønsker gensidig respekt og tillid i deres parforhold.

At opnå gensidig respekt og tillid betyder i min verden, at man først selv viser respekt og tillid og så kan ønske eller forvente at få noget igen.
Det kan blive en kamp med sit eget ego, men den kamp er værd at tage. Fordi jo mere vi giver, åbner for muligheden for at få mere og mere.

Dette emne interesserer mig meget, så hvis du har en kommentar, er du hjertens velkommen til at skrive et par linier her på webloggen eller sende en mail.
Hilsen
Christle

Kategorier: Tillid
8 kommentarer »