”Hvis man er offer, i en offerrolle, går man rundt med et usynligt skilt i panden, hvor der står bøddel søges”(citat: Inge Devantier, 2001).

Jeg starter nu en serie tekster om det at være i offerrollen, gøre sig til offer eller at være offer for omstændighederne.

Grunden er, at mange i tidens løb har frekventeret mig for at bearbejde deres egen oplevelse af at være offer for afmagt, mismod, en partners eller en chefs luner, andres meninger og vurderinger mv.

Da det at være offer ikke kan stå alene, som ovennævnte citat så enkelt beskriver, er det som regel en længerevarende bearbejdning, der går i gang, når man søger at begribe og håndtere sin offerrolle, og sin rolle som bøddel. Metaforerne er stærke og ikke så enkle, som det umiddelbart kunne se ud til.

Nogle af de emner, jeg vil beskrive, handler om det at føle sig og placere sig som offer i et parforhold, evt. hvor der forekommer misbrug, utroskab, tab af tillid mv.

Desuden vil jeg reflektere over det at være offer for omstændigheder som sygdom, fyring, skilsmisse og drømme, der ikke lader sig realisere som eksempelvis det at få et barn

Jeg vil også skrive om det at miste eller opleve ufrivillige tab. Ligesom jeg vil komme med opfordringer til at træde ud af offerrollen.

Indlæg om:

• Offerrollen - Kvinder, der elsker for meget / Kvinder der elsker forkert
• Man er hverken kun offer eller bøddel.
• Offer – bøddel – redningsmand.
• Offer for kærligheden eller hvad?

Er du en af dem, der lider af selvmedlidenhed eller synes, at livet gør for ondt, vil du derfor kunne finde mine betragtninger her. Vil du gøre noget ved det og igen tage styringen i dit eget liv og ansvar for din egen lykke, dit selvværd og din tilfredshed, så indstil dig på et terapeutisk forløb. Du kan andetsteds på websitet her, se hvor du kan henvende dig.

Og som altid er du naturligvis velkommen til at stille spørgsmål på min blog. Det er noget af det, der inspirerer mig mest i mine skriveprocesser.

Egne cases og eksempler bydes velkommen, og bemærk, at alle bliver behandlet anonymt.

Alt godt,
Christel Sonne Rasmussen.

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Pige 14 år, med angstsymptomer.

Hej Christel.

Jeg vil gerne have lov til at sige tusinde tak for et godt samarbejde, og at du har hjulpet mig så godt på vej.

Jeg har stolet på dig 100% hele vejen igennem, og du Har hjulpet mig med at se lyset for min vej. Tak!

Knus og kram, pige 14 år.

Tags: Client reports
Kategorier: Blandet, Terapi
Ingen kommentarer »

Hej Christel

Jeg blev så glad ved tanken om hvor godt min datter (13 årig pige) har fået det godt.

De hårde ord der ofte falder til hende fra dem hun går i klasse med, kan gøre hende trist og vred, men hun giver dem ikke længere lov til at vælte sig.

Siden vi var hos dig sidst ryster hun det af sig og kommer videre på en god måde.

Tak skal du have for det.

Solskins hilsner fra

Mor, 39 år

Tags: Client reports
Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Omkring emnet Sengevæder, vådligger har jeg skrevet utroligt meget.

På min hovedside under afsnittet:

• Tisser i sengen, sengevæder, sengevædning .

• Beretning fra en tidligere vådligger.

• 5 år, som har været vådligger.

• Enuresis nocturna, Tisser i sengen.

• Beretning fra forældre om vådligger som nu er glade.

• Ude og Hjemme | CSR-Nyt - Sonne Rasmussen

Kan der findes at den information, ring eller mail hvis I yderligere info – telefon 75553 – 7803 /inf0@sonnerasmussen.dk

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

At sætte grænser og sige til og fra.

Siden jeg startede med at praktisere i 1990erne, har temaet ”at sætte grænser” altid været aktuelt.

Jeg møder flest kvinder, der har det at sætte grænser som et primært tema, men også mange mænd og i de senere år har mange unge mennesker, behov for hjælp til at kunne sætte grænser, turde sætte grænser og finde egne og virkningsfulde måder at sætte grænser på. For vi kommer ikke udenom, at vi i sociale relationer udfordres på vores grænser.

Jeg har bemærket den udvikling, at hvor det i 1990erne handlede om at blive bedre til at sige nej og sige fra, nu i langt højere grad handler om at bevare kontakten med sig selv, sin egen integritet og at kunne navigere ud fra et indre værdisæt og ikke lade sig overmande af andres meninger, uanset om disse kommer via Facebook, TV-stjerner og egne relationer, nære som perifere.

Hvorfor er det et problem for mange at sætte grænser eller sige til eller fra?

Det er jo ikke at sige ordet nej, der er farligt. Det er jo ikke at sige sin mening højt, der er farligt. Det er ej heller at sige ja til sin egen lyst eller behov, der er skræmmende. Der er naturligvis adskillige bud på, hvorfor mange undlader eller undviger at sætte grænser. Jeg mener, at grunden er, at det for de fleste mange gange er uoverstigeligt at tænke på og forholde sig til de følelsesmæssige reaktioner, der opstår, når man overvejer” hvad nu hvis nogen bliver sure/kede af de/sårede – og/eller: hvad nu hvis jeg bliver afvist eller nedgjort, hvis jeg siger min mening eller gør det, jeg selv har lyst til.

Det er den frygt, der gør, at mange tilpasser sig, undlader at markere, ikke siger til eller fra, og det har mange personlige konsekvenser.

Behov og grænser.

For har et menneske lige siden opvæksten tilpasset sig og mange gange derfor signaleret venlighed og hjælpsomhed, udvikler dette menneske sjældent evnen til at mærke egne behov og egne meninger. Og på et eller andet tidspunkt, begynder virkeligheden så at banke på. Måske udvikler man stress, fordi man ikke kan nå at indfri andres behov, eller fordi man er blevet konfliktsky og bærer rundt på konflikterne indeni. Måske bliver ens mindreværd så udtalt, at man udvikler selvdestruktive tendenser som cutting, spiseforstyrrelse, overforbrug af medicin, alkohol eller stoffer. Måske oplever man gang på gang at møde mennesker, der snyder, udnytter eller bedrager en. Måske udvikler man en overdreven frygt eller angst, fordi man ikke kan overskue at markere, sige nej og stå ved sig selv osv.

Jeg oplever, at klienter der kommer til mig, med nogle af ovennævnte tendenser tit ikke ved, hvornår det startede, det her med at tvivle på sig selv, udslette sig selv, have generel angst eller at til trække mennesker, der slider på en….. det er lidt ligesom at have lidt ondt i ryggen og så at leve med det, og gradvist bliver spændingerne værre, men hvornår startede det egentligt ?

Det er det opdagelsesrejse, man må ud på, for igen at kunne komme i kontakt med, hvad man selv har brug for – uden at man derigennem opfatter sig selv som en egoist eller et dårligt menneske. For vi har alle behov, naturligvis fysiske af slagsen, men især har vi personlige behov, der er der, og som bliver tydeliggjort i relation til andre mennesker. Vi har behov for at være alene, behov for tryghed i sociale relationer. Vi har behov for at kunne udtrykke os uanstrengt og gøre vores mening gældende. Vi har behov for at have indflydelse. Vi har behov for at føle, at vi har en værdi. Vi har behov for forandring. Og mange af disse behov indfries kun i relationer og sociale sammenhænge. Derfor er det så absolut vedkommende, at vi styrkes i at kunne mærke, hvad vi har brug for, og så sandelig også mærke, hvad vi ikke har brug for. For det er jo her, at det at sætte grænser kommer ind i billedet.

Når vi kritiseres eller knap bydes velkommen hjem af en ægtefælle, må vi sætte grænser. Når vi løber rundt, køber ind, laver mad, gør rent, skifter sengetøj og sikrer at alle i familien har gode rammer, men føler at vi bliver taget for givet, må vi sætte grænser. Når vores grænser overskrides fysisk, enten af andre eller os selv, må vi begynde at forholde os til, hvornår er det nok.

Tegnene.

De fleste kommer til mig, når de er hårdt pressede på deres grænser. Det kan være alt fra tegn som en nedgørende partner, en usund økonomi, provokerende teenagere, ligegyldige og nedladende kolleger, angst for nye situationer/mennesker osv., der bliver startskuddet til at vende blikket ind ad og mærke efter, hvor egne grænser går, og hvad ens grundlæggende behov er.

Især kvinder, der er meget irriterede – og som jo desværre så ofte kaldes hysteriske, er kommet væk fra deres egne grænser og værdier og navigerer rundt i et kaotisk farvand. Vrede er nemlig ofte en følelse der dækker over, at der er noget, vi har brug for, som vi ikke kan få inden for rækkevidde. Men i stedet for at mærke efter og vurdere, hvad vi har brug for og skabe indflydelse eller insistere på dette, fylder irritationen mere og mere, og det går som regel ud over de forkerte.

Så: når vi råber af børnene, kritiserer ægtefællen, bander over vaskemaskinen, brokker os over småt og stort, føler lede ved os selv, synes at livet er en evig kamp, ikke stoler på at vi kan stole på nogen som helst, bliver deprimerede/stressede/ængstelige, ja så er tiden inde.

Til og finde sporet igen.

Og en af vejene bliver helt klart, at komme i kontakt med egne behov, så man kan mærke og vurdere, hvornår noget er for lidt eller for meget, kunne reagere konstruktivt på dette – og i mange tilfælde vil det betyde, at man sorterer både i holdninger, reaktioner og relationer.

Men det er sliddet værd.

Det kan have for høj en pris at være flink som eneste vandmærke.

Og

Det kan have for høj en pris at opleve, at man slet ikke har styringen med sit liv længere, men har givet det fra sig til andre / omstændighederne.

Fat mod. For der er håb. Men vid., at når noget eller en relation, er for indviklet, så find din vej til at vikle det ud.

Psykoterapi og coaching er geniale metoder.

Hilsen,
Christel Sonne Rasmussen.

Tags: coaching
Kategorier: Coach - Coaching, Terapi
Ingen kommentarer »

Året igennem har jeg klienter, der lider af eksamensangst.

Klienter, der lang tid før eksamen er nervøse, bekymrede, bange og mister såvel fokus som koncentration, fordi frygten om eksamen fylder meget.

Det er forskelligt, hvad frygten handler om. De fleste har en eller flere personlige negative erfaringer fra tidligere eksamener, og frygter at en fiasko, hvor klappen går ned, man græder ukontrollabelt, man ryster over hele kroppen og har adskillige parallelle tankespor, der spænder ben for hinanden, gentager sig.

Andre er så dygtige elever, at de har en nærmest perfektionistisk forventning til sig selv og/eller frygter, at lærere/forældre eller andre forventer, at man klarer det lige så godt til eksamen som i dagligdagen.

Atter andre igen frygter den opmærksomhed, der er fra lærer og censor i en eksamenssituation. Det at være i centrum, hvor andres blikke hviler på en, og hvor man jo ikke har kontrol over, hvilke spørgsmål, der stilles, kan også matte og bekymre mange på forhånd.

Og så er der naturligvis også den målgruppe, der ikke har fulgt så godt med, og er klar over, at eksamen bliver tidspunktet, hvor det afsløres, hvad man egentligt kan og i særdeleshed måske, hvad man ikke kan.

De fleste, der kommer til mig, er bange for de mundtlige eksamener.

Og det behøver heller ikke være en eksamen på et universitet eller et gymnasium/handelsskole, men kan ligeså godt være en svendeprøve. I det forgange forår har jeg haft flere grafikere og frisører i behandling end nogensinde før.

Og så var det, at jeg kom til at tale med en højtstående person inden for forsvaret. Der smilende sagde til mig: ”I vores system siger vi, at eksamen er den flittige elevs fest”. Det var så tankevækkende et billede, dette med at der er en flittig elev der fester over netop at gå til eksamen, at jeg har valgt at kommentere det.

For dette udsagn fortæller noget om, hvordan opfattelsen på eksamen, er:

• Det fortæller, at hvis du bare er flittig, har du intet at frygte.
• Så kan du nærmest feste.

Jeg kan sagtens forstå den anlagte vinkel, men tænker, at det er mere nuanceret end som så. For eksamen er jo netop ikke kun fantastisk for de flittige elever. Kanske behøver flere af disse ikke at være så urolige, rent faglige. Men det betyder, som beskrevet i det ovenstående, ikke at man ikke er så nervøs, at det ikke påvirker ens præstation. Jeg kan sagtens unde de flittige elever, der har det nemt med at gå til eksamen, at opfatte  den som en fest. Men når man som jeg har behandlet hundreder af flittige elever, der har belastende angst-symptomer, er det lidt svært at smile og være enig i, at det altid er nemt for de flittige elever.

Der er masser at gøre, hvis du plages af eksamens- eller præstationsangst.

Jeg kan guide dig til at få styr på din indre uro, så du selv er i stand til at forholde dig i og skabe en rolig indre og fattet sindstilstand.

Jeg kan give dig teknikker til at formidle dit budskab, så du både i forberedelseslokalet og under selve eksaminationen har oplevelsen af over blik, så det er dig der ”står ved roret”, og du ikke behøver frygte de spørgsmål, der måtte komme.

Jeg kan guide dig til at tænke lysere og mere tillidsfulde tanker om forestående eksamener.

Jeg kan sammen med dig bearbejde de traumer, der ligger bagude, så du har oplevelsen af ikke at  være  tynget af tidligere fiaskoer.

Men jeg kan ikke læse dine lektier for dig. og jeg kan ikke åbne til en faglig viden, hvis du ikke har gjort noget for at tilegne dig den.

Du er meget velkommen til at skrive på info@sonnerasmussen.dk , hvis du har spørgsmål eller brug for en tid til en behandling.

Du kan også ringe eller skrive en sms på 20 66 88 03

Vi ses,

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,

 
Til hovedsiden om: Eksamensangst – præstationsangst

Tags: Eksamen - Eksamensangst
Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Hej Christel,

Jeg har det bare skide godt..:) Jeg har igennem et godt stykke tid balanceret fint mellem alle tingene og jeg suger livet til mig som aldrig før – det er herligt..:D Jeg vil gerne at vi bruger mere tid på en fortsat udvikling, men lad os vente lidt, da jeg har brug for lidt hands-one erfaring med at leve sådan som jeg gør nu.

Undskyld det sene svar, men har så mange mailkontoer og denne her bruges ikke så tit pt., og så glemmer man jo at tjekke:)

Tak for hjælpen indtil videre Christel,

Mand, 27 år, tidligere plaget af spiseforstyrrelse.

Til hovedsiden om:

• Spiseforstyrrelser

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Der er mange grunde til, at vi som mennesker føler utryghed.

Og når det at være utryg er en for hyppig sindstilstand, er der mange måder det kommer til udtryk på.

Dette dokument handler om følelsesmæssig og mental utryghed. Og derfor ikke om økonomisk eller jobrelateret utryghed. Utryghed findes jo, ligesom tryghed, på alle planer, men som NLP- og parterapeut finder jeg det mest relevant at skrive om den utryghed, vi som mennesker oplever. I vores dage.

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om tryghed.

Tryghed er et basalt menneskeligt behov, og kun den enkelte ved, hvad det er der giver tryghed og ved derfor også, hvad det er, der skaber utryghed. På samme måde som at nogen mener, at et one night stand er til at komme over og nemt at tilgive, er det for andre lige præcist det one night stand, som partneren laver til firmaets julefrokost, der skaber en ekstrem grad af utryghed. Det er selvfølgelig ikke nyt under solen, at vi opfatter tingene forskelligt. I skrivende stund får jeg et flash-back. Tilbage til mine unge år, hvor jeg i starten af 20erne boede hjeg hv i Odense, hhv i Italien.

Mit flash-back handler om, at jeg sad på en af Odenses mange cafeer. Med en studiekammerat, der var 30 år ældre end mig. Og vi snakkede om det, som vi alle snakker om, når vi er sammen med en person, vi føler tillid til. Lidt om hverdagen, meget om følelser og tanker, lidt om kærligheden, lidt om fremtiden, lidt om hvad lykken mon er. For også vi var bare søgende mennesker.

Ham, jeg sad med, hed Ole. Og jeg husker, selvom jeg havde hørt det før, denne stund helt ekstraordinært det han sagde.

For han sagde:

• Det er ikke det, der sker – og det er ikke tingene, der sker, der er menneskenes problem. (for dengang brugte vi stadig udtryk som ”problem”. Nu er alt jo udfordringer …)

Og han fortsatte og sagde:

• Næ, det er ikke tingene, der er menneskenes problem; det er tankerne om tingene.

Og han havde ret. Dengang ville min verden være væltet, hvis jeg havde fået en regning på 1500 kroner. Det havde gjort mig utryg. Dengang ville det have skabt katastrofelignende tilstande og dermed utryghed, hvis jeg var blevet afvist af en kæreste. Dengang ville det have været uhåndterligt og svært, hvis min partner havde løjet for mig. Dengang ville det have skabt utryghed, at jeg skulle spørge om hjælp til at finde en butik, for min øjensygdom gjorde at jeg kæmpede meget med at prøve at klare tingene selv, på trods.

Dengang ville det have skabt utryghed, hvis min partner ønskede mere kinky sex end mig. Hvis min partner stillede krav, jeg ikke følte, at jeg kunne honorere. Og hvis mine veninder kritiserede mine livsholdninger og valg.

Og så videre, og så videre.

Ovenstående eksempler viser meget enkelt, at afhængigt af robusthed og livsfaser, er det forskellige aspekter, der kan skabe utryghed. Vi får jo alle en del erfaringer, og jeg tænker tit, at hver eneste erfaring har en værdi.

Og jeg tænker samtidig, at noget af det, vi som mennesker, må søge er at vi i videst muligt omfang undgår at skabe situationer, som vi fortryder eller ærgrer os over. Det er en livskunst i sig selv at fokusere på dette. Men kan vi det, skaber vi en dybtliggende grad af tryghed. For når vi kan forsone os med det, vi har gjort eller undladt at gøre, sikrer vi dels at undgå bitterhed, fortrydelse og ærgrelse, ligesom vi sikrer, at vi bliver ved at have en frisk optik, der hjælper os med at opretholde kontakten med os selv og med at kunne justere, når der er behov for det.

Utryghed, mentalt og følelsesmæssigt, opstår når vi oplever, at vi ikke er i kontakt med de ressourcer, der skal til for at løse en situation.
Og de udløsende faktorer kan være mange:

Inspireret af de par, der har været i min praksis de seneste 14 dage, nævner jeg i flæng:

• Fobier skaber utryghed
• Utroskab og manglende tillid skaber utryghed.
• Kriser i parforholdet /ægteskabet skaber utryghed
• Konflikter med vores teenagere skaber utryghed
• Mangel på selvtillid og selvværd skaber utryghed
• Frygt for at sige det, man mener og stå ved det og tage konsekvensen skaber utryghed.
• At vores partner giver udtryk for, at han/hun vil skilles, skaber utryghed.
• At vide hvad man vil, men ikke at ane hvordan man får indflydelse på egne mål, skaber utryghed.
• Sygdom og angst for at blive ældre kan skabe utryghed.
• At vennerne nedprioriterer os kan skabe utryghed.
• At vi er ramt af, at vi ingen værdi har, og at ingen formentligt vil lide et stort tab hvis vi ikke er her mere, kan skabe utryghed.
• At vi, på trods af de bedste intentioner, oplever at vi hverken bliver set eller hørt i vores familie eller parforhold, kan skabe stor utryghed og panik.
• At følelsen af at ville det bedste, men gang på gang at blive misforstået og nedgjort, skaber utryghed.
• At føle utryghed og være usikker i parforholdet på grund af utroskab
• Uvished om ens partner har en elsker / elskerinde skaber utryghed.
  Osv.

Du kender det. Jeg kender det. Alle kender det.

Vi må lære at håndtere utryghed. For naturligvis føler vi utryghed fra tid til anden.

Den tankegang, jeg godt kan lide, er den tankegang, som flere og flere kender, nemlig den tankegang, som kan henføres under det, der kaldes ”positiv psykologi”. Her fokuseres der nemlig primært på, hvad der skaber tryghed – og på at sætte handling på dette i stedet for at fokusere på utrygheden.

• Hvis det gør dig tryg, at du og din partner taler sammen dagligt, så gør det attraktivt og muligt for dig og din partner at gøre dette.
• Hvis det skaber tryghed dagligt at blive berørt, så sørg for, at det kan ske.
• Hvis det skaber tryghed for dig, at I har klare spilleregler for, hvad der virker og hvad der ikke virker i jeres parforhold, evt. vedrørende erotik og troskab, så fokuserer på dette.
  Og så videre.

Det allervigtigste er, at du ikke placerer dig i en offerrolle, når du føler utryghed.

Virkeligheden slår til os. Virkeligheden spiller bolde ind, hver dag, som vi ikke har forudset. Accepter dette og fokuser på at hvis der er noget, der igen og igen skaber utryghed for dig, ja så løs problemet og gør mere af det, der gør dig tryg. Ingen kan lave deres partner om, grundlæggende set. Så hvis du og din partner har meget forskellige holdninger til troskab, one-night-stands, sexualitet, passioneret erotik, opdragelse af børn mv., så husk på, at det er sådan og vil altid være sådan, at ”lige børn leger bedst”.

Skal jeg give en klar og koncis pointe med dette indlæg er det følgende:

Enhver må tage ansvar for sin egen lykke. Og at føle tryghed i stedet for utryghed er klart et af de aspekter, der spiller mest ind vedrørende lykkefølelsen. Derfor må du, som enhver anden, gøre op med det , der skaber utryghed, og løse det i stedet for at føle, at det er synd for dig. Det er slet ikke synd for nogen som helst. Der er vilkår, der er enormt svære. Men det er dig, der vælger hvilke tanker du har om tingene/vilkårene.

Skriv endelig til webloggen, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller vil dele din historie.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kolding

Læs mere på siden: At føle utryghed og være usikker i parforholdet.

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Man skal elske sig selv for at kunne elske andre

I min tid har jeg meget tit hørt ovenstående udtalelse. Om at hvis man ikke kan elske sig selv, kan man heller ikke elske andre.
Og jeg har tit talt med mennesker om, hvordan man forbedrer sin evne til at elske sig selv.
For at få nuanceret den ret bombastiske udtalelse.
For jeg mener ikke, at det udelukkende hænger sådan sammen.

Og hvorfor ikke?

Jeg kender adskillige mennesker, der ikke er deres egen bedste ven. Som jeg ynder at kalde det. Mennesker, som har en stærk indrekritiker, og som finder fejl hos sig selv frem for at kunne rumme sig selv, og som en bedste ven at kunne være støttende og nænsom over for sig selv. Mange af disse mennesker har børn. Og jeg oplever, at de helhjertet elsker disse børn. At de helhjertet og uden slinger i valsen nærer dybe og rene og kærlige følelser. Og dermed elsker disse. Uagtet at selvkærligheden ikke er lige så helhjertet.
Derfor mener jeg så absolut, at det klart er muligt at elske andre, endskønt den indre selvkritik og et mindreværd er udtalt.

Hvorfor er der så så mange, der tænker ovenstående?

Jeg tror snarere, at ovenstående udtalelse springer af en anden kilde. Jeg tror, at udtalelsen stammer fra den kendsgerning/sandhed, at "hvis du vil ændre verden, så start med dig selv". For dette er jeg helt overbevist om, er en sandhed.
Hvis din verden er fyldt med belastninger og tristhed, fyldt med modstand og irritation, fyldt med beklagelser og lidelse, ja så er vejen frem at starte med sig selv. Enten ved egen hjælp eller via gode bøger, terapeuter, coaches eller andre inspiratorer, at få en mere frisk optik på, at verden bare er verden, og at det er op til os selv, hvad vi fokuserer på. Og få hjælp til at samle kræfterne, så netop det, du lægger vægt på, forbedres. Af dig. Og via din indflydelse.

Det er for mange meget nærliggende at skyde skylden på andre, når noget i vores liv, følelsesliv, arbejdsliv, sociale liv mv. ikke fungerer.  At skyde skylden på andre fjerner dog sjældent smerten eller de mønstre, hvert enkelt menneske bærer indeni. Ikke fordi at andre eller andet ikke kan have en andel i en situation, selvfølgelig har det også en betydning, men snarere fordi det at afklare, hvilket fokus, hvilken indstilling, hvilken indflydelse og hvilken adfærd, vi selv stiller op med, har lige så stor en andel.

• Ansvaret for vores liv er kun vores.
• Ansvaret for vores egen livskvalitet er vores helt og fuldt.

Og hvis det virkeligt er sådan, at andre mennesker med deres handlinger eller mangel på hndlinger synes at nedtone vores egen livskvalitet, ja så har vi 4 valg:

1. Vi kan vælge at acceptere situationen som den er, uden at gøre noget ved det.
2. Vi kan skifte holdning til situationen.
3. Vi kan vælge at ændre vores adfærd
4. Og vi kan gå fra situationen.

Det er os, der vælger.

Og hvis du ønsker at kunne elske dig selv i højere grad, jf. overskriften i denne artikel, så er min anbefaling, at du finder dine egne måder på at være din egen bedste ven.  Jeg er af den opfattelse, at vi gerne og endelig må ønske at leve længe og gerne for altid med en partner. at vi endelig må ønske at beholde vores job i lang tid, hvis vi da trives på det job. At vi endelig må ønske at bevare kontakten med vores børn og venner.  Dog er det væsentligt at blive ved at holde sig for øje, at den vi skal leve længst med, er os selv. Og derfor må vi afklare, hvilke holdninger og følelser, vi må ændre for at kunne opleve, at rejsen med os selv bliver både værdifuld og ægte.

God fornøjelse

Hilsen
Christel

Se også side: Det du savner, er alt det du mangler at give.

Kategorier: Terapi
4 kommentarer »

Nu er den her igen, eksamenstiden.

De fleste af os nyder foråret, men mange, der har eksaminer forude, er allerede begyndt at frygte eksamen.

Da jeg har arbejdet med at håndtere eksamensangst i mange år, ved jeg, at det er muligt at eliminere den frygt, der er i forhold til eksamen.
Og at der i dette tilfælde gælder det samme som i ethvert tilfælde, hvor man vil være bedre til noget.

Man må træne. For at kunne træne i at håndtere sin eksamensangst, er det væsentligt at gøre sig klart, hvad det er, man vil træne.

Mange, der er bange for eksamen, fokuserer på det, som jeg kalder et ikke-konstruktivt fokus. Et ikke-konstruktivt fokus er et fokus, hvor man fokuserer på det, man ikke vil. Mere udførligt beskrevet er et ikke-konstruktivt fokus det, at man taler med sig selv om, at "bare den her angst kunne gå væk", "bare jeg ikke bliver nervøs til eksamen", "bare jeg ikke kommer til at hakke og stamme", "bare jeg ikke bliver så bange, at jeg slet ikke kan koncentrere mig under forberedelsen og inde til selve eksaminationen"…
Osv.

Det er gentagelsen af de mange tanker og det, at man eventuelt igen og igen tænker på de situationer, der er gået dårligt før i tiden, der er med til at opretholde frygten. Det er denne frygttankegang, der skal brydes.
Det første skridt er altid at gøre sig klart: hvad er det, egentligt jeg vil?
Hvordan ønsker jeg at have det med hensyn til eksamen
Hvilken attitude og hvilke tanker vil være støttende og fremmende for mig med hensyn til eksamen
Og
Hvad kan jeg fra situation til situation selv tænke og gøre, når jeg mærker, at uroen kommer snigende?
Allerede at begynde at besvare disse spørgsmål vil være med til at sikre dig et konstruktivt fokus.

Og der er meget mere, du kan gøre.

Helt konkret ved man, at det, vi som mennesker har brug for, er at de naturlige stoffer "Dopamin" og "Serotonin" øges. Det er de stoffer, der skaber tilstanden af overskud, mod, optimisme og en vinderattitude.  Hvor mange går og bliver følelsesmæssigt stressede over en eksamen, er det godt at vide, at man helt konkret kan sætte sig på motionscyklen, løbe en tur, lave anden form for fysisk træning, ganske enkelt for at øge tilførslen af dopamin og serotonin.
Så hvis du skal til eksamen, og synes, at det er svært at komme i gang med bøgerne, og mangler at have greb om din koncentration, så føj motion til dit program, og motioner, inden du går i gang med at læse.
På selve eksamensdagen er det især gavnende, at du har dyrket motion, før du går op til eksamen. Prioriter det, for det vil gie dig oplevelsen af, at du selv kan gøre noget. Og det er den indflydelse, vi alle har brug for, især når der er noget, vi frygter eller har haft frygtet.
Har du brug for flere råd og ideer, så kan du skrive til min weblog. Jeg vil gerne svare dig.

Og sidder du som studievejleder eller lignende og gerne vil høre et foredrag om, hvordan man håndterer eksamensangst, ja så skriv til mig på christel@sonnerasmussen.dk, så finder vi også en løsning på dette.

Med venlig hilsen
Christel

 
Til hovedsiden om: Eksamensangst – præstationsangst

Tags: Eksamen - Eksamensangst
Kategorier: Terapi
3 kommentarer »