Arkiv for 'juni, 2006'

Send en e-mail skriv til en du savner, elsker

 | 28. juni 2006 28. juni 2006 - 09:00

Hvor er det dog vidunderligt, at e-mailen er opfundet.

Jeg synes helt personligt, at det er den allerbedste opfindelse i mange år og er både taknemmelig, glad og begejstret over, at så mange mennesker mailer til mig. At det er muligt lynhurtigt at få svar, og at det er muligt at skrive. Især det at skrive er jeg glad for. Fordi min oplevelse helt klart er, at der sker noget andet, når vi skriver, end når vi taler, og end når vi tænker. Jeg udfører jo blandt andet terapi via mailen, når der eksempelvis er store afstande, og bla. har jeg kontakt med sjællændere, og danskere boende i Grønland og flere europæiske lande. Sågar udstationerede soldater har mulighed for at få refleksion og pr. mail at få lidt hjælp og support il deres situation. Det gode ved en mail er naturligvis også, at man kan gemme dem, hvorimod selv søde ord sagt i en telefon, ret hurtigt glider ind i glemslens tåger.
Så hip hip hurra for mailen. Hip hip hurra for, at danskerne skriver og kommunikerer, og hver eneste gang får delt noget af det, som de går med indeni. Det er jeg glad for.

  • Tænk bare. Her til morgen fik jeg en mail fra en kvinde, der skrev, at miraklernes tid ikke er forbi. Der var sket gode og ganske uventede ændringer i hendes tilværelse, og for hende føltes det ganske enkelt som et mirakel. Den sætning vil jeg gå og nyde i løbet af dagen.

Blandt andet.
Så: ud med det.
Og overvej om du lige skulle sende en mail til din kæreste eller en af dine venner og huske vedkommende på, at du påskønner dem. Fordi vædsættelse, anerkendelse og påskønnelse er det, der løfter os allermest. Og fordi det ikke kræver alverden. Men gør en bedre verden.

Tænk over det.
Og gør det.
For nogen skal gøre noget, ikke?

Hilsen
Christel

GHTime Code(s): nc nc nc nc 

Parterapi – vores historie om at gå i parterapi

 | 27. juni 2006 27. juni 2006 - 14:47

Siden parterapi er blevet opdateret med en beretning.

  • Da min mand og jeg igennem længere tid havde problemer i vores forhold besluttede vi os for at gå i parterapi. Vi var begge enige om at prøve, da der skulle en ændring til, så vi kunne få vores gode parforhold tilbage.

Det var alt.

Hilsen

Christel.

GHTime Code(s): nc 

Skt. Hans aften

 | 25. juni 2006 25. juni 2006 - 20:51

Det har netop været Skt. Hans aften.

Det har netop været Skt. Hans aften. Det er en aften, jeg altid glæder mig til.

Jeg elsker bålet og midsommersangene, og nyder at stå i en flok, der i glimt henføres i en stille betragtning af flammerne. Skt. Hans, som vi kender den i dag, er i Danmark en tradition, der er ca. 100 år gammel.

Og vi ved jo alle, belært af den tragiske historik, at årene i 15,- 16,- og 1700 tallet flammede på grund af de mennesker, som var blevet dømt til bålet grundet at de blev kaldt hekse eller troldmænd, nogle af dem fordi de kendte til lægeurter og nogle af dem, fordi de blev ofre for fjendtligt naboskab.
Jeg holdt Skt. Hans i Vestjylland, og det var en af flyvevåbnets piloter, der holdt båltalen. Den var gribende og lærerig, og hans pointe var bl.a. at "nogen skal gøre noget". Han vinklede både historisk og nutidigt, at det er i orden at være uenig og at give udtryk for dette, men for at tingene hænger sammen, og for at vores livshjul drejer med større tilfredshed og lykke, ja så er der nogen, der skal gøre noget. Det sker ikke ved ordet alene.

Den pointe kan jeg godt lide.

For når jeg sidder og arbejder med folk, individuelt som parvist, bemærker jeg, at de forløb, hvor netop selvværdet og lysten, tilfredsheden og energien atter begynder at blive en del af hverdagen, ja da er det i de tilfælde, hvor nogen gør noget. Og hvor man ikke blot sidder og er enig med sig selv eller sin partner om, at man ikke vil slide mere på hinanden, men hvor man virkeligt gør en indsats også i den praktiske hverdag, så man skridt for skridt nærmer sig sit mål.

Og det er jo blive - at blive enig med en dygtig og seriøs båltaler om, at nogen skal gøre noget. Og hvert menneske må tage sig sine egne mål tæt til kroppen og gøre noget. Og gerne det, der virker.

GHTime Code(s): nc nc nc nc 

Ude og Hjemme

 | 17. juni 2006 17. juni 2006 - 11:58

Som opfølgning på div. e-mail angående mormors svar til Gitte i Ude og Hjemme den 14 juni 2006.

Historierne mormor henviser Gitte til i Ude og Hjemme til ligger på hovedsiden:

Når man i en familie har den situation, at ens barn tisser i sengen, og oplever alt for hyppig sengevædning, kan historier med fordel bringes på banen. Der er udviklet et eventyr, der direkte taler til barnets underbevidsthed og vækker det samarbejde mellem krop og sind, som måske ikke er helt udviklet.

 

Der er også link fra denne side:

GHTime Code(s): nc nc 

Gensidig respekt

 | 12. juni 2006 12. juni 2006 - 07:23

Gensidig respekt.

Der er mange par, der kommer I min praksis, der taler om og oprigtigt ønsker, at en gensidig respekt og anerkendelse bygges op.

Tillid har ofte været en mangelvare i længere tid, ligesom kritik og tavshed ofte er nogle af de aspekter, der har domineret dagligdagen.

Jeg bliver altid glad, når begge parter er interesserede i gensidighed. Og mange bliver overraskede, nå jeg peger på min definition af begrebet og måden at opfatte og anvende gensidigheden på, især i parterapien. For mig at se er gensidighed nemlig at søge først at forstå, får man selv forventer at blive forstået.

Jeg har tit mødt par, hvor den ene siger: jeg vil have gensidighed, men fordi den anden har såret mig så meget, må den anden starte og begynde at vise mig dette, og så kan det da godt være, at jeg bløder op og giver respekt og tillid tilbage.

For det første er respekt og tillid jo ikke bare firkantede størrelser. Og snakken går i disse tilfælde altid på at levendegøre begreberne. Vi skal ikke have tillid og respekt på den firkantede måde; i stedet skal vi afgøre og bevidstgøre, hvordan vi viser, at vi stoler på hinanden, og hvordan vi i tale og handling viser, at vi respekterer hinanden.

Og det at have betingede holdninger, som "først når den anden giver mig noget, vil jeg give vedkommende noget" skal i hvert fald forstås, sådan, at parforholdet så udvikler sig til et kræmmerforhold, hvor det er "noget for noget" -tankegangen, der dominerer.
Og det kan godt være, at der nogle gange skal startes. Ingen skal bare regne med, at den ubetingede kærlighed opstår, hvis det er den betingede handel, der er det bærende i samværet.

Tænk over det.

  • Tænk over, at du, hvis du virkeligt ønsker gensidighed, selv først må søge at forstÃ¥.
  • Det er jo en udfordring for egoet. Tør du taget den? Tør du lade være?
Hilsen
Christel Sonne Rasmusssen
GHTime Code(s): nc nc 

Quiz for juni – juli måned, Post Danmark Rundt

 | 4. juni 2006 4. juni 2006 - 11:38

Quizzen I juni og juli måned 2006 – Post Danmark Rundt

Nu hvor den første sommermåned er startet, starter en ny konkurrence også op.

Det er endnu en konkurrence, hvor du frit kan deltage, og hvor der trækkes lod imellem deltagerne, den sidste dag i måneden.

Quizzen forløber over juni og juli og sidst i juli udtrækkes en vinder.

Gevinsten er en mp3 afspiller fra Apple af typen Ipod Nano med 1 gb.

Vi er gået lidt over i sportens verden, og spørgsmålet er relateret til Cykelløbet Post Danmark rundt.

  • Hvornår køres den første etape af Post Danmark Rundt?

Vinderen trækkes mandag den 31. juli, og vinderen får direkte besked og offentliggøres her på siden med kun fornavn – by.

Glæder mig til at byde dig velkommen. Og til at få Appels MP3-afspiller videre til, måske dig!!!
God sommer

Venlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen

Har du lyst til at skrive til webloggen, er du naturligvis mere end velkommen. Lad os få dialog og refleksion og feedback i gang.

GHTime Code(s): nc nc nc 

Vinderen i Maj

 | 1. juni 2006 1. juni 2006 - 05:58

Så er der udtrukket en vinder af maj måneds konkurrence.

Jeg vil gerne takke alle de, som har sendt deres svar, og sige, at de endelig må blive ved, da vi naturligvis straks er klar med en konkurrence for juni måned. Den vil blive lagt op i løbet af disse første junidage, som vi håber vil give mere solskin og varm og lun luft.

Endnu en gang til lykke til Helle.

GHTime Code(s): nc nc 
Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.