Den indre dialog

Jeg tilbyder på min hjemmeside, at man som læser af min hjemmeside kan maile til mig, og hvis man har lyst, kan bede om et råd eller en anvisning til næste skridt, hvis man har behov.

Sådanne mails der afspejler indre dialog får jeg mange af.
Og jeg bemærker en tendens, som jeg godt vil dele med dig, der læser lige nu.

Tendensen er, at jeg kan modtage mails, hvor en afsender beskriver en del af sin historie og derpå eksempelvis skriver 10 spørgsmål, alle sammen startende med ordet "hvorfor".

Når jeg svarer på disse mails, gør jeg det meget klart, at det er væsentligt at forstå nogle sammenhænge, og også at kunne forstå eller kende en årsag til en problematik. Samtidig gør jeg klart, at når man stiller mange "hvorfor"-spørgsmål, går sindet automatisk i gang med at finde svar. Og sindet stopper jo sjældent ved det første svar, men forsætter med at søge. Resultatet er mange gange, at en yderligere forvirring eller modløshed indfinder sig.

Lad mig give dig et praktisk paralleleksempel for at vise, hvad der sker, når vi stiller "hvorfor"-spørgsmål.

Du kommer hjem og opdager, at der ligger tøj på gulvet. Et af dine familiemedlemmer har smidt sit tøj på gulvet, og der ligger det stadig.

• Det er fristende at sige: hvorfor ligger tøjet der?

Og her kommer så nogle af de svar, der umiddelbart kan gives.
Det er fordi, der er nogen, der har smidt det der
Det er fordi, det ikke er lagt på plads
Det er fordi, at du ikke har flyttet det
Det er fordi, at det var der, at det blev taget af
Det er fordi, at det ikke ligger nogen andre steder
Det er fordi, at den person, der tog det af, ikke tog ansvar for at flytte det
Osv. Osv.

• Det er det samme, der sker i sindet, når man spørger til sin indre dialog.

"Hvorfor har jeg et lavt selvværd"
"Hvorfor kan jeg ikke kommunikere med min mand"
"Hvorfor står jeg igen i en situation, hvor jeg bliver bange"

Sindet går straks i gang og finder et hav af svar. Og nogle af dem kan være særdeles væsentlige, men jeg mener, at det som regel lægger op til, at man stiller spørgsmålet for at få en afklaring, så man kan gøre noget ved det.

Så min anbefaling vil derfor være, at man øve sig i at tænke:

• "hvordan tager jeg det næste skridt",
• "hvad vil gøre det nemmere lige nu",
• "Hvem tager ansvaret for at flytte tøjet fra gulvet nu",
• "hvornår vil og hvordan taler jeg støttende til mig selv, så jeg bygger mit selvværd op" eller hvad det nu er.

Tænk over det.

For handling giver forvandling, og mange gange, når vi tager tyren ved hornene og taler konstruktivt med os selv og andre, og når vi søger noget, ja så forstår vi mange gange den årsagssammenhæng, som hvorfor spørgsmålet bragte på bane.

Tænk over det.
Nu.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Jeg har mange par i behandling, der har brug for konkrete redskaber til at komme videre.

Og jeg har mange, der når vi taler om en konstruktiv kommunikation og evnen til at konflikthåndtere, siger "nå ja, det er da rigtigt.

Vi skal rose hinanden, vi skal respektere hinanden i vores kommunikation, og vi skal lytte og give plads".

Og mange er de gange, hvor disse erkendelser alligevel er fulgt op af et "men, det er bare så svært, for vi er kommet ind i en negativ trædemølle", og mange er de gange, hvor folk siger "det er bare som om, at selvom jeg giver ros, ja så er det stadig tungt og træls, og det er som om, at det er mig, der skal trække det hele i gang".

Nogle bliver også ret forundrede over, at de ved at komme til mig, får redskaber, som de selv skal bringe i anvendelse. Så derfor lader jeg det være sagt endnu en gang. Meget kan komme på plads ved at gå i terapi, men terapiens udbytte afhænger meget af de respektive parters vilje til at gøre noget andet end det, de plejer og evnen til i praksis at sætte tid af til forme den nye kultur, de retningslinier og de rutiner, der bærer fred i stedet for at blive smertelige gentagelser af fortiden.

På baggrund af ønsket om konkrete redskaber vil jeg derfor gerne give et sådant her.
Jeg kalder det "at lukke bagdøren".

I de fleste parforhold oplever parterne tid efter anden, at der er en manglende interesse og opmærksomhed fra deres partner. Det kan betyde, at tvivl og ligegyldighed, apati og vrede bl.a. kan blive en del af hverdagens kommunikation.
For at gøre noget andet i sådanne perioder, anbefaler jeg.

Skriv en liste over det, som du synes, at din partner gør, der for dig er tegn på, at han/hun er mindre interesseret i dig end tidligere. Eller er beviser på, at du er nedprioriteret..

• Lad også gerne din partner skrive en sådan liste om dig.

• Listen kan indeholde punkter som

- Min partner følger troligt med i Tv-avisen 3-4 gange i døgnet
- Min partner snakker i telefon i mange timer på en uge med andre end mig
- Min partner bruger en masse tid på børnene og går derfor tidligt i seng
- Min partner vil ikke tage imod mine kærtegn
- Min partner sidder ved sin computer
- Min partner bruger alt for megen tid på golf, aerobic eller andre hobbies
- Min partner onanerer tit uden at inddrage mig
- Min partner sover i et andet soveværelse
- Min partner siger ikke godmorgen og virker ikke hjertelig, når han/hun kommer hjem
- Min partner sidder konstant og zapper foran fjernsynet
- Min partner gør meget ud af sig selv, når vi skal møde nogen, men ligner en hængt kat herhjemme
- osv. osv.

Listen kan blive meget meget lang.

Det spændende ved listen er, at man fortæller partneren, hvordan de forskellige "bagdøre" påvirker en. Og at man derefter vælger 3-5 bagdøre ud, som især sårer eller trætter en.
Og at man lader partneren vide, at han/hun selv må bestemme, om de vil ændre nogle af disse bagdøre, og hvis vedkommende vil, at man så lader partneren selv vælge, hvilken eller hvilke bagdøre, der skal lukkes først. Så man ikke dikterer, hvad partneren skal gøre, men så man ved, at man tydeligt har givet udtryk for, hvad man har brug for, og nogle gange hvad man netop ikke har brug for, og at man samtidig giver partneren frihed til selv at vælge, om og hvad han/hun vil gøre, som en kærlig gestus, så følelsen af at være interessant og elsket atter begynder at vokse frem imellem parterne.

Positive justeringer

En ting er at lukke bagdøre. En anden ting er at afklare, om man selv ønsker at erstatte den tid, der frigives, ved at en bagdør lukkes, til noget bedre og konstruktivt.

I den forbindelse kan et konstruktivt redskab være, at man igen i sit parforhold skriver en liste hver. En konkret liste, der indeholder de punkter, som man ønsker sig, at ens partner gør.

• En sådan positiv-liste kan hedde:

- Jeg ønsker mig at du omfavner mig, før du går på arbejde
- Jeg ønsker, at du ringer hjem og fortæller, hvad du glæder dig til, og at du gør dette, før du kommer hjem fra arbejde
- Jeg ønsker mig, at du lægger børnene i seng 3 gange om ugen
- Jeg ønsker mig, at du en gang om måneden sætter kærestetid af
- Jeg ønsker, at du spørger til mit velbefindende og lytter opmærksomt, når jeg svare
- Jeg ønsker mig, at du laver lækker mad til mig fredag og lørdag
- Jeg ønsker mig spændende sex mindst en gang om ugen
- Jeg ønsker mig, at vi sammen gør ting, der er lette og som vi kan grine af
- Osv. osv.

Igen er det væsentligt, at man give udtryk for sine ønsker, og at man igen selv lader sin partner vælge, hvad han/hun vil gøre anderledes. Så det ikke er et krav, man fremsætter, men et ønske, og så er det jo op til partneren at afklare, hvilken form for "gave"; han/hun ønsker at give til dig.

Ja, det var nogle konkrete forslag til, hvad man som par selv kan gøre.

Noget af denne inspiration er hentet i Harville Hendrix bog, – Kærlighed og samliv, og jeg anbefaler ethvert par i større eller mindre krise, eller ethvert par, der vil undgå krise, at læse og følge nogle af anvisningerne i denne bog.

For de gør en forskel.

Hilsen

Christel.

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »