Skal man straffe sin partner, når han eller hun har været utro?

Og hvis man er for modent et menneske til det, hvad gør man så ved behovet for at få partneren ned med nakken….. hvis man da sidder alene……?

Sommerens "ørehænger" af Søs Bjerre, og det følgende modsvar fra Matthias Lysgaard om lejligheder, der er lidt brændt ned, en Fiat der er solgt til skrot, en X-boks der måske er lidt våd, og hvad der nu ellers synges, kan godt få smilet frem på mine læber.

For billederne er tydelige, og så ekstreme, at de meget rammende beskriver den trang til hævn, som kan opstå, når en kæreste har "knaldet med en anden"….  Jeg kan godt lide Søs Bjerres sødmefyldte og smerteplagede stemme, når hun udtrykker sin vrede over, hvad Kæresten har gjort. Hvis du ikke har hørt modsvaret fra Matthias Lysgaard, kan jeg informere om, at det heller ikke er kedeligt.: Arvesmykkerne flyder i en spand ved Gammel Strand, 5 romerlys har bombet ekskærestens walking-closet, og afslørende fotos er sendt til den ene og anden adresse. Underholdende, sjovt – og så ekstremt, at man synger med og får sig et godt grin.

 Søs Bjerres sang "Malene"

Efterfølgeren fra Matthias Lysgaard om  Malene til Søs Bjerre

Jeg har tænkt over, om alle er i stand til at abstrahere fra billederne og ikke lader sig inspirere til at gøre noget tilsvarende, hvis en kæreste har været utro. Jeg blev en kende overrasket over, at en af min 12-årige søns venner viste umiddelbar undren over, at det er strafbart at gøre de fleste af de ting, som hhv. Søs og Matthias synger om i sangene. Det lod til, at han ikke havde tænkt over, at hvis man "går amok i hævnrus", ja så har det en konsekvens.  Okay, han er kun 13 år – og når vel at lære at perspektivere, håber jeg. Dog tankevækkende alligevel.

Men hvad er det så for noget, alt det med utroskab og hævn.

Hvad gør man ved følelsen, når man er blevet vraget til fordel for en anden.
Spørgsmål, jeg tit har hørt i min konsultation.
Sagen er naturligvis lidt anderledes, når det drejer sig om parterapi. For dem, der kommer til mig, som har utroskab som et tema, orienterer sig imod at finde sammen igen, også selvom der har været utroskab.  Og dog kan trangen og behov for straf eller hævn være dominerende, når den svigtede part mærker på alle sine egne følelser – og i nogle situationer klart er uforskyldt.

For det er, ifølge min erfaring, ikke sådan, at der altid er noget galt i parforholdet, når den ene part har været utro. Det kan, som jeg også har skrevet andre steder på dette website, skyldes en mangelfuld moral, en "det går nok, hvis bare ingen finder ud af det "-holdning , en kombination af druk og spænding og "gnisten, der springer" eller noget helt fjerde eller femte, der får nogen til at gå over stregen.

Det, som mange spørger mig om, er "hvordan kan jeg tilgive." og det er jo det konstruktive modsvar til "hvordan giver jeg slip på hævn og følelsen af smerte"…..

Jeg har følgende refleksioner:

• Jeg mener, at hævn-følelsen er fuldt forståelig, og at en hævnaktion er destruktiv.
• Jeg tror, at man, hvis man ønsker at komme videre, på trods af utroskab, ja så må man transformere behovet for hævn til det, som jeg kalder en konstruktiv vrede. En vrede, der kan komme til udtryk som en nødvendig styrke, så man er bestemt og resolut og gør klart, hvad man vil finde sig i og ikke finde sig i fremover. En bestemthed, der kan bane vej for nye spilleregler, som er fair, og hvor aspekter som selvansvarlighed og åbenhed, især fra den part, der har været utro, bliver dagens orden.
• Kommer man ikke over sin hævnfølelse og den harme, man fyldes af,  vil det på sigt forpeste parforholdet. Man bliver nødt til på et tidspunkt som den sårede part at indse, at hvis man vil sit parforhold, selvom der har været utroskab, ja så må man videre. Fordi man piner sig selv lige så meget ved at opretholde hævn og straffeaktioner.
• Nogen har brug for at dyrke hård motion, nogen har brug for at skrive, når de er fyldt op af tanker og følelser.
• Nogen har brug for at køre en tur i bilen og parkere et afsides sted og skrige så højt, de kan. Nogen har brug for at græde over det tabte. Enhver må finde sin egen vej. Og enhver må gøre sig klart, at det, som vi kalder uretfærdighed og smerte, formentligt il nå os, i løbet af vores liv. Så vi må lære at håndtere det, i stedet for at forbande, at det lige netop skulle ske for os.
• Det kan godt tage lidt tid at komme til den erkendelse. Det er fuldt forståeligt.

Men alting har en pris. Og vil man sit parforhold, også efter utroskab, er det prisen, som den, der er blevet svigtet, må indstille sig på at betale. Men de lærepenge, som det er, kan komme én til gavn, mange gange senere i tilværelsen.
Og hvis netop samhørigheden, kærligheden og det, som man ellers har sammen, der er dyrebart og uerstatteligt (eksempelvis børn), ja så er det prisen værd.

Det har altid kostet at fyre med mahogni. Vil man have det, som man synes, er det bedste, så koster det.

Skriv endelig nogle indlæg, til bloggen, her, hvis nogle af mine tanker rammer dig.

• Måske har du fundet en god måde at håndtere hævnen på.
• Måske provokerer nogle af mine udtalelser dig
• Måske er der noget, der giver mening.

Over i brevkassen/forummet kan du også skrive hvad du lyster under:

• Vrede og hævnlyst i forbindelse med utroskab

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Utroskab
3 kommentarer »

Der lader til at være en overbevisning om, at hvis et menneske er sin partner utro, ja så er det på grund af, at der er knas i parforholdet at en ting som utroskab opstår.

• Sådan er det, ifølge min opfattelse og erfaring ikke kun.

Lad mig uddybe min påstand.

Når et menneske begynder at miste sin arbejdsglæde og ikke føler sig tilfreds i et job, som vedkommende har  været glad for og engageret i tidligere, er der som regel flere aspekter i spil. Det kan selvfølgelig godt være, at arbejdsopgaverne er blevet flere og sværere. Det kan godt være, at der er kommet nye kolleger eller chef, som er med til at bevirke, at "tonen" har ændret sig, og at man ikke oplever den anerkendelse, man tidligere har fået.

Og det kan også være, at andre livsområder er begyndt at røre på sig, så perspektiverne i arbejdet ikke er nær så interessante som tidligere.
Har man fået et barn, eller er man i gang med ombygning, er der uforløste sager i familien eller venskaber, er der gæld som truer og har man bevæget sig til et sted i sit liv, hvor ens værdier er under revision, kan alt dette indvirke på ens ligevægt og fokus og dermed være med til at gøre et interessant arbejde mindre interessant. Og eksemplerne behøver heller ikke at handle om arbejde, for du der læser dette, tænker måske: ja ja, men hvad har det med parforhold og utroskab at gøre.

Lad mig give endnu et par eksempler:

Du har formentligt haft noget tøj, eller nogle sko, som du førhen var usigeligt glad for. Som var med til at give dig følelsen af at være lækker, tilpas mv. eller en bil, som du fandt absolut uundværlig.  Og lad os sige, at sådan var det for 10 år siden. For 10 år siden fandt du attrå ved disse ting, og det kan være, at du stadig synes, at tingene er "fede, men de giver dig næppe den samme begejstrede og berusende fornemmelse, når du tænker på dem, eller bruger dem….

Hvorfor ikke?

• Er det fordi, at der er kommet nyt tøj og nye biler, der bare er endnu federe?
• Er det fordi, at tøjet og bilen er blevet gamle og lidt slidte
• Eller er det, som jeg mener, på grund af at du har udviklet dig.
• På grund af at du har skiftet værdierne ud, også uden at være specielt bevidste om det….

Ovenstående eksempler er til for at give lidt af en forklaring på, hvorfor det ikke bare er parforholdet, der knaser… som altid er udløsende faktor for, at man går ud og er utro. Det handler, når alt kommer til alt, mest om personen selv.  Som i eksemplet med arbejdspladsen kan det være samspillet på arbejdspladsen, der giver arbejdslede, så man ikke kan finde motivationen frem, men andre faktorer kan være i spil på en og samme tid.

Så de, der mener, at det skyldes parforholdet alene, at en partner er utro, tager fejl.
Det er personen selv, der ikke er vågen nok i forhold til egen moral, signalerne fra den dårlige samvittighed mv.

De, der er utro, som er det for første gang og som chokeres over sig selv, spørger mig tit:

• Hvordan kunne jeg gøre det? Og tilføjer: "jeg ville have sværget på, at det aldrig kunne ske for mig".

I de tilfælde tænker jeg, at det er væsentligt at forstå, at et menneske, der er i balance, sjældent gør noget imod deres egne grundprincipper.
De fleste har principper om ikke at stjæle, ikke at slå, ikke at lave hærværk, ikke at være utro.
Et menneske i balance går ikke bare ned i en butik og stjæler løs, eller går hjem i godt humør og med overskud og begynder at slå løs på børnene. Eller smider tv-programmet væk en fredag aften og går ud og hærger butiksruder, gadelygter og biler.
Det er en af måderne at forklare på, at personen, der er utro, skal kigge sig selv i spejlet, og skal kigge ind i sig selv, og finde ud af, hvad det var, som man tillod at presse én i så høj grad, at man "flygtede" ved at være utro.

I andre sammenhænge er eet et mønster at være utro. Et mønster at fortie og lave sine egne regler, mange gange ud fra den basale, men forkerte antagelse, at : "det man ikke ved, har man ikke ondt af "……
I disse tilfælde skal svarene på, hvorfor man i voksen eller ung alder er utro, findes i opvækstmiljøet.
Og her anbefaler jeg folk at kigge tilbage på opvæksten og med en voksens optik at kigge på især, hvordan forældre mv. var som rollemodeller og hvordan grænserne blev sat…. For mennesket, der har gjort det til en dårlig vane at være utro, har en del af sin psyke, hvor grænserne er flydende. Evt. en del af sin psyke, hvor man har vænnet sig til at fortrænge de sunde signaler om, hvad der er rigtigt og forkert, og her må man kigge på, om man har kopieret moderens alkoholisme, faderens grænseløse dominans, en kultur hvor man ikke snakker om problemerne, at man har fulgt sin rebelske storebror og blot kopieret ham mv….

Der er altid grunde.

Og vil man bygge tillid op til sin partner, efter utroskab, er en af de bedste måder at huske. Og at sætte ord på alle de erindringer, man har, for netop derigennem at vise partnere, at man nærmer sig en større selvforståelse og en bedre kontakt med sig selv.  Man kan bl.a. gøre dette ved at se på gamle fotografier og frit associere ud fra disse. Man kan sætte sig med et stykke papir og skrive ned, hvad man husker og hvad man ved fra de første 5 år af sit liv, de næste 5 år mv.
Og huske ind i de situationer, hvor man følte sig svigtet og alene.
Man kan spørge familie og venner, som man har kendt i mange år, om h vad de husker. Og hvilke tanker og erindringer, de måtte have, om ens opvækst.
For at folde historien ud.
Og for at forstå, hvad det er for en kultur, man har båret videre og ladet komme til udtryk igennem utroskab.

Det, som jeg oplever, at mennesker, der har været utro, skal forstå, er følgende:

• Når man gør noget, har det en konsekvens.
• Når man ikke gør noget, har det også en konsekvens.
• For eksempel: når man ikke siger sandheden, har det en konsekvens, når man ikke taler om tingene har det en konsekvens, når man ikke mærker efter og justerer sin dårlige samvittighed i forhold til at forbedre sig, har det en konsekvens).
• Og du, som gerne vil bygge tillid op til din partner, kan begynde at lægge mærke til alle de ting i dagligdagen, hjemme hos jer selv eller blandt andre mennesker og kommentere det, når du ser, at netop det at der ikke gøres noget, har en konsekvens.
• Det vil signalere og fortælle din partner, at du begynder at forstå.
• Forstå dig selv og forstå en meget vigtig mekanisme.

Når man vil bygge tilliden op, så må man gøre sig klart, hvilke fejl, det er man vil rette.
Fortæl din partner om, hvilke fejl, du er bevidst om, at du vil rette.
Og gør dig klart, hvordan du vil rette dem.

Fald ikke i grøften, hvor du tror, at det er nok at sige "undskyld" og "jeg gør det aldrig igen".

• For det er ikke nok.

For tænk det sådan her:

• Det at have været utro kan sammenlignes med at have overtrukket den fælles kassekredit med 200.000 kroner – uden at have fortalt partneren om dette.
• At sige "undskyld" er blot et signal på, at man lover, at det vil man ikke gøre igen.
• At bygge tilliden op, er at gøre sig klart, at man kontinuerligt må sætte penge ind, lægge indsatser ind, så overtrækket mindskes, og til sidst er i nul. Hvorefter man virkeligt kan begynde at bygge op.
• Så at stille sig selv spørgsmålet, der hedder: på hvilke måder vil jeg i dag lægge en indsats, der viser min partner, at jeg retter mine fejl," er vigtigt at besvare og udføre i handling.
• Gør man ikke noget, vil partneren føle, at hun/han skal bede om at man sætter ind på kontone. Og det vil føles både urimeligt og uværdigt.

Al forandring starter med B.

Det betyder, at den forandring, som man står overfor og midt i, efter opdaget utroskab, starter med bevidsthed.
Man må blive bevidst om sine egne mønstre og tanker, man må lytte til den konstante summen i hjernen, og lægge mærke til, hvordan man reagerer under pres. Og netop fortælle sin partner om dette.

Kom ind i kampen, hvis kærligheden er vigtigere end smerten.

Christel
Tilbage til hovedsiden:

• Krise  i ægteskab / parforhold

Kategorier: Utroskab
54 kommentarer »

Et indlæg fra den utros side.

Prøver selv at forstå hvorfor jeg gjorde det og hvordan jeg vinder hendes tillid igen.

• To spørgsmål i samme indlæg.

Jeg har læst mange artikler fra denne gode debat side… Men som andre læsere finder jeg flest indlæg fra den ikke utros side… Her er min historie!

Jeg mødte min kæreste (Nu kone) for 4 år siden… Jeg har altid elsket hende og vi har et helt fantastisk forhold og sexlix.  Til trods for dette så var jeg hende utro 5 gange (4 x sex 1 x kys) inden for det første halvanden år.. (altid one night stands) Sidste gang var mens hun ventede vores lille pige. Har altid fortrudt efterfølgende men efter den sidste gang – fik jeg det så dårligt over det og lovede mig selv aldrig at gøre det igen, da jeg nu skulle være far og det ansvar der fulgte med… Det har jeg holdt, men som mange andre ting, så kommer fortidens synder altid efter en og jeg måtte indrømme først en og efter benægtelse de sidste 4 gange.  Trods min overbevisning om at hun vil forlade mig, er hun blevet for at kæmpe for vores forhold…

Hvorfor gjorde jeg det? Vi havde det godt og vi havde et godt sexliv!

Min egen konklusion er at det er en dårlig vane som altid har været der uden konsekvens (fra tidligere forhold) og at jeg havde brug for en forsat bekræftelse indtil den dag jeg følte mig som en rigtig mand (Den dag jeg skulle vare far) Er der nogen mænd eller kvinder har prøvet det samme? Hvorfor fanden gør man sådan sindssyge ting når man elsker en anden?  Så snart jeg var kommet, smed jeg one night standed ud, og havde det af helvede til…

Det er nu snart 5 uger siden og vi bevæger os langsomt frem og tilbage men dog frem.

Vi er gået i terapi hos Christel og det hjælper helt sikkert… Men som så mange kvinder skriver på denne side, synes min kæreste at det er hende der skal kæmpe for vores forhold og det er hende der skal tage iterativ til at tale om det.. Jeg vil helst glemme det og se frem af… Men så let ved jeg godt det ikke er… Så derfor håber jeg at der er nogle kvinder der kan hjælpe mig med at forstå de behov min kone har i dag og hvad der skal til for at bygge tillid op igen….Og ikke gemme mig i krogen i den tro at problemet forsvinder af sig selv, for det gør de ikke….    Jeg elsker min kone over alt på jorden og vil gøre alt for hende… Mit problem er kommunikation og at læse de signaler hun sender… Jeg sidder for det mest og bare stiger ud i luften, da jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal sige…Har total berørings angst omkring emnet og vil ikke tale om detaljerne. Hver gang hun spørger til dem ender det med et skænderi da hun bliver sur og fortvivlet over min manglende svar…  Mit argument er, at vi har talt om det 1000 gange og jeg ikke har mere at sige…  Kun undskyldninger og forsikring om at det aldrig sker igen kommer ud af min mund….   De 4 ud af 5 skete på forretningsrejser, så jeg har droppet helt at rejse, samt ikke vare sammen med den mandlige kollega som jeg gjorde det meste samme med når vi rejste samme (Han var også sin kone utro) … Dvs. ikke gå i byen med ham eller til firma julefrokost.  Jeg bestiller ikke andet end at rydde op og prøve at gøre ting som jeg tror at hun synes er rart… Jeg siger tit jeg elsker hende (for det gør jeg virkelig) og sende små sms'er. Men jeg misforstår hele tiden hendes signaler og hun bliver enorm let irriteret på mig,

Til mine spørgsmål, som jeg håber at der er nogle kvinder som har været eller er i lignende situation, som min kone kan hjælpe med.

1. Jeg ved at vi igennem samtaler kan komme langt, men uden at komme ind på detaljerne – hvilket emner ville hjælpe og som kunne give tillid i det lange løb
2. Kan ikke give hende en ordentlig forklaring på hvorfor jeg gjorde det, men vil heller ikke lyve og sige et eller andet.. hvad kan jeg gøre når jeg dårlig nok forstår det selv? Er der nogen der har en ide?
3. Alle gode råd og forslag til hvordan jeg skaber tillid, skaber tryghed og får hende til at føle sig elsket… Og her mener jeg ikke blomster, gaver og alt det der, for det ved jeg godt og har altid været god til det…

Håber nogle kan hjælpe mig.

Mvh.
JJ

Kategorier: Utroskab
28 kommentarer »

Jeg bliver som parterapeut af og til spurgt om, hvordan det kan være, at en person, der har været sin partner utro, ofte benægter, også selv om der foreligger beviser som sms-beskeder, mails og "vidneudsagn".

Der er meget at sige om dette emne, men da jeg for nyligt har fået et indlæg på min weblog desangående, vil jeg berøre det kort.

Indlæget kan læses på siden:

• Er kun mænd utro – forekommer utroskab ikke hos hos kvinder?

De allerfleste mennesker har en moralsk opfattelse af, at det er forkert at være deres partner utro, og at det er forkert at lyve, bedrage mv. de gode moralbegreber om, hvad der er rigtigt og forkert er med til at skabe samvittighed, og når vi som mennesker overskrider vores egne moralbegreber, eller ser, at andre overskrider moralbegreber, reagerer vi som oftest med dårlig samvittighed eller vrede/indignation.
Hvilket er godt og sundt.
For vores samvittighed, og også den, der kaldes dårlig samvittighed, skulle gerne være en indre lærer, der er med til at huske os på, at vi må leve i overensstemmelse med, hvad der er rigtigt og forkert, både for vores egen skyld, men så sandelig også i forhold til en partner eller en anden nær relation.

Hvad er det så, der gør, at nogle mennesker er deres partner utro, og enten ikke angrer, og som i nogle tilfælde decideret benægter deres handlinger og forsøger at få partnerne til at tro, at denne er helt forkert på den?

Når en utroskab har stået på i et stykke tid, og det er lykkedes at hemmeligholde den, ja så giver det jo sig selv, at den utro part må splitte sig lidt – eller meget – op, for at kunne leve i dette dobbeltliv. Denne indre splittelse er det, der nogle gange gør, at et menneske der konfronteres fra partnerens side, benægter. På grund af, at den utro part fortrænger sin utro adfærd i alle de situationer, hvor 3. part ikke er der. Mange, der er utro, retfærdiggør også deres adfærd, for ellers kan de ikke leve med sig selv, og det betyder, at de tit kategoriserer det, der sker med 3. part, som "det betød jo ikke noget", "det var bare som en god fantasi under bruseren", "jeg lagde jo ingen følelser i det", "det gik jo ikke ud over nogen", "det skete bare, og så var det ikke til at stoppe", "jeg har aldrig tænkt, at det skulle udvikle sig", "vi var begge enige om, at det ikke skulle tage overhånd, for ingen af os ønskede skilsmissebørn" mv., og på disse og lignende måder retfærdiggør mange en utro adfærd og opretholder den også tit.

Så når man som partner til en utro partner opdager bedrageriet og så oven i købet møder benægtelser, skyldes det som regel, at der enten ikke er dårlig samvittighed, hvilket handler om en evt. lidt eller meget forvrænget moral. Det kan handle om, at personen har splittet sig så meget op, at man i en konfrontationssituation ikke vil identificere sig med den side af sig selv, der har været utro.

Det kan også handle om, at retfærdiggørelsen og et behov for en god selvopfattelse, som "jeg er da et godt menneske" bevirker, at man ikke vil stå ved sine handlinger.

Det er for nogle befriende let at have en retfærdiggørelse, der handler om, at "det var den andens skyld, at det kom så vidt", og "eller at der også er en beskyldning om, at "man var presset ud i det, for di man ingen kærlighed fik derhjemme". En kombination af ikke selv at tage ansvar og dermed holde fast i, at det var andre faktorer eller personer, der var skyld i, at man var utro, kan også være med til at skabe dette forvrængede spind, så man benægter og fortier i forbindelse med utroskab.

Mange, der har været utro, har svært ved at håndtere, at de bliver konfronteret med, at de lyver.

Jeg har adskillige gange oplevet, at der florerer en ret stærk overbevisning om, at det at fortie ikke er det samme som at lyve.

• Min mening er dog, at det at fortie kendsgerninger, er en slags løgn. Og at løgn og uærlighed ikke er bæredygtige elementer i et parforhold.

Det er endnu en slags retfærdiggørelse, der handler om, at "hvad man ikke ved, har man ikke ondt af ", og det kan indimellem undre, at det lykkes at undertrykke den dårlige samvittighed så meget, at man i lange perioder kan have forhold kørende ved siden af sit ægteskab/parforhold.
Naturligvis er der også en helt og mere alvorlig kategori, der handler om, at mennesker som benægter eller har deres helt egen virkelighedsopfattelse, må kategoriseres som personlighedsforstyrrede. Men denne diagnose må en psykolog/psykiater stille, hvorfor jeg ikke vil berøre denne kategori her.

Der er ufatteligt meget at sige om dette emne. Jeg har kun berørt temaerne ganske let, men skriv et spørgsmål på webloggen, hvis der er noget, du ønsker belyst.

Hilsen
Christel sonne Rasmussen

Kategorier: Utroskab
29 kommentarer »

Hej Christel

Lige en lille sommerhilsen herfra. Der er nu snart gået 1 år siden jeg fik det store chok, og jeg tror roligt at jeg kan sige, vi er gennem krisen. Jeg har stadig nogle ting jeg gerne vil sige til 3. part, for at være helt igennem. Jeg har fra andre hørt, at hun ikke kan forstå at jeg ikke ønsker at have noget som helst med hende at gøre, ikke engang at hilse på hende. Vi var til konfirmation hvor hende og hendes mand også var med, det gik ok jeg holdt hovedet højt, gav hende hånden og hilste, og det var det. Jeg mødte hende 2 uger efter da jeg var ude og handle, og hun smilede til mig og sagde hej, men jeg har intet ønske om at smile tilbage, hvorfor skulle jeg det.

Jeg har lyst til at fortælle hende, at hun er har gjort det man bare ikke gør. Jeg er ligeglad med om hun er sin mand utro, men man gør det bare ikke med manden til en veninde, og så ydermere tro at man blir tilgivet. Jeg ved ikke om det er løsningen at fortælle hende det, eller om jeg skal acceptere at der nok altid vil sidde noget inde i mig der ikke blir afklaret. På trods af at jeg i hverdagen tænker en del over det skete, er jeg jo kommet langt.

Jeg er ikke i tvivl om at min mand elsker mig, men angsten for at blive bedraget igen vil jo nok altid være der, men jeg føler ikke den ødelægger mit liv. Vores liv er godt igen, vi er heldigvis tilbage hvor vi var engang, og det fortsætter forhåbentlig, vi ved begge at det ikke kommer af sig selv, men at man også selv må gøre noget. Tusinde tak for din store hjælp, du har været helt fantastisk.

Rigtig god sommer.

Kategorier: Utroskab
4 kommentarer »

Jeg kontaktes flere gange ugentligt at mennesker, især kvinder, der spørger, hvor mange gange, det er rimeligt, at man tilgiver en partner, når vedkommende har været én utro. Jeg spørger altid ind til, hvad der er foregået, og hører nogle triste historier om partnere, der har haft kørt et dobbeltliv, partnere der har haft en affære med en person fra arbejdet og bedyrer, at det er slut, og hører historier om partnere, der lover guld og grønne skove, og angrer og græder og beder om tilgivelse, men hvor situationen en måned senere er den samme. Nemlig, at der opretholdes en forbindelse med tredje part.

• Jeg ved, om nogen, at alle parforhold er forskellige.
• Jeg ved, om nogen, at der er mange dynamikken og kræfter på spil
• Jeg ved også, om nogen, at utroskab kan slide et parforhold helt i stykker. Hvis den part, der har været utro, ikke er blevet så forskrækket over sin manglende moral, at vedkommende indser, at det er nu, at der skal skiftes spor. I tale og i handling. Og fra nu af og fremefter.

Det er som regel kvinder, der kontakter mig.

Og til dem vil jeg sige.

• Hvis en utroskab fortsætter, så gør dig klart, at et mønster som regel er grundlagt efter 3 gange.
  Gør dig klart, at den, der skal tage ansvaret for at bygge tilliden op, ikke er dig, men din partner, som har svigtet tilliden ærligheden og fortroligheden.
  Gør dig klart, om det er værdigt for dig at blive holdt i den rolle, hvor du kontrollerer på grund af en berettiget mistro.
  Og gør dig klart, at det hverken er din skyld eller dit ansvar at få din partner til at indse, at det han har foretaget sig, er mere end ødelæggende. Og at han har primæransvaret for at bygge jeres forhold op.
  Fald ikke i den grøft, der handler om at blive sammen for enhver pris.
  Og gør dig klart, hvilke kampe du vil kæmpe.
  Kampe, der på forhånd er forgæves, er ikke værd at kæmpe.

Og skal det siges helt enkelt, så forhold dig til, hvad der giver dig følelsen af sammenhæng.
I stedet for at håbe, og i stedet for at sælge din sjæl, så mærk efter og indse, om du mener, at det er realistisk at I sammen kan genskabe følelsen af sammenhæng.
Kan I ikke det, så kom videre.

For livet er for kort til at placere sig på et sted, hvor man bliver svigtet og bedraget igen og igen.
Og livet er for langt til at placere sig på et sted, hvor man bliver svigtet igen og igen.

Den, vi skal leve længst med, er os selv.
Tag fat om dit liv.
For det er dit.
Og det er dig selv, du skal leve længst med. Og det er dig selv, du skal se i øjnene hver dag.
Giv aldrig slip på venskabet med dig selv.

Aftentanker fra

Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Utroskab
96 kommentarer »

Jeg har i december haft mange triste mails i min mailboks.

Mails, der beskriver, at en person er blevet svigtet af sin partner, mails, der beskriver at ens partner har været utro, mails der beskriver, at den en forjættede julefred ikke har indfundet sig, fordi tilliden er brudt osv.
Ikke mindst på grund af julefrokosterne. Og det at mange benytter sig af netop disse til at leve det ud, som hverdag og vaner ikke har tilladt.

Når jeg har kaldt dette dokument "Vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket", skyldes det, at jeg inden for det sidste døgn har fået 10 mails fra forskellige mennesker, der har beskrevet, at de nu blot hver især sidder og frygter, at deres partner vil ophæve deres familie, når det bliver januar igen.

Også her på webloggen har en person direkte givet udtryk for, at han frygter, at hans kæreste går fra ham og deres barn.

Både i mine parterapeutiske konsultationer og i mine egne anskuelser giver jeg ofte udtryk for, at man ikke skal sætte sig selv i en offerrolle.
Og jeg har det sådan. At hvis man som menneske frygter, at ens kæreste/samlever har været sammen med en anden, har jeg et enkelt og meget klart råd, der flytter perspektivet fra offerrollen til en mere styrket position.

• Rådet er at bede personen om at gå. Og at bede personen om at huske, at døren vil være åben for en tid. Og at personen er hjerteligt velkommen til at vende tilbage, når personen har lært at opføre sig ordentligt.

Det er der mange, der ikke får gjort i tide.

Jeg forstår naturligvis godt, at man kan være bange og føler sig afhængig af den anden osv., men jeg tror, at det er meget væsentligt at gøre sig klart, at hvis den person, der har været utro, ikke i tale og handling giver udtryk for, at vedkommende har begået en stor fejl og har en angrende og ansvarsfuld attitude, ja så bliver det kun sejtrækkeri og selvpineri at opretholde et samliv.

Det, at gøre den part, der har været utro, klart, at de kan gøre, hvad de vil. Og at de gerne må vende tilbage, men at det er dem, der skal opføre sig ordentligt og afveje deres egne værdier, fordele og ulemper, giver et klarere billede.
Og vil i mange tilfælde betyde, at personen, der har været utro, vågner op og selv står med ansvaret for sit eget liv.

• Så vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket. Træk dig ud af kampscenen og gør det klart, at det ikke er dig, der skal arbejde nu, men at du er klar til at vente for en tid.

Når og hvis den person, der går, så vender tilbage, går arbejdet naturligvis i gang. I en sådan situation er banen kridtet bedre op, og man kan arbejde meget mere konstruktivt med, hvordan tillid bygges op, og hvordan man kan tage ved lære af sine fejl.

Det er en anvisning, jeg vil anbefale jer at bruge i enhver sammenhæng, hvor I føler jer låste.

• Vent ikke på at blive dolkede.
• Vent ikke på at blive ydmygede.

Tag jeres ret og behold styrken selv. Og sørg for at der aldrig er en part, der har magten over dig.

Det er dig selv, du skal leve længst med.

Husk, at selvrespekt er en gave, du kan åbne hver dag.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på side: Er utroskab acceptabelt

Kategorier: Utroskab
4 kommentarer »

Så er det ved at være jul igen.

Det kommer ikke bag på nogen.

Det kommer heller ikke bag på mig, at det desværre betyder, at der er kriser i gang.
Netop når nu julen er hjerternes fest, mærker de, der ikke har hjerteligheden eller kærligheden i deres liv, det ekstra meget i denne tid.
Og julefrokosterne har ikke gjort det nemmere.

Igen i år er der mange mails fra par, hvor den ene eller anden part opfører sig umoralsk til julefrokosterne.
Så det er min oplevelse, at ikke alle går glade og lettede ind til højtiden, der kommer.
Min opfordring er derfor, at man tænker og forholder sig til, at hvad man kan acceptere at gå glip af.
For i det her individualistiske samfund, hvor mange åbenbart går og tror, at man bare skal gøre, hvad man har lyst til, ligger der jo en udfordring. Fordi vi, selvom vi er individuelle, også lever i sociale systemer. Og derfor må gøre os klart, hvilken indvirkning, som det, vi går og ikke går, har på dem, som betyder noget for os.

Kunsten i samfundet må være, at vi kan have lyst til noget, uden nødvendigvis at skulle reagere det ud.

For mig er det ok, at man kan blive fascineret af en kollega eller lignende, men jeg tænker tit over, hvad det er, der går, at den enkelte ikke kan bruge denne fascination til at være mere energisk der, hvor det virkeligt har betydning, når alt kommer til alt.

Ethvert menneske må afveje i sig selv, hvordan egoet og sjælen kan mødes. For den, man skal leve længst med, er sig selv. Og den, man hver dag må se i øjnene er sig selv.

Så spørgsmålet, som jeg har skrevet på denne weblog, blæser stadig i vinden.

Gør dig klart, hvad du ikke vil leve uden.

• Og lev det!

God jul til alle herfra

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siden:  Vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket

Kategorier: Utroskab
5 kommentarer »

Der er mange, der skriver til mig vedrørende, hvordan man bygger tillid op til en partner, evt. efter utroskab, sms-flirt mv.

Dels kan du læse mere om det på min hjemmeside, dels tænker jeg I denne morgen følgende tanker.

Med hensyn til tillid så er det lige så væsentligt at opbygge og opretholde sin egen selvtillid, så det ikke kun er et spørgsmål, om ens partner er tillidsværdig eller ej. Så spørgsmål som "er jeg tillidsværdig over for min partner", "vil jeg kunne garantere det samme, som jeg kræver/forlanger/ønsker mig af mig partner" mv., er relevante at svare oprigtigt på.

Når det så er sagt, tænker jeg, at det er væsentligt at gøre sig klart, at det at have tillid, efter et mørkt kapitel, drejer sig om, om man har gode erfaringer med at bemærke, at ens partner har evnen til at lære af fejltagelser og er i stand til at justere handlinger ud fra en sådan læring.

• Lad mig gøre det mere konkret.

Hvis din partner kørte for hurtige på motorvejen og blev stoppet, fik et klip i kørekortet og en bøde tilligemed. Tror du så, at din partner ville lære af dette?

Hvis din partner var ude at handle med børnene, med stress og fredagsindkøb og kom til at stikke en guldbarre i lommen, i ren tankeløshed, og blev stoppet af butiksdetektiven. Tror du så, at din partner ville lære af dette?

Og: hvis din partner altid har haft svoret, at han ikke er en person, der slår på nogen, men i chok eller affekt kom til at give et hysterisk barn en lussing. Tror du så, at din partner ville lære af dette?

Grunden til disse spørgsmål er, at du med dig selv, hvis du føler dig svigtet, skal afveje, om du faktisk tror og tænker, at "ja, min partner ville da rette ind og tænke sig om og dermed gøre noget andet en anden gang", for så er du godt på vej til positivt at orientere dig imod, at have tillid til din partner igen.

Håber, at dette har været inspirerende læsning.

Christel

Kategorier: Parterapi, Tillid, Utroskab
15 kommentarer »

I Jyllands-Posten I fredags var der en artikel, der var skrevet på grundlag af et interview med mig.

Journalist Tea Sletved havde kontaktet mig, da Jyllands-Posten har en sektion der er primært rettet mod kvinder, – denne sektion (Viva) er i Jyllands-Posten den første fredag i hver måned, og derfor også i fredags den 7. april. Interviewet handlede om parterapi og utroskab.

Om hvordan man kommer videre, når man bliver bekendt med, at partneren har været sammen med eller haft kontakt med en anden.

Som du også kan læse på min hjemmeside, er der meget at gøre, når utroskab bliver en del af historien, og som Tea Sletved også har pointeret, ja så er det hårdt arbejde – for de fleste i hvert tilælde.

Utroskab vækker os som mennesker og peger på, hvilken moral vi har.

Det lyder måske så stort at tale om moral, men netop utroskaben bliver den telefon, der ringer og fortæller os om, at både det, vi gør og ikke gør, det vi siger og ikke siger, har en indvirkning på vores partner. Og de parforhold, hvor den, der har været utro, har dårlig samvittighed og er klar til at bygge tilliden op igen, har gode chancer for at komme ud af overlevelsesområdet og ind i levefeltet.

Utroskaben kan være den, der åbner vores øjne for, dels at der er meget at miste, og dels at det er væsentligt at få talt sammen.
Jeg har mange mange mennesker siddende i min praksis, og især mænd, der synes, at de får for lidt sex i deres samliv med deres kone eller kæreste. Og som kan huske, at de engang havde et meget friere og hyppigere erotisk liv, men at hverdagens trivialiteter og opgaver har mindsket dette.

Som jeg altid siger til disse mænd og kvinder, der sidder med dette problem:

• Tal med hinanden. Hold det ugentlige team-møde, hvor I som mennesker får bundet sløjfe på ugen, der er gået, og taler om alle de ting, der både har begejstret, slidt, været neutrale mv. for at I opdaterer hinanden som mennesker og beholder den fortrolighed, som ellers lider skade af for megen travlhed og prioriteringer.

• Så kære mænd. Hvis I vil have sex med jeres kvinde, så tal med hende. I stedet for at stå forurettede og mutte og kræve jeres ret til sex.

Det er klart, at der må gives løfter, når man er i et parforhold.

Og som artiklen i Viva også peger på, at det væsentligt at lave en slags kontrakt, hvor man samstemmer forventninger og finder en enighed om, hvad man hver især vil give hinanden og hver især har brug for, eller retter: vil have af hinanden.
En sådan kontrakt er et godt styringsredskab. Der indimellem skal justeres, og hvor person tager ansvar for, at man for at have en ligevægt i sit parforhold, må gøre sig klart, at man både skal give have, for at føle sig næret, mødt og dermed stillet tilfreds.

Det er det, som kærlighed også handler om.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Utroskab
Ingen kommentarer »