Parforhold og seksualitet.
Vi ved det jo godt. Det, der kendetegner et parforhold i forhold til et venskab, er at vi har et erotisk liv med vores partner. Og at det som regel er den fascination og tiltrækning, to mennesker imellem, der fik gnisten til at springe, så en forelskelse startede og senere udvikledes til et parforhold. Hvad jeg også ved, er at lysten til erotik og sex for mange pars vedkommende falder med tiden, og at der er mange, der opsøger mig, med det primære mål for øje at få redskaber til at vække gnisten igen. Fordi børnefødsler og mange års samliv har været med til at slukke for den tiltrækning, der engang var. Som mange kvinder siger “min mands hånd er mere som en vens hånd; jeg føler ingen lyst, når han rører ved mig, alt er udforsket, og det er blevet rutinepræget og onsdags-agtigt at have sex. Men vi har jo så meget sammen, hus, børn, venner, aktiviteter m.v., og vi vil gerne blive sammen, men jeg føler ingen lyst”.
Og mange er de mænd, de frustrerede mænd, som siger:
- “Jeg er forelsket i min hustru/kæreste, og jeg føler stort begær og stor lyst ved hende, og jeg har lyst til hyppigt at dyrke sex med hende, men ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg føler, at jeg presser hende, og det fjerner jo nydelsen meget.”
Summasummarum er, at begge parter er meget frustrerede og blot sidder der med hver deres optik, hver deres fornemmelser eller mangel på samme, og synes, at de går i ring. Og så kan man jo gå flere veje for at løse en sådan konflikt.
Der er mange udmærkede bøger om emnet, og der er mange gode forslag til at igangsætte massage og lave deciderede hyggestunder i soveværelset. Der er mange gode aftaler om, hvem der skal tage initiativ til sex, så fordelingen bliver mere ligelig, og det er jo bare om at prøve sig frem. Men jeg kan godt lide at fjerne optikken fra adfærden eller ikke-adfærden og netop at tage om temaet “lyst”.
For lyst til sin partner og lyst til sex udspringer, som jeg tænker om det, jo netop af lysten og glæden og begejstringen og letheden. Som findes i os som mennesker fra vi er helt små børn. Og det at vi mangler lysten i vores parforhold er faktisk ikke så meget et symptom på den manglende gnist, som det er et symptom på, at vi har glemt at være glade. Vi glemmer, gode hverdage består af en god fordeling imellem pligt, behov og lyst, og fokuserer i alt for mange uger, måneder og år på pligter og de projekter, som vi godt lige vil have i hus. Og når vi ister eller mangler gnisten i forhold til vores partner, skal vi skue indad og finde ud af, hvornår vi sidst var så glade, at “vi kunne købe hele verden for en femmer”. For at bruge et godt og mundret udtryk, som min sønderjyske supervisor tit anvender. Det er ham, der har lært mig, at glæden og lysten til livet, lysten til at lade os begejstre og det at begejstre er en af vores fornemste livsopgaver. Som også vil være med til at vække den erotiske gnist igen. Der er så meget fantastisk i den her verden. I hver eneste dag, og vi skal som mennesker træne os i at have en mere forfrisket optik. Ikke fordi vi ikke må have projekter og pligter, men fordi det er væsentligt at fokusere på, HVORDAN vi udfører vores projekter og pligter. At fokusere på MÅDEN, hvorpå vi relaterer til andre og det at bruge humoren, den glade humor og ikke ironien, som et af vores pejlemærker i stedet for igen og igen at fokusere på det, som vi kalder fejl eller mangler.
Derfor bliver manglende gnist i et forhold både en individuel og en fælles opgave, der handler om at genskabe glæden. Ved at være menneske, kvinde og mand og ved at afgøre, om vi vil gå bevidstløse rundt og glemme den glæde og åndfuldhed, som jo er overalt, hvis vi da ellers vil smide den stivnede vanetankegang og optik og åbne for at være glade, ja begejstrede for det, som vi er og det, som vi har.
Der kommer flere indslag om dette emne, for det er bredt og nuanceret, men i bund og grund er dette indslag en opfordring til at tage fat i glæde nu! For den er her, og du kan også opleve den igen, og erotik er en fremragende måde i parforholdet til netop at vække den livsglæde, som vi jo alle, vil have, og alle har brug for. Når alt kommer til alt.
GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc 
Kategorier: Tillid
1 kommentar »
Det gjorde mig godt at få det gamle "lediggang er roden til alt ondt" nuanceret, også fordi det her med lediggang jo er et pudsigt fænomen. For hvem bestemmer, hvad der er lediggang. Jeg forstår godt, at udtrykket lediggang stammer fra et andet samfund end vores videnssamfund. Et samfund, hvor det var hårdt praktisk og fysisk arbejde, der var hverdagen for de fleste. Hvor det daglige brød var det daglige brød og ikke al den ekstravagante mad, som vi i dag spiser.
Nyeste kommentarer