Der er mange grunde til, at vi som mennesker føler utryghed.

Og når det at være utryg er en for hyppig sindstilstand, er der mange måder det kommer til udtryk på.

Dette dokument handler om følelsesmæssig og mental utryghed. Og derfor ikke om økonomisk eller jobrelateret utryghed. Utryghed findes jo, ligesom tryghed, på alle planer, men som NLP- og parterapeut finder jeg det mest relevant at skrive om den utryghed, vi som mennesker oplever. I vores dage.

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om tryghed.

Tryghed er et basalt menneskeligt behov, og kun den enkelte ved, hvad det er der giver tryghed og ved derfor også, hvad det er, der skaber utryghed. På samme måde som at nogen mener, at et one night stand er til at komme over og nemt at tilgive, er det for andre lige præcist det one night stand, som partneren laver til firmaets julefrokost, der skaber en ekstrem grad af utryghed. Det er selvfølgelig ikke nyt under solen, at vi opfatter tingene forskelligt. I skrivende stund får jeg et flash-back. Tilbage til mine unge år, hvor jeg i starten af 20erne boede hjeg hv i Odense, hhv i Italien.

Mit flash-back handler om, at jeg sad på en af Odenses mange cafeer. Med en studiekammerat, der var 30 år ældre end mig. Og vi snakkede om det, som vi alle snakker om, når vi er sammen med en person, vi føler tillid til. Lidt om hverdagen, meget om følelser og tanker, lidt om kærligheden, lidt om fremtiden, lidt om hvad lykken mon er. For også vi var bare søgende mennesker.

Ham, jeg sad med, hed Ole. Og jeg husker, selvom jeg havde hørt det før, denne stund helt ekstraordinært det han sagde.

For han sagde:

• Det er ikke det, der sker – og det er ikke tingene, der sker, der er menneskenes problem. (for dengang brugte vi stadig udtryk som ”problem”. Nu er alt jo udfordringer …)

Og han fortsatte og sagde:

• Næ, det er ikke tingene, der er menneskenes problem; det er tankerne om tingene.

Og han havde ret. Dengang ville min verden være væltet, hvis jeg havde fået en regning på 1500 kroner. Det havde gjort mig utryg. Dengang ville det have skabt katastrofelignende tilstande og dermed utryghed, hvis jeg var blevet afvist af en kæreste. Dengang ville det have været uhåndterligt og svært, hvis min partner havde løjet for mig. Dengang ville det have skabt utryghed, at jeg skulle spørge om hjælp til at finde en butik, for min øjensygdom gjorde at jeg kæmpede meget med at prøve at klare tingene selv, på trods.

Dengang ville det have skabt utryghed, hvis min partner ønskede mere kinky sex end mig. Hvis min partner stillede krav, jeg ikke følte, at jeg kunne honorere. Og hvis mine veninder kritiserede mine livsholdninger og valg.

Og så videre, og så videre.

Ovenstående eksempler viser meget enkelt, at afhængigt af robusthed og livsfaser, er det forskellige aspekter, der kan skabe utryghed. Vi får jo alle en del erfaringer, og jeg tænker tit, at hver eneste erfaring har en værdi.

Og jeg tænker samtidig, at noget af det, vi som mennesker, må søge er at vi i videst muligt omfang undgår at skabe situationer, som vi fortryder eller ærgrer os over. Det er en livskunst i sig selv at fokusere på dette. Men kan vi det, skaber vi en dybtliggende grad af tryghed. For når vi kan forsone os med det, vi har gjort eller undladt at gøre, sikrer vi dels at undgå bitterhed, fortrydelse og ærgrelse, ligesom vi sikrer, at vi bliver ved at have en frisk optik, der hjælper os med at opretholde kontakten med os selv og med at kunne justere, når der er behov for det.

Utryghed, mentalt og følelsesmæssigt, opstår når vi oplever, at vi ikke er i kontakt med de ressourcer, der skal til for at løse en situation.
Og de udløsende faktorer kan være mange:

Inspireret af de par, der har været i min praksis de seneste 14 dage, nævner jeg i flæng:

• Fobier skaber utryghed
• Utroskab og manglende tillid skaber utryghed.
• Kriser i parforholdet /ægteskabet skaber utryghed
• Konflikter med vores teenagere skaber utryghed
• Mangel på selvtillid og selvværd skaber utryghed
• Frygt for at sige det, man mener og stå ved det og tage konsekvensen skaber utryghed.
• At vores partner giver udtryk for, at han/hun vil skilles, skaber utryghed.
• At vide hvad man vil, men ikke at ane hvordan man får indflydelse på egne mål, skaber utryghed.
• Sygdom og angst for at blive ældre kan skabe utryghed.
• At vennerne nedprioriterer os kan skabe utryghed.
• At vi er ramt af, at vi ingen værdi har, og at ingen formentligt vil lide et stort tab hvis vi ikke er her mere, kan skabe utryghed.
• At vi, på trods af de bedste intentioner, oplever at vi hverken bliver set eller hørt i vores familie eller parforhold, kan skabe stor utryghed og panik.
• At følelsen af at ville det bedste, men gang på gang at blive misforstået og nedgjort, skaber utryghed.
• At føle utryghed og være usikker i parforholdet på grund af utroskab
• Uvished om ens partner har en elsker / elskerinde skaber utryghed.
  Osv.

Du kender det. Jeg kender det. Alle kender det.

Vi må lære at håndtere utryghed. For naturligvis føler vi utryghed fra tid til anden.

Den tankegang, jeg godt kan lide, er den tankegang, som flere og flere kender, nemlig den tankegang, som kan henføres under det, der kaldes ”positiv psykologi”. Her fokuseres der nemlig primært på, hvad der skaber tryghed – og på at sætte handling på dette i stedet for at fokusere på utrygheden.

• Hvis det gør dig tryg, at du og din partner taler sammen dagligt, så gør det attraktivt og muligt for dig og din partner at gøre dette.
• Hvis det skaber tryghed dagligt at blive berørt, så sørg for, at det kan ske.
• Hvis det skaber tryghed for dig, at I har klare spilleregler for, hvad der virker og hvad der ikke virker i jeres parforhold, evt. vedrørende erotik og troskab, så fokuserer på dette.
  Og så videre.

Det allervigtigste er, at du ikke placerer dig i en offerrolle, når du føler utryghed.

Virkeligheden slår til os. Virkeligheden spiller bolde ind, hver dag, som vi ikke har forudset. Accepter dette og fokuser på at hvis der er noget, der igen og igen skaber utryghed for dig, ja så løs problemet og gør mere af det, der gør dig tryg. Ingen kan lave deres partner om, grundlæggende set. Så hvis du og din partner har meget forskellige holdninger til troskab, one-night-stands, sexualitet, passioneret erotik, opdragelse af børn mv., så husk på, at det er sådan og vil altid være sådan, at ”lige børn leger bedst”.

Skal jeg give en klar og koncis pointe med dette indlæg er det følgende:

Enhver må tage ansvar for sin egen lykke. Og at føle tryghed i stedet for utryghed er klart et af de aspekter, der spiller mest ind vedrørende lykkefølelsen. Derfor må du, som enhver anden, gøre op med det , der skaber utryghed, og løse det i stedet for at føle, at det er synd for dig. Det er slet ikke synd for nogen som helst. Der er vilkår, der er enormt svære. Men det er dig, der vælger hvilke tanker du har om tingene/vilkårene.

Skriv endelig til webloggen, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller vil dele din historie.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kolding

Læs mere på siden: At føle utryghed og være usikker i parforholdet.

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Man skal elske sig selv for at kunne elske andre

I min tid har jeg meget tit hørt ovenstående udtalelse. Om at hvis man ikke kan elske sig selv, kan man heller ikke elske andre.
Og jeg har tit talt med mennesker om, hvordan man forbedrer sin evne til at elske sig selv.
For at få nuanceret den ret bombastiske udtalelse.
For jeg mener ikke, at det udelukkende hænger sådan sammen.

Og hvorfor ikke?

Jeg kender adskillige mennesker, der ikke er deres egen bedste ven. Som jeg ynder at kalde det. Mennesker, som har en stærk indrekritiker, og som finder fejl hos sig selv frem for at kunne rumme sig selv, og som en bedste ven at kunne være støttende og nænsom over for sig selv. Mange af disse mennesker har børn. Og jeg oplever, at de helhjertet elsker disse børn. At de helhjertet og uden slinger i valsen nærer dybe og rene og kærlige følelser. Og dermed elsker disse. Uagtet at selvkærligheden ikke er lige så helhjertet.
Derfor mener jeg så absolut, at det klart er muligt at elske andre, endskønt den indre selvkritik og et mindreværd er udtalt.

Hvorfor er der så så mange, der tænker ovenstående?

Jeg tror snarere, at ovenstående udtalelse springer af en anden kilde. Jeg tror, at udtalelsen stammer fra den kendsgerning/sandhed, at "hvis du vil ændre verden, så start med dig selv". For dette er jeg helt overbevist om, er en sandhed.
Hvis din verden er fyldt med belastninger og tristhed, fyldt med modstand og irritation, fyldt med beklagelser og lidelse, ja så er vejen frem at starte med sig selv. Enten ved egen hjælp eller via gode bøger, terapeuter, coaches eller andre inspiratorer, at få en mere frisk optik på, at verden bare er verden, og at det er op til os selv, hvad vi fokuserer på. Og få hjælp til at samle kræfterne, så netop det, du lægger vægt på, forbedres. Af dig. Og via din indflydelse.

Det er for mange meget nærliggende at skyde skylden på andre, når noget i vores liv, følelsesliv, arbejdsliv, sociale liv mv. ikke fungerer.  At skyde skylden på andre fjerner dog sjældent smerten eller de mønstre, hvert enkelt menneske bærer indeni. Ikke fordi at andre eller andet ikke kan have en andel i en situation, selvfølgelig har det også en betydning, men snarere fordi det at afklare, hvilket fokus, hvilken indstilling, hvilken indflydelse og hvilken adfærd, vi selv stiller op med, har lige så stor en andel.

• Ansvaret for vores liv er kun vores.
• Ansvaret for vores egen livskvalitet er vores helt og fuldt.

Og hvis det virkeligt er sådan, at andre mennesker med deres handlinger eller mangel på hndlinger synes at nedtone vores egen livskvalitet, ja så har vi 4 valg:

1. Vi kan vælge at acceptere situationen som den er, uden at gøre noget ved det.
2. Vi kan skifte holdning til situationen.
3. Vi kan vælge at ændre vores adfærd
4. Og vi kan gå fra situationen.

Det er os, der vælger.

Og hvis du ønsker at kunne elske dig selv i højere grad, jf. overskriften i denne artikel, så er min anbefaling, at du finder dine egne måder på at være din egen bedste ven.  Jeg er af den opfattelse, at vi gerne og endelig må ønske at leve længe og gerne for altid med en partner. at vi endelig må ønske at beholde vores job i lang tid, hvis vi da trives på det job. At vi endelig må ønske at bevare kontakten med vores børn og venner.  Dog er det væsentligt at blive ved at holde sig for øje, at den vi skal leve længst med, er os selv. Og derfor må vi afklare, hvilke holdninger og følelser, vi må ændre for at kunne opleve, at rejsen med os selv bliver både værdifuld og ægte.

God fornøjelse

Hilsen
Christel

Se også side: Det du savner, er alt det du mangler at give.

Kategorier: Terapi
2 kommentarer »

Nu er den her igen, eksamenstiden.

De fleste af os nyder foråret, men mange, der har eksaminer forude, er allerede begyndt at frygte eksamen.

Da jeg har arbejdet med at håndtere eksamensangst i mange år, ved jeg, at det er muligt at eliminere den frygt, der er i forhold til eksamen.
Og at der i dette tilfælde gælder det samme som i ethvert tilfælde, hvor man vil være bedre til noget.

Man må træne. For at kunne træne i at håndtere sin eksamensangst, er det væsentligt at gøre sig klart, hvad det er, man vil træne.

Mange, der er bange for eksamen, fokuserer på det, som jeg kalder et ikke-konstruktivt fokus. Et ikke-konstruktivt fokus er et fokus, hvor man fokuserer på det, man ikke vil. Mere udførligt beskrevet er et ikke-konstruktivt fokus det, at man taler med sig selv om, at "bare den her angst kunne gå væk", "bare jeg ikke bliver nervøs til eksamen", "bare jeg ikke kommer til at hakke og stamme", "bare jeg ikke bliver så bange, at jeg slet ikke kan koncentrere mig under forberedelsen og inde til selve eksaminationen"…
Osv.

Det er gentagelsen af de mange tanker og det, at man eventuelt igen og igen tænker på de situationer, der er gået dårligt før i tiden, der er med til at opretholde frygten. Det er denne frygttankegang, der skal brydes.
Det første skridt er altid at gøre sig klart: hvad er det, egentligt jeg vil?
Hvordan ønsker jeg at have det med hensyn til eksamen
Hvilken attitude og hvilke tanker vil være støttende og fremmende for mig med hensyn til eksamen
Og
Hvad kan jeg fra situation til situation selv tænke og gøre, når jeg mærker, at uroen kommer snigende?
Allerede at begynde at besvare disse spørgsmål vil være med til at sikre dig et konstruktivt fokus.

Og der er meget mere, du kan gøre.

Helt konkret ved man, at det, vi som mennesker har brug for, er at de naturlige stoffer "Dopamin" og "Serotonin" øges. Det er de stoffer, der skaber tilstanden af overskud, mod, optimisme og en vinderattitude.  Hvor mange går og bliver følelsesmæssigt stressede over en eksamen, er det godt at vide, at man helt konkret kan sætte sig på motionscyklen, løbe en tur, lave anden form for fysisk træning, ganske enkelt for at øge tilførslen af dopamin og serotonin.
Så hvis du skal til eksamen, og synes, at det er svært at komme i gang med bøgerne, og mangler at have greb om din koncentration, så føj motion til dit program, og motioner, inden du går i gang med at læse.
På selve eksamensdagen er det især gavnende, at du har dyrket motion, før du går op til eksamen. Prioriter det, for det vil gie dig oplevelsen af, at du selv kan gøre noget. Og det er den indflydelse, vi alle har brug for, især når der er noget, vi frygter eller har haft frygtet.
Har du brug for flere råd og ideer, så kan du skrive til min weblog. Jeg vil gerne svare dig.

Og sidder du som studievejleder eller lignende og gerne vil høre et foredrag om, hvordan man håndterer eksamensangst, ja så skriv til mig på christel@sonnerasmussen.dk, så finder vi også en løsning på dette.

Med venlig hilsen
Christel

Kategorier: Terapi
3 kommentarer »

Jeg mødre ugentligt mennesker, der oplever præstationsangst.

Som naturligvis opleves forskelligt fra person til person, og som bl.a. gør sig gældende ved en indre proces, mentalt, følelsesmæssigt som fysisk, der forekommer skræmmende og uhåndterlig.

• Præstationsangst forekommer bl.a. ved eksaminer, taler og oplæg, og kan forekomme både lang tid før og under en præstation.
• Præstationsangst kan også forekomme i private og nære relationer, hvor en mand kan opleve præstationsangst i intime og erotiske situationer.

For nogle er det vigtigt at vide, hvad disse reaktioner hedder. For andre er det i højere grad et spørgsmål om at blive klar over, hvordan de selv mentalt og fysisk kan eliminere og afvæbne disse reaktioner, som jo, når man er i balance, forekommer ulogiske og unødvendige. For som så mange siger “jeg behøver altså ikke at være bange for at holde en tale. De bider jo ikke hovedet af mig, hvis jeg dummer mig” osv.

Det allervigtigste, når et forløb vedr. eliminering af præstationsangst, går i gang, er at gøre sig klart, hvad det er, man ønsker i stedet for.
Som i så mange andre situationer, hvor et ubehag er stort, ønsker mang at få fjernet angsten.
Og det er en udmærket motivationsfaktor, at komme væk fra angsten, men det gør ikke processen mulig, hvis man ikke gør sig helt klart, hvordan man ønsker at reagere , mentalt , følelsesmæssigt og fysisk.

Et eksempel kan være, at en person er bange for en eksamen – dvs. har eksamensangst.

• Vedkommende mærker en indre uro og manglende evne til at koncentrere sig.
• Vedkommende bemærker kortåndethed, anspændthed og flimren for øjnene.
• Vedkommende bemærker trang til at flygte og er bange for lærer og eksaminator, som vedkommende beskriver som farlige og uvenlige.
• Vedkommende frygter, at stemmen ikke vil lystre, at ord og tanker vil flagre rundt, og at man vil forekomme usikker og udygtig.

Et velkendt scenarium for en person med præstationsangst.

• Når det ønskede mål skal fastsættes, må alle aspekter tages med.
  Så personen kan sige:
  • Jeg vil kunne trække vejret frit og roligt. Jeg vil kunne tænke og tale klart og sammenhængende. Jeg vil kunne se eksaminator og censor i øjnene og smile til dem og udstråle sikkerhed og overblik. Jeg vil vide med mig selv, at jeg kan det her, og at jeg har muligheden for at vise det nu. .

For så går processen i gang.

• Med at træne vejrtrækningsvelser.
  Med at holde et klart og givende fokus (indre billede og indre dialog)
  Med at bevidstgøre, hvordan man netop beholder følelsen af ro og tilstanden af overblik.
• Det at afklare målet og genvække de ressourcer og strategier, der er brugbare, er en både spændende og givende opdagelsesrejse.
  Og langt lettere end de fleste tror.
  Som de gode gamle folk siger, ja så må man kigge trolden i øjnene, for så forsvinder den..

Jeg tænker nogle gange på, at en del moderne mennesker har fjernet sig fra at kunne rumme usikkerhed og uro. Netop at kunne rumme og håndtere afmagt vil hjælpe mange mennesker i deres liv, for angst er lige som vrede, tristhed og glæde jo en af grundfølelserne, som man ligeså godt kan vænne sig til, at man også indeholder.
For at tro, at alt hele tiden kan være domineret af glade og lette følelser, er ganske enkelt for naivt. Håbefuldt nok, men naivt.

Jeg vil kunne lære de allerfleste, der har brug for det, at håndtere deres præstationsangst, så eksaminer, foredrag, oplæg, taler m.m., og ligeledes den præstationsangst, der kan forekomme i nære relationer, mindskes og i mange tilfælde elimineres helt.

Du kan maile til mig, hvis du har spørgsmål udfra ovenstående.
Jeg vil glæde mig til at besvare dem..

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Der er mange, der ønsker at føle sig mere modige.
Netop fordi, at mod hyppigt ses som en af de ressourcer, der er en modsætning til at være bange.

Jeg vil fortælle en case, som har haft berørt mig..

• Da jeg hyppigt har udstationerede soldater i min praksis, fik jeg en dag en historie, der har berørt mig, og som jeg ofte anvender som en metafor..

En soldat var i 2 år udstationeret i et krigsområde. Hans primære opgave var at være livvagt for en højtstående officer.
Det var et job, der krævede stor årvågenhed og opmærksomhed, og et job, der var spækket med risici, for der var snigskytter, bomber, raketangreb m.m.
Sagen bliver yderligere farvet af, at han hjemme i Danmark havde sin kone og to små sønner. Så da vi gennemgik han historie og de situationer, der havde været meget barske for ham, var der et spørgsmål, der naturligt meldte sig i mig.
Jeg spurgte ham: “hvordan turde du?”
Og han svarede: “jeg er jo soldat”.
“Det er jeg klar over”, sagde jeg, “men hvilke andre overvejelser gjorde du dig”.
For han havde fortalt, hvor bange han havde været, hvordan koldsveden tit havde løbet ned af ham osv.
Og så svarede han “Førhen har jeg i mit liv været lidt af en “chicken”. Har altid undgået store udfordringer, har altid hoppet over, hvor gærdet var lavest, har undgået konflikter osv., og jeg gjorde mig klart”, sagde han, “at nu måtte jeg gøre noget for at kunne se mig selv i øjnene”. “nu måtte jeg finde mit mod og bevise over for mig selv, at jeg turde være en levende mand og et levende menneske”.Og så tilføjede han:

• Det at være modig betyder jo ikke, at man ikke er bange.
• Mod er jo ikke det samme som frygtløshed.

Og det var stort og enkelt sagt.
For han har nemlig ret, denne skønne soldat.
Han stod der, selvom han var super – bange, men han stod der, fordi, at han kunne se, at det gav ham noget andet og mere, og at så måtte det at være bange følge med.

Jeg tænker tit på ham, for han tog fat i sit liv og samlede sig. I en situation, som man ikke engang ville turde tænke igennem.
Og jeg tænker på ham stort set hver eneste gang der kommer en klient til mig og siger, at de er bange for det ene eller for det andet, og indirekte eller direkte giver udtryk for, at de vil have angsten væk.

• Lær at kunne være usikker og sæt dig et mål, der er højere, siger jeg tit. For så kan man bære selv at være usikker indimellem.

Som Sofia Manning også meget fint skriver i sin bog “Coaching”, så er det en daglig gave at øge og opretholde sin egen selvrespekt.

Tænk over det.

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Hvis man er i en relation, uanset om det er et job eller et parforhold, og tit tænker på, at “man da også bare kunne skride fra det her”, eller man tænker på, at “det jo ikke nytter at blive ved” og så videre, udfordres man i forhold til at tage en beslutning.

Ved at kalde overskriften “Bagdøre og blokeringer” ønsker jeg at pege på, at man skal gøre sig klart, at det at tænke og dyrke ovennævnte tanker, er det, som jeg kalder at man åbner bagdøren.
Og at disse tankerækker/bagdørstanker skaber en blokering.

Hvis man bemærker, at det er et mønster, man har, at overveje, om det skulle slutte her, men at man ikke gør mere ved det, vil man alligevel signalere det, mere eller mindre bevidst til sin partner eller på sit job. Det vil for en udefrakommende lynhurtigt kunne bemærkes, at man på et eller andet plan har trukket sig, engagementet daler, utilfredsheden og frustrationen smutter osv.
Og derfor må man gøre sig klart, om man vil lukke den mentale bagdør, sætte sig et mål og herigennem samle kræfterne, eller om man vil tænke tanken igennem og slutte relationen.
Den mentale bagdør gør nemlig, at man har det, som jeg kalder et ikke-fokus, som betyder, at man fokuserer på det, man ikke vil. Og det er da okay at vide, hvad man ikke vil, men det er på en og samme tid et fokus, der låser, låser for handlekraft, låser for initiativ og låser for at se mulighederne.

Tænk på det, som var det dit hus, hvor du holdt en bagdør stående åben. Altid. En ulåst eller endog åben bagdør. Ville du kunne sove ordentligt om natten, hvis situationen var sådan, helt konkret?
Tænk over det.
For min erfaring viser mig, at rigtigt mange mennesker holder bagdøre åbne, og at man glemmer at bemærke, hvor megen energi og livskraft, der fosser ud af denne bagdør.

Luk den og tag en beslutning, sæt dig mål, gør det der føles mest rigtigt eller mindst forkert.
Nu.

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Siden – angst er blevet opdateret med klientberetningen:

• Jeg er en kvinde på 34 år, som havde et par uheldige oplevelser med mine børn.

Der kan bl.a. læses: "Pludselig en dag blev jeg bange for alt, jeg kunne ikke tage ud og handle, køre bil eller hente mine børn i institutioner. Jeg fik hjertebanken, svede- og rysteture, kvalme, ondt i musklerne og diarre. Jeg havde det så slemt, at jeg var bange for at gå ud og tømme postkassen".

Tusind tak for beretningen.

Hilsen
Christel

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

• Siden – eksamensangst – præstationsangst er blevet opdateret med klientberetningen: Jeg er en pige på 30 år, som endelig er blevet kvit med min eksamensangst.

Der kan bl.a. læses: "Min lærer var forundret over at jeg kunne dumpe – jeg kunne jo stoffet til hudløshed og han havde ingen som helst skrupler over at jeg skulle til eksamen – men det viser jo bare hvad angst kan gøre ved en".

Tusind tak for beretningen.

Hilsen
Christel

Læs også nyeste –  Klientberetning om eksamensangst

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Jeg møder mange mennesker, der har haft mange barske oplevelser igennem deres opvækst.Hvor det at være barn har været præget af uforudsigelighed, vold, forældres selvmordstrusler, misbrug mv.

Det påvirker naturligvis et barn at vokse op i sådanne vilkår, især hvis der ikke har været det, man kalder tryghedspersoner, som er personer, der forstod barnets situation og kunne tilbyde dem et frirum og et åndehul, hvor de kunne få lov at være børn, og hvor de voksne var ansvarlige, modne og støttende.

Der er en stor heling i at genfortælle sin historie og i at bemærke, hvordan selvopholdelsesdriften og fighterviljen er vokset frem, på trods af fortrædeligheder og manglende kontakt.
Når et menneske vælger at gå i behandling for lavt selvværd og jalousi, som meget tit bunder i opvæksten, og når situationen er som ovenfor beskrevet, er der en overskrift, der altid træder tydeligt frem.

Overskriften er at gøre sig til mor og far for sig selv.

Og jeg bruger megen energi og tid på at lære mennesker, hvordan de kan generere den mildhed og forståelse og “bevæge sig ind i erindringerne som kom man ude fra fremtiden” og får formidlet til det barn man var i de respektive erindringer, at det er overstået nu, og at man nu er her for at hjælpe og trøste og lindre smerten.

Det har vist sig mange mange gange, at den smerte og angst, som mange af disse mælkebøttebørn oplever, især i nære relationer, forløses, når man forstår, at man skal tage hånd om “det indre barn”. Og det er en stor glæde, hver eneste gang, et menneske bemærker, at angst og det dertil hørende behov for overdreven kontrol bliver mindre og mindre.

Der er altid noget at gøre. Og det nytter at have redskaber, der heler og bygger op.
Og min mening er, at det er om at få gjort det, der er nødvendigt, netop for at nu- og fremtiden, som jo er det område, hvor vi befinder os, bliver både mere håndterlige og overkommelige, og så tilliden atter vokser frem.

• Der er masser af gode bøger om emnet.

Og især bogen "mælkebøttebørn" og bøger om "indre barn-terapi" kan give stor indsigt, ligesom bogen "Rejsen Hjem", sætter mange ting og følelser på plads.

Pøj pøj

Christel

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Jeg bliver dagligt kontaktet af mennesker, der er jaloux.

Det er deres egen diagnose, og mange kan berette, hvordan de smerteligt plages af tankemønstre og følelser og kropsfornemmelser vedrørende deres partner. Og også, hvordan det skaber adfærd som kontrol og overvågning og udspørgning, der går ud over deres partner.

En af mine første opgaver i jalousimæssig sammenhæng er at hjælpe personen med at skille jalousien ad, fordi den er en sammensat tilstand. Og jeg anbefaler, at de mennesker, der kalder sig jaloux, holder op med at sige "Nu bliver jeg jaloux igen", men i stedet afklarer, hvilken følelse og hvilken tankerække, der fylder eller optager dem fra øjeblik til øjeblik. For det er lettere, ikke nødvendigvis let, men lettere, at forholde sig til, at man bliver bange, forvirret, urolig for at blive forladt osv. end at skulle kæmpe med et jalousimønster igen og igen.

At arbejde med de følelser og tanker, mange kalder for jalousi, bliver dermed en bevidstgørende rejse. Hvor man bliver nød til at lære at rumme og forholde sig til sig selv igen, i stedet for at tro, at det er kontrol og evig kærlighed, der gør hele forskellen.

Det skal man gøre sig klart.

Som enhver anden tilbagevendende tilstand, kommer "jalousitilstanden" som en budbringer, og skal som sådan ikke bare fjernes, men forstås og accepteres, for så sker skiftet helt af sig selv.

• Her kan du kan læse mere om jalousi – og det at være jaloux.

Fortsat god sommer

Hilsen Christel

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »