”Min kæreste har været mig utro. Han har ikke selv fortalt mig det, men jeg har set det på Facebook og snakket med nogle bekendte, der længe har haft en viden om det ”.

Tårerne løber ned af hendes kinder. Hun er en sanselig og intelligent kvinde midt i 20erne. Og hun har, indtil den barske sandhed blev vist og fortalt hende, stolet på sin kæreste 100 procent. Og elsket ham 110 procent, som hun siger.
Og nu er hendes liv faldet sammen. Ham, hun bor med, har fortiet og nu, hvor hun har konfronteret ham, også løjet for hende. Benægtet og snakket udenom. Og hun er ved at give sig selv skylden. For som hun siger ”måske er jeg ikke smuk nok. Måske er jeg ikke interessant nok. Måske er jeg ikke intens nok i sengen. Måske er det mig, der har skubbet ham ud i det. Måske har han gjort det før – jeg aner ikke mine levende råd. Og min utryghed er enorm”.

For hvis det slutter her, skal vi flytte fra hinanden. Og hvis det slutter her, vil jeg måske mistro alle mænd fremover. Og hvis det slutter her, skal jeg sige farvel til mit livs kærlighed. Og hvis det sluter her, ved jeg ikke om jeg nogensinde kommer til at tro på kærligheden igen. Og hvad skal jeg gøre ved, at jeg er så ked af det, så bange og så utryg. For det er mig, der kommer til at træffe beslutningen, for han siger, at det, da jeg endelig fremlagde beviserne ”bare var en fejl og fordi han var fuld og lod sig friste, men at det ikke sker igen”.

Hvad gør jeg? siger hun og bruger mine sidste kleenex.

Efter at have stillet en del spørgsmål, forstår jeg følgende.

Dette unge par har et yndlingssted, hvor de går i byen. De er der indimellem, og de drikker og danser. Dette sted har åbenbart et kamera, som afspiller, hvad der sker på dansegulvet. Og hun har denne aften, hvor han er til julefrokost med firmaet, kigget på dansestedets Facebook-side, der viser, hvad der sker. Og hun ser til sin gru, at han danser med en anden kvinde, mange gange og at de står og tungekysser på dansegulvet. I lang tid.

Hun kender flere fra firmaet. Og dagen efter møder hun personligt op hos 2 af kollegerne, for kæresten er ikke kommet hjem og tager ikke sin telefon, og hun får ud af dem, at han i nogen tid har mødtes meget med denne kvindelige kollega og at de spiser frokost sammen hver dag.

Og hun begynder at tænke på, at han på det seneste er kommet senere hjem fra job. Men blot har forklaret det med overarbejde og trafikkøer. Og da hun husker, at han på det seneste også har købt 3 par nye boxershorts, som hun jo har omtalt positivt, går sandhedens gru op for hende.

Han har en flirt og måske en affære med en anden kvinde. Og hun har intet fattet. For hun elsker ham så højt og stoler fuldt ud på ham.

Hun græder. Hun raser. Hun udtrykker følelsesmæssig utryghed. Hun fortæller om sin forvirring imellem sin fornuft og sine følelser og hun aner ganske enkelt ikke, hvad hun skal gøre.

I en situation som denne, hvor både chok og sorg er stærke tilstande, er et af de temaer, der er mest relevant, at tale om værdier.

For de fleste, der lever i et parforhold/ægteskab, udvikler en form for afhængighed. Vi vikler os jo ind i hinanden, accepterer de svage sider, irriteres også over dem, men når vi først har boet sammen i en længere periode, er det sin sag at bryde op. Og også sin sag at være den, der bryder op.

Derfor er snakken om værdier afgørende.

For når utryghed og sorg raser indeni, vil en del af os søge det trygge. For intet væsen er så tilpasningsdygtigt som mennesket, og vi forveksler ofte det velkendte med det trygge….. mærk dig det!!

At tale om og afklare hvilke værdier, det enkelte menneske har, betyder at vi bliver opmærksomme på, hva vi ikke vil og kan leve foruden.

At kende sine værdier handler om, at vi har kontakt med os selv og ved, hvad det er, der virkeligt giver mening. Og når vi lever efter vores værdier, oplever vi en indre tryghed, kontra en indre utryghed.

Værdier varierer.

Det er forskelligt, hvilke værdier der er væsentlige, fra livsfase til livsfase og ud fra de vilkår, vi har
I de unge år vil værdier som frihed, sjov, variation, at færdiggøre en uddannelse mv. tit dominere
De af os, der får børn, vil tit have værdier i retning af: stabilitet, nærhed, omsorg, forsørgelse og anerkendelse.
Senere, efter skilsmisser eller hårde erfaringer, vil værdier som: autentisitet, nærvær, glæde, fordybelse, originalitet, uafhængighed mv. være bærende værdier.

Og det er en rejse ind i sig selv at afklare, hvilke værdier, der er de mest sande for os lige nu, for det er væsentligt for mig at pointere, at værdier hverken er rigtige eller forkerte.

Værdier eller det at føle, at noget har en værdi, handler om at mærke efter og at kigge sig selv i spejlet, fysisk som psykisk og afveje: kan jeg se mig selv i øjnene ud fra den livsførelse, jeg har nu. – eller: Jeg græder i min sjæl over, at jeg har taget så mange kompromisser, at jeg knap kan kende mig selv og mærke min styrke længere.

De fleste, som jeg taler med, kan nævne meget, som er vigtigt / meget som har værdi for dem.

De fleste nævner faktisk ret hurtigt 5 – 8 værdier.

Når talen falder på parforhold, lyder der ord som:

I mit parforhold er det vigtigt, at der er:

• Tryghed
• Glæde
• Fortrolighed
• Nærhed
• Dialog
• Oplevelser
• Udvikling
• Gensidig respekt
• Opbakning
  Osv.

Og alle værdier er vigtige.

Kunsten er at finde ud af, hvilke af de 3 værdier, der har følelsesmæssigt størst betydning. For parforhold handler om følelser. Det var følelser, der startede det hele. Og det er følelser, der skal få parforholdet til at styrkes i en eventuel krise.

Med den unge kvinde fandt vi ud af, hvilke tre værdier, der var de mest væsentlige. Ud fra spørgsmål som:

• Hvad vil du ikke leve uden i dit parforhold?
• Hvad gør dig glad i dit parforhold?

Denne kvinde havde en god kontakt med sig selv.

Hun sagde:

• ”Jeg vil ikke leve uden åbenhed”
• ”Jeg vil ikke være i et parforhold med løgne, benægtelser og respektløshed”
• Og: ” Jeg vil ikke føle mig nedprioriteret.”

Min egen rettesnor er, at selv om vi evt. har 10 ”ting”, der er vigtige i et parforhold, ja så må vi alligevel finde ud af, hvilke tre værdier, der er de mest essentielle.

Or når vi eksempelvis ved, at vi har brug for åbenhed, ærlighed og opbakning, så er det mindre svært – for nemt er det ikke, at træffe en afgørelse om, hvad der skal ske.

Kvinden valgte, ud fra vores samtale, at sige ”farvel og tak for kampen” til ham, hun troede, at hun skulle være sammen med for evigt.

Her – nogle måneder efter – fortæller hun mig, at hun i den mellemliggende periode er kommet i tanke om mange situationer, hvor kæresten har ført hende bag lyset. Og hun er i dag glad for, at hun sagde stop til noget, der ikke matchede det, hun grundlæggende står for.

Jeg vil som parterapeut sige noget, jeg har bemærket som en speciel tendens.

Jeg har bemærket, at mange, der oplever utroskab og som vakler imellem at kæmpe eller gå, fortæller:

• ”Jeg har stolet 110 procent på min partner”….

I skrivende stund undres jeg over denne udtalelse. Men har hørt den mere end 500 gange.

Og tænker:

• Hvorfor gør vi det? stoler overdrevent meget på et andet menneske?
• Hvorfor er vi ikke lidt mere skarpe?
• Og hvorfor tror vi, at tillidens og lykkens dør åbner udad?

De store mestre har jo altid lært os, at lykkens dør åbner indad.

Skriv til min blog, hvis du har kommentarer til dette indlæg. Eller vil dele dine egne erfaringer vedrørende utryghed eller tryghed i dit parforhold.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,

Læs også siden: Julens sorger og glæder

Kategorier: Tillid
2 kommentarer »

Som jeg har skrevet flere steder på dette website, har vi som mennesker et basalt behov for tryghed. Tryghed føles formentligt ikke ens fra menneske til menneske. Og kan godt anskues som en kombineret sindstilstand, der omfatter adskillige processer.

Når vi føler os trygge, har vi ingen eller kun få bekymringer. Vi mærker en indre ro og ofte glæde. Vi har kontakt med en grundlæggende tillid til, at det hele nok skal gå, og at vi kan løse tingene, hvis der sker det, at virkeligheden spiller bolde ind, som vi må tage os af. Vi er i god kontakt med nogle mennesker i vores liv, og har et godt overblik over økonomi, job, børnenes udvikling osv. Blandt andet.

Tryghed er ikke bare at være foruden fare og uro.

Tryghed er individuelt og nødvendigt, for uden tryghed udvikler vi stress, bliver vi anspændte og er i en eller anden grad af alarmberedskab. Uden tryghed begynder vi at tænke og fokusere på problemer og fejl. Vi mister overskud og mange vil, hvis det er i deres parhold, at der ikke er tryghed, generere mange bekymrede og frygtsomme tanker. For når vi er utrygge, mister vi nemt troen på at det rigtige eller det bedste vil ske, og med et begynder der at være et fokus på alle de elementer i livet, der er uvisse.

Og dem er der mange af.

Når jeg taler med mennesker, individuelt eller i parterapi, hvor utryghed er en skyggende faktor, taler jeg meget om holdningen til fremtiden. Som regel er det noget i fortiden, der har gjort, at der er en grad af utryghed. Det kan være, at der i lang tid har været kritik i stedet for anerkendelse. Og at denne kritik to parter imellem har betydet, at den enes følelser er begyndt at visne. Og en dag kommer udmeldingen: ”jeg ved ikke, om jeg elsker dig mere. Jeg synes, at vi skal blive skilt”. Og den anden persons verden vælter. Og utrygheden banker på. Og katastrofetanker myldrer frem:

For:

• Hvad nu hvis ens partner mener det og et ægteskab slutter og en familie brydes op?
• Hvad nu hvis der er en anden, som han/hun har forelsket sig i og man bliver ført bag lyset?
• Hvad nu, hvis huset skal sælges, og det kommer til at trække i langdrag og alt bliver økonomisk ruin udover den sorg, frustration og rædsel, som en skilsmisse kan føre med sig?
• Hvad nu hvis man bliver alene resten af sit liv og aldrig bliver lykkelig igen?
• Hvad nu hvis fremtiden bliver ren overlevelse og mindreværdet betyder, at man aldrig finder nærhed og glæde igen osv.?

Ja, hvad nu hvis.

• Hvad nu hvis vi gør det bedste, vi kan. Og
• Hvad nu hvis vi begyndte at indse, at vi altid har levet med en høj grad af uvished, og at vi bare ikke har forholdt os til det, fordi tryghed har været en smuk og givende faktor i vores tilværelse.

Det er nemlig sådan, i min optik, at vi skal holde op med at være så naive, at vi søger tryghed uden realisme. Vi bliver nødt til at overveje følgende:

• Fremtiden har aldrig givet os en garanti, for at vi bliver lykkelige.
• Ej heller har fremtiden givet os en garanti for, at vi ikke bliver lykkelige eller trygge.

Det er et vilkår. Garantier sætter vi selv.

Og for mig at se er vejen frem, uanset om man er i krise eller ej, at hvert enkelt menneske må afklare, hvad man selv kan gøre, for at lykkes med det der giver mening og det, der skaber tryghed. Dag for dag.

Jo mere vi lykkes, jo mere lykkelige bliver vi. Jo mere vi fokuserer på at skabe rammer, vi kan virke inden for og hvor kvaliteter som glæde, oprigtighed, klar kommunikation og respekt har gode vækstvilkår, jo mere trygge bliver vi.

Det gamle ord om, at enhver er sin egen lykkes smed, er jeg meget enig i. Enhver sandhed har naturligvis sin modsætning. For om nogen ved jeg, at eksterne faktorer som skilsmisse, krig, konkurs, sygdom, misbrug mm i mange og lange perioder kan påvirke os, så vi selv om vi gør alt, hvad vi kan, ikke bare føler os lykkelige eller trygge. Men stadigvæk må den enkelte fokusere på at skabe de rammer og attituder, der baner vej.

Er du mon tryg i dit liv?

Er du lykkelig i dit liv, uanset om du er i et parforhold/ægteskab eller er single/”gået solo”?

Hvis du vil skrive om din lykke eller mangel på samme, din tryghed eller det, der gør dig utryg, så benyt endelig min weblog

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kolding,

Kategorier: Tillid
Ingen kommentarer »

Der er mange vinkler på begreber / definitioner på trykhed i parforholdet – ægteskabet.

Da jeg for nylig deltog i et interview i artikelserien Manden på Spanden, spurgte journalisten Michala mig, om det ikke står helt galt til med hensyn til mandens rolle i det moderne samfund.

Spørgsmålet udsprang af, at flere undersøgelser peger på, at en del kvinder karrieremæssigt stormer af sted, – at kvinder er smukke og lækre, selvbevidste og jo faktisk kan blive gravide uden en mands hjælp. Så hvorfor overhovedet tænke mændene ind i en tilværelse.

Som kvinde, psykoterapeut og parterapeut ser jeg det helt anderledes.

Ligesom mændene før har været den forsørgende part i ægteskabet og rollerne evt. byttes om på dette plan i løbet af de kommende år, har mænd og kvinder brug for hinanden. Vi har brug for den tryghed, der opstår, når vi i en forelskelse og et kærlighedsforhold åbner os for hinanden, taler sammen, griner sammen, er praktiske sammen, beroliger hinanden og hjælper hinanden.

For mig at se er det afgørende at tænke på den optik, at vi er mennesker. Ikke kun mænd ikke kun kvinder. Men mennesker. Og at vi herigennem har nogle helt basale og fælles behov. Nemlig at vi ønsker at mærke og have tryghed i vores parforhold. At vi har brug for at føle og vide, at vi har en betydning. Og denne følelse/sindstilstand opstår kun i kraft af et andet menneske. Vi har brug for at have variation. Og vi har brug for indflydelse. Men trygheden er en af de allerstærkeste værdier, og vi går langt for at have den i vores ægteskab og/eller parforhold.

Mennesker flygter. Mennesker tager store og omsiggribende beslutninger, når de er utrygge. Vi har så stærkt et behov for tryghed, at jeg slet ikke er nær så bekymret for mandens rolle. Jeg mener, at mænd og kvinder har brug for hinanden. Selvom vi som kvinder kan være stærke og selvbevidste, har vi alle en sart side, og den ømhed, der herigennem kan gro frem, gror frem i samværet med en mand, der kan modtage og give og giver den omsorg, der gør at kvinden føler sig passet på og elsket.

Tryghed må aldrig kun opfattes som et begreb, vi taler om.

Den enkelte person og det enkelte parforhold /mægteskab må finde ud af, hvad der i deres virkelighed skal til, for at der opstår tryghed, og at begge parter dermed føler sig trygge, rolige og glade.

For mange er det dialogerne om løst og fast, stort og småt, der gør, at vi føler os trygge. At vi kan tænke og tale uanstrengt og har oplevelsen at blive hørt. Når vi bliver hørt, føler vi os forståede. Og når oplevelsen af, at vores partner forstår os, vokser følelsen og lysten til at ”stå for ” den anden frem. Tænk lige over det. FORSTÅ – STÅ FOR.

Mange har også brug for nogle spilleregler for at have oplevelsen af, at der er tryghed. De fleste har spilleregler om, at de er hinanden tro. Og om hvordan de får fordelt udgifter og om, at skænderier ikke skal være dagens orden. Og evt. om at stå sammen, når der er ekstern belastning som fyring, en nævenyttig svigermor, en dikterende veninde, en løssluppen kammerat mv.

Du ved det. Jeg ved det. Vi ved det alle sammen.

Når vi besøger et par, er det ret nemt at fornemme, om der er en tryghed iblandt dem. Masser af små signaler som kropssprog, kommunikation, om tavsheden er god eller dårlig, om der er en oplevelse af at kunne tale frit osv. Mange aspekter gør, at der er tryghed eller mangel på tryghed

Hvis du for en kort bemærkning stopper op og kigger på dit ægteskab udefra, vil du derfor også kunne vurdere graden af tryghed. Kig indad og bemærk, om der er nogle steder, hvor det er værd at sætte ind.

For uden tryghed mister vi grebet og er alt for nemme at vælte. Uden tryghed bliver vi stressede og bange. Uden tryghed mister vi overblikket og tager desperate beslutninger.

Du må skabe tryghed. Og I må skabe tryghed.

Tryghed er som nogle af de andre store følelser som glæde og kærlighed

Det er nemlig sådan med disse følelser, at de bliver større, når man deler dem.

Så del dit behov for tryghed.

Og vid at tryghed er en ”ud af huset”-ting. Jo mere du giver, af et åbent og rent hjerte, jo mere får du.

Skriv gerne dine kommentarer om tryghed på min weblog.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kolding

Kategorier: Tillid
Ingen kommentarer »

Hej.

Det er lang tid siden, jeg har været på bloggen med et nyt indlæg.
Det skyldes bl.a., at jeg har været travlt optaget af at skrive en ny bog om Motivation, der udkommer inden længe.
Jeg kom i dag til at tænke på en gammel metafor, som John Gray har beskrevet i sin bog om, at Mænd er fra Mars og kvinder fra Venus.

Gray beskriver, at den vigtigste værdi, en kvinde kan vise en mand i et parforhold er tillid. Og for at kvinden kan vise manden, at hun billiger ham og stoler på, at han selv er i stand til at finde lø'sninger og  vise handlekraft. Det betyder at kvinder må trække deres uopfordrede gode råd tilbage i mange sammenhænge, da disse for en mand mange gange betyder, at han føler, at hun er i gang med at forbedre ham og derfor ikke har tillid og accept til ham, som han er.

Den metafor, jeg kom i tanke om, er i et kort og resumeret form som følger:

Prinsessen sidder på slottet, der er belejret af en frygtindgydende drage. Ridderen ankommer til slottet, trækker sit sværd og slår dragen ihjel. Han tiljubles og bekræftes og føler sig stol og glad.

Ridderen tager på et tidspunkt af sted, og igen vender han senere tilbage til slottet. Her er prinsessen endnu en gang blevet belejret af en fæl drage. Ridderen trækker igen sit sværd, men prinsessen ser ham fra vinduet og råber: Nej, brug den snare, jeg har her. Og hun kaster en snare ned til ham.
Ridderen vil nødigt gøre prinsessen ked af det og slår dragen ihjel, men føler slet ikke den samme glæde og stolthed, skønt han igen tiljubles og kaldes en helt.

Da ridderen atter må af sted og igen på et tidspunkt vender tilbage, er der endnu en drage, der ligger og belejrer slottet. Ridderen, der nu har både et sværd og en sanrae, er lidt i vildrede med, hvad der er bedst at gøre, og dragen ser sit snit til at brænde hans højre arm med dens giftige ild.
Prinsessen står i vinduet og råber: Nej, vælg hverken sværdet eller snaren. Jeg har gift. Og hun kaster en giftflaske ned til ham, som han så dræber dragen med. Han føler sig desillusioneret og ikke spor tilfreds indeni, skønt han igen fejres og kaldes en helt.

Måske føler du dig ikke som en prinsesse eller en ridder, og jeg ved godt, at det ikke er en rigtig drage, den udfordring, der af og til er i jeres liv. Men historien er genial. og beskriver på metaforisk vis, hvordan kvinder, uden at ville det, kan komme til at demotivere deres mænds handlekraft. Mændene lader i godhed og grundet skånehensyn, og man skal jo også lytte til hinanden – hensyn, glemmer at trække sit sværd. Kvinden kommer til at dominere med sine uopfordrede råd, manden mister noget af sin mandighed, – måske er kvinden tilfreds i et stykke tid, men vil så langsomt opleve, at respekten for hendes mand daler, for hvor er hans egen mening og holdning h henne. Hun kan som regel ikke se, at hun selv har været med a til at bane vejen for denne manglende adfræd, fordi hun bl.a. ikke har vist tillid til, at manden selv kan finde løsninger.

Selvom bogen om mændene fra Mars og kvinderne fra Venus er gammel, er den god. Bær over med de mange gentagelser. Og se, at der er top visdom i denne bog, der blev den første i rækken af en lang og givende beskrivelse af forskellene på mænd og kvinder, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at udvikle vores potentiale.

Lyse aftentanker herfra.

Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Tillid
2 kommentarer »

"Man kan ikke tillade sig at forvente noget af en hårdt arbejdende mand".

Ovenstående citat blev refereret for mig af et par, som havde haft besøg af en konsulent med speciale i selvstændige og deres familietemaer. Parret, der er midt i 30erne, og hvor det er manden, der er selvstændig, blev ret overraskede over konsulentens udtalelse. Og havde spurgt, om de forstod hende rigtigt.

Og det bekræftede hun.

Hendes holdning var, at partneren til en selvstændig erhvervsdrivende måtte acceptere, at flere praktiske opgaver lå på dennes banehalvdel, og at man da ikke kunne tillade sig at forvente noget af en mand, der arbejdede 12-15 timer i døgnet.

Da dette stred så meget imod parrets egne holdninger, og da der var absolut brug for forventningsafstemning, opsøgte de mig.

Og spurgte mig meget direkte:

Hvad mener du, at man kan tillade sig at forvente i et parforhold, når den ene er selvstændig erhvervsdrivende?

Det tog mig ikke mange sekunder at reflektere over deres spørgsmål.

Mit svar er følgende:

• Jeg mener, at man gerne og endelig må forvente noget af hinanden i et parforhold, uagtet hvilket job den ene eller den anden bestrider.
• Jeg mener, at det er afgørende, at forventninger ikke bliver til kommandoer og krav.
• Jeg mener, at man kan tillade sig at forvente det, som man med sig selv ved, at man 100 procent er i stand til at "sætte i spil".

Eksempel:

1. Hvis jeg selv kan stå inde for at bruge kammertonen og at være klar til konstruktivt at tale om de ting, der kommer hen ad vejen, må jeg da endelig forvente det samme af min partner. og påpege det, hvis denne ikke formår at opfylde denne forventning, så vi kan drøfte, hvordan vi bliver bedre til dette.
2. Hvis jeg har en forventning om, at "i en familie hjælper man hinanden" og "i en familie taler man om tingene", og ved med mig selv, at jeg både vil prioritere tid og ressourcer på dette, så må jeg da endelig forvente, at min partner lever op til dette.

Omvendt:

• Hvis min partner forventer, at vi har hyppig sex og er med til at skabe forudsætningerne for dette, er det ligeså ok en forventning at have.

Det, som jeg oplever, at der tit går galt, når talen falder på forventnings-afstemning, er at den ene forventer noget af den anden, men regner med, at den anden fatter nonverbale signaler. Det er naturligvis vigtigt, at man enkelt og konstruktivt får givet udtryk for, hvad man har brug for. At man evt. en gang om ugen stopper op og taler om, hvad den ene og den anden har brug for og forventer, så der er klarhed omkring, hvad der er muligt at realisere.

Men lad det være helt klart.

Jeg mener, at det ikke er i orden at blive frataget enhver forventning og ethvert ansvar, bare fordi man arbejder meget.  Jeg har selv været selvstændig siden midten af 1990? Ergo. Det giver da ikke mig en blankocheck i forhold til at lade min partner stå for alt praktisk mv. ethvert par må finde deres egen balance imellem hvem, der gør hvad hvornår. Men decideret at fritages og tillade sig at blive fritaget for forventninger, mener jeg er en misforståelse. Der på ingen måde holder på den lange bane.

Hilsen

Christel

Kategorier: Tillid
Ingen kommentarer »

Alle mennesker filtrerer deres oplevelser.

Det betyder, at vi, når vi har haft en oplevelse, filtrerer den igennem et mere eller mindre finmasket net.

Helt enkelt kan man sige, at vi:

• Generaliserer
• Udelukker
• Forvrænger

Det er ikke nogen nyhed. Men er værd at huske, når man lytter til andres versioner om en oplevelse.

Du kender det sikkert, når du drøfter en situation med dine søskende, ægtefælle mv. som regel har folk fokus på noget, og ikke fokus på noget andet. Det er det, der gør, at man af og til kan undres over, at søskende husker deres barndom så vidt forskelligt.

Når situationen er så alvorlig, at det har med utroskab at gøre, og den sårede part konfronterer den utro part, ja så oplever den sårede part mange gange, at den utro part lyver, eller rettere: fortier. Eller begge dele.
Sandheden er jo en relativ størrelse, men jeg tror, at det er værd at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er en bevidst beslutning at holde bestemte informationer tilbage. der kan dels være et aspekt af skamfuldhed, et aspekt, der drejer sig om at skåne partneren, et aspekt, der handler om at ville glemme.

Jeg har altid holdt på, at man ikke skal stille spørgsmålene, hvis man ikke vil høre svarene. Jeg tror på, at konfrontation er vigtig, for at få kendsgerningerne bevidstgjort, og for at få klarlagt, hvilken læring man vil tage med sig videre.

Men altså: husk at i alle livets forhold "GUF"fer vi.

• Generaliserer
• Udelukker
• Forvrænger.

Sådan er det bare.

God onsdag herfra
Christel

Kategorier: Tillid
6 kommentarer »

Hvorfor er det så svært for nogen at genskabe kærligheden og tilliden efter sidespring/utroskab?

• De seks grundfølelser

I sin bog "Viljen til sejr – harmoni i job, familie og fritid" skriver Arne Nielson om de seks grundfølelser. Og han gennemgår dem også på sine fremragende foredrag.

Når begrebet "grundfølelser" skal defineres, er det de følelser, som alle mennesker kender, og som selv et spædbarn er i kontakt med.

De seks grundfølelser er

1. Glæde – at være glad, begejstret
2. Vrede – at være vred, sur, irriteret
3. Tristhed/sorg – at  være ked af det, ulykkelig, bedrøvet
4. Angst, at være bange, usikker
5. Overraskelse – at være overrasket, undrende
6. Væmmelse – at væmmes, føle ubehag

Alle kender disse følelser, og nuancer af dem. For der er masser af nuancer, og enhver af grundfølelserne har naturligvis forskellig intensitet.
Hvorfor det for nogen er så svært at genskabe tillid og kærlighed (og bemærk: kærlighed er ikke en grundfølelse, for ikke alle oplever kærlighed, ikke alle oplever at føle sig elsket og at  være ubetinget betydningsfuld og værdsat i deres li v- og ikke alle formår derfor at elske), har jeg nogle bud på.

• Måske taler nogle af mine bud til dig.
  - Hvis de gør, så skriv endelig et indlæg her til bloggen.

Når der har været utroskab, opstår der udover stor afmagt, vrede, sorg og chok, også væmmelse. Mange af dem, som er blevet sårede, føler stor væmmelse, dels når de tænker på det, deres partner har gjort, og når de prøver at skubbe tankerne om fortiden væk og være nær med deres partner, ja så indfinder væmmelsen sig også.
Mange kalder dette for had, men jeg tror, at det i lige så høj grad er væmmelse, der er i spil. Og sagen med væmmelse er jo netop, at det formentligt er den grundfølelse, vi stort set ikke har nogle redskaber til at håndtere.

Når vi i vores daglige liv føler væmmelse, er det eksempelvis bestemte madvarer, en rådden lugt, eller når vi ser TV-udsendelser med fornedrede mennesker mv. Vores instinktive reaktion er at vende os bort fra sådanne aspekter. Det skaber ubehag i os, og vi vil ikke have med det at gøre.
Tænk bare på, hvis der var noget mad, du ikke brød dig om som barn (lever, fisk, ost mv.) formentligt kunne ingen få dig til at spise det, og formentligt besluttede du dig for, at når du blev voksen, ja så skulle ingen tvinge dig til at spise noget, du ikke ville have. Og det er en sund måde at reagere på. For væmmelse opstår jo, som en reaktion, når der er noget, der ikke er godt eller føles væmmeligt for vores system.

Problemet bliver dog bare helt anderledes, når det handler om et kærlighedsforhold. For hvis man ikke har sluttet forholdet efter utroskab/sidespring, men gerne vil kæmpe for forholdet, ja så er der "ridser i lakken", og endda mere alvorligt end det: der er med et hældt væmmelse i kærlighedens  bæger.
Og så kan man følelsesmæssigt ikke bare vende hovedet væk, for to modsatrettede dynamikker slås indeni.
Den ene dynamik handler om, at man på trods af det, der er sket – og ikke sket  – vil kæmpe videre, for man elsker den anden
Og den anden dynamik siger: løb væk, kom væk fra den, der har såret dig, for det her er væmmeligt, og så plejer man jo at vende sig væk…..
Og så er dilemmaet i gang.

Ikke alle bliver så dilemmafyldte, at de betvivler om de kommer styrkede igennem krisen. Men de, der føler væmmelse i stor grad, kæmper tit en stor indre personlig kamp, for at få åbnet for tilliden og kærligheden igen. Og lander tit på et punkt, hvor de føler, at det er uretfærdigt, at de skal kæmpe så meget, når det nu er partneren, der har været utro.

Ligesom nogle mennesker skal lære at styre deres vrede og ikke være for aggressive, skal andre lære at kunne rumme væmmelse, uden at lade den forgifte alle tanker og følelser indeni.  For det er ok at væmmes, men det er ikke ok at lade væmmelsen fylde så meget, at man bliver ved at splitte sig selv ad. Og derefter splitter sin partner ad – i værste konsekvens.

Vi ved jo alle sammen, at fortiden er ovre. At vi i hvert fald ikke har indflydelse på den. Og at vi må tage ved lære af de fejl, der er begået.
For det er det eneste, vi kan bruge fortiden til.
Hvis du er blevet svigtet af din partner, og hvis du alligevel har valgt at kæmpe for dit forhold, så vid, at du har givet dig selv en opgave. En opgave, der handler om at vælge. At vælge hvilke tanker, du vil tænke, og at vælge hvad du vil lægge vægt på.
Hvis du i dine tanker bliver ved at vende tilbage til det, der er sket (og som naturligvis er dine tanker om det), så er det ligesom at køre bil og hele tiden kigge i bakspejlet.  Og at glemme at være nærværende og mest fokuseret på kørebanen, der er lige foran dig.
Og det valg, skal du træffe. Valget der handler om: hvad er mest fremmende for mig at tænke
Så kan man sige, at det er urimeligt, men man kan også anlægge den vinkel, at det egentligt er heldigt, at man helt tydeligt får mulighed for én gang for alle at tage styring med sit fokus.

Der er ingen tvivl om, at det er ulykkelige omstændigheder, men gør dig ikke til offer – eller bøddel , bare fordi det er ulykkelige omstændigheder. Og vid så, at genfinde kærligheden i sin grundform godt kan rumme nederlag, under forudsætning af, at du ser din partner gøre, hvad der skal til for at bygge tilliden og ligeværdigheden op igen.
For et er at opleve, at der er ulykkelige omstændigheder, et andet er at bide sig fast i, at man er offer for omstændighederne. Man er kun offer, hvis man vælger at være det.

Jeg har mødt par, der meget hurtigt er kommet over utroskab og sidespring, og jeg har mødt par, der har taget langt tid om det samme.  De, der kommer hurtigt over det, har nogle perspektiver, der hjælper dem.
Generelt vil jeg sige, at de der kommer hurtigt igennem, har en oplevelse af, at der har været fejl på begge sider, og at den der er blevet svigtet, også har haft svigtet på andre måder, også før utroskaben.
Og samtidig oplever jeg, at de der kommer hurtigt igennem (og jeg vil lige sige, at det ikk er et succeskriterium at komme hurtigt igennem, men det er jo rart nok, at en krise ikke varer hele og halve år,), ja de har mange gange en konklusion, der hedder "der er jo ikke nogen, der er døde", så nu må vi gøre, hvad vi kan for at blive en bedre enhed.

Men hvert par er sit eget. Hver partner har sin historie, og derfor er der ingen endegyldig sandhed i forhold til at komme videre. Ethvert par må finde sin egen vej til at lykkes.

Og de par, de hurtigt kommer over krisen, taler også om utroskaben indimellem. Det er ikke sådan, at den bare er lagt på is og aldrig mere skal tales om.

Håber at have inspireret nogen af jer.

God mandag herfra
Christel

Kategorier: Tillid
29 kommentarer »

Hvad tæller og er vigtigt i parforholdet?

Er du værd at samle på?

Jeg har ladet mig inspirere af en artikel, skrevet af Tea krog Sørensen den 23. oktober 2007.

Efter at have studeret den amerikanske psykolog og familieterapeut Bethany A. Marshalls bog ved navn Deal Breakers, er der skabt en liste med 10 punkter, som man som mand eller kvinde kan kigge på.

Enten for at afklare, hvorvidt drømmeprinsen /drømmeprinsessen lever op til de grundlæggende og bæredygtige værdier og kvaliteter i et nært forhold. Og så kan man jo også samtidig skue indad og afveje, hvorvidt man selv gør, man kan vil, for at være den partner, der også giver den anden god grund til netop ikke at være "dealbreaker". Vi påvirker jo hinanden.

Nedenstående tekst er rettet til kvinder, men kan i lige så høj grad læses af mænd!!

Hvor mange gange har du mødt en mand, som i første omgang fremstod som den rene drømmeprins, men som stille og roligt lavede det omvendte forvandlingsnummer og ændrede sig til en fæl frø?

Men fortvivl ikke. Der er grænser for, hvor mange frøer du behøver at kysse.  Du kan selv gøre din indflydelse gældende, og bevare din sunde fornuft og kontakt med din egen følelsesmæssige flade.
Som tidligere nævnt har den amerikanske psykolog og familieterapeut Bethany A. Marshall skrevet bogen "Deal Breakers", som handler om partnervalg og om hvorvidt og hvordan, man bør satse på et forhold.

Her er Marshalls liste over 10 grundlæggende krav, som kvinder bør stille til en mand.

Og til mændene er der blot at sige: Samme krav kan I med rimelighed stille til jeres kvinder!

Og så vil jeg som dansk parterapeut indskyde: Kig ikke kun på partneren, men også på dig selv.

For listen kan bruges som en slags tjekliste, både for din partner og for dig selv som partner. er der mange punkter, der indfries, men enkelte, der lader noget tilbage at ønske, er det en afvejning, hvorvidt man vil arbejde med disse punkter eller lade dem være afgørende for, at forholdet ikke fortsætter. Det er dit liv. Det er dig og kun dig, der kan tage de valg, der giver mest mening for dig.
Men husk: er du opmærksom på, at din partner forekommer som en Deal Breaker, og du selv kan stå inde for din egen indsats, så baser ikke din fremtid på et håb om, at det måske bliver bedre. Vær realistisk og skift spor, for ikke at ende som offer for omstændighederne.

Men altså: her er listen.

1. Han vil have dig.
   Allerede fra begyndelsen bør du opleve, at han vil have dig. Du kan mærke det på måden, han ser på dig, måden han rører ved dig, hvordan han komplimenterer dig, og om han er opmærksom på detaljer ved dig. I takt med at forholdet udvikler sig, bliver dette understøttet af, at han tænker langsigtet, når det gælder jer to, og af at han viser vilje til at lægge planer for jer fremover.
2. Han gennemfører sine projekter
   Ingen kan lykkes med alt. Men hvis han ikke har fået gennemført noget af det, han har planlagt eller foretaget sig i livet, bør du tænke dig om, før du vælger at blive. Når han ikke kan fuldføre noget som helst på andre plan, er der stor risiko for, at han heller ikke kan bidrage med meget til et godt parforhold.
3. Han gør, som han siger
   Han planlægger ikke ting og projekter, som han ikke har intentioner om at følge op på eller at gennemføre. Og han siger i hvert fald ikke, at han er i tvivl om, hvorvidt han ønsker sig et forhold og alligevel fortsætter med at ringe til dig og sove med dig. Han sender heller ikke sms'er, som det er vanskeligt at blive klog på.
   En god mand siger det, han mener, og mener det, han siger. Der findes naturligvis ikke nogen garanti for, at forhold lykkes, men det er en klar forudsætning, at begge er tydelige med at melde ud, at de ønsker at satse på hinanden og opfører sig derefter.
4. Han værdsætter dig
   Viser han, at han sætter pris på dig og det positive, som du gør for ham? Giver han dig små tegn på, at du er værdsat? Det kan være så enkelt, som at han husker hvilken drink, du bedst kan lide. Tænk over om du oplever, at det, han giver dig og gør for dig, er lige så menings- og værdifuldt, som det, du giver og gør for ham.
   Hvis du holder af en lørdag aften i selskab med ham, vil han da bidrage til at det bliver en god aften for dig? Vil han hjælpe dig, hvis du får problemer
   Et sundt forhold er baseret på at give og tage, og at man ønsker det bedste for partneren. Er du usikker på, om det er, hvad han ønsker, er han måske ikke manden for dig?
5. Han er ingen kamæleon
   En god mand har gode venner, og du kan lide den, han er, når han er sammen med dem. Han skifter ikke personlighed afhængig af omstændighederne.
   Du skal kunne føle dig tryg ved, at han er den samme mand, hvad enten han er på job, til fest, på besøg hos dine forældre eller hjemme sammen med dig. Han forvandler sig ikke til en anden, så snart han er ude af syne.
6. Han ser dig, som du er
   Selv midt i en konflikt formår han at se både det, som er godt og det, som er mindre godt hos dig. Han går ikke rundt og bærer nag eller surmuler, og han straffer dig ikke for at ville diskutere ting i jeres forhold, som er vanskelige at tale om. Han er i stand til at komme videre også efter en heftig diskussion, fordi han er glad for dig og synes, at du er et godt menneske.
7. Han kan lide dig, som du er
   Han skifter ikke mening om dig, selv om du har en dårlig dag eller siger noget, som han ikke bryder sig om. Han vurderer, at forbigående dårligt humør eller en ubetænksom replik, du får fyret af, ikke ændrer kernen af den, som du er.
   Vær opmærksom hvis du erfarer, at hans opfattelse af dig ændrer sig, hver gang du gør noget, som afviger fra hans forventninger. Eksempelvis om han undlader at holde dig i hånden på gaden, hvis du klæder dig på en bestemt måde, eller om han undgår sex med dig, hvis du har taget på i vægt.
   Hvis du føler, at du må underdrive eller undertrykke dele af din personlighed for at gøre ham fornøjet, er der helt klart risiko for, at han aldrig fuldt og helt vil sætte pris på dig, som du er. I et sundt forhold skal man kunne slappe af og være sig selv, uden at frygte at blive forladt.
8. Han er villig til at lære
   Det er absurd at bede ham om at ændre personlighed, men det er muligt for alle mennesker at ændre måden, vi gør tingene på.
   Hvis du udtrykker ønske om noget, som angår jeres forhold, eller beder ham om at stoppe med at gøre noget, som du finder ubehageligt, vil han overveje at ændre sin adfærd for din og jeres forholds skyld. Men vær sikker på, at det, som du beder ham om, ligger inden for rimelighedens grænser.
9. Han tager hånd om egne problemer
   Hvis han har et problem, vil han forsøge at løse det på den bedst mulige måde og opsøge den ekspertise, som der eventuelt kræves. Det skal ikke være dit ansvar at påpege, at der bør gøres noget, og det er heller ikke dit ansvar at få det gjort. En selvstændig mand ser selv sine egne behov.
10. Han prøver ikke at få magt over dig
    Han spiller ikke på din usikkerhed eller prøver at gøre dig usikker. Han lader dig ikke svæve i uvished om, hvor du står, bare for at markere sig. Og han lader ikke din hjerne køre på højtryk i den slags skrublerier over jeres forhold, sådan at du føler dig nødsaget til at tage bort et par dage for at genvinde overblikket og kontrollen over dig selv.
    Han udnytter ikke sine egne succeser til at få dig til at føle dig mindre.
    Han er villig til at lytte til dig og imødekomme dine behov. Det er en selvfølge for ham, at beslutninger, som angår forholdet, træffes i fællesskab. Han ønsker ikke at bestemme over dig, for han stoler på, at du varetager dig selv og forholdet på bedst mulige måde. Han stoler på, at han er elsket, selv om han ikke har kontrollen over alt.

Måske du spørger dig selv, om sådanne parforhold mon virkeligt findes. Og ja, det gør de da så absolut.

Og kan du selv leve op til disse 10 punkter, har du gødet jorden godt for også at finde eller være sammen med en partner, der imødekommer dig.

Hilsen

Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Tillid
13 kommentarer »

Jeg har igennem tiden talt med mange, hvor den ene part i et parforhold har været utro.
Og hvor utroskaben er blevet opdaget af den anden. Og hvor parret alligevel ønsker at blive sammen.

Jeg mener jo, som det også kan læses andetsteds på dette website, at den der har været utro, har brudt tilliden og dermed har primæransvaret for at bygget tilliden op igen.

Mange, især mænd, har spurgt mig, hvad det vil sige at bygge tilliden op igen. For det er ganske enkelt ikke konkret for ret mange, hvordan man genskaber den tillid, som er nødvendig og ønskværdig.
Jeg plejer at bruge et billede på dette. Et billede, som mange forstår. Og vil derfor også invitere dig til at se, hvad det tillidsbrud er.

Et tillidsbrud kan ses som, at man overtrækker den fælles kassekredit med 100.000 kroner. Uden at fortælle det til sin partner. Måske er beløbet hævet a én gang, måske er det mange små overtræk, der har gjort, at kassekreditten nu er 100.000 kroner i minus.
Det, det handler om nu, hvor det er blevet åbenlyst, at der er et stort underskud, må den person, der har lavet underskuddet, gøre sig klart, at der skal en kontinuerlig indsats til for at bringe ligevægt ind i billedet igen.
For den option, at indbetale de 100.000 kroner, gøres ikke på én gang.

Det, som en del mænd tror, er, at hvis de bare siger undskyld, og bare siger, at det vil aldrig ske igen, og nu må vi kigge fremad og få fælles mål og drømme igen, ja så tror de, at de 100.000 er indbetalt. Det er de ikke.

En undskyldning er på sin plads. Forklaringer og tale og handlinger skal ske kontinuerligt og på eget initiativ, for det vil betyde, at man vil nærme sig den ligevægt, hvor der igen er overskud på kassekreditten. Det tager tid. Men det er ikke tiden i sig selv, der gør forskellen. Det, der gør forskellen, er at den part, der har overtrukket kontoen og skabt mistillid og uro, tager 100 procent ansvar for at gøre det, der dagligt er en indsats, der bringer parrets "konto" i nul for derigennem at kunne arbejde og vokse videre, sammen.

Til mennesker, der ikke forstår, at det kræver kontinuerligt indsats at bygge tillid op, må siges, at det har for høj en pris for partneren at blive i dette forhold.
Den, der bygger tillid op, må forstå, at indsats både kan være aktiv og passiv. Forstået på den måde, at man aktivt må informere, vise respekt og loyalitet, vise interesse og tale om det, der foregår indeni. Ligesom en passiv adfærd, som at lade være med at kontakte elskeren/elskerinden, at slette mobilnumre og mailadresser, at lade være med at tage til firmafester og sommerfrokoster mv. også er indsats, der er med til at bygge tilliden op.

Dette billede viser forhåbentligt, at alting har en pris. Og hvis man vil gøre sig gældfri og befri sig for skylden og den dårlige samvittighed, så kræver det en indsats.

Med venlig hilsen
Christel
Parterapeut

Kategorier: Tillid
22 kommentarer »

Jeg har kendskab til mange par, der vælger at fortsætte efter at der har været utroskab inde i billedet.

Der er en tendens, jeg har bemærket i mere end 90 ud af 100 tilfælde, som jeg gerne vil beskrive.

Den part, der er blevet svigtet, dvs. den part, hvis partner har været utro, vil i de allerfleste tilfælde have en lang periode med jalousi og overdreven kontrol.
Og jeg har mødt par, hvor en sådan jalousi har varet i flere år, og selvom parterne stadig er sammen, ja så er samlivet ikke blevet ret meget nemmere.
Midt i krisen, hvor en svigtet part netop har opdaget eller fået fortalt, at der har været en elsker (elskerinde), vil mange forsøge at reparere deres parforhold. For de elsker den person, der har svigtet, og historien kan være lang og temmelig god på mange planer. Der er meget at miste, og man gør sig klart til at håndtere også dette slag.

Og al respekt for det. Det er kun de to personer i parforholdet, der kan beslutte, hvad der er mest rigtigt og mindst forkert at gøre.
Dog skal man gøre sig klart, at selvom man lover og arbejder på fortsat at have hinanden, er der i mange tilfælde begyndt at husere et “spøgelse” i forholdet. Et spøgelse, der udmønter sig i spørgsmål og bekymring, uro, jalousi og tvivl, hvis en aftale ikke overholdes. Hvis partneren ikke kommer hjem som lovet, og glemmer at informere. Hvis partneren kommer med en buket blomster efter nogle dages dårlig stemning, ja hvad betyder det så. Og den part, der er svigtet, vil, hvis jalousien spøger, mange gange tænke, at det nok er fordi, at han/hun har dårlig samvittighed.
Hvis partneren virker distræt, når man sidder ved siden af ham/hende i sofaen, vil det så betyde, at der tænkes på elskeren/elskerinden.

Hvis den utro part undlader at vise støtte og interesse i en situation, hvor man er sårbar, vil mange føle, at det nok er fordi, at der stadig er følelser for den anden.
Og så videre og så videre.

Mange udtaler, også efter et års troskab og overholdte løfter, at der stadig kan komme glimt, hvor man ikke er sikker på, om man kan stole på partneren.
Dette er ikke skrevet for at forskrække nogen.
Det er skrevet for at fortælle om den virkelighed, som mange har, når utroskab er kommet frem i lyset.
Og det er skrevet for at understrege, at alting har en pris.

Og fordi jeg gerne vil bede folk reflektere over, hvad det er for en kærlighed, de har.

• For jeg vil bede folk afklare med sig selv, om de forbinder kærlighed med magelighed.
• Jeg vil bede folk afklare, om kærlighed og tryghed er det samme.
• Jeg vil bede folk afklare, hvordan de mener, at de kan respektere hinanden efter utroskab.
• Og jeg vil bede folk afklare, om kærlighed skal være på bekostning af værdier som ærlighed, loyalitet og glæde.

Hvis man virkeligt vil undersøge og vide mere om, hvad kærlighed mon er, ja så vil jeg anbefale folk at flytte sig lidt fra deres lommefilosofiske betragtninger og fordybe sig i forfatteren Paolo Coelhos forfatterskab.
Han har skrevet fem bøger, der er oversat til dansk. Og Paolo Coelhos er både enkelhedens og kompelksitetens mester.
Så læs “Alkymisten”, læs “11 minutter”, læs “Sahir”, læs “Veronica beslutter at dø”, og læs “Det femte bjerg”, for så vil du vide mere om, hvad kærlighed er og hvad kærlighed ikke er.

Kategorier: Tillid
58 kommentarer »