Denne beretning om dobbeltliv starter ikke i menneskenes, men i dyrenes rige.

Jeg har en meget nær veninde, der i mange år har været dyrlægesygeplejerske. Og en aften over adskillige kopper kaffe fortalte hun mig en sandfærdig beretning. Men så sjov, at jeg må dele den her, og derefter skrive om menneskenes dobbeltliv.

En mand kom til dyrehospitalet. Med en kat. Han var meget fortvivlet, for katten havde det tydeligvis ikke godt og han bad dem undersøge den. Min veninde, sygeplejersken, spurgte ind til kattens generelle mønstre. Og han smilede lidt og svarede: ”ja , det er en lidt sjov historie. Vi har haft den i 3 år, men den er meget selvstændig. Den er hos os en uge, og så pludselig er den væk, men den dukker altid op igen efter en uges tid. Og så forkæler vi den naturligvis med lækkerier og kærlighed, for det er ganske enkelt verdens sødeste kat, men den hoster og virker mat i øjnene, så vil I ikke nok undersøge den ”

Min veninde begyndte at gennemgå katten. Og sagde: ”hov, den har jo en øretatovering, – så kan vi derigennem se, om den førhen har haft sygdomme”… Manden blev helt konfus og sagde: Vi har aldrig givet den en øretatovering;- det vidste jeg ikke, at den havde”: Men da det er sådan, at en kat, der er øretatoveret, er registreret i et landsdækkende register, kunne min veninde gå ind på computeren og se, at en familie, der boede to gader væk fra den mand, der havde afleveret katten, for 4 år siden, havde fået den øretatoveret – og at den aldrig havde haft nogen alvorlige sygdomme.

Hun sagde til manden:

• ”Lad mig lige kontakte dem, der umiddelbart ejer katten og høre, om de kender til den”. Manden virkede ret perpleks, men accepterede, og så ringede hun til det telefonnummer, der stod i registeret. Hun fik en mand i røret, og da hun spurgte til deres kat, begyndte han at tale løs om, at den nu igen havde været væk i en uge, og det skete hele tiden, og at han da ikke håbede, at hun ringede, fordi den var død ?

Hun sagde:

• ”Har du mulighed for at komme til dyrehospitalet. Og det havde han. Og i løbet af 10 minutter stod der to mænd, der begge gjorde helt klart, at de hver især ejede denne kat, fordi de hver især en uge ad gangen gav den superlækker mad, kælede for den og elskede den".

Og så gik sandheden op for alle. Denne kat, – som var en hankat, førte et dobbeltliv.

Den havde to hjem. Hvad ingen havde vidst før denne dag. Den levede ved den ene familie, fik god mad og strøg så af sted til den anden familie, hvor den også fik god mad, og sådan havde det faktisk stået på i 3 år.

Selvfølgelig var ejeren af katten den mand, der havde givet den en øretatovering. Men når situationen nu var , som den var, og faktisk udløste adskillige grineanfald, tenerende til latterkramper, ja så enedes de to mænd om at betale dyrlægeregningen, for den havde fået en eller anden bakteriel infektion.

Min veninde og jeg grinede meget, for det er jo sådan med historier, at de er allersjoves, når de er sande, men med et slog vi over i alvor. For en kat, der fører et dobbeltliv, er på et plan harmløst, men det er langt mere alvorligt med dobbeltliv i menneskenes verden. Og beretninger om dette har jeg hørt adskillige gange i min praksis.

Jeg oplever som parterapeut og individuel terapeut, at der hver eneste uge kommer mennesker, primært mænd, der anger fyldt og hårdt pressede, fortæller, at de lever et dobbeltliv.

De fortæller, at de bor sammen med en kvinde, – og at forholdet her er trygt, men som regel kedeligt og uden ret megen gnist.

Disse mænd har jobs, der retfærdiggør, at de er meget væk, så kvinden derhjemme aner intet om et dobbeltliv. Hun ved jo, at han er på forretningsrejse eller ”arbejder på eksportbasis”, og da han jo ringer hjem dagligt og snakker og er til stede, aner hun ikke, at han ikke er i Italien, men bor hos elskerinden.

De mænd, der kommer til mig, tænker alt for tit på at tage deres eget liv, fordi de jo godt kan mærke, at denne dobbelte livsførelse splitter dem fuldstændigt ad. De fortæller, og jeg har hørt det her mange gange, selvom det eventuelt lyder surrealistisk for dig, at de har et ønske om at kunne forsvinde som en sagde: ”du skal ikke blive overrasket, hvis jeg en dag er med i den udsendelse, der hedder Forsvundne danskere.

Han fortsatte og sagde:

• ”jeg er så splittet. Og alligevel ikke. Jeg ved , hvem jeg elsker. Det er kvinden, som jeg besøger  og ikke har fast bopæl med. Hende, som jeg har lovet en masse. Hende, som jeg har fortalt, at jeg lige om lidt får afsluttet og afviklet forholdet til hende, som jeg har hus med osv."

Og det er her, at de så begynder at græde eller ryste af angst. For det at tage konfrontationen og lægge kortene på bordet, er så angstprovokerende for disse mænd, at de hellere bliver ved at byde sig selv det værste. Bliver ved at være bevidst løgnagtige over for begge kvinder. Bliver ved igennem deres dobbeltliv at håbe og tro på, at der er en vej uden smerte og uden at såre nogen, og at hvis de bare kan finde denne vej, ja så skal alt nok blive godt.

Det er altså ikke kun hankatte, der fører et dobbeltliv.

Gid det var så vel. Nej, der er en del mennesker, måske især mænd, der praktiserer denne livsform. Og så grelt som i eksemplet foroven, er det ikke altid. I langt de fleste tilfælde kommer mænd til mig, fordi de er dødeligt forelsket i en elskerinde, som de gerne vil være sammen med resten af livet. Men de står i dilemmaet imellem at vælge familien, som er kone og børn, vennekreds, forudsigelig tilværelse mv, og så at være sammen med den anden kvinde, som de gør alt hvad de kan for at have så megen tid sammen med som muligt.

Altting har en pris.

Hvis du er en nærværende læser på dette website, ved du, at jeg flere gange har citeret min morfar; Hjalmar Sonne fra Esbjerg. Han sagde mange og kloge ting til mig. Han blev ved at sige:

• ”livet har lært mig meget. Og to ting ved jeg er en klar sandhed:
  ”alt i livet går i bølger.
  Og
  Alting har en pris”.

Sådan er det også for de mænd, der fører et dobbeltliv, uanset hvor meget eller lidt tid , der bruges på den nye partner. Det hele har en pris.

Tro ikke, at søvnløshed opstår uden grund.
Tro ikke, at en partner venter for evigt. Og tro i særdeleshed ikke, at det er virkeligheden, der kommer og løser det her for dig. Dette dilemma har du selv skabt. Lad være at flygte, lad være at være en kylling. Stop op og mærk dine følelser. Mærk, hvor dit hjerte slår og mærk, hvad du må gøre for at kunne se dig selv i øjnene igen. For den største pris, man betaler, ved at føre et dobbeltliv er, at man mister sin værdighed og bliver alt for god til at skjule, fortie og lade som om. Hvad er det for noget?

Mange vil, når de læser beretninger som de ovenstående, spørge: ”hvordan kan det være, at det overhovedet foregår? Og: Hvorfor vælger de ikke bare side og tager den derfra ?

Det er gode spørgsmål.

Mit svar er:

• Som i enhver anden situation i livet er der personlige grunde i den enkeltes historie.

En af de mænd, der kom hos mig, fortalte, at hans mor altid havde været psykisk syg, og at de få gange han havde sagt, hvordan han havde det og at han havde truffet en beslutning om et eller andet, var hun blevet indlagt på den lukkede afdeling. Så for ham var det at sige tingene, som de var, forbundet med stor smerte og ulykke.

Alle har deres egen historie.

Min pointe med dette dokument er, at der dels er tale om sexuel afhængighed samt at den konfliktskyhed, som jeg ser, er udtalt hos samtlige af disse klienter, udelukkende fører morads, kaos og frygt med sig. Aldrig skal vi som mennesker blive bange for at sige tingene som de er. Så både vi selv og andre kan komme videre.

Kategorier: Sex-afhængighed
Ingen kommentarer »

Sexuel afhængighed udmønter sig på mange måder.

Som enhver anden afhængighed starter det som regel i det små, men mange fortæller, at det hurtigt tager fart, bl.a. fordi spændingen og hemmelighederne omkring de sexuelle aktiviteter er meget dragende og fascinerende for mange.

Jeg vil liste nogle af de udtryksformer op, som jeg hyppigst arbejder med:

Flere af nedenstående er kombinerede hos nogle af mine klienter.

• At være sexuelt afhængig af at besøge og være aktiv på dating-sites.
• At være sexuelt afhængig af at se porno på internettet, det være sig Kinky porno, SM-porno, børneporno, dyre porno.
• At være sexuelt afhængig af ”One-Night-stands”, selv om man er i fast parforhold.
• At være sexuelt afhængig af at have en promiskuøs adfærd og flirte kraftigt for at få bekræftelse.
• At være sexuelt afhængig af dates med gamle ekskærester og/eller skolekammerater, evt. fundet via Facebook eller andre sociale medier.
• At være sexuelt afhængig af at have skjulte elskere/elskerinder i sit job, bl.a. i tilfælde, hvor der er hyppige rejseaktiviteter i Danmark eller udenlandsrejser og/eller ophold i udlandet. Bl.a har jeg indenfor det sidste år hørt adskillige beretninger om mænds dobbeltliv, der har en ”Home Wife” og en ”Local Wife” i Kina, Korea, Vietnam, Thailand mv.
• At være sexuelt afhængig af at opsøge klubber for transsexuelle/bisexuelle/homosexuelle og her have mange skiftende partnere.

Som enhver anden afhængighed kendetegner sexuel afhængighed sig ved, at man opbygger et helt specielt tankesæt og herigennem adfærd at mennesker opretholder og generer afhængighed har naturligvis rod i det enkelte menneskes historie og psyke, og når det så er sagt, er der fællestræk, som er en del af det at opretholde mønsteret

Når en afhængighed, der er startet med at kigge lidt på pornosider og at have oprettet adskillige datingprofiler, hvor man eksempelvis fremstiller sig som værende single, selvom man er i fast parforhold, har stået på i en periode, og man ikke er blevet afsløret eller opdaget og heller ikke selv har overvundet den eventuelt dårlige samvittighed og lagt kortene på bordet, opstår der et både mentalt og moralsk skift. I negativ retning. Man begynder at vænne sig til at have hemmeligheder og fortielser og begynder at legalisere sin adfærd.  Det, jeg mener med dette, er at man begynder at normalisere sin adfærd og derfor nærmest at se den som harmløs og i værste grad som normal adfærd. Eksempler på dette er, at man bilder sig selv ind, at ”jeg har styr på det”. Eller ”det er jo kun lige nu; – jeg kan stoppe det når jeg vil” eller ”det er jo bare en leg, og mit liv er så seriøst, så jeg kan godt tillade mig at være lidt fræk” og ”så længe der ikke er nogen, der ved det, er der heller ikke nogen, der bliver kede af det” osv.

Nu er det jo ikke alle sexuelt afhængige, der er i fast parforhold.

I de mange tilfælde, hvor man er single og har udviklet sexuel afhængighed, kan man sige, at folk jo selv må vurdere, hvad de gør med deres egen krop og eget sind. Problemet opstår ofte, når en sexuelt afhængig person møder en potentiel kæreste og mærker kærligheden og behovet for at knytte mere forpligtigende bånd i et fast parforhold. Her opstår spørgsmålene nemlig: Vil man fortælle partneren om sine tendenser og lyster? Og kan man efter en periode, hvor ny forelskelsen evt. har lagt sig, undlade at opsøge feltet igen. Kan man leve uden det adrenalinkick, evt. bekræftelse, den hurtige udløsning og spændingen ved at holde kontakt og at skjule det? Og er man ved egen kraft selv i stand til at bevæge sig væk fra løgne, fortielser, hemmeligholdelse, selvbedrag, en splittet moral og at fordybe sig i et evt. mere dybt og inderligt forhold?

Det er nogle af de spørgsmål og temaer, der rejser sig, både hos den sexuelt afhængige – og især hos en partner, når bomben først er eksploderet, og sandheden eller en flig af sandheden først kommer for en dag.

Du, I er velkommen til at skrive jeres kommentar enten nedenfor, over på mit fora er der også lagt op til debat under kategorien:

• Sexuel afhængighed

Lune og varme tanker til alle.

Hilsen
CSR

Læs også siden:

• Dobbeltliv

Kategorier: Sex-afhængighed
Ingen kommentarer »

Vi har en sjæl.

Og dette begreb oplever jeg, er diffust for mange.

Hvad jeg håber er mere konkret for de fleste, er at når alt kommer til alt, ja så ved vi godt, fra vore egne liv, hvornår vi har været sjælfulde og følt at vi befandt os i en situation, hvor det hele gik op i en højere enhed.

I parforholdene tør de fleste i starten lægge deres drømme ud for deres partners fødder. Faktisk tænker mange ikke på, om de tør eller ej. De gør det bare. Er sårbare og åbne, glade og undrende, tolerante og givende. Og det er nogle af disse kvaliteter, som sjælens tæppe er vævet af. Men for mange sker der så det, at trakasserier og konflikter, manglende rimelig fordeling af opgaverne, afvisninger og karriere, komer til at tage billedet – og sjælen græder. Den lukker ikke ned, men venter… og venter .. og venter….

På at vi senere finder modet.  Til igen at undres, til igen at tænke på den anden før os selv. Til at fortælle, at vi er bange og små, usikre og forventningsfulde, ensomme og forvirrede….. i håb, forvisning og forventning om at det bliver modtaget med accept og lydhørhed.

Gør det så det?

Ja, det er et godt spørgsmål. For når vi åbner os og deler ud af det, der er i ovres indre skatkammer, kan vi kun håbe på, at det bliver modtaget og passet på. Håbe på, at partneren eller vennen ikke fortæller det videre, og ej heller ringeagter det vi giver udtryk for og siger ”det der er da vist udelukkende dit eget problem” eller ”pjat med dig”…..

Jeg elsker kommunikationssamfundet, dets hurtighed og variation. Men jeg tænker også, at sjælene har trange kår, hvis vi glemmer at være som lysets krigere, der kæmper for at bevare kontakten til det følsomme og åbne, inderlige og sårbare, – skatkammeret som vi alle har inden i.

De, der læser med på min weblog, ved at jeg er glad for mange af Lars Lilholts tekster. Fordi Lars har kontakt med evnen til at udtrykke og tro på værdien af at lægge drømmene ud for sin elskedes fod. Og fordi Lars skriver tekster, der handler om det enkle og det komplekse, kærligheden og hverdagen og de større tanker, der har været i alle kulturer. Blandt andet.

Der er en tekst, der bliver ved at følge mig.

Sidste vers lyder:

”Når et menneske dør, ja så forsvinder der
En verden uden lige
Og så aldrig mer
Når mennesket er væk, er biblioteket tomt,
En verden som vi ikke aner mere om".

Det har han ret i. Det er en kendsgerning. Vi forsvinder med mangt og meget, når vore øjne lukkes for sidste gang og da livet jo ikke genudsendes, så ved ingen af os, hvornår dette sker. Kan det mon motivere dig til at folde dine længsler og drømme, din sårbarhed og smerte ud for din partner. Og kan det motivere dig til at vise respekt og lydhørhed, når du er sjælfuld?

Det håber jeg. For sjælen er både skrøbelig og stærkere end meget andet. Den bliver ved at være her, men valget er vores. Går eller løber vi naivt rundt og tror, at det der med ømhed og snak, inderlighed og åbenhed er noget, vi må klare den kommende weekend eller den derefter, ja så liver det formentligt også derefter.

Jeg vil så gerne, om du med dig selv – og helst med det samme – beslutter, at du hver dag vil være sjælfuld.  Hver dag vil tænke og gøre noget, der ikke udelukkende hører krop og psyke til, men som binder dimensionerne sammen og gør et indtryk. Sætter et smukt og mindeværdigt mærke for denne dag.

Skriv til mig. Fortæl om sjælfulde øjeblikke. Det inspirerer.

Det har vi alle brug for at blive.

Lyse aftentanker,

Hilsen
CSR

Kolding, den 3. november 2011

Læs også indlægget:

• Det du savner, er alt det du mangler at give

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Når sneen falder, ja så stiger utroskaben.

Jeg ved, at der er mange, der glæder sig til på fredag, den 4. november 2011.

Det er nemlig denne dag, at juleøllene kommer på gaden. Og det er der mange traditioner omkring.

Læs mere, indlægtes fulde længde forsætter nedenfor over på forummet.

Hilsen
CSR

Join the forum discussion on this post

Kategorier: Utroskab
Ingen kommentarer »

En kvinde har en mand. Han er blind.

Han fortæller hende, at hun er dejlig, at hun er sød, at han elsker hende, men han kan ikke bekræfte hendes udseende. Hun elsker også ham. De taler så godt sammen, og han er meget indlevet og lyttende.

Hun sminker sig hver dag står foran spejlet,ordner sit hår og lægger en smuk make up .

Hvorfor ?

Giv mig jeres svar på, hvem den blinde mands kone sminker sig for !!

Christel

Kategorier: Parterapi
2 kommentarer »

Jeg elsker koncerter med Lars Lilholt Band. Jeg elsker at nærlytte til Lars` tekster. Og i nat hørte jeg den igen.

Sangen fra albummet Gloria, der handler om pigen med den blå violin.  En sang om en pige, der sidder på en kajplads for langfarne drømme og spiller så smukt, at mændenes længsler og drømme sættes i gang.

Og et sted i sangen, synger hun så den livskloge sætning:

• Det, du savner, er alt det du mangler at give.

Så enkelt kan det siges.

Og så enkelt kan det vinkles.

Når folk kommer til mig og siger: jeg mangler selvtillid,  jeg mangler respekt, jeg mangler en kæreste, jeg mangler ømhed osv. er det som regel relateret til, at mennesker i deres netværk åbenbart ikke indfrier dette behov. Og så kan man gå rundt og længes og generere tomhed og udslukthed samt stor frustration. Men man kan også gøre noget andet.  Nemlig som Lars så fint via violinpigen peger på:

• ”kom i gang med at give det, du savner”.

Og så vil røsterne sige:

• ”jamen, selvtillid er sådan en indre ting. Det kan jeg da ikke bare give”

Kan du ikke?
Kan du ikke smile uopfordret til mennesker, der går forbi dig på en gade?
Kan du ikke anerkende dine børn, venner , klassekammerater, forældre, søskende mv for noget, som de gør godt og som evt. glæder dig?
Kan du ikke rose den detalje, at en, som du har en aftale med, kommer til tiden?
Kan du ikke, når du alligevel er inde for at købe smøger på Shell-tanken sprede en god stemning?

Jo, du kan.
Du kan give andre følelse af, at de har en betydning eller pege på noget, der styrker deres selvfølelse.

Og ligesådan er det med respekt og med ømhed.

• Du kan da sagtens, hvis du ellers orker eller vil vende blikket væk fra dit eget smertelige følelsesliv sprede respekt , bl.a. i form af lydhørhed.
• Du kan vælge at lade være at afbryde, når du taler med nogen.
• Du kan med dit kropssprog signalere, at du respekterer andres mening, også selv om du er dybt uenig. Respekt er jo ikke det samme som accept, vel?

Og  selvom du ikke har en kæreste, kan du godt give ømhed. For ordene siger: giv det, som du savner.

• Om det er en kat, du nusser med. Om det er ømhed eller pasion, du sætter i spil, når du laver mad eller lægger tøj sammen. Det er da underordnet.
• Bryd ud af den mentale boks, der siger dig, at ømhed er noget, der skal gives til et menneske. I hvert fald hvis der ikke lige er et menneske omkring dig.

Kig på gamle fotos ,  drik en kop the med vellyst og mærk, at du er i stand til at føle ømhed. Så vil du også udstråle, at du indeholder den. og det er vel en af forudsætningerne for, at den der kæreste, som du savner, en dag banker på din dør.

Alt det du savner, er det du mangler at give.

Kom gerne med dine kommentarer. Allerhelst erfaringer.

Lyse morgentanker i oktober,
Christel Sonne Rasmussen

Kolding
2011

Se også siden: Man skal elske sig selv for at kunne elske andre.

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Dette indlæg handler om lidenskab og at vække intensitet og nærvær i dit parforhold. Derfor understreger jeg med det samme, at begrebet flirt i dette indlæg er defineret som den flirt, der er imellem de to parter i et parforhold. Den leg, den nysgerrighed og den sanselighed, I kan vække og intensivere.

Altså menes der med ”flirt” ikke, at den skal søges med andre, ude i byen, på nettet eller lignende. Så er det slået fast.

Der kommer par til mig, der fortæller, at de hverken har haft sex eller bare har haft kysset i måneder. Par, der fortæller, at ”jo, de har da sex, en gang hver 5. uge, men at det tager højst 10 minutter, og er en ren mekanisk akt, primært på mandens initiativ og udelukkende for, at han kan få udløsning”. Par, der fortæller, at ”der jo hele tiden er så meget, man skal og at det egentligt ikke er fordi, at de ikke elsker hinanden, men ganske enkelt er for trætte til at være passionerede, og at når lysten så er der, så er timingen dårlig, fordi der lige er en eksamensopgave, et barn, et køkkengulv der skal vaskes eller noget andet, som åbenbart er umuligt at udskyde”.

Kærligheden har ikke trangere kår end før i tiden. Det er os selv, der må gribe i egen barm, hvis vi ønsker at intensivere vores passion, for aldrig har vi haft så megen fritid, og aldrig har det været nemmere i løbet af dagen at holde kontakt og derved holde en flirt i live dagen igennem. Så en gang for alle må vi bare slå alle undskyldningerne ud af hovedet. Undskyldninger om, at vi ikke har tid. Og undskyldninger om, at der hele tiden er så meget vi skal. Lad nu ikke omstændigheder og standarder blive omstændigheder, hvor du placerer dig som offer og håber på, at det bliver bedre en gang. Der var da også meget, du skulle, dengang du var forelsket men sjovt nok alligevel fandt tid til tungekys, oceaner af sms-beskeder, nætter uden så megen søvn og berøringer, hver gang du gik forbi din kæreste. Ikke ?

Hvis en tømrer, når han kører fast i et byggeri, lægger værktøjet og håber på, at det bliver bedre en gang, er det jo tydeligt for enhver, hvad der så sker og ikke sker. Vil du være en sådan tømrer, kan du jo indstille dig på, at flirt og lidenskab gemmes væk. Og det har en pris. For alting har en pris.

Fra arkæolog til arkitekt.

Hvad er det, der gør, at lysten daler og evnen til at flirte i sit parforhold udskydes på ubestemt tid?
En af de store årsager, er at vi hænger fast i det, jeg kalder ”arkæolog”-rollen. Nogen lyder lidt forundrede, når jeg nævner dette begreb. Når jeg siger: ”skift dog roller og vær kun arkæologer, når det tjener et formål”, ja så mener jeg, at vi må øve os i at fokusere på det, der giver mening og danner grobund. Når vi låser os selv fast i arkæolog-rollen, hænger vi fast i fortiden. Vi graver og graver, nogle gange i gamle grave, hvilket dækker over, at vi bærer nag og husker på skuffelser og forbitres over svigt eller manglende opbakning fra partnerens side, og den frustration eller ligegyldighed, fortvivlelse eller foragt, vi har opbygget og som vi holder i live, ved at være arkæologer, svækker grundlaget for intimitet, flirt og fryd. I min praksis er det hyppigst kvinder, der er arkæologer. I stedet for at få talt tingene igennem, når de opstår, lægges skuffelserne ind på en indre hylde og blokerer så for at give sig hen og blokerer for at flirte dagen igennem. Mange a ”arkæolog”-kvinderne udtrykker, at deres mand er uforstående, og at han tror, at man bare kan ”koldstarte”. Med det mener de, at manden gør alt for lidt eller intet ud af et forspil, og at de ikke bare kan lægge sig ned og have sex, for de er slet ikke varmet op. Det er selvfølgelig en vigtig udtalelse og en værdifuld viden for begge parter. Kvinderne må gøre noget, og mændene må gøre noget.

I stedet for at blive ved at give den anden skylden for, at der hverken er flirt eller passion i livet.

Kvinderne må skrue hovedet lidt af og skrue ned for alle de standarder om, hvordan huset eller lejligheden eller kroppen skal se ud. Og være mere til stede og gribe nuet og sende den frække sms af sted eller lade neglene glide op under trøjen og aflevere et intenst aftryk , når manden går forbi og lige skal ud med skraldespanden.  Og spørge sig selv: vil jeg være arkæolog eller arkitekt i dag ?

Mændene må indstille sig på, at en flirt og det at varme deres kvinde op, starter i det sekund, de vågner om morgenen. Og vækkes hen over hele dagen, uagtet om det er en mail eller en besked på telefonsvareren, hvor man viser interesse og indlevelse, at der købes lidt slik eller en blomst, at der hjælpes med vasketøj mv. flirten er i luften hele tiden, hvis vi griber den. Intet andet sted er bedre end hverdagen til at holde den i gang.

Den stærkeste energi er forventningen

Der skal jo ikke dybdegående analyse til at forstå, hvad det er, der holder intensitet og passion i gang. Uover at vi kan guides til at huske, hvad vi gjorde anderledes, da det var en leg og en del af hverdagen at flirte og opleve flirten som målet i sig selv, er det for mig at se helt klart, hvad det er, der bygger en flirt op, som så kan ende ud i nærhed i sofaen, et hurtigt samleje i vaskerummet eller en lang og inderlig nat foran pejsen (hvis man nu har sådan en periode, hvor man har besluttet sig for, at sex skal foregå alle andre steder end i soveværelset).

Det er forventningen og vores evne til at bygge en forventning op.

Og hvis det føles som lidt af en gåde for dig at bygge en forventning op, så tænk på situationer som jul, fødselsdage eller fest. Hvorfor glæder vi os? fordi der tales, fordi der ageres, fordi der bygges en stemning op om, at det her bliver rart, fantastisk eller sjovt og fordi man lægger sig i selen for at gøre en indsats og ikke bare håber på, at det nok skal gå, men gør noget for det.

Overfør det til din hverdag. Hvis du i aften ønsker nærhed med din partner, så find allerede nu ud af, hvordan du kan fetere ham/hende og hvordan du kan vise interesse. Find ud af, hvordan du kan signalere, at du allerede glæder dig til at komme hjem, og hvordan du kan signalere til din partner, hvad han/hun kan forvente sig af dig, når du kommer hjem. Stræk dig lidt. Gør dig til arkitekt!

Ikke en arkitekt, der skal tegne et hus. Men en arkitekt, der skal tegne et billede af, hvor ømt og hvor sjovt og måske hvor vildt det bliver, når I igen mødes. Nogle kan lide at skrive erotiske fantasier til hinanden. Ikke fordi at fantasien nødvendigvis skal udleves, men for at holde spændingen i gang. Andre kan lide at købe små gaver og informere om, at der er en overraskelse eller en sød hemmelighed senere på dagen.

Det er på en måde som at gøre sig til barn igen. At gøre sig kreativ og pirke til hinandens nysgerrighed, lige så dan som det er at skabe grobund for latter og smil. En af mine klienter fortalte, at han havde taget et billede af sine fødder, via sin mobiltelefon og havde sendt det til sin kæreste og skrevet en besked om, hvad disse fødder skulle betræde i løbet af dagen, men at når skoene engang kom af senere på aftenen, så.”

Mulighederne er talløse. Vi må tænke ud af boksen og vi må gøre noget vi må se os selv som det største aktiv. Og ligesom kvinderne skal øve sig i at skrue hovedet af og tage imod, skal mændene øve sig i ikk at blive så forurettede, når de får en afvisning. På den igen! i stedet for at blive irriterede eller melankolske.

Jeg hører gerne erfaringer eller læser kommentarer om, hvad dette indlæg sætter i gang hos dig / jer.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kolding,

Oktober 2011

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Egentligt er udtrykket ” at genfinde lidenskaben” ikke det mest sigende udtryk for dette indlægs indhold.

For grundlæggende mener jeg ikke, at lidenskaben er gemt et sted, og at vi så bare må iværksætte en lille ”hide and seek” for at finde den. Derimod tænker jeg, at det at genskabe eller genopdage lidenskaben er mere præcist formuleret, for enhver, der har været i et parforhold , rækkende ud over forelskelsesfasen og med hverdage og regninger, børn og arbejde, svigerfamilier og søvnforstyrrelser, indkøb i myldretiden og indholdsløse TV-aftener ved, at der skal gøres noget for lidenskaben.

Mange af mine klienter kalder det:

• ”Vi må arbejde på at få gjort vores sexliv mere interessant”.

Andre igen siger:

• ”Vi er villige til at kæmpe for at få vores kæresteforhold op at stå”.

Og jeg smiler og reflekterer indeni mig selv. Og undres. Ikke fordi jeg ikke forstår udtalelserne. Men da jeg jo grundet min blindhed er et meget lyttende menneske, lytter jeg ind til de forudsætninger, der ligger i disse og lignende udtalelser. Jeg hæfter mig naturligvis ved sprogbrug som:

• ”vi må arbejde” – og ”vi er klar til at kæmpe”, og mener, at det er her, der i første omgang må sættes ind. netop ved det, som jeg for tiden kalder ”hvilken mental baggrund har vi/sætter vi op med hensyn til de vitale livsområder, som bl.a. lidenskab og passion?”

At genopdage – genfinde lidenskaben

Refleksion betyder ”at kigge tilbage”, og profleksion betyder at kigge frem.

Når jeg guider par til at reflektere over deres første og som regel meget lidenskabelige start, er det hverken kampe eller det at arbejde, der præger beskrivelserne. Det er meget mere aktive og legende ord, der bruges, såsom:

• ”vi kunne ikke holde fingrene fra hinanden”.
• ”der var altid en god grund til at være sammen, uanset om vi havde kort eller lang tid”
• ”det hele gik op i en højere enhed. Bare det at få en sms kunne holde gnisten i gang hele dagen”,
• ”lige meget om vi havde 20 minutter til en ”quicky” eller hele natten i et soveværelse med tændte lys, så fik vi alt til at flamme op hos hinanden”:
• ”nogle af de bedste minder er, når vi hver især vågnede kortvarigt midt om natten og bemærkede, at den andens hænder eller krop omfavnede eller kærtegnede lige præcist der, hvor trygheden og ømheden var bedst”.
• ”vi kunne klare os med færre timer søvn, ganske enkelt fordi søde ord og berøring, hensyntagen og interesse konstant var indvævet i vores samvær”.
• ”vi skændtes aldrig i starten, heller ikke selvom vi var uenige om noget. For vi lå eller sad tæt omslyngede og talte ligeså stille om tingene”.
• ”fryd er det ord, vi bedst husker fra vores forelskede tid. Fryd og salighed og glæde og vildskab”.

Udtalelser som ikke handler om kamp og arbejde, men om leg, intensitet, glæde, gnist og passion. Ord som fortæller om at gå på opdagelse og nyde, opleve og sanse.

Så når jeg guider par til at proflektere over, hvordan sanselighed og intensitet igen gøres til en del af hverdagene, er det i første omgang ”den mentale baggrund”, der arbejdes med. Og flere af de par, der konsulterer mig for tiden, kommer frem til, at de

Ønsker, at deres kæresteforhold atter gøres til en dans

Ønsker, at de igen gør sig til opdagelsesrejsende

Ønsker, at de vil øve sig i, som zenbuddhisterne siger: at opleve hver en ting, hver en stund, hvert et ord – på ny. Altså at øve sig i at smide det vurderende, alt for seriøse og intellektuelle væk og snarere starte den leg, der handler om ”hvem er du, hvem er jeg – og lad mig se og høre og røre og berøre dig, på ny”.
Så sker der noget andet.

At genskabe passionen

Lad aldrig dit sexliv blive noget, der kun handler om sex. Jeg tænker dagligt på, at ordene ”passion” og ”compassion” fra engelsk, dækker over ”lidenskab” og ”medfølelse/indlevelse”. Og jeg er helt sikker på, at en af nøglerne til at låse op for vildskabens og sanselighedens rum er at ville vække gnisten til live samtidig med at komplimenter og hensyn er en del af legen. De, der ikke formår at sætte ord og lyd på i en opstart og under samværet, mister eller kommer ikke i kontakt med den dybde, der gør lidenskaben frydefuld og menneskeligt smuk.

Flere af ovenstående omtalte par får faktisk den udfordring a mig, at de ikke må bruge udtrykket ”jeg elsker dig”. Blandt andet fordi der kan ligge en skjult forventning, bygget op over årene, handlende om, at ”når jeg har sagt det til dig, skal du også sige det samme til mig”, og det er der ikke noget nyt og friskt i. Der er tusinder af udtalelser, der lige så rammende beskriver de varme følelser, man har for sin partner, og netop ikke at dykke ned i det hav, hvor man så tit har dykket, men svømme ud på nye og dybere steder, åbner for fortsat sanselighed. Det at bryde med vaner gør nemlig en forskel.

Det er lige meget, hvilke vaner I bryder. Bare de virker.

Nogle par starter med at bryde vaner på det kommunikative plan. For eksempel aftaler de, at al kommunikation via sms skal være erotisk (og ikke handle om, hvem der henter Bertil i børnehaven, eller hvorfor man nu igen har glemt at købe persille og letmælk).

Andre bryder vaner ved at starte med det kropslige. De aftaler eksemplevis, at al berøring og alt samvær skal foregå alle andre steder end i soveværelset.  Og at berøring hver dag skal være på steder, der i en lang periode har været uudforskede. Som en mand sagde for nyligt i en parterapi: ”jeg vidste ikke, atj eg kunne tænde på at blive kærtegnet på underarmen og inde i håndfladen”……

Andre igen starter i det offentlige rum, forstået på den måde, at de tager mere ud og i gadebilledet eller på cafeen eller hos vennerne viser, at de er par. Ikke kun ved at gå ved siden af hinanden, men ved at røre og tale langt mere inderligt sammen.

Min erfaring viser, at det at vide, hvor man starter processen op, gør en forskel. For det er jo en rejse med mange skridt. En rejse, der kan gå mange veje og ikke har et bestemt mål. Og når den mentale baggrund ændres og fryden og legen og sanseligheden atter vækkes og holdes i live, ja så er den respons, jeg hyppigst får:

”det er mærkeligt. Førhen syntes vi begge, at et samleje kun var godt, hvis vi begge fik orgasme eller udløsning, og det var det, vi arbejdede på. Men nu er det ændret. Til at bare det at være sammen og kysse eller nippe eller afprøve nogle karma sutra – stillinger er det, der gør forskellen. Det er rart ikke at gå efter orgasmen.”

Skriv endelig egne kommentarer eller erfaringer til dette indlæg. Hvis du er en af dem, der har været med at genskabe eller genfinde lidenskaben, så fortæl gerne om, hvad der skete i jeres mentale baggrund.

For det er, som de gamle NLP-mestre sagde: ”den tankegang, der har skabt problemet, kan ikke også løse problemet”.

Lyse og frydefulde tanker,
Christel Sonne Rasmussen.

Læs mere på siderne:

• At genfinde kærligheden
• At genfinde kærligheden – 2
  
• At sige jeg elsker dig
• Jeg elsker dig
  

Kolding, oktober 2011

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Mange kommer til mig, individuelt eller som par og giver udtryk for, at lidenskaben og kæresteforholdet i parforholdet er stort set dødt eller ikke-eksisterende.

Det emmer altid af frustration i rummet, når dette emne bringes på bane. For vanligvis har den ene partner megen lyst til den anden, men er træt af at blive afvist igen og igen, og den anden part beder om tid og ro, fordi (som regel) hun er ved at blive kvalt i alt det, der skal gøres….

Det er ærgerligt, at det der var med til at starte det hele, visner hen. Det er ærgerligt, at det at kysse, kærtegne og give og få ømhed og bekræftelse er noget, der udskydes og kun og alt for sjældent sker i dobbeltsengen. Det er ærgerligt, at den glæde, der er forudsætningen for lyst, kun glimtvist lyser, for det påvirker mange flere af livets aspekter, end mange tror.

Lyst og lidenskab

• Men når jeg nu ikke føler lyst, skal jeg så gå i seng med ham alligevel?
• Når hun hele tiden afviser mig, skal jeg så blive ved at være tålmodig?
• Hvorfor kan min partner smile og grine med andre, eksempelvis på jobbet eller i telefonen, når han/hun er irritabel over for mig ?
• Vi ved ikke, hvad der gik galt, men vi holdt bare op med at kysse hinanden, og når alle hverdagens pligter er overstået, og vi endelig får slukket mobiltelefonen og computeren, er vi ganske enkelt for trætte til at nyde hinanden.

Ovenstående er nogle af de mest hyppige udtalelser, jeg støder på.

Men fat mod. For selvfølgelig er der noget at gøre. Og som jeg har skrevet utallige steder på dette website, handler det om attituder, før det handler om handlinger. Så gå ikke ind i blindgyden, hvor du kun tænker : ”skal jeg gøre dit eller dat for at vække min partners lyst?”

Nej, vend hellere blikket ind ad for at gøre dig nogle ting helt klart:

• Det at være en del af et lidenskabeligt parforhold kræver, at man tager ansvar.

Det at være en del af et lidenskabeligt parforhold kræver, at man kan passionere sig også andre steder i livet end kun i sengen.

Det at være en del a et lidenskabeligt parforhold, kræver at du tænker ind i, hvordan du kan gøre det attraktivt for din partner at begære dig, uden at kræve at nu e det da den andens  tur til at give noget, for jeg har givet og givet ?

At genfinde lysten er at genskabe eller genopfinde passionen i mange små og større aktiviteter.

Du gør dig til et lidenskabeligt menneske, når du fokuserer på hver eneste dag at være passioneret.  Det kan du være, når du laver mad, danser sumba, leger med dit barn, ordner vasketøj, gør rent, spiser, taler, går tur med hunden, planlægger ferie osv

For mig at se er en af de allerstørste fejl, at alt for mange opfatter pligter som noget, der bare skal gøres, og først når de er overståede, kan man slappe af og nyde livet. Vend det om: alt det der skal gøres, er en gave. Vær glad, når du vasker op, dækker bord, lægger tøj sammen mv. Gør dig glad, når du kommer hjem, og når du går igen. få fat i den del af dig selv, der er i stand til at vise passion i hverdagen, om det så er når du gynger dit barn på legepladsen, nusser med katten, vasker hunden eller bilen.

Vælg dit fokus og vælg at gøre mindst to passionerede aktiviteter hver dag!

Hvorfor?

Fordi det at du kan generere passion og lyst gør, at glæden smitter.

Fordi du må indse, at hvis du også i kæresteforholdet i jeres parforhold ønsker at få og give ømhed, så kom i gang med i hverdagene at holde live i denne energi.

Også fordi du så ikke vandrer rundt som en uforløst løve i et bur,  men selv tager ansvar for at finde nogle ventiler.

Det handler altså om at ændre dit fokus og evt. endda at ændre en grundattitude.  Og når det handler om jeres parforhold, ja så tænker jeg jo, at ønsker man et mere intimt og intenst erotisk liv, så starter den gode intimitet i løbet af hverdagen og ikke først omkring kl. 23, efter at huset er rent, ungerne er lagt i seng og regningerne er betalt på netbanken.

Hvorfor ikke begge to begynde at skabe mere glæde og lidenskab i alle livets forhold?

Venlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen
Oktober 2011

Læs mere på siderne:

• At genfinde og genskabe lidenskaben i dit parforhold
• At genfinde kærligheden
• At genfinde kærligheden – 2
  
• At sige jeg elsker dig
• Jeg elsker dig
  

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Jeg er sikker på, at nogle af jer, som læser om at genfinde kærligheden, gerne vil have en køreplan eller en opskrift. For jeg har uendeligt mange mænd i behandling, der siger: ”fortæl mig præcist, hvad jeg kan gøre, for at genvinde min kones/kærestes kærlighed”.

Og så logisk er det jo ikke med kærlighed.

For tiden taler jeg med rigtigt mange mennesker om, at der er to systemer.

Der er systemer, der er logiske. Fælles for disse er, at der findes svar, som er enten rigtige eller forkerte.

Derudover er der naturligvis et væld af systemer, såsom parforhold og familier, der ikke er logiske. Man kan anse dem som værende psykologiske, eller sociologiske, og i sådanne systemer er der andre regler, der gælder end blot facit, der hedder ”rigtigt eller forkert”. I sådanne systemer mener jeg, lidt enkelt forklaret, at det handler om at være i kontakt med sig selv og den anden og ud fra egne og andres responser at mærke og vurdere, hvad der virker, hvad der virker knap så godt og hvad, der slet ikke virker.

Ovennævnte betyder, at du skal indstille dig på at forholde dig til et psykologisk eller sociologisk system, hvilket betyder, at din indstilling ti lat genfinde eller rettere skabe grobund or at genskabe kærligheden, skal justeres.

Det er nemlig ikke logisk. Kun forstået på den måde, at du skal vide, at der naturligvis er en årsag-effekt sammenhæng i alt.

Og det betyder, at du, hvis du vil gøre, hvad du kan for at genskabe eller genfinde kærligheden, må indstille dig på følgende:

• Hvilken attitude eller hvilke attituder er gavnende / fremmende?
• Og hvilke handlinger/talehandlinger er dermed fremmende / gavnende?

Ethvert parforhold har sin egen historie. Kun du og din partner har skabt nogle mønster, der er unikke for jer.

Måske var det måden, I kyssede på. Måske musik, I hørte. Måske kælenavne, I kaldte hinanden. Måske oplevelser, I var fælles om. Måske drømme, I drømte. Måske en enighed om en svigermor eller et politisk parti eller lande, I specielt godt kunne lide. måske de erotiske oplevelser I havde, før alt gik af lave.

Kun du og din partner ved, hvad jeres uanstrengte kærlighed dækkede over. Og det er derfor, at din egen attitude om at genfinde eller genskabe kærligheden, skal være et ansvar, du selv  tager. Alt for mange afventer, om deres partner igen vil sige ”jeg elsker dig”. De gør hermed deres lykke til partnerens ansvar. Hop ud af den fælde, for det er en mental barriere.

Og det er din egen mentale barriere. Søg i stedet en attitude, der handler om: jeg vil gøre, hvad jeg kan for at lykes og or at finde ud af, hvad der virker. Og jeg vil gøre det i kærlighedens navn, forstået på den måde, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at gøre den anden mere glad og mere tryg, fordi det er det, kærlighed handler om. At ønske at gøre den anden mere tryg og glad uden at stå en forventning om ” hvad vil du så gøre for mig ”??+

Derfor er det at genskabe eller genfinde kærligheden en udfordring for dit ego. En udfordring, der handler om, om du 100 procent vil tag ansvar for at fjerne det, der hæmmer din egen mulighed for at gøre den anden glad og tryg. En udfordring, der handler om at give tid. En udfordring, der handler om at finde tilbage til de ord og handlinger, der virkede.

Så derfor:

• Sæt dig ned og find ud af, hvad der virkede.  Og søg at genskabe det. Vel vidende, at I er blevet ældre, at der er løbet vand i åen, og at du derfor må gøre dig forandringsparat med  hensyn til at omstille dig. Tag ikke en negativ respons som en fiasko, snarere som en feedback. Hvis du vil have noget, så giv noget først. Det er kærlighedens grundbudskab nr. 1.

Og derfor er det grundlæggende dit eget ego, du må slås med. For egoet synes, at du har ret til og krav på og brug for snart at få noget, efter alt det, du har givet. Men nej: vil du have noget, så giv. Og giv igen og giv igen. Del, hvad du tænker og føler. Og glæd dig over, hvad du får.

Det er ikke en køreplan. Det er ikke en opskrift. Det er en måde at tænke og derefter at agere på. Vid, at vedholdenhed, gå på mod og tålmodighed klart er nogle af de bedste ressourercer at være i kontakt med. For det tog lang tid og der var mange grunde til, at kærligheden isnede. Derfor vil det kræve både indsats og tid at genfinde eller genskabe den igen.

På et tidspunkt blev jeg ringet op. En lørdag aften kl. 22.

Af en ulykkelig og desperat mand. Han spurgte: hvad skal jeg sige for at overbevise min kæreste om, at vi skal prøve igen – og ikke bare stoppe her?

Og jeg kan kun sige det, som jeg altid siger.

• Der er ingen ord, der kan overbevise hende. Men vis hende, at du har så meget at give, at det vil være dumt at gå glip af dig.

Det tyggede han på, for han ville helst have haft et eller andet fancy svar. Men jeg ved, at han tog det til sig. og tog ansvaret for at vise, i stedet for at overbevise.

Kærlighed skal ikke sælges, men vises.

Lyse aftentanker,

Christel

Kategorier: Parterapi
15 kommentarer »