1000 tak for din utrolig store hjælp, du har været helt fantastisk.

Du må undskylde at jeg først skriver nu, men jeg har bare haft så travlt lige siden jeg blev færdig.

Jeg havde sommerfugle i maven, da jeg stod udenfor døren til det lokale, hvor jeg skulle eksamineres, men havde holdt mine nerver i ro indtil da. Før jeg skulle ind, kunne jeg mærke at jeg langsomt begyndte at køre mig selv op, og jeg blev mere og mere bange, primært fordi der stod en flok tøser og kaglede løs om hvor bange og nervøse de var.
Men så tænkte jeg på dig, og de ting jeg havde lært af dig, så jeg gik langt væk fra dem, lavede mine muskelspændings øvelser og tog mig en venlig, men bestemt snak med manden med stokken. 
Jeg ville ikke igennem det samme endnu engang, og jeg følte at jeg virkelig skulle panikke, hvis det skulle gå helt galt.

Da jeg blev kaldt ind til eksamensbordet, måtte jeg lige ha' fadt i ham den gamle endnu engang, og så skal jeg lige love for at det bare kørte derud af!!!! Det var så vildt, jeg har aldrig oplevet noget lignende, og hvis nogen havde fortalt mig om det, så havde jeg troet af de var fulde af løgn.

Jeg var selvsikker, klar i hovedet, glad og smilende, praktisk taget alt det vi havde snakket om, at jeg ønskede at være, når jeg skulle til eksamen.

For første gang i mit liv, er jeg ligefrem blevet smidt ud fra eksamen, fordi jeg gik over tid, og for første gang er jeg kommet ud fra eksamen med et kæmpe smil!!!

Så tusind tak søde Christel, du har virkelig hjulpet mig, mere end jeg troede muligt.

• Kommentar fra Christel:
  • "Den gamle mand med stokken", som der refereres til i beretningen, er et værktøj, der sikrer at man vinder over de gamle mønstre.

Hilsen
Christel, oktober 2009

Her er også en anden Klientberetning om eksamensangst.

Min stil har altid været coachende, altid fremadrettet og bliver det endnu mere i tiden, der kommer. Og jeg er sikker på, at ovenstående sætning, som er et både glimrende og tankevækkende citat hyppigt vil være med mig, når jeg sidder eller står over for et menneske, der “tegner deres landkort” op for mig.
Der er en stor energi låst i en situation, når den opfattes og føles som et problem. Og det er særdeles åbnende, for ressourcer, såvel mentalt, følelsesmæssigt, kropsligt, i adfærden og i de omgivelser, man befinder sig, at tænke ind i, hvad det egentligt var for en drøm, der engang var til stede, men som nu er blevet nedprioriteret eller forvansket så meget, at den er blevet til et problem.

Så jeg hilser den tankegang og det citat velkomment.
Og vil bruge mit fokus, mit engagement og min neutralitet til at åben for den drøm, der var og til at tale med dig om, hvordan den drøm nu kan realiseres af dig og i de kontekster, der nu har relevans for dig..

Lyder det ikke spændende?