Jeg bliver som parterapeut af og til spurgt om, hvordan det kan være, at en person, der har været sin partner utro, ofte benægter, også selv om der foreligger beviser som sms-beskeder, mails og "vidneudsagn".

Der er meget at sige om dette emne, men da jeg for nyligt har fået et indlæg på min weblog desangående, vil jeg berøre det kort.
Indlæget kan læses på siden:

• Er kun mænd utro – forekommer utroskab ikke hos hos kvinder?

De allerfleste mennesker har en moralsk opfattelse af, at det er forkert at være deres partner utro, og at det er forkert at lyve, bedrage mv. de gode moralbegreber om, hvad der er rigtigt og forkert er med til at skabe samvittighed, og når vi som mennesker overskrider vores egne moralbegreber, eller ser, at andre overskrider moralbegreber, reagerer vi som oftest med dårlig samvittighed eller vrede/indignation.
Hvilket er godt og sundt.
For vores samvittighed, og også den, der kaldes dårlig samvittighed, skulle gerne være en indre lærer, der er med til at huske os på, at vi må leve i overensstemmelse med, hvad der er rigtigt og forkert, både for vores egen skyld, men så sandelig også i forhold til en partner eller en anden nær relation.

Hvad er det så, der gør, at nogle mennesker er deres partner utro, og enten ikke angrer, og som i nogle tilfælde decideret benægter deres handlinger og forsøger at få partnerne til at tro, at denne er helt forkert på den?

Når en utroskab har stået på i et stykke tid, og det er lykkedes at hemmeligholde den, ja så giver det jo sig selv, at den utro part må splitte sig lidt – eller meget – op, for at kunne leve i dette dobbeltliv. Denne indre splittelse er det, der nogle gange gør, at et menneske der konfronteres fra partnerens side, benægter. På grund af, at den utro part fortrænger sin utro adfærd i alle de situationer, hvor 3. part ikke er der. Mange, der er utro, retfærdiggør også deres adfærd, for ellers kan de ikke leve med sig selv, og det betyder, at de tit kategoriserer det, der sker med 3. part, som "det betød jo ikke noget", "det var bare som en god fantasi under bruseren", "jeg lagde jo ingen følelser i det", "det gik jo ikke ud over nogen", "det skete bare, og så var det ikke til at stoppe", "jeg har aldrig tænkt, at det skulle udvikle sig", "vi var begge enige om, at det ikke skulle tage overhånd, for ingen af os ønskede skilsmissebørn" mv., og på disse og lignende måder retfærdiggør mange en utro adfærd og opretholder den også tit.

Så når man som partner til en utro partner opdager bedrageriet og så oven i købet møder benægtelser, skyldes det som regel, at der enten ikke er dårlig samvittighed, hvilket handler om en evt. lidt eller meget forvrænget moral. Det kan handle om, at personen har splittet sig så meget op, at man i en konfrontationssituation ikke vil identificere sig med den side af sig selv, der har været utro.

Det kan også handle om, at retfærdiggørelsen og et behov for en god selvopfattelse, som "jeg er da et godt menneske" bevirker, at man ikke vil stå ved sine handlinger.

Det er for nogle befriende let at have en retfærdiggørelse, der handler om, at "det var den andens skyld, at det kom så vidt", og "eller at der også er en beskyldning om, at "man var presset ud i det, for di man ingen kærlighed fik derhjemme". En kombination af ikke selv at tage ansvar og dermed holde fast i, at det var andre faktorer eller personer, der var skyld i, at man var utro, kan også være med til at skabe dette forvrængede spind, så man benægter og fortier.

Mange, der har været utro, har svært ved at håndtere, at de bliver konfronteret med, at de lyver. Jeg har adskillige gange oplevet, at der florerer en ret stærk overbevisning om, at det at fortie ikke er det samme som at lyve. Min mening er dog, at det at fortie kendsgerninger, er en slags løgn. Og at løgn og uærlighed ikke er bæredygtige elementer i et parforhold.

Det er endnu en slags retfærdiggørelse, der handler om, at "hvad man ikke ved, har man ikke ondt af ", og det kan indimellem undre, at det lykkes at undertrykke den dårlige samvittighed så meget, at man i lange perioder kan have forhold kørende ved siden af sit ægteskab/parforhold.
Naturligvis er der også en helt og mere alvorlig kategori, der handler om, at mennesker som benægter eller har deres helt egen virkelighedsopfattelse, må kategoriseres som personlighedsforstyrrede. Men denne diagnose må en psykolog/psykiater stille, hvorfor jeg ikke vil berøre denne kategori her.

Der er ufatteligt meget at sige om dette emne. Jeg har kun berørt temaerne ganske let, men skriv et spørgsmål på webloggen, hvis der er noget, du ønsker belyst.

Hilsen
Christel sonne Rasmussen

Kategorier: Utroskab
29 kommentarer »

Hej Christel

Lige en lille sommerhilsen herfra. Der er nu snart gået 1 år siden jeg fik det store chok, og jeg tror roligt at jeg kan sige, vi er gennem krisen. Jeg har stadig nogle ting jeg gerne vil sige til 3. part, for at være helt igennem. Jeg har fra andre hørt, at hun ikke kan forstå at jeg ikke ønsker at have noget som helst med hende at gøre, ikke engang at hilse på hende. Vi var til konfirmation hvor hende og hendes mand også var med, det gik ok jeg holdt hovedet højt, gav hende hånden og hilste, og det var det. Jeg mødte hende 2 uger efter da jeg var ude og handle, og hun smilede til mig og sagde hej, men jeg har intet ønske om at smile tilbage, hvorfor skulle jeg det.

Jeg har lyst til at fortælle hende, at hun er har gjort det man bare ikke gør. Jeg er ligeglad med om hun er sin mand utro, men man gør det bare ikke med manden til en veninde, og så ydermere tro at man blir tilgivet. Jeg ved ikke om det er løsningen at fortælle hende det, eller om jeg skal acceptere at der nok altid vil sidde noget inde i mig der ikke blir afklaret. På trods af at jeg i hverdagen tænker en del over det skete, er jeg jo kommet langt.

Jeg er ikke i tvivl om at min mand elsker mig, men angsten for at blive bedraget igen vil jo nok altid være der, men jeg føler ikke den ødelægger mit liv. Vores liv er godt igen, vi er heldigvis tilbage hvor vi var engang, og det fortsætter forhåbentlig, vi ved begge at det ikke kommer af sig selv, men at man også selv må gøre noget. Tusinde tak for din store hjælp, du har været helt fantastisk.

Rigtig god sommer.

Kategorier: Utroskab
4 kommentarer »

Jeg kontaktes flere gange ugentligt at mennesker, især kvinder, der spørger, hvor mange gange, det er rimeligt, at man tilgiver en partner, når vedkommende har været én utro. Jeg spørger altid ind til, hvad der er foregået, og hører nogle triste historier om partnere, der har haft kørt et dobbeltliv, partnere der har haft en affære med en person fra arbejdet og bedyrer, at det er slut, og hører historier om partnere, der lover guld og grønne skove, og angrer og græder og beder om tilgivelse, men hvor situationen en måned senere er den samme. Nemlig, at der opretholdes en forbindelse med tredje part.

• Jeg ved, om nogen, at alle parforhold er forskellige.
• Jeg ved, om nogen, at der er mange dynamikken og kræfter på spil
• Jeg ved også, om nogen, at utroskab kan slide et parforhold helt i stykker. Hvis den part, der har været utro, ikke er blevet så forskrækket over sin manglende moral, at vedkommende indser, at det er nu, at der skal skiftes spor. I tale og i handling. Og fra nu af og fremefter.

Det er som regel kvinder, der kontakter mig.

Og til dem vil jeg sige.

• Hvis en utroskab fortsætter, så gør dig klart, at et mønster som regel er grundlagt efter 3 gange.
  Gør dig klart, at den, der skal tage ansvaret for at bygge tilliden op, ikke er dig, men din partner, som har svigtet tilliden ærligheden og fortroligheden.
  Gør dig klart, om det er værdigt for dig at blive holdt i den rolle, hvor du kontrollerer på grund af en berettiget mistro.
  Og gør dig klart, at det hverken er din skyld eller dit ansvar at få din partner til at indse, at det han har foretaget sig, er mere end ødelæggende. Og at han har primæransvaret for at bygge jeres forhold op.
  Fald ikke i den grøft, der handler om at blive sammen for enhver pris.
  Og gør dig klart, hvilke kampe du vil kæmpe.
  Kampe, der på forhånd er forgæves, er ikke værd at kæmpe.

Og skal det siges helt enkelt, så forhold dig til, hvad der giver dig følelsen af sammenhæng.
I stedet for at håbe, og i stedet for at sælge din sjæl, så mærk efter og indse, om du mener, at det er realistisk at I sammen kan genskabe følelsen af sammenhæng.
Kan I ikke det, så kom videre.

For livet er for kort til at placere sig på et sted, hvor man bliver svigtet og bedraget igen og igen.
Og livet er for langt til at placere sig på et sted, hvor man bliver svigtet igen og igen.

Den, vi skal leve længst med, er os selv.
Tag fat om dit liv.
For det er dit.
Og det er dig selv, du skal leve længst med. Og det er dig selv, du skal se i øjnene hver dag.
Giv aldrig slip på venskabet med dig selv.

Aftentanker fra

Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Utroskab
64 kommentarer »

Jeg har i december haft mange triste mails i min mailboks.

Mails, der beskriver, at en person er blevet svigtet af sin partner, mails, der beskriver at ens partner har været utro, mails der beskriver, at den en forjættede julefred ikke har indfundet sig, fordi tilliden er brudt osv.
Ikke mindst på grund af julefrokosterne. Og det at mange benytter sig af netop disse til at leve det ud, som hverdag og vaner ikke har tilladt.

Når jeg har kaldt dette dokument "Vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket", skyldes det, at jeg inden for det sidste døgn har fået 10 mails fra forskellige mennesker, der har beskrevet, at de nu blot hver især sidder og frygter, at deres partner vil ophæve deres familie, når det bliver januar igen.

Også her på webloggen har en person direkte givet udtryk for, at han frygter, at hans kæreste går fra ham og deres barn.

Både i mine parterapeutiske konsultationer og i mine egne anskuelser giver jeg ofte udtryk for, at man ikke skal sætte sig selv i en offerrolle.
Og jeg har det sådan. At hvis man som menneske frygter, at ens kæreste/samlever har været sammen med en anden, har jeg et enkelt og meget klart råd, der flytter perspektivet fra offerrollen til en mere styrket position.

• Rådet er at bede personen om at gå. Og at bede personen om at huske, at døren vil være åben for en tid. Og at personen er hjerteligt velkommen til at vende tilbage, når personen har lært at opføre sig ordentligt.

Det er der mange, der ikke får gjort i tide.

Jeg forstår naturligvis godt, at man kan være bange og føler sig afhængig af den anden osv., men jeg tror, at det er meget væsentligt at gøre sig klart, at hvis den person, der har været utro, ikke i tale og handling giver udtryk for, at vedkommende har begået en stor fejl og har en angrende og ansvarsfuld attitude, ja så bliver det kun sejtrækkeri og selvpineri at opretholde et samliv.

Det, at gøre den part, der har været utro, klart, at de kan gøre, hvad de vil. Og at de gerne må vende tilbage, men at det er dem, der skal opføre sig ordentligt og afveje deres egne værdier, fordele og ulemper, giver et klarere billede.
Og vil i mange tilfælde betyde, at personen, der har været utro, vågner op og selv står med ansvaret for sit eget liv.

• Så vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket. Træk dig ud af kampscenen og gør det klart, at det ikke er dig, der skal arbejde nu, men at du er klar til at vente for en tid.

Når og hvis den person, der går, så vender tilbage, går arbejdet naturligvis i gang. I en sådan situation er banen kridtet bedre op, og man kan arbejde meget mere konstruktivt med, hvordan tillid bygges op, og hvordan man kan tage ved lære af sine fejl.

Det er en anvisning, jeg vil anbefale jer at bruge i enhver sammenhæng, hvor I føler jer låste.

• Vent ikke på at blive dolkede.
• Vent ikke på at blive ydmygede.

Tag jeres ret og behold styrken selv. Og sørg for at der aldrig er en part, der har magten over dig.

Det er dig selv, du skal leve længst med.

Husk, at selvrespekt er en gave, du kan åbne hver dag.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på side: Er utroskab acceptabelt

Kategorier: Utroskab
4 kommentarer »

Der er mange, der skriver til mig vedrørende, hvordan man bygger tillid op til en partner, evt. efter utroskab, sms-flirt mv.

Dels kan du læse mere om det på min hjemmeside, dels tænker jeg I denne morgen følgende tanker.

Med hensyn til tillid så er det lige så væsentligt at opbygge og opretholde sin egen selvtillid, så det ikke kun er et spørgsmål, om ens partner er tillidsværdig eller ej. Så spørgsmål som "er jeg tillidsværdig over for min partner", "vil jeg kunne garantere det samme, som jeg kræver/forlanger/ønsker mig af mig partner" mv., er relevante at svare oprigtigt på.

Når det så er sagt, tænker jeg, at det er væsentligt at gøre sig klart, at det at have tillid, efter et mørkt kapitel, drejer sig om, om man har gode erfaringer med at bemærke, at ens partner har evnen til at lære af fejltagelser og er i stand til at justere handlinger ud fra en sådan læring.

• Lad mig gøre det mere konkret.

Hvis din partner kørte for hurtige på motorvejen og blev stoppet, fik et klip i kørekortet og en bøde tilligemed. Tror du så, at din partner ville lære af dette?

Hvis din partner var ude at handle med børnene, med stress og fredagsindkøb og kom til at stikke en guldbarre i lommen, i ren tankeløshed, og blev stoppet af butiksdetektiven. Tror du så, at din partner ville lære af dette?

Og: hvis din partner altid har haft svoret, at han ikke er en person, der slår på nogen, men i chok eller affekt kom til at give et hysterisk barn en lussing. Tror du så, at din partner ville lære af dette?

Grunden til disse spørgsmål er, at du med dig selv, hvis du føler dig svigtet, skal afveje, om du faktisk tror og tænker, at "ja, min partner ville da rette ind og tænke sig om og dermed gøre noget andet en anden gang", for så er du godt på vej til positivt at orientere dig imod, at have tillid til din partner igen.

Håber, at dette har været inspirerende læsning.

Christel

Kategorier: Parterapi, Tillid, Utroskab
15 kommentarer »

I Jyllands-Posten I fredags var der en artikel, der var skrevet på grundlag af et interview med mig.

Journalist Tea Sletved havde kontaktet mig, da Jyllands-Posten har en sektion der er primært rettet mod kvinder, – denne sektion (Viva) er i Jyllands-Posten den første fredag i hver måned, og derfor også i fredags den 7. april. Interviewet handlede om parterapi og utroskab.

Om hvordan man kommer videre, når man bliver bekendt med, at partneren har været sammen med eller haft kontakt med en anden.

Som du også kan læse på min hjemmeside, er der meget at gøre, når utroskab bliver en del af historien, og som Tea Sletved også har pointeret, ja så er det hårdt arbejde – for de fleste i hvert tilælde.

Utroskab vækker os som mennesker og peger på, hvilken moral vi har.

Det lyder måske så stort at tale om moral, men netop utroskaben bliver den telefon, der ringer og fortæller os om, at både det, vi gør og ikke gør, det vi siger og ikke siger, har en indvirkning på vores partner. Og de parforhold, hvor den, der har været utro, har dårlig samvittighed og er klar til at bygge tilliden op igen, har gode chancer for at komme ud af overlevelsesområdet og ind i levefeltet.

Utroskaben kan være den, der åbner vores øjne for, dels at der er meget at miste, og dels at det er væsentligt at få talt sammen.
Jeg har mange mange mennesker siddende i min praksis, og især mænd, der synes, at de får for lidt sex i deres samliv med deres kone eller kæreste. Og som kan huske, at de engang havde et meget friere og hyppigere erotisk liv, men at hverdagens trivialiteter og opgaver har mindsket dette.

Som jeg altid siger til disse mænd og kvinder, der sidder med dette problem:

• Tal med hinanden. Hold det ugentlige team-møde, hvor I som mennesker får bundet sløjfe på ugen, der er gået, og taler om alle de ting, der både har begejstret, slidt, været neutrale mv. for at I opdaterer hinanden som mennesker og beholder den fortrolighed, som ellers lider skade af for megen travlhed og prioriteringer.

• Så kære mænd. Hvis I vil have sex med jeres kvinde, så tal med hende. I stedet for at stå forurettede og mutte og kræve jeres ret til sex.

Det er klart, at der må gives løfter, når man er i et parforhold.

Og som artiklen i Viva også peger på, at det væsentligt at lave en slags kontrakt, hvor man samstemmer forventninger og finder en enighed om, hvad man hver især vil give hinanden og hver især har brug for, eller retter: vil have af hinanden.
En sådan kontrakt er et godt styringsredskab. Der indimellem skal justeres, og hvor person tager ansvar for, at man for at have en ligevægt i sit parforhold, må gøre sig klart, at man både skal give have, for at føle sig næret, mødt og dermed stillet tilfreds.

Det er det, som kærlighed også handler om.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Utroskab
Ingen kommentarer »

Der var en af mine mandlige klienter, der gjorde mig opmærksom på, at jeg havde skrevet mine tekster som om, at det kun var mænd, der er utro. Det var og er en god feedback, og lad mig dog nuancere det billede lidt.

Der er jo både individuelle forklaringer på dette, og sandsynligvis også nogle generelle betragtninger.
Du kan jo reflektere på ovenstående ved bl.a. at skrive her på min weblog, for jeg vil naturligvis gerne høre din mening.

Retur til siden: Mænd versus kvinder og utroskab

Kategorier: Utroskab
14 kommentarer »

Så er der atter en artikel på vej vedrørende parterapi, utroskab og hvordan man kommer videre på trods.

Artiklen vil kunne være at læse i Jyllandspostens tillæg for kvinder, kaldet Viva, der sendes den første fredag i hver måned.

Måske har du læst det interview, der var i Alt for Damerne. Ellers kan den læses her på siden, og der vil være nogle flere væsentlige punkter i interview i Jyllandsposten, selvom det er lidt kortere, men stadig indeholdende vinkler til refleksion og handling.

Husk, at der altid er en vej, for den, der bærer viljen i hjertet.

Kategorier: Parterapi, Utroskab
Ingen kommentarer »

Da der er vinterferie lige nu, og jeg derfor har nogle tiltrængte fridage, er der jo god tid til både at tænke og reflektere.

Jeg har nogle refleksioner, jeg gerne vil dele med jer.
Det springer af temaet utroskab, som jeg jo arbejder med flere gange om ugen, når jeg har par i behandling.
Jeg har bemærket, at den tendens, som har udviklet sig gennem de senere år, er, at flere og flere former for utroskab udvikler sig via sms, mails eller via diverse internet-profiler, som partnere lægger op.
Hvad der i en startfase kan virke som en uskyldig kommunikation for mange, kan med lynets hast udvikle sig til en både tæt og intim kommunikation, som jo så bl.a. holdes skjult for partneren – og så er rutscheturen i gang.
Dette fænomen er fremherskende i 9 ud af 10 tilfælde i min praksis for tiden. Og det får mig til at tænke mange tanker. For det første oplever jeg, at den person, som starter med at sende og modtage sms, mails eller anden form for kommunikation, ikke selv kalder det utroskab. Jeg er meget opmærksom på at afklare, hvordan den enkelte definerer denne skjulte kommunikation. Og har med tiden hørt mange definitioner som “det var jo bare en uskyldig flirt”, “jeg kendte jo ikke vedkommende, så jeg kunne skrive mine inderste tanker ned, for tanker er jo toldfri”, “jeg kunne ikke stoppe det, da det var igang”, “det var bare et pusterum i hverdagen og i et lidt kedeligt ægteskab, hvor sexlivet var gået i stå” “man kan ikke gøre for, at man bliver forelsket”
Ja, forklaringerne er mange, og grunden til, at jeg overhovedet spørger efter disse, er for at finde ud af, hvordan den part, der har været utro, har legaliseret det over for sig selv. For uden denne indre retfærdiggørelse, ville man ikke have fortsat en proces som en kommunikation og et eventuelt senere samvær, af så intim karakter, at den ville have bedst af at have foregået hjemme i det parforhold, man stadig er en del af.
osv osv.

Men for det andet. Når partneren opdager dette, og det sker jo i en del tilfælde, så er balladen der – og da med god grund. For hvad den ene ser som en uskyldig handling, berører jo den svigtede part meget dybt og er følelsesmæssigt sårende. Og dermed er der lige præcist og med et slag åbnet for en manglende tillid, en følelse af manglende loyalitet og manglende engagement til at løse problemet der, hvor det er opstået, nemlig i eget parforhold.
Vågn op, alle I som ukritisk bruger jeres mobiltelefon og jeres mail til at “flirte uskyldigt”. Bemærk, at selv det, der forties, kan gøre skade. Og afvej med jer selv, om det er det værd.
Se det eventuelt som at i det øjeblik, at I bliver ved med at sende og modtage sms, intime mails og beskeder med videre, ja så træder du med en del af din bevidsthed ud af dit parforhold. Så du ikke med hånden på hjertet kan sige, at du er din partner tro. Jeg har intet imod, at folk fantaserer – det er da helt normalt og menneskeligt, men når fantasien bliver en aktiv handling, er det jo netop ikke en fantasi længere. Så er der et game i gang. Og 10 mod 1 på, at de færreste kan overskue konsekvenserne af dette game i begyndelsen…
Jeg tænker tit, at folk misforstår, hvad samvittighed er. Som mennesker har vi en samvittighed. Og vi ved, hvordan det føles, når vi har god samvittighed, og når vi føler dårlig samvittighed.
Den dårlige samvittighed kan vi vel næppe undgå i vores liv. Men vi kan se den dårlige samvittighed som den del af vores system, der er vores pejlemærke. Den dårlige samvittighed kommer jo kun, når vi gør noget, der ifølge vores egne grundværdier ikke er okay. Og når vi indirekte ikke opfører os ordentligt over for vores partner eller andre medmennesker.
Jeg har talt med et hav af mennesker, der tror, at hvis de bare forsøger at fortrænge bevidst, ja så forsvinder den dårlige samvittighed med tiden. Nej, det gør den ikke. For sindet har brug for at balancere sig selv, og vil med de signaler, der overhovedet kan komme op til overfladen, forsøge at gøre opmærksom på, at man ikke lever i overensstemmelse med sig selv.

Så lyt med store ører, når den dårlige samvittighed melder sig. Tag den indre kommunikation som en langt mere væsentlig kommunikation end den, du evt. har ført med sms-partnere mv. din samvittighed vil have dig til ai tanke, ord og handling at være så ordentlig som overhovedet mulig, så du kan stå ved dig selv og den, du ser i spejlet hver morgen. Og du kan ikke flygte fra denne samvittighed. Den er her, og det bliver den heldigvis ved med. Og hvis du har haft lidt for hyppig sms- og anden- kontakt udenfor dit ægteskab eller parforhold, så lov dig selv ikke at blive en af de aber, der sidder med hænderne for enten øjnene, ørerne og den tredje sidder med hænderne for munden. Du sætter som den part, der har været lidt for flirtende med videre, dig selv i en situation, hvor du holder dig selv i et jerngreb, hvor du enten eller både og hverken vil se, høre eller tale. Det er lidt af et moralsk budskab, det her, men moral ligger mig på sinde. Fordi vi som mennesker bare bliver nødt til at opføre os ordentligt over for hinanden. Det er ikke noget specielt kristent budskab, blot et budskab fra en terapeut, der tit tænker “hvad  er dog, menneskenes børn gør ved hinanden” – og sig selv.

Måske har du bemærket, at mennesker med dårlig samvittighed både kan virke mere aggressive, mere jaloux, mere tavse end de plejer at være. Måske har du ikke bemærket det.
Jeg har.

Skriv endelig løs.
For måske har du også fundet din partners mobil med et utal af ukendte numre, måske har du selv deltaget i et sådant game og overset, at det altid er muligt at slette både på mobilen og computeren. Det er dig, der vælger. Så kom ikke og sig, at det var svært at stoppe, når det først var i gang. For ligesom der aldrig kommer en god dag at blive skilt på, som en af mine veninder sagde forleden, ja så kommer der heller ikke en dag ude i fremtiden, hvor det er lettere at stoppe en “forbudt” kommunikation end lige nu.

ciao

Kategorier: Utroskab
53 kommentarer »