Arkiv for kategori 'Utroskab'

Magasinet Woman søger cases

 | 20. oktober 2009 20. oktober 2009 - 10:46

Til alle bloggens læsere.

Jeg er blevet kontaktet af en journalist fra Magasinet Woman.

Hun har brug for måske dig eller jer.
Der behov for, at nogle mennesker melder sig og kontakter Rikke, journalisten.
Så hold dig ikke tilbage, hvis du har noget på hjerte, og netop kan tale med om det, som hun søger.

Fortsat god dag til alle derude.
Hilsen
Christel

 

Magasinet Woman søger cases:

Har du og din kæreste oplevet utroskab? Og har I valgt at blive sammen trods det? Så vil vi på magasinet Woman gerne i kontakt med jer. Lige nu arbejder vi på en artikel om tre par, der hver især er kommet gennem en krise sammen, og en af de kriser, vi gerne vil sætte fokus på, er utroskab. Hvis I vælger at stille op, involverer det et interview med jer begge om det, der er sket, samt at I skal have taget et lækkert billede, som vi kan bringe sammen med jeres udtalelser. Formålet med artiklen er at give gode råd og erfaringer videre til andre læsere, der befinder sig i samme situation.

Vores målgruppe er kvinder i alderen 18-35 år, så derfor er det vigtigt, at I også aldersmæssigt ligger indenfor denne kategori.

Skriv en mail med en kort beskrivelse af jeres forhold og selve episoden, og send den til rikker@benjamin.dk, hvis I har lyst til at medvirke eller bare gerne vil vide mere om artiklen.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Mvh Magasinet Woman
Rikke

GHTime Code(s): nc 

Utro kvinder

 | 18. maj 2009 18. maj 2009 - 08:58


Utroskab forekommer desværre i mange parforhold
.

Det kan være meget forskelligt, hvordan kontakten med en tredje part etableres, og hvert menneske har sine egne grunde og motiver, når de er utro.

utro-kvinder

Nogle bruger utroskab til at stoppe et parforhold. Andre bruger utroskab til at få noget af den bekræftelse, som deres partner ikke giver dem. Og atter andre lader sig friste og bliver ved at bilde sig ind, at de har styr på det, og kan fortsætte, så længe der ingen løfter er, og så længe de ikke sårer nogen
Dem, som befinder sig i forhold, hvor der har været utroskab, ved, at der altid er en, der bliver såret. Og at der skal megen gensidig indsats for at få forholdet på ret køl, efter utroskab.

Det lader til, at mænd og kvinder er utro af forskellige årsager.

Det, der får nogle kvinder, til at gå over grænsen og ikke modstå en "bejler", handler som regel om, at denne "bejler" formår at åbne deres hjerte. At kvinden oplever, at hun kan tale godt med ham. At hun føler sig forstået. At hun føler sig værdsat, fordi bejleren signalerer, med ord og handlinger, at hun er smuk, lækker, interessant, klog mv..

Hvis kvinden er i den situation, at hendes eget parforhold er blevet køligt, eller styret af hverdagsrutiner og måske distance og skænderier, ja så er hun tit mere tilbøjelig at tage imod en bejlers smiger.
Derfor vil jeg lidt generelt sige, at det som oftest er sværere at få et parforhold på køl igen, når den kvindelige part har været utro. For hun har haft følelser med i kontakten til den tredje part, og kan derfor sjældent bare "slippe ham". Ikke fordi, at hun ikke elsker sin mand, men mest fordi, hun har været i underskud på den hjemlige front så længe, at der skal noget til, før hun igen åbner sig for sin mand.

Mænd, der er utro, har naturligvis også deres egne grunde.

I modsætning til de utro kvinder, er det som regel mandens begær, der i starten udløser en utroskab. Hans udkårne er måske bare lækker lige den aften, hvor der er firmajulefrokost, og hvis han får stillet sit begær, er han ikke nødvendigvis forelsket i hende som menneske, men kun ramt af begæret til hende.
Det betyder, at mange mænd godt kan glemme en kvinde, som de har været utro med. Det er naturligvis meget forskelligt, for hvis utroskaben står på i en længere periode, er der andre dynamikker og aspekter, der er i spil.

Igen: Hvert par har sin historie.

Hver kvinde, og hver mand har deres eget ansvar og magten over eget liv til at afgøre, hvad de inderst vil kæmpe for. Utroskab er en hård udfordring for de fleste par. Og der må arbejdes fra begge parter, hvis man efter utroskab ønsker at holde sammen og blive styrkede.

 

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc 

Søndagsavisen om utroskab

 | 27. januar 2009 27. januar 2009 - 08:11

For nogle weekends siden, var der et indlæg i Søndagsavisen om utroskab.

Artiklen tog bl.a. udgangspunkt i filmen "Flugten", hvor utroskab er et tema.

Sexolog Marianne Tyllesen havde nogle fine og inspirerende råd til par, der gennemlever den krise, som utroskab medfører.

Hun siger:

  • Det er umuligt ikke at såre hinanden i parforholdet.
  • Livet byder på mange fristelser,
  • Vi møder alle fristelser, men hvordan håndterer vi dem.

Hendes råd til partneren, der har været utro:

  • Det er ikke dig, der er blevet svigtet.
  • Har du brug for trøst, så tal med andre end din kæreste.
  • Accepter din kærestes reaktioner.
  • Husk: Din partner har nu brug for at træffe sit valg.
  • Tag det hele og fulde ansvar for din handling.
  • Gør alt for at genskabe tilliden.
  • Det gøres med handlinger og via at du accepterer konsekvenser af dit valg.
  • Det er ikke dig, der afgør, hvornår det er nok.

Enkle og stærke råd, der evt. taler til nogle af I læsere på bloggen.

Hilsen

Christel

GHTime Code(s): nc nc nc nc 

Utroskab udløst af julefrokoster

 | 6. december 2008 6. december 2008 - 17:45

Hej

Så er det ved at være julefrokosternes tid igen.

Tiden, hvor alt for mange drikker alt for meget og drikker den sunde fornuft væk og flirter, småkysser mv. med kolleger, chefer, medarbejdere mv. til årets julefrokost.

Som parterapeut oplever jeg en tendens til, at mange mennesker til julefrokoster har en udpræget tendens til at glemme kæresten derhjemme og i stedet legaliserer en adfærd,  der flytter sig ind i zonen for utroskab. Og bare denne weekend har jeg fået 60 mails fra frustrerede og sårede kærester, der fortæller om flirt og efterfølgende intens sms-udveksling efter julefrokoster…… og hvordan man overhovedet skal håndtere det, her i december, hvor julen nærmer sig, og hvor de jo siger, at det er hjerternes tid….

Jeg fik af en veninde fortalt, at der i Godmorgen Danmark fredag den 5. december havde været et indlæg med en sexolog, hvor netop emnet julefrokost og flirt blev bragt på bane. Ifølge min veninde havde sexologen udtalt, at "man skulle da bare flirte og  gøre , hvad man havde lyst til". Og at hvis det var en chef, der flirtede med sin sekretær, skulle chefen nok udskifte denne efter nytår mv.  jeg har kun denne reference på anden hånd, men tænker, at det er den tendens, jeg bemærker.

Tendensen, der handler om, at "til julefrokoster kan man tillade sig alt", – og mærkeligt nok underkende det aspekt, at:

Jeg har det sådan, at mennesker jo må gøre, hvad de vil.  De må drikke, hvad de vil. De må kysse dem, de vil. De må lade være, hvis de vil.
Jeg syne bare, at det er skammeligt, at der ikke skal mere til end nogle juleøl og et antal snapse for at fornuften forsvinder, for prisen er sørme høj for en del af dem derude.

Jeg ved godt, at nogle har deres grunde til at flirte. Det kan være, at parforholdet derhjemme har knaget længe, og at man så tager det som en vinkel til at få sluttet det.  Det kan være, at man er player og egentlgit ikke vil sit faste parforhold, men søger friheden – eller det, som man kalder friheden…… for også en players tilværelse kan være et fængsel. Det kan være en straffe-aktion, der er på spil. Måske kæresten derhjemme skal "straffes" for noget, som han/hun har gjort eller ikke gjort.. der er en grund for hvert enkelt menneske…..

Men: Hvis parforholdet er godt, hvorfor så ikke stramme en smule op?
Hvorfor ikke lave nogle enkle aftaler om, hvor grænsen går og have en sjov julefrokost, så man både kan se sig selv, sin partner og kolleger i øjnene derefter ?

Valget er hos den enkelte.

Og valget for partneren, der bliver nedprioteret, er naturligvis også frit.

Jeg synes, at det er væsentligt at overveje, at hvis man 3 gange er blevet svigtet, ja så er der et mønster. Og så må begrebet respekt – selvrespekt "automatisk" komme op efter utroskab. For uagtet at der er kærlihged i et parforhold, så er det nu sådan, ifølge min opfattelse, at det at kunne stole på hinanden og det at respektere hinanden, nu gør det hele meget finere.

Jeg håber, at julefrokosterne bliver sjove. Og at I inden I tager af sted, giver jer selv det løfte, at I også dagen efter og dagen efter igen kan se både jer selv og andre i øjnene.

For alting har en pris.

Du kan læse mere på indlæg fra 2006 mht:

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc 

Utroskab og lysten til hævn

 | 19. september 2008 19. september 2008 - 10:57

Skal man straffe sin partner, når han eller hun har været utro?

Og hvis man er for modent et menneske til det, hvad gør man så ved behovet for at få partneren ned med nakken….. hvis man da sidder alene……?

Sommerens "ørehænger" af Søs Bjerre, og det følgende modsvar fra Matthias Lysgaard om lejligheder, der er lidt brændt ned, en Fiat der er solgt til skrot, en X-boks der måske er lidt våd, og hvad der nu ellers synges, kan godt få smilet frem på mine læber.

For billederne er tydelige, og så ekstreme, at de meget rammende beskriver den trang til hævn, som kan opstå, når en kæreste har "knaldet med en anden"….  Jeg kan godt lide Søs Bjerres sødmefyldte og smerteplagede stemme, når hun udtrykker sin vrede over, hvad Kæresten har gjort. Hvis du ikke har hørt modsvaret fra Matthias Lysgaard, kan jeg informere om, at det heller ikke er kedeligt.: Arvesmykkerne flyder i en spand ved Gammel Strand, 5 romerlys har bombet ekskærestens walking-closet, og afslørende fotos er sendt til den ene og anden adresse. Underholdende, sjovt – og så ekstremt, at man synger med og får sig et godt grin.

 Søs Bjerres sang "Malene"
 

Efterfølgeren fra Matthias Lysgaard om  Malene til Søs Bjerre

Jeg har tænkt over, om alle er i stand til at abstrahere fra billederne og ikke lader sig inspirere til at gøre noget tilsvarende, hvis en kæreste har været utro. Jeg blev en kende overrasket over, at en af min 12-årige søns venner viste umiddelbar undren over, at det er strafbart at gøre de fleste af de ting, som hhv. Søs og Matthias synger om i sangene. Det lod til, at han ikke havde tænkt over, at hvis man "går amok i hævnrus", ja så har det en konsekvens.  Okay, han er kun 13 år – og når vel at lære at perspektivere, håber jeg. Dog tankevækkende alligevel.

Men hvad er det så for noget, alt det med utroskab og hævn.

Hvad gør man ved følelsen, når man er blevet vraget til fordel for en anden.
Spørgsmål, jeg tit har hørt i min konsultation.
Sagen er naturligvis lidt anderledes, når det drejer sig om parterapi. For dem, der kommer til mig, som har utroskab som et tema, orienterer sig imod at finde sammen igen, også selvom der har været utroskab.  Og dog kan trangen og behov for straf eller hævn være dominerende, når den svigtede part mærker på alle sine egne følelser – og i nogle situationer klart er uforskyldt.

For det er, ifølge min erfaring, ikke sådan, at der altid er noget galt i parforholdet, når den ene part har været utro. Det kan, som jeg også har skrevet andre steder på dette website, skyldes en mangelfuld moral, en "det går nok, hvis bare ingen finder ud af det "-holdning , en kombination af druk og spænding og "gnisten, der springer" eller noget helt fjerde eller femte, der får nogen til at gå over stregen.

Det, som mange spørger mig om, er "hvordan kan jeg tilgive." og det er jo det konstruktive modsvar til "hvordan giver jeg slip på hævn og følelsen af smerte"…..

Jeg har følgende refleksioner:

  • Jeg mener, at hævn-følelsen er fuldt forståelig, og at en hævnaktion er destruktiv.
  • Jeg tror, at man, hvis man ønsker at komme videre, på trods af utroskab, ja så må man transformere behovet for hævn til det, som jeg kalder en konstruktiv vrede. En vrede, der kan komme til udtryk som en nødvendig styrke, så man er bestemt og resolut og gør klart, hvad man vil finde sig i og ikke finde sig i fremover. En bestemthed, der kan bane vej for nye spilleregler, som er fair, og hvor aspekter som selvansvarlighed og åbenhed, især fra den part, der har været utro, bliver dagens orden.
  • Kommer man ikke over sin hævnfølelse og den harme, man fyldes af,  vil det på sigt forpeste parforholdet. Man bliver nødt til på et tidspunkt som den sårede part at indse, at hvis man vil sit parforhold, selvom der har været utroskab, ja så må man videre. Fordi man piner sig selv lige så meget ved at opretholde hævn og straffeaktioner.
  • Nogen har brug for at dyrke hård motion, nogen har brug for at skrive, når de er fyldt op af tanker og følelser.
  • Nogen har brug for at køre en tur i bilen og parkere et afsides sted og skrige så højt, de kan. Nogen har brug for at græde over det tabte. Enhver må finde sin egen vej. Og enhver må gøre sig klart, at det, som vi kalder uretfærdighed og smerte, formentligt il nå os, i løbet af vores liv. Så vi må lære at håndtere det, i stedet for at forbande, at det lige netop skulle ske for os.
  • Det kan godt tage lidt tid at komme til den erkendelse. Det er fuldt forståeligt.

Men alting har en pris. Og vil man sit parforhold, også efter utroskab, er det prisen, som den, der er blevet svigtet, må indstille sig på at betale. Men de lærepenge, som det er, kan komme én til gavn, mange gange senere i tilværelsen.
Og hvis netop samhørigheden, kærligheden og det, som man ellers har sammen, der er dyrebart og uerstatteligt (eksempelvis børn), ja så er det prisen værd.

Det har altid kostet at fyre med mahogni. Vil man have det, som man synes, er det bedste, så koster det.

Skriv endelig nogle indlæg, til bloggen, her, hvis nogle af mine tanker rammer dig.

  • Måske har du fundet en god måde at håndtere hævnen på.
  • Måske provokerer nogle af mine udtalelser dig
  • Måske er der noget, der giver mening.

 

Over i brevkassen/forummet kan du også skrive hvad du lyster under:

 

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

GHTime Code(s):  

Parforhold og utroskab

 | 15. august 2008 15. august 2008 - 13:24

Der lader til at være en overbevisning om, at hvis et menneske er sin partner utro, ja så er det på grund af, at der er knas i parforholdet at en ting som utroskab opstår.

  • Sådan er det, ifølge min opfattelse og erfaring ikke kun.

Lad mig uddybe min påstand.

Når et menneske begynder at miste sin arbejdsglæde og ikke føler sig tilfreds i et job, som vedkommende har  været glad for og engageret i tidligere, er der som regel flere aspekter i spil. Det kan selvfølgelig godt være, at arbejdsopgaverne er blevet flere og sværere. Det kan godt være, at der er kommet nye kolleger eller chef, som er med til at bevirke, at "tonen" har ændret sig, og at man ikke oplever den anerkendelse, man tidligere har fået.

Og det kan også være, at andre livsområder er begyndt at røre på sig, så perspektiverne i arbejdet ikke er nær så interessante som tidligere.
Har man fået et barn, eller er man i gang med ombygning, er der uforløste sager i familien eller venskaber, er der gæld som truer og har man bevæget sig til et sted i sit liv, hvor ens værdier er under revision, kan alt dette indvirke på ens ligevægt og fokus og dermed være med til at gøre et interessant arbejde mindre interessant. Og eksemplerne behøver heller ikke at handle om arbejde, for du der læser dette, tænker måske: ja ja, men hvad har det med parforhold og utroskab at gøre.

Lad mig give endnu et par eksempler:

Du har formentligt haft noget tøj, eller nogle sko, som du førhen var usigeligt glad for. Som var med til at give dig følelsen af at være lækker, tilpas mv. eller en bil, som du fandt absolut uundværlig.  Og lad os sige, at sådan var det for 10 år siden. For 10 år siden fandt du attrå ved disse ting, og det kan være, at du stadig synes, at tingene er "fede, men de giver dig næppe den samme begejstrede og berusende fornemmelse, når du tænker på dem, eller bruger dem….

Hvorfor ikke?

  • Er det fordi, at der er kommet nyt tøj og nye biler, der bare er endnu federe?
  • Er det fordi, at tøjet og bilen er blevet gamle og lidt slidte
  • Eller er det, som jeg mener, på grund af at du har udviklet dig.
  • På grund af at du har skiftet værdierne ud, også uden at være specielt bevidste om det….

Ovenstående eksempler er til for at give lidt af en forklaring på, hvorfor det ikke bare er parforholdet, der knaser… som altid er udløsende faktor for, at man går ud og er utro. Det handler, når alt kommer til alt, mest om personen selv.  Som i eksemplet med arbejdspladsen kan det være samspillet på arbejdspladsen, der giver arbejdslede, så man ikke kan finde motivationen frem, men andre faktorer kan være i spil på en og samme tid.

Så de, der mener, at det skyldes parforholdet alene, at en partner er utro, tager fejl.
Det er personen selv, der ikke er vågen nok i forhold til egen moral, signalerne fra den dårlige samvittighed mv.

De, der er utro, som er det for første gang og som chokeres over sig selv, spørger mig tit:

  • Hvordan kunne jeg gøre det? Og tilføjer: "jeg ville have sværget på, at det aldrig kunne ske for mig".

I de tilfælde tænker jeg, at det er væsentligt at forstå, at et menneske, der er i balance, sjældent gør noget imod deres egne grundprincipper.
De fleste har principper om ikke at stjæle, ikke at slå, ikke at lave hærværk, ikke at være utro.
Et menneske i balance går ikke bare ned i en butik og stjæler løs, eller går hjem i godt humør og med overskud og begynder at slå løs på børnene. Eller smider tv-programmet væk en fredag aften og går ud og hærger butiksruder, gadelygter og biler.
Det er en af måderne at forklare på, at personen, der er utro, skal kigge sig selv i spejlet, og skal kigge ind i sig selv, og finde ud af, hvad det var, som man tillod at presse én i så høj grad, at man "flygtede" ved at være utro.

I andre sammenhænge er eet et mønster at være utro. Et mønster at fortie og lave sine egne regler, mange gange ud fra den basale, men forkerte antagelse, at : "det man ikke ved, har man ikke ondt af "……
I disse tilfælde skal svarene på, hvorfor man i voksen eller ung alder er utro, findes i opvækstmiljøet.
Og her anbefaler jeg folk at kigge tilbage på opvæksten og med en voksens optik at kigge på især, hvordan forældre mv. var som rollemodeller og hvordan grænserne blev sat…. For mennesket, der har gjort det til en dårlig vane at være utro, har en del af sin psyke, hvor grænserne er flydende. Evt. en del af sin psyke, hvor man har vænnet sig til at fortrænge de sunde signaler om, hvad der er rigtigt og forkert, og her må man kigge på, om man har kopieret moderens alkoholisme, faderens grænseløse dominans, en kultur hvor man ikke snakker om problemerne, at man har fulgt sin rebelske storebror og blot kopieret ham mv….

Der er altid grunde.

Og vil man bygge tillid op til sin partner, efter utroskab, er en af de bedste måder at huske. Og at sætte ord på alle de erindringer, man har, for netop derigennem at vise partnere, at man nærmer sig en større selvforståelse og en bedre kontakt med sig selv.  Man kan bl.a. gøre dette ved at se på gamle fotografier og frit associere ud fra disse. Man kan sætte sig med et stykke papir og skrive ned, hvad man husker og hvad man ved fra de første 5 år af sit liv, de næste 5 år mv.
Og huske ind i de situationer, hvor man følte sig svigtet og alene.
Man kan spørge familie og venner, som man har kendt i mange år, om h vad de husker. Og hvilke tanker og erindringer, de måtte have, om ens opvækst.
For at folde historien ud.
Og for at forstå, hvad det er for en kultur, man har båret videre og ladet komme til udtryk igennem utroskab.

Det, som jeg oplever, at mennesker, der har været utro, skal forstå, er følgende:

  • Når man gør noget, har det en konsekvens.
  • Når man ikke gør noget, har det også en konsekvens.
  • For eksempel: når man ikke siger sandheden, har det en konsekvens, når man ikke taler om tingene har det en konsekvens, når man ikke mærker efter og justerer sin dårlige samvittighed i forhold til at forbedre sig, har det en konsekvens).
  • Og du, som gerne vil bygge tillid op til din partner, kan begynde at lægge mærke til alle de ting i dagligdagen, hjemme hos jer selv eller blandt andre mennesker og kommentere det, når du ser, at netop det at der ikke gøres noget, har en konsekvens.
  • Det vil signalere og fortælle din partner, at du begynder at forstå.
  • Forstå dig selv og forstå en meget vigtig mekanisme.

Når man vil bygge tilliden op, så må man gøre sig klart, hvilke fejl, det er man vil rette.
Fortæl din partner om, hvilke fejl, du er bevidst om, at du vil rette.
Og gør dig klart, hvordan du vil rette dem.

Fald ikke i grøften, hvor du tror, at det er nok at sige "undskyld" og "jeg gør det aldrig igen".

  • For det er ikke nok.

For tænk det sådan her:

  • Det at have været utro kan sammenlignes med at have overtrukket den fælles kassekredit med 200.000 kroner – uden at have fortalt partneren om dette.
  • At sige "undskyld" er blot et signal på, at man lover, at det vil man ikke gøre igen.
  • At bygge tilliden op, er at gøre sig klart, at man kontinuerligt må sætte penge ind, lægge indsatser ind, så overtrækket mindskes, og til sidst er i nul. Hvorefter man virkeligt kan begynde at bygge op.
  • Så at stille sig selv spørgsmålet, der hedder: på hvilke måder vil jeg i dag lægge en indsats, der viser min partner, at jeg retter mine fejl," er vigtigt at besvare og udføre i handling.
  • Gør man ikke noget, vil partneren føle, at hun/han skal bede om at man sætter ind på kontone. Og det vil føles både urimeligt og uværdigt.

Al forandring starter med B.

Det betyder, at den forandring, som man står overfor og midt i, efter opdaget utroskab, starter med bevidsthed.
Man må blive bevidst om sine egne mønstre og tanker, man må lytte til den konstante summen i hjernen, og lægge mærke til, hvordan man reagerer under pres. Og netop fortælle sin partner om dette.

Kom ind i kampen, hvis kærligheden er vigtigere end smerten.

Christel
Tilbage til hovedsiden:

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc 

Om utroskab vinklet/set fra den utros side af

 | 14. august 2008 14. august 2008 - 09:59

Et indlæg fra den utros side.

Prøver selv at forstå hvorfor jeg gjorde det og hvordan jeg vinder hendes tillid igen.

  • To spørgsmål i samme indlæg.

Jeg har læst mange artikler fra denne gode debat side… Men som andre læsere finder jeg flest indlæg fra den ikke utros side… Her er min historie!

Jeg mødte min kæreste (Nu kone) for 4 år siden… Jeg har altid elsket hende og vi har et helt fantastisk forhold og sexlix.  Til trods for dette så var jeg hende utro 5 gange (4 x sex 1 x kys) inden for det første halvanden år.. (altid one night stands) Sidste gang var mens hun ventede vores lille pige. Har altid fortrudt efterfølgende men efter den sidste gang – fik jeg det så dårligt over det og lovede mig selv aldrig at gøre det igen, da jeg nu skulle være far og det ansvar der fulgte med… Det har jeg holdt, men som mange andre ting, så kommer fortidens synder altid efter en og jeg måtte indrømme først en og efter benægtelse de sidste 4 gange.  Trods min overbevisning om at hun vil forlade mig, er hun blevet for at kæmpe for vores forhold…

Hvorfor gjorde jeg det? Vi havde det godt og vi havde et godt sexliv!

Min egen konklusion er at det er en dårlig vane som altid har været der uden konsekvens (fra tidligere forhold) og at jeg havde brug for en forsat bekræftelse indtil den dag jeg følte mig som en rigtig mand (Den dag jeg skulle vare far) Er der nogen mænd eller kvinder har prøvet det samme? Hvorfor fanden gør man sådan sindssyge ting når man elsker en anden?  Så snart jeg var kommet, smed jeg one night standed ud, og havde det af helvede til…

Det er nu snart 5 uger siden og vi bevæger os langsomt frem og tilbage men dog frem.

Vi er gået i terapi hos Christel og det hjælper helt sikkert… Men som så mange kvinder skriver på denne side, synes min kæreste at det er hende der skal kæmpe for vores forhold og det er hende der skal tage iterativ til at tale om det.. Jeg vil helst glemme det og se frem af… Men så let ved jeg godt det ikke er… Så derfor håber jeg at der er nogle kvinder der kan hjælpe mig med at forstå de behov min kone har i dag og hvad der skal til for at bygge tillid op igen….Og ikke gemme mig i krogen i den tro at problemet forsvinder af sig selv, for det gør de ikke….    Jeg elsker min kone over alt på jorden og vil gøre alt for hende… Mit problem er kommunikation og at læse de signaler hun sender… Jeg sidder for det mest og bare stiger ud i luften, da jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal sige…Har total berørings angst omkring emnet og vil ikke tale om detaljerne. Hver gang hun spørger til dem ender det med et skænderi da hun bliver sur og fortvivlet over min manglende svar…  Mit argument er, at vi har talt om det 1000 gange og jeg ikke har mere at sige…  Kun undskyldninger og forsikring om at det aldrig sker igen kommer ud af min mund….   De 4 ud af 5 skete på forretningsrejser, så jeg har droppet helt at rejse, samt ikke vare sammen med den mandlige kollega som jeg gjorde det meste samme med når vi rejste samme (Han var også sin kone utro) … Dvs. ikke gå i byen med ham eller til firma julefrokost.  Jeg bestiller ikke andet end at rydde op og prøve at gøre ting som jeg tror at hun synes er rart… Jeg siger tit jeg elsker hende (for det gør jeg virkelig) og sende små sms'er. Men jeg misforstår hele tiden hendes signaler og hun bliver enorm let irriteret på mig,

Til mine spørgsmål, som jeg håber at der er nogle kvinder som har været eller er i lignende situation, som min kone kan hjælpe med.

  1. Jeg ved at vi igennem samtaler kan komme langt, men uden at komme ind på detaljerne – hvilket emner ville hjælpe og som kunne give tillid i det lange løb
  2. Kan ikke give hende en ordentlig forklaring på hvorfor jeg gjorde det, men vil heller ikke lyve og sige et eller andet.. hvad kan jeg gøre når jeg dårlig nok forstår det selv? Er der nogen der har en ide?
  3. Alle gode råd og forslag til hvordan jeg skaber tillid, skaber tryghed og får hende til at føle sig elsket… Og her mener jeg ikke blomster, gaver og alt det der, for det ved jeg godt og har altid været god til det…

Håber nogle kan hjælpe mig.

Mvh.
JJ

GHTime Code(s): nc 

Benægtelse og retfærdiggørelse

 | 2. oktober 2007 2. oktober 2007 - 21:04

Jeg bliver som parterapeut af og til spurgt om, hvordan det kan være, at en person, der har været sin partner utro, ofte benægter, også selv om der foreligger beviser som sms-beskeder, mails og "vidneudsagn".

Der er meget at sige om dette emne, men da jeg for nyligt har fået et indlæg på min weblog desangående, vil jeg berøre det kort.

Indlæget kan læses på siden:

De allerfleste mennesker har en moralsk opfattelse af, at det er forkert at være deres partner utro, og at det er forkert at lyve, bedrage mv. de gode moralbegreber om, hvad der er rigtigt og forkert er med til at skabe samvittighed, og når vi som mennesker overskrider vores egne moralbegreber, eller ser, at andre overskrider moralbegreber, reagerer vi som oftest med dårlig samvittighed eller vrede/indignation.
Hvilket er godt og sundt.
For vores samvittighed, og også den, der kaldes dårlig samvittighed, skulle gerne være en indre lærer, der er med til at huske os på, at vi må leve i overensstemmelse med, hvad der er rigtigt og forkert, både for vores egen skyld, men så sandelig også i forhold til en partner eller en anden nær relation.

Hvad er det så, der gør, at nogle mennesker er deres partner utro, og enten ikke angrer, og som i nogle tilfælde decideret benægter deres handlinger og forsøger at få partnerne til at tro, at denne er helt forkert på den?

Når en utroskab har stået på i et stykke tid, og det er lykkedes at hemmeligholde den, ja så giver det jo sig selv, at den utro part må splitte sig lidt – eller meget – op, for at kunne leve i dette dobbeltliv. Denne indre splittelse er det, der nogle gange gør, at et menneske der konfronteres fra partnerens side, benægter. På grund af, at den utro part fortrænger sin utro adfærd i alle de situationer, hvor 3. part ikke er der. Mange, der er utro, retfærdiggør også deres adfærd, for ellers kan de ikke leve med sig selv, og det betyder, at de tit kategoriserer det, der sker med 3. part, som "det betød jo ikke noget", "det var bare som en god fantasi under bruseren", "jeg lagde jo ingen følelser i det", "det gik jo ikke ud over nogen", "det skete bare, og så var det ikke til at stoppe", "jeg har aldrig tænkt, at det skulle udvikle sig", "vi var begge enige om, at det ikke skulle tage overhånd, for ingen af os ønskede skilsmissebørn" mv., og på disse og lignende måder retfærdiggør mange en utro adfærd og opretholder den også tit.

Så når man som partner til en utro partner opdager bedrageriet og så oven i købet møder benægtelser, skyldes det som regel, at der enten ikke er dårlig samvittighed, hvilket handler om en evt. lidt eller meget forvrænget moral. Det kan handle om, at personen har splittet sig så meget op, at man i en konfrontationssituation ikke vil identificere sig med den side af sig selv, der har været utro.

Det kan også handle om, at retfærdiggørelsen og et behov for en god selvopfattelse, som "jeg er da et godt menneske" bevirker, at man ikke vil stå ved sine handlinger.

Det er for nogle befriende let at have en retfærdiggørelse, der handler om, at "det var den andens skyld, at det kom så vidt", og "eller at der også er en beskyldning om, at "man var presset ud i det, for di man ingen kærlighed fik derhjemme". En kombination af ikke selv at tage ansvar og dermed holde fast i, at det var andre faktorer eller personer, der var skyld i, at man var utro, kan også være med til at skabe dette forvrængede spind, så man benægter og fortier i forbindelse med utroskab.

Mange, der har været utro, har svært ved at håndtere, at de bliver konfronteret med, at de lyver.

Jeg har adskillige gange oplevet, at der florerer en ret stærk overbevisning om, at det at fortie ikke er det samme som at lyve.

  • Min mening er dog, at det at fortie kendsgerninger, er en slags løgn. Og at løgn og uærlighed ikke er bæredygtige elementer i et parforhold.

Det er endnu en slags retfærdiggørelse, der handler om, at "hvad man ikke ved, har man ikke ondt af ", og det kan indimellem undre, at det lykkes at undertrykke den dårlige samvittighed så meget, at man i lange perioder kan have forhold kørende ved siden af sit ægteskab/parforhold.
Naturligvis er der også en helt og mere alvorlig kategori, der handler om, at mennesker som benægter eller har deres helt egen virkelighedsopfattelse, må kategoriseres som personlighedsforstyrrede. Men denne diagnose må en psykolog/psykiater stille, hvorfor jeg ikke vil berøre denne kategori her.

Der er ufatteligt meget at sige om dette emne. Jeg har kun berørt temaerne ganske let, men skriv et spørgsmål på webloggen, hvis der er noget, du ønsker belyst.

Hilsen
Christel sonne Rasmussen

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc nc 

En sommerhilsen mht. utroskab

 | 24. juni 2007 24. juni 2007 - 13:13

Hej Christel

Lige en lille sommerhilsen herfra. Der er nu snart gået 1 år siden jeg fik det store chok, og jeg tror roligt at jeg kan sige, vi er gennem krisen. Jeg har stadig nogle ting jeg gerne vil sige til 3. part, for at være helt igennem. Jeg har fra andre hørt, at hun ikke kan forstå at jeg ikke ønsker at have noget som helst med hende at gøre, ikke engang at hilse på hende. Vi var til konfirmation hvor hende og hendes mand også var med, det gik ok jeg holdt hovedet højt, gav hende hånden og hilste, og det var det. Jeg mødte hende 2 uger efter da jeg var ude og handle, og hun smilede til mig og sagde hej, men jeg har intet ønske om at smile tilbage, hvorfor skulle jeg det.

Jeg har lyst til at fortælle hende, at hun er har gjort det man bare ikke gør. Jeg er ligeglad med om hun er sin mand utro, men man gør det bare ikke med manden til en veninde, og så ydermere tro at man blir tilgivet. Jeg ved ikke om det er løsningen at fortælle hende det, eller om jeg skal acceptere at der nok altid vil sidde noget inde i mig der ikke blir afklaret. På trods af at jeg i hverdagen tænker en del over det skete, er jeg jo kommet langt.

Jeg er ikke i tvivl om at min mand elsker mig, men angsten for at blive bedraget igen vil jo nok altid være der, men jeg føler ikke den ødelægger mit liv. Vores liv er godt igen, vi er heldigvis tilbage hvor vi var engang, og det fortsætter forhåbentlig, vi ved begge at det ikke kommer af sig selv, men at man også selv må gøre noget. Tusinde tak for din store hjælp, du har været helt fantastisk.

Rigtig god sommer.

Utroskab og tilgivelse

 | 26. april 2007 26. april 2007 - 00:34

Utroskab og tilgivelse.Jeg kontaktes flere gange ugentligt af mennesker, især kvinder, der spørger, hvor mange gange, det er rimeligt, at man tilgiver en partner, når vedkommende har været én utro. Jeg spørger altid ind til, hvad der er foregået, og hører nogle triste historier om partnere, der har haft kørt et dobbeltliv, partnere der har haft en affære med en person fra arbejdet og bedyrer, at det er slut, og hører historier om partnere, der lover guld og grønne skove, og angrer og græder og beder om tilgivelse, men hvor situationen en måned senere er den samme. Nemlig, at der opretholdes en forbindelse med tredje part.

  • Jeg ved, om nogen, at alle parforhold er forskellige.
  • Jeg ved, om nogen, at der er mange dynamikken og kræfter på spil
  • Jeg ved også, om nogen, at utroskab kan slide et parforhold helt i stykker. Hvis den part, der har været utro, ikke er blevet så forskrækket over sin manglende moral, at vedkommende indser, at det er nu, at der skal skiftes spor. I tale og i handling. Og fra nu af og fremefter.

Det er som regel kvinder, der kontakter mig.

Og til dem vil jeg sige.

  • Hvis en utroskab fortsætter, så gør dig klart, at et mønster som regel er grundlagt efter 3 gange. Gør dig klart, at den, der skal tage ansvaret for at bygge tilliden op, ikke er dig, men din partner, som har svigtet tilliden ærligheden og fortroligheden. Gør dig klart, om det er værdigt for dig at blive holdt i den rolle, hvor du kontrollerer på grund af en berettiget mistro. Og gør dig klart, at det hverken er din skyld eller dit ansvar at få din partner til at indse, at det han har foretaget sig, er mere end ødelæggende. Og at han har primæransvaret for at bygge jeres forhold op. Fald ikke i den grøft, der handler om at blive sammen for enhver pris. Og gør dig klart, hvilke kampe du vil kæmpe. Kampe, der på forhånd er forgæves, er ikke værd at kæmpe.

Og skal det siges helt enkelt, så forhold dig til, hvad der giver dig følelsen af sammenhæng. I stedet for at håbe, og i stedet for at sælge din sjæl, så mærk efter og indse, om du mener, at det er realistisk at I sammen kan genskabe følelsen af sammenhæng. Kan I ikke det, så kom videre.

For livet er for kort til at placere sig på et sted, hvor man bliver svigtet og bedraget igen og igen. Og livet er for langt til at placere sig på et sted, hvor man bliver svigtet igen og igen. Den, vi skal leve længst med, er os selv. Tag fat om dit liv. For det er dit. Og det er dig selv, du skal leve længst med. Og det er dig selv, du skal se i øjnene hver dag. Giv aldrig slip på venskabet med dig selv.

Aftentanker fra Christel Sonne Rasmussen

GHTime Code(s): nc nc         
Copy Protected by Chetans WP-Copyprotect.
Register Login