Hvis man får alt hvad man har brug for derhjemme, så vil man samle appetit ude, men spise hjemme.

Mænd og kvinder, er ens, og forventes at begå utroskab på et tidspunkt i deres relationer. I næsten 80 % af alle relationer er der erfaring med utroskab.

Jeg tror, at hvis du lavede en undersøgelse omkring mænd, der er utro, vil du opdage, at netop det modsatte også er tilfældet. Jeg er sikker på, at der er masser af fyre derude, som er deres samlever utro, fordi de mener, at deres partner ikke giver dem nok sex, men jeg mener også, at utroskab handler mere om kontrol og mindre om hyppigheden, end om som mand har/får sex.

Grunden til dette, er at jeg tror, at det er fordi, at der er masser af måder for en mand at have en orgasme på med sig selv. Hvis en mand først er helliget en kvinde, men hun ikke giver ham nok sex, er hans første reaktion ikke at gå ud og være hende utro. En mand med følelser vil ganske enkelt ikke ødelægge et godt forhold ved utroskab alene.

Uanset om det sker ubevidst eller ej. 9 ud af 10 mænd, der er deres partner utro, er utro, fordi de ønsker en vej ud af deres forhold. De fleste af dem er blot ikke mand nok til at slå op med deres kæreste eller kone, så de finder en måde – en alternativ måde – at gøre det på.

Det handler for mænd om at være tilfreds med forholdet som en helhed og ikke kun om sex.

Du vil måske blive overrasket over at vide, at en ny undersøgelse er blevet udgivet om kvinder – som understøtter min tro, det handler kvaliteten med samleveren end det handler om magt eller mængden/hyppigheden af sex.

Undersøgelsen viser, at flere kvinder bliver forsørgere i deres familie. Jo større er sandsynligheden også for, at de vil være deres partner utro – så kvinder er lige så ”skyldige” når det handler om utroskab som mænd er. Men igen kvinder ikke er lige så tilbøjelige til at være utro med f.eks. , som mænd er. Men samlet set er antallet af kvinder, der er deres kærester eller ægtefæller utro, vokser med stormskridt.

Når det er sagt, er der tonsvis af grunde til, at folk er deres partner utro. I første omgang.

Jeg er enig i, at nogle mænd fjoller rundt, fordi deres kæreste, veninde eller ægtefælle stadig ikke giver dem nok sex, men jeg føler ikke, at det er den eneste grund. Magt, styring og behovet for udskillelse fra andre, spiller stadig en større rolle mht. hvorfor folk er tilbøjelige til at være deres ægtefælle utro.

Skriv endelig til min weblog, hvis du har kommentarer, erfaringer eller spørgsmål.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siden:

Utro kvinder

For nyligt blev jeg interviewet til artikelserien ”Manden på Spanden”…. Journalisten Michala, der interviewede mig, fortalte om, at der var indsamlet mange oplysninger om, hvordan kvinderne stormer frem, rent karrieremæssigt, og at mænds rolle bl.a. derfor er ændret – og hvilken indvirkning dette har, og om kvinder overhovedet har brug for mænd.
Jeg mener fortsat, at mænd og kvinder har brug for hinanden.  Og jeg er netop blevet gjort opmærksom på en ny hollandsk undersøgelse, der peger på en tendens, som jeg ikke før har omtalt her på hjemmesiden.

Det drejer sig om utroskab, flirt og mest en dels om det at være promiskuøs, som er at være løssluppen rent sexuelt og som førhen primært har været et aspekt, de fleste har forbundet med mænd.

Men tendensen er ændret.

En ny hollandsk undersøgelse peger på, at især magtfulde kvinder er ligeså promiskuøse som mænd.

I takt med at kvinder får mere og mere magt og udstråler stor selvtillid og handlekraft, har mange af disse kvinder i topstillinger mv. ”adopteret” en tendens, der før primært hørte de magtfulde mænds domæne til.

Førhen var tendensen, at mænd i magtpositioner var mere promiskuøse end andre mænd. Bl.a. på grund af hyppig rejseaktivitet, hvor det kunne skjules, at der var en elskerinde eller et one night stand. Den udstråling, som magtfulde mænd har og havde, tiltrækker mange kvinder, og hvis der var frit råderum, kunne mange af de magtfulde mænd nærmest gøre, hvad de ville – stort set uden konsekvenser.

Indimellem er der dog konsekvenser når man er sin partner utro.

En af mine kvindelige venner, der var gift med en magtfuld mand, fik en kønssygdom, som han havde fået via kontakt med en prostitueret.  Men hvis de magtfulde mænd kan finde ud af at beskytte sig, vil en del af disse have haft mulighed for mange sexuelle erobringer, uden at konen derhjemme har haft nogen som helst anelse.

Den tendens, som den hollandske undersøgelse peger på, er at der nu er flere og flere magtfulde kvinder. Og at de udover karisma og skønhed, selv skruer ned for moralen. Det er som om, at mange af disse kvinder tager, hvad de kan få – stort set uden skrupler. Og det er en bekymrende tendens.

For når alt kommer til alt, er vi som mennesker født med en samvittighed. Og vi må tage ved lære af den dårlige samvittighed og rette de fejl, vi laver. For at blive hele mennesker, og for at kunne se os selv og andre i øjnene. Men adskillige magtfulde kvinder bliver mere og mere ligeglade med dette. Det er som om, at tendensen, der hedder:

• "jeg skal også have det sjovt” og tendensen, der hedder ”hvad min partner ikke ved, har han ikke ondt af”, desværre gør sig mere og mere gællende.

Det er hollandske socialpsykologer, der har lavet undersøgelsen, og jeg er meget bekymret for tendensen.

Jeg håber, at de magtfulde kvinder, der gør hvad de vil og lader hånt om, hvor meget de kan såre andre, besinder sig og forstår, at det på et plan er lavt – og mange vil mene: billigt, at lægge krop til sex uden følelser. Og at lige præcist denne tendens ikke er værd at kopiere.

Min erfaring siger mig, at mennesker, der enten søger magt eller får tildelt magt, naturligvis også har en skyggeside. En side, der handler om, at de ikke vil eller kan rumme afmagt og derfor skal præstere og imponere for ikke at forholde sig til deres egen usikkerhed. Min erfaring siger mig også, at alle vil blive indhentet en dag. Enten via konfrontation fra deres partner eller venner, eller via en akkumuleret stress, for også – og især magtfulde mennesker, mænd som kvinder, udvikler stress.

Jeg oplever tit i min praksis, at først , når mennesker bliver virkeligt bange – evt. for at miste deres partner eller familie, tager de hånd om sig selv. Og retter de fejl, der gør, at de igen kan leve et værdigt liv. Så at opfordre magtfulde kvinder til at lade være med at være promiskuøse er måske som at slå i en dyne.

For det jeg skriver er jo kun ord, og hvem ved, om der overhovedet er en eneste magtfuld kvinde, der gider læse dette dokument.  Blot er det tankevækkende, at hvor det før var kønnet, der afgjorde promiskuøsiteten, er det nu snarere magtpositioner og de stærke kræfter, der er forbundet med dette, der spiller ind.

Du kan læse den hollandske undersøgelse her.

• Kvinder er lige så promiskuøse og utro som mænd.

Skriv endelig til min weblog, hvis du har kommentarer, erfaringer eller spørgsmål.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siderne:

Utro kvinder

Mænd og kvinder, er ens omkring det at være utro og utroskab 

Dog viser det sig, at en tredjedel af danskerne alligevel har været deres partner utro. Og nu hvor julefrokosterne er i fuld gang, og disse hyppigt afsluttes med at ”tage videre i byen”; som det kaldes, er det desværre højsæson for one-night-stands.

Mange personer kommer til at lide under det, der sker efter firmajulefrokosterne, for det er jo sjældent kun de implicerede parter, der smertes.

Når sandheden kommer for en dag, og det gør den som regel; ja – og nogle mener, at det gør den altid, så er relationer på spil.

Partner og børn kan komme ud i alvorlige kriser, fordi alkoholen er gået ind, og man i et svagt øjeblik lader sig friste og overmodigt tror, at lige nu er der ingen konsekvenser.

Det er skrevet tit på denne hjemmeside. Og jeg skriver det gerne igen. alting har en konsekvens.

Og alting har en pris. De, der er utro, skal betale prisen i deres indre, – skal kunne leve videre med deres samvittighed og skal kunne stå i det efterspil, der opstår. For ikke alle partnere hverken vil eller kan tilgive et one-night-stand og kan leve med den utryghed, det skaber.

Et af de bedste råd er helt absolut ikke at drikke sig fuld. Den sunde fornuft og klare skelneevne, der gør, at man kan sige fra og ikke lader sig friste, er noget nemmere at mærke og handle ud fra, når man kun har drukket en smule. Vil du derfor være mere sikker på at kunne se dig selv og din partner i øjnene, både før  og efter en julefrokost, skal du sætte dig roligt ned og fordybe dig, før du tager af sted. Og lave et løfte med dig selv, der handler om kun at drikke, hvis du da overhovedet vil drikke, til du er i godt humør. Bland ikke øl, vin og drinks. Drik evt. kun vin, eller kun øl. Det er så bittert, at det forhold, du har haft bygget op – måske over mange år, sættes på højrisiko, bare fordi du er eftergivende og lader sprutten gå ind og forstanden ud.

Skriv gerne til min weblog om dine erfaringer omkring julefrokost og utroskab.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Læs mere på siden: Vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket.

Jeg ved, at der er mange, der glæder sig til på fredag, den 4. november 2011.

Det er nemlig denne dag, at juleøllene kommer på gaden. Og det er der mange traditioner omkring.

Læs mere, indlægtes fulde længde forsætter nedenfor over på forummet.

Hilsen
CSR

Join the forum discussion on this post

Til alle bloggens læsere.

Jeg er blevet kontaktet af en journalist fra Magasinet Woman.

Hun har brug for måske dig eller jer.
Der behov for, at nogle mennesker melder sig og kontakter Rikke, journalisten.
Så hold dig ikke tilbage, hvis du har noget på hjerte, og netop kan tale med om det, som hun søger.

Fortsat god dag til alle derude.
Hilsen
Christel

Magasinet Woman søger cases:

Har du og din kæreste oplevet utroskab? Og har I valgt at blive sammen trods det? Så vil vi på magasinet Woman gerne i kontakt med jer. Lige nu arbejder vi på en artikel om tre par, der hver især er kommet gennem en krise sammen, og en af de kriser, vi gerne vil sætte fokus på, er utroskab. Hvis I vælger at stille op, involverer det et interview med jer begge om det, der er sket, samt at I skal have taget et lækkert billede, som vi kan bringe sammen med jeres udtalelser. Formålet med artiklen er at give gode råd og erfaringer videre til andre læsere, der befinder sig i samme situation.

Vores målgruppe er kvinder i alderen 18-35 år, så derfor er det vigtigt, at I også aldersmæssigt ligger indenfor denne kategori.

Skriv en mail med en kort beskrivelse af jeres forhold og selve episoden, og send den til rikker@benjamin.dk, hvis I har lyst til at medvirke eller bare gerne vil vide mere om artiklen.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Mvh Magasinet Woman
Rikke

Det kan være meget forskelligt, hvordan kontakten med en tredje part etableres, og hvert menneske har sine egne grunde og motiver, når de er utro.

Nogle bruger utroskab til at stoppe et parforhold. Andre bruger utroskab til at få noget af den bekræftelse, som deres partner ikke giver dem. Og atter andre lader sig friste og bliver ved at bilde sig ind, at de har styr på det, og kan fortsætte, så længe der ingen løfter er, og så længe de ikke sårer nogen
Dem, som befinder sig i forhold, hvor der har været utroskab, ved, at der altid er en, der bliver såret. Og at der skal megen gensidig indsats for at få forholdet på ret køl, efter utroskab.

Det lader til, at mænd og kvinder er utro af forskellige årsager.

Det, der får nogle kvinder, til at gå over grænsen og ikke modstå en "bejler", handler som regel om, at denne "bejler" formår at åbne deres hjerte. At kvinden oplever, at hun kan tale godt med ham. At hun føler sig forstået. At hun føler sig værdsat, fordi bejleren signalerer, med ord og handlinger, at hun er smuk, lækker, interessant, klog mv..

Hvis kvinden er i den situation, at hendes eget parforhold er blevet køligt, eller styret af hverdagsrutiner og måske distance og skænderier, ja så er hun tit mere tilbøjelig at tage imod en bejlers smiger.
Derfor vil jeg lidt generelt sige, at det som oftest er sværere at få et parforhold på køl igen, når den kvindelige part har været utro. For hun har haft følelser med i kontakten til den tredje part, og kan derfor sjældent bare "slippe ham". Ikke fordi, at hun ikke elsker sin mand, men mest fordi, hun har været i underskud på den hjemlige front så længe, at der skal noget til, før hun igen åbner sig for sin mand.

Mænd, der er utro, har naturligvis også deres egne grunde.

I modsætning til de utro kvinder, er det som regel mandens begær, der i starten udløser en utroskab. Hans udkårne er måske bare lækker lige den aften, hvor der er firmajulefrokost, og hvis han får stillet sit begær, er han ikke nødvendigvis forelsket i hende som menneske, men kun ramt af begæret til hende.
Det betyder, at mange mænd godt kan glemme en kvinde, som de har været utro med. Det er naturligvis meget forskelligt, for hvis utroskaben står på i en længere periode, er der andre dynamikker og aspekter, der er i spil.

Igen: Hvert par har sin historie.

Hver kvinde, og hver mand har deres eget ansvar og magten over eget liv til at afgøre, hvad de inderst vil kæmpe for. Utroskab er en hård udfordring for de fleste par. Og der må arbejdes fra begge parter, hvis man efter utroskab ønsker at holde sammen og blive styrkede.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

For nogle weekends siden, var der et indlæg i Søndagsavisen om utroskab.

Artiklen tog bl.a. udgangspunkt i filmen "Flugten", hvor utroskab er et tema.

Sexolog Marianne Tyllesen havde nogle fine og inspirerende råd til par, der gennemlever den krise, som utroskab medfører.

Hun siger:

• Det er umuligt ikke at såre hinanden i parforholdet.
• Livet byder på mange fristelser,
• Vi møder alle fristelser, men hvordan håndterer vi dem.

Hendes råd til partneren, der har været utro:

• Det er ikke dig, der er blevet svigtet.
• Har du brug for trøst, så tal med andre end din kæreste.
• Accepter din kærestes reaktioner.
• Husk: Din partner har nu brug for at træffe sit valg.
• Tag det hele og fulde ansvar for din handling.
• Gør alt for at genskabe tilliden.
• Det gøres med handlinger og via at du accepterer konsekvenser af dit valg.
• Det er ikke dig, der afgør, hvornår det er nok.

Enkle og stærke råd, der evt. taler til nogle af I læsere på bloggen.

Hilsen

Christel

Og hvis man er for modent et menneske til det, hvad gør man så ved behovet for at få partneren ned med nakken….. hvis man da sidder alene……?

Sommerens "ørehænger" af Søs Bjerre, og det følgende modsvar fra Matthias Lysgaard om lejligheder, der er lidt brændt ned, en Fiat der er solgt til skrot, en X-boks der måske er lidt våd, og hvad der nu ellers synges, kan godt få smilet frem på mine læber.

For billederne er tydelige, og så ekstreme, at de meget rammende beskriver den trang til hævn, som kan opstå, når en kæreste har "knaldet med en anden"….  Jeg kan godt lide Søs Bjerres sødmefyldte og smerteplagede stemme, når hun udtrykker sin vrede over, hvad Kæresten har gjort. Hvis du ikke har hørt modsvaret fra Matthias Lysgaard, kan jeg informere om, at det heller ikke er kedeligt.: Arvesmykkerne flyder i en spand ved Gammel Strand, 5 romerlys har bombet ekskærestens walking-closet, og afslørende fotos er sendt til den ene og anden adresse. Underholdende, sjovt – og så ekstremt, at man synger med og får sig et godt grin.

 Søs Bjerres sang "Malene"

Efterfølgeren fra Matthias Lysgaard om  Malene til Søs Bjerre

Jeg har tænkt over, om alle er i stand til at abstrahere fra billederne og ikke lader sig inspirere til at gøre noget tilsvarende, hvis en kæreste har været utro. Jeg blev en kende overrasket over, at en af min 12-årige søns venner viste umiddelbar undren over, at det er strafbart at gøre de fleste af de ting, som hhv. Søs og Matthias synger om i sangene. Det lod til, at han ikke havde tænkt over, at hvis man "går amok i hævnrus", ja så har det en konsekvens.  Okay, han er kun 13 år – og når vel at lære at perspektivere, håber jeg. Dog tankevækkende alligevel.

Men hvad er det så for noget, alt det med utroskab og hævn.

Hvad gør man ved følelsen, når man er blevet vraget til fordel for en anden.
Spørgsmål, jeg tit har hørt i min konsultation.
Sagen er naturligvis lidt anderledes, når det drejer sig om parterapi. For dem, der kommer til mig, som har utroskab som et tema, orienterer sig imod at finde sammen igen, også selvom der har været utroskab.  Og dog kan trangen og behov for straf eller hævn være dominerende, når den svigtede part mærker på alle sine egne følelser – og i nogle situationer klart er uforskyldt.

For det er, ifølge min erfaring, ikke sådan, at der altid er noget galt i parforholdet, når den ene part har været utro. Det kan, som jeg også har skrevet andre steder på dette website, skyldes en mangelfuld moral, en "det går nok, hvis bare ingen finder ud af det "-holdning , en kombination af druk og spænding og "gnisten, der springer" eller noget helt fjerde eller femte, der får nogen til at gå over stregen.

Det, som mange spørger mig om, er "hvordan kan jeg tilgive." og det er jo det konstruktive modsvar til "hvordan giver jeg slip på hævn og følelsen af smerte"…..

Jeg har følgende refleksioner:

• Jeg mener, at hævn-følelsen er fuldt forståelig, og at en hævnaktion er destruktiv.
• Jeg tror, at man, hvis man ønsker at komme videre, på trods af utroskab, ja så må man transformere behovet for hævn til det, som jeg kalder en konstruktiv vrede. En vrede, der kan komme til udtryk som en nødvendig styrke, så man er bestemt og resolut og gør klart, hvad man vil finde sig i og ikke finde sig i fremover. En bestemthed, der kan bane vej for nye spilleregler, som er fair, og hvor aspekter som selvansvarlighed og åbenhed, især fra den part, der har været utro, bliver dagens orden.
• Kommer man ikke over sin hævnfølelse og den harme, man fyldes af,  vil det på sigt forpeste parforholdet. Man bliver nødt til på et tidspunkt som den sårede part at indse, at hvis man vil sit parforhold, selvom der har været utroskab, ja så må man videre. Fordi man piner sig selv lige så meget ved at opretholde hævn og straffeaktioner.
• Nogen har brug for at dyrke hård motion, nogen har brug for at skrive, når de er fyldt op af tanker og følelser.
• Nogen har brug for at køre en tur i bilen og parkere et afsides sted og skrige så højt, de kan. Nogen har brug for at græde over det tabte. Enhver må finde sin egen vej. Og enhver må gøre sig klart, at det, som vi kalder uretfærdighed og smerte, formentligt il nå os, i løbet af vores liv. Så vi må lære at håndtere det, i stedet for at forbande, at det lige netop skulle ske for os.
• Det kan godt tage lidt tid at komme til den erkendelse. Det er fuldt forståeligt.

Men alting har en pris. Og vil man sit parforhold, også efter utroskab, er det prisen, som den, der er blevet svigtet, må indstille sig på at betale. Men de lærepenge, som det er, kan komme én til gavn, mange gange senere i tilværelsen.
Og hvis netop samhørigheden, kærligheden og det, som man ellers har sammen, der er dyrebart og uerstatteligt (eksempelvis børn), ja så er det prisen værd.

Det har altid kostet at fyre med mahogni. Vil man have det, som man synes, er det bedste, så koster det.

Skriv endelig nogle indlæg, til bloggen, her, hvis nogle af mine tanker rammer dig.

• Måske har du fundet en god måde at håndtere hævnen på.
• Måske provokerer nogle af mine udtalelser dig
• Måske er der noget, der giver mening.

Over i brevkassen/forummet kan du også skrive hvad du lyster under:

• Vrede og hævnlyst i forbindelse med utroskab

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

• Sådan er det, ifølge min opfattelse og erfaring ikke kun.

Lad mig uddybe min påstand.

Når et menneske begynder at miste sin arbejdsglæde og ikke føler sig tilfreds i et job, som vedkommende har  været glad for og engageret i tidligere, er der som regel flere aspekter i spil. Det kan selvfølgelig godt være, at arbejdsopgaverne er blevet flere og sværere. Det kan godt være, at der er kommet nye kolleger eller chef, som er med til at bevirke, at "tonen" har ændret sig, og at man ikke oplever den anerkendelse, man tidligere har fået.

Og det kan også være, at andre livsområder er begyndt at røre på sig, så perspektiverne i arbejdet ikke er nær så interessante som tidligere.
Har man fået et barn, eller er man i gang med ombygning, er der uforløste sager i familien eller venskaber, er der gæld som truer og har man bevæget sig til et sted i sit liv, hvor ens værdier er under revision, kan alt dette indvirke på ens ligevægt og fokus og dermed være med til at gøre et interessant arbejde mindre interessant. Og eksemplerne behøver heller ikke at handle om arbejde, for du der læser dette, tænker måske: ja ja, men hvad har det med parforhold og utroskab at gøre.

Lad mig give endnu et par eksempler:

Du har formentligt haft noget tøj, eller nogle sko, som du førhen var usigeligt glad for. Som var med til at give dig følelsen af at være lækker, tilpas mv. eller en bil, som du fandt absolut uundværlig.  Og lad os sige, at sådan var det for 10 år siden. For 10 år siden fandt du attrå ved disse ting, og det kan være, at du stadig synes, at tingene er "fede, men de giver dig næppe den samme begejstrede og berusende fornemmelse, når du tænker på dem, eller bruger dem….

Hvorfor ikke?

• Er det fordi, at der er kommet nyt tøj og nye biler, der bare er endnu federe?
• Er det fordi, at tøjet og bilen er blevet gamle og lidt slidte
• Eller er det, som jeg mener, på grund af at du har udviklet dig.
• På grund af at du har skiftet værdierne ud, også uden at være specielt bevidste om det….

Ovenstående eksempler er til for at give lidt af en forklaring på, hvorfor det ikke bare er parforholdet, der knaser… som altid er udløsende faktor for, at man går ud og er utro. Det handler, når alt kommer til alt, mest om personen selv.  Som i eksemplet med arbejdspladsen kan det være samspillet på arbejdspladsen, der giver arbejdslede, så man ikke kan finde motivationen frem, men andre faktorer kan være i spil på en og samme tid.

Så de, der mener, at det skyldes parforholdet alene, at en partner er utro, tager fejl.
Det er personen selv, der ikke er vågen nok i forhold til egen moral, signalerne fra den dårlige samvittighed mv.

De, der er utro, som er det for første gang og som chokeres over sig selv, spørger mig tit:

• Hvordan kunne jeg gøre det? Og tilføjer: "jeg ville have sværget på, at det aldrig kunne ske for mig".

I de tilfælde tænker jeg, at det er væsentligt at forstå, at et menneske, der er i balance, sjældent gør noget imod deres egne grundprincipper.
De fleste har principper om ikke at stjæle, ikke at slå, ikke at lave hærværk, ikke at være utro.
Et menneske i balance går ikke bare ned i en butik og stjæler løs, eller går hjem i godt humør og med overskud og begynder at slå løs på børnene. Eller smider tv-programmet væk en fredag aften og går ud og hærger butiksruder, gadelygter og biler.
Det er en af måderne at forklare på, at personen, der er utro, skal kigge sig selv i spejlet, og skal kigge ind i sig selv, og finde ud af, hvad det var, som man tillod at presse én i så høj grad, at man "flygtede" ved at være utro.

I andre sammenhænge er eet et mønster at være utro. Et mønster at fortie og lave sine egne regler, mange gange ud fra den basale, men forkerte antagelse, at : "det man ikke ved, har man ikke ondt af "……
I disse tilfælde skal svarene på, hvorfor man i voksen eller ung alder er utro, findes i opvækstmiljøet.
Og her anbefaler jeg folk at kigge tilbage på opvæksten og med en voksens optik at kigge på især, hvordan forældre mv. var som rollemodeller og hvordan grænserne blev sat…. For mennesket, der har gjort det til en dårlig vane at være utro, har en del af sin psyke, hvor grænserne er flydende. Evt. en del af sin psyke, hvor man har vænnet sig til at fortrænge de sunde signaler om, hvad der er rigtigt og forkert, og her må man kigge på, om man har kopieret moderens alkoholisme, faderens grænseløse dominans, en kultur hvor man ikke snakker om problemerne, at man har fulgt sin rebelske storebror og blot kopieret ham mv….

Der er altid grunde.

Og vil man bygge tillid op til sin partner, efter utroskab, er en af de bedste måder at huske. Og at sætte ord på alle de erindringer, man har, for netop derigennem at vise partnere, at man nærmer sig en større selvforståelse og en bedre kontakt med sig selv.  Man kan bl.a. gøre dette ved at se på gamle fotografier og frit associere ud fra disse. Man kan sætte sig med et stykke papir og skrive ned, hvad man husker og hvad man ved fra de første 5 år af sit liv, de næste 5 år mv.
Og huske ind i de situationer, hvor man følte sig svigtet og alene.
Man kan spørge familie og venner, som man har kendt i mange år, om h vad de husker. Og hvilke tanker og erindringer, de måtte have, om ens opvækst.
For at folde historien ud.
Og for at forstå, hvad det er for en kultur, man har båret videre og ladet komme til udtryk igennem utroskab.

Det, som jeg oplever, at mennesker, der har været utro, skal forstå, er følgende:

• Når man gør noget, har det en konsekvens.
• Når man ikke gør noget, har det også en konsekvens.
• Feksempel: når man ikke siger sandheden, har det en konsekvens, når man ikke taler om tingene har det en konsekvens, når man ikke mærker efter og justerer sin dårlige samvittighed i forhold til at forbedre sig, har det en konsekvens).
• Og du, som gerne vil bygge tillid op til din partner, kan begynde at lægge mærke til alle de ting i dagligdagen, hjemme hos jer selv eller blandt andre mennesker og kommentere det, når du ser, at netop det at der ikke gøres noget, har en konsekvens.
• Det vil signalere og fortælle din partner, at du begynder at forstå.
• Forstå dig selv og forstå en meget vigtig mekanisme.

Når man vil bygge tilliden op, så må man gøre sig klart, hvilke fejl, det er man vil rette.
Fortæl din partner om, hvilke fejl, du er bevidst om, at du vil rette.
Og gør dig klart, hvordan du vil rette dem.

Fald ikke i grøften, hvor du tror, at det er nok at sige "undskyld" og "jeg gør det aldrig igen".

• For det er ikke nok.

For tænk det sådan her:

• Det at have været utro kan sammenlignes med at have overtrukket den fælles kassekredit med 200.000 kroner – uden at have fortalt partneren om dette.
• At sige "undskyld" er blot et signal på, at man lover, at det vil man ikke gøre igen.
• At bygge tilliden op, er at gøre sig klart, at man kontinuerligt må sætte penge ind, lægge indsatser ind, så overtrækket mindskes, og til sidst er i nul. Hvorefter man virkeligt kan begynde at bygge op.
• Så at stille sig selv spørgsmålet, der hedder: på hvilke måder vil jeg i dag lægge en indsats, der viser min partner, at jeg retter mine fejl," er vigtigt at besvare og udføre i handling.
• Gør man ikke noget, vil partneren føle, at hun/han skal bede om at man sætter ind på kontone. Og det vil føles både urimeligt og uværdigt.

Al forandring starter med B.

Det betyder, at den forandring, som man står overfor og midt i, efter opdaget utroskab, starter med bevidsthed.
Man må blive bevidst om sine egne mønstre og tanker, man må lytte til den konstante summen i hjernen, og lægge mærke til, hvordan man reagerer under pres. Og netop fortælle sin partner om dette.

Kom ind i kampen, hvis kærligheden er vigtigere end smerten.

Christel
 

Tilbage til hovedsiden:

• Krise  i ægteskab / parforhold

Prøver selv at forstå hvorfor jeg gjorde det og hvordan jeg vinder hendes tillid igen.

• To spørgsmål i samme indlæg.

Jeg har læst mange artikler fra denne gode debat side… Men som andre læsere finder jeg flest indlæg fra den ikke utros side… Her er min historie!

Jeg mødte min kæreste (Nu kone) for 4 år siden… Jeg har altid elsket hende og vi har et helt fantastisk forhold og sexlix.  Til trods for dette så var jeg hende utro 5 gange (4 x sex 1 x kys) inden for det første halvanden år.. (altid one night stands) Sidste gang var mens hun ventede vores lille pige. Har altid fortrudt efterfølgende men efter den sidste gang – fik jeg det så dårligt over det og lovede mig selv aldrig at gøre det igen, da jeg nu skulle være far og det ansvar der fulgte med… Det har jeg holdt, men som mange andre ting, så kommer fortidens synder altid efter en og jeg måtte indrømme først en og efter benægtelse de sidste 4 gange.  Trods min overbevisning om at hun vil forlade mig, er hun blevet for at kæmpe for vores forhold…

Hvorfor gjorde jeg det? Vi havde det godt og vi havde et godt sexliv!

Min egen konklusion er at det er en dårlig vane som altid har været der uden konsekvens (fra tidligere forhold) og at jeg havde brug for en forsat bekræftelse indtil den dag jeg følte mig som en rigtig mand (Den dag jeg skulle vare far) Er der nogen mænd eller kvinder har prøvet det samme? Hvorfor fanden gør man sådan sindssyge ting når man elsker en anden?  Så snart jeg var kommet, smed jeg one night standed ud, og havde det af helvede til…

Det er nu snart 5 uger siden og vi bevæger os langsomt frem og tilbage men dog frem.

Vi er gået i terapi hos Christel og det hjælper helt sikkert… Men som så mange kvinder skriver på denne side, synes min kæreste at det er hende der skal kæmpe for vores forhold og det er hende der skal tage iterativ til at tale om det.. Jeg vil helst glemme det og se frem af… Men så let ved jeg godt det ikke er… Så derfor håber jeg at der er nogle kvinder der kan hjælpe mig med at forstå de behov min kone har i dag og hvad der skal til for at bygge tillid op igen….Og ikke gemme mig i krogen i den tro at problemet forsvinder af sig selv, for det gør de ikke….    Jeg elsker min kone over alt på jorden og vil gøre alt for hende… Mit problem er kommunikation og at læse de signaler hun sender… Jeg sidder for det mest og bare stiger ud i luften, da jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal sige…Har total berørings angst omkring emnet og vil ikke tale om detaljerne. Hver gang hun spørger til dem ender det med et skænderi da hun bliver sur og fortvivlet over min manglende svar…  Mit argument er, at vi har talt om det 1000 gange og jeg ikke har mere at sige…  Kun undskyldninger og forsikring om at det aldrig sker igen kommer ud af min mund….   De 4 ud af 5 skete på forretningsrejser, så jeg har droppet helt at rejse, samt ikke vare sammen med den mandlige kollega som jeg gjorde det meste samme med når vi rejste samme (Han var også sin kone utro) … Dvs. ikke gå i byen med ham eller til firma julefrokost..  .  Jeg bestiller ikke andet end at rydde op og prøve at gøre ting som jeg tror at hun synes er rart… Jeg siger tit jeg elsker hende (for det gør jeg virkelig) og sende små sms'er. Men jeg misforstår hele tiden hendes signaler og hun bliver enorm let irriteret på mig,

Til mine spørgsmål, som jeg håber at der er nogle kvinder som har været eller er i lignende situation, som min kone kan hjælpe med.

1. Jeg ved at vi igennem samtaler kan komme langt, men uden at komme ind på detaljerne – hvilket emner ville hjælpe og som kunne give tillid i det lange løb
2. Kan ikke give hende en ordentlig forklaring på hvorfor jeg gjorde det, men vil heller ikke lyve og sige et eller andet.. hvad kan jeg gøre når jeg dårlig nok forstår det selv? Er der nogen der har en ide?
3. Alle gode råd og forslag til hvordan jeg skaber tillid, skaber tryghed og får hende til at føle sig elsket… Og her mener jeg ikke blomster, gaver og alt det der, for det ved jeg godt og har altid været god til det…

Håber nogle kan hjælpe mig.

Mvh

JJ