Når dialogerne udebliver.

"Jeg har brug for at tale mere med dig”

Det er ikke altid, men det er hyppigst forekommende, at det er kvinden i parforholdet, der har et større behov for at tale med sin mand end omvendt. Og ikke bare tale om hvad som helst. Næ, at få talt om tanker, stemninger, oplevelser og følelser, så det ikke fylder indeni og så den tilstand af samhørighed, som jeg mener er en af forudsætningerne for at gå ind i et forhold, er i spil.

Det er ikke altid, men det er hyppigst forekommende, at det er kvinden i parforholdet, der har et større behov for at tale med sin mand end omvendt. I mange par er der en tendens til, at der tales om mangt og meget i den første tid, for det er jo her, man skal lære hinanden at kende, og fortid, længsler, ekskærester, holdninger, drømme, ideer og meget andet vedkommende bliver drøftet. Men på et tidspunkt opstår der i mange forhold en krise. Hvor kvinden begynder at blive ulykkelig.

Hun savner ham, selvom han sidder lige ved siden af i sofaen og ser Tekst TV. Hun savner hans nærvær, også selvom der er god og passioneret erotik. Hun savner hans interesse for at høre om hendes dag. Og ikke mindst savner hun, at han af sig selv fortæller – ganske uopfordret – om, hvad der rører sig i ham.

Og udtryk som:

"Jeg kan ikke mærke dig”, og "du glider fra mig ”  kommer hyppigt fra den kvindelige part i forholdet. Og mange mænd undres. For hvorfor er hun pludseligt så oversensitiv? Hvorfor kan hun ikke bare nyde tingene, som de er. Og have lidt ro på. Hvorfor denne evindelige snakken om alting”?

Og når hun så omtaler noget, der er problematisk, ja så bliver hun ked eller sur, når der gives et godt råd. Og kommer med udmeldinger om, at man ikke forstår hende….

Kvinden er ulykkelig. Hun savner sin mands nærvær.
liHan bliver frustreret. Han savner sin kvindes gode humør.
liSituationen låser. Krisen er under opsejling. Eller er endda i fuldt flor, hvis den har været længe undervejs.

Jeg har talt med mange mænd, der spørger:

Hvad gør jeg forkert? Hvorfor har hun så mange forventninger til mig? hvorfor kan hun ikke bare stille sig lidt tilfreds med, som tingene er?
Og svaret er noget i retning af, at ovenstående eksempler er et beskrivende billede på, hvad der sker, når mænds lineære tankegang støder sammen med kvindens cirkulære tankegang.

Du kan se det som en cirkel, der indeholder alle alfabetets bogstaver.

For kvinder tænker – og her tager jeg forbehold for generaliseringer, i cirkler. Billedligt talt er kvindens psyke som en cirkel, indeholdende en masse punkter om alt i hendes liv. Du kan se det som en cirkel, der indeholder alle alfabetets bogstaver. En kvindes behov for at blive forstået, som er den tilstand, der skaber hendes subjektive oplevelse af nærvær og samhørighed, opstår ved, at manden lytter på A, B, C, D – og lidt om A igen, lidt om E, F og H. og så lige lidt om A igen. for sådan ”tæmmer” kvinden sin cirkel. Når der er tid og interesse i hendes ”bogstaver”, føler hun sig lettet og får selv taget hånd om de af tingene, der er problematiske.

Er du mand, har du formentligt hørt din kvinde tale i telefon med en veninde, søster eller mor. De taler længe, og når man så spørger, hvad de talte om, bliver der sagt: ”bare lidt af hvert ”: Og mange mænd må tænke: ”jamen, I har snakket sammen i 2 timer”. De deler bogstaver!!!

Men det støder imod mandens lineære tankegang, som mere er i retning af:

Der er en linie her. Vi starter ved A, og mandens drivkraft er at komme bedst, hurtigst og nogle gange billigst hen til B: Så når kvinden siger: ”Jeg er så træt”, siger han: ”jamen, så gå hen og hvil dig lidt”. Og han føler, at han har hjulpet hende. For ved at hun hviler sig, er de ankommet til B. Men kvinden føler sig ikke forstået og bliver skuffet. Han skulle jo spørge ind til hendes træthed i stedet for at give hende et godt råd.

Det er derfor, at jeg anbefaler par at holde ”team-møde” en gang om ugen der er tusinder af eksempler på ovenstående. Det kører konstant imellem mænd og kvinder, at de ikke forstår hinandens udgangspunkt. Og står det på over lang tid, er krisen der, og så er det kun dialogerne og uforstyrret tid, der kan bane vejen igen. så de to parter kan mødes på halvvejen og forstå hinandens intentioner i stedet for at angribe hinanden for, at den ene er lineær og den anden cirkulær.
Det er derfor, at jeg anbefaler par at holde ”team-møde” en gang om ugen.
Hvor ”spillereglerne”er, at den forgangne uges oplevelser og tanker tales igennem, og hvor begge parter frit og respektfuldt kan ytre sig om deres glæder, sorger og frustrationer. Og hvor man også kigger ugen frem og får talt om, hvad der praktisk skal ske, og hvor det er nødvendigt, at man samarbejder og hjælper hinanden.
Hvis du er midt i en ema title=I krise efter forelskelsen href=Det er derfor, at jeg anbefaler par at holde ”team-møde” en gang om ugenforelskelsesfase/a/em tænker du måske:
”Ja, det er godt med dig. Min nye kæreste og jeg kan tale om alt, så det der teammøde er ikke nødvendigt. Men lur mig om det ikke bliver dit livs og dit parforholds bedste investering. For når alt kommer til alt, vil mænd og kvinder gerne vokse sammen som mennesker, og her er dialog, nærvær og nærhed vejen frem.

Så mit bedste bud er: Undgå krisen i tide, hvis muligt.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Tilbage til hovedsiden:

• Krise  i ægteskab / parforhold

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Der er et ordsprog:

Hvis man får alt hvad man har brug for derhjemme, så vil man samle appetit ude, men spise hjemme.

Mænd og kvinder, er ens, og forventes at begå utroskab på et tidspunkt i deres relationer. I næsten 80 % af alle relationer er der erfaring med utroskab.

Jeg tror, at hvis du lavede en undersøgelse omkring mænd, der er utro, vil du opdage, at netop det modsatte også er tilfældet. Jeg er sikker på, at der er masser af fyre derude, som er deres samlever utro, fordi de mener, at deres partner ikke giver dem nok sex, men jeg mener også, at utroskab handler mere om kontrol og mindre om hyppigheden, end om som mand har/får sex.

Grunden til dette, er at jeg tror, at det er fordi, at der er masser af måder for en mand at have en orgasme på med sig selv. Hvis en mand først er helliget en kvinde, men hun ikke giver ham nok sex, er hans første reaktion ikke at gå ud og være hende utro. En mand med følelser vil ganske enkelt ikke ødelægge et godt forhold ved utroskab alene.

Uanset om det sker ubevidst eller ej. 9 ud af 10 mænd, der er deres partner utro, er utro, fordi de ønsker en vej ud af deres forhold. De fleste af dem er blot ikke mand nok til at slå op med deres kæreste eller kone, så de finder en måde – en alternativ måde – at gøre det på.

Det handler for mænd om at være tilfreds med forholdet som en helhed og ikke kun om sex.

Du vil måske blive overrasket over at vide, at en ny undersøgelse er blevet udgivet om kvinder – som understøtter min tro, det handler kvaliteten med samleveren end det handler om magt eller mængden/hyppigheden af sex.

Undersøgelsen viser, at flere kvinder bliver forsørgere i deres familie. Jo større er sandsynligheden også for, at de vil være deres partner utro – så kvinder er lige så ”skyldige” når det handler om utroskab som mænd er. Men igen kvinder ikke er lige så tilbøjelige til at være utro med f.eks. , som mænd er. Men samlet set er antallet af kvinder, der er deres kærester eller ægtefæller utro, vokser med stormskridt.

Når det er sagt, er der tonsvis af grunde til, at folk er deres partner utro. I første omgang.

Jeg er enig i, at nogle mænd fjoller rundt, fordi deres kæreste, veninde eller ægtefælle stadig ikke giver dem nok sex, men jeg føler ikke, at det er den eneste grund. Magt, styring og behovet for udskillelse fra andre, spiller stadig en større rolle mht. hvorfor folk er tilbøjelige til at være deres ægtefælle utro.

Skriv endelig til min weblog, hvis du har kommentarer, erfaringer eller spørgsmål.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siden:

Utro kvinder

Kategorier: Utroskab
Ingen kommentarer »

En artikel om et skred i moralen hos mange magtfulde kvinder.

For nyligt blev jeg interviewet til artikelserien ”Manden på Spanden”…. Journalisten Michala, der interviewede mig, fortalte om, at der var indsamlet mange oplysninger om, hvordan kvinderne stormer frem, rent karrieremæssigt, og at mænds rolle bl.a. derfor er ændret – og hvilken indvirkning dette har, og om kvinder overhovedet har brug for mænd.
Jeg mener fortsat, at mænd og kvinder har brug for hinanden.  Og jeg er netop blevet gjort opmærksom på en ny hollandsk undersøgelse, der peger på en tendens, som jeg ikke før har omtalt her på hjemmesiden.

Det drejer sig om utroskab, flirt og mest en dels om det at være promiskuøs, som er at være løssluppen rent sexuelt og som førhen primært har været et aspekt, de fleste har forbundet med mænd.

Men tendensen er ændret.

En ny hollandsk undersøgelse peger på, at især magtfulde kvinder er ligeså promiskuøse som mænd.

I takt med at kvinder får mere og mere magt og udstråler stor selvtillid og handlekraft, har mange af disse kvinder i topstillinger mv. ”adopteret” en tendens, der før primært hørte de magtfulde mænds domæne til.

Førhen var tendensen, at mænd i magtpositioner var mere promiskuøse end andre mænd. Bl.a. på grund af hyppig rejseaktivitet, hvor det kunne skjules, at der var en elskerinde eller et one night stand. Den udstråling, som magtfulde mænd har og havde, tiltrækker mange kvinder, og hvis der var frit råderum, kunne mange af de magtfulde mænd nærmest gøre, hvad de ville – stort set uden konsekvenser.

Indimellem er der dog konsekvenser når man er sin partner utro.

En af mine kvindelige venner, der var gift med en magtfuld mand, fik en kønssygdom, som han havde fået via kontakt med en prostitueret.  Men hvis de magtfulde mænd kan finde ud af at beskytte sig, vil en del af disse have haft mulighed for mange sexuelle erobringer, uden at konen derhjemme har haft nogen som helst anelse.

Den tendens, som den hollandske undersøgelse peger på, er at der nu er flere og flere magtfulde kvinder. Og at de udover karisma og skønhed, selv skruer ned for moralen. Det er som om, at mange af disse kvinder tager, hvad de kan få – stort set uden skrupler. Og det er en bekymrende tendens.

For når alt kommer til alt, er vi som mennesker født med en samvittighed. Og vi må tage ved lære af den dårlige samvittighed og rette de fejl, vi laver. For at blive hele mennesker, og for at kunne se os selv og andre i øjnene. Men adskillige magtfulde kvinder bliver mere og mere ligeglade med dette. Det er som om, at tendensen, der hedder:

• "jeg skal også have det sjovt” og tendensen, der hedder ”hvad min partner ikke ved, har han ikke ondt af”, desværre gør sig mere og mere gællende.

Det er hollandske socialpsykologer, der har lavet undersøgelsen, og jeg er meget bekymret for tendensen.

Jeg håber, at de magtfulde kvinder, der gør hvad de vil og lader hånt om, hvor meget de kan såre andre, besinder sig og forstår, at det på et plan er lavt – og mange vil mene: billigt, at lægge krop til sex uden følelser. Og at lige præcist denne tendens ikke er værd at kopiere.

Min erfaring siger mig, at mennesker, der enten søger magt eller får tildelt magt, naturligvis også har en skyggeside. En side, der handler om, at de ikke vil eller kan rumme afmagt og derfor skal præstere og imponere for ikke at forholde sig til deres egen usikkerhed. Min erfaring siger mig også, at alle vil blive indhentet en dag. Enten via konfrontation fra deres partner eller venner, eller via en akkumuleret stress, for også – og især magtfulde mennesker, mænd som kvinder, udvikler stress.

Jeg oplever tit i min praksis, at først , når mennesker bliver virkeligt bange – evt. for at miste deres partner eller familie, tager de hånd om sig selv. Og retter de fejl, der gør, at de igen kan leve et værdigt liv. Så at opfordre magtfulde kvinder til at lade være med at være promiskuøse er måske som at slå i en dyne.

For det jeg skriver er jo kun ord, og hvem ved, om der overhovedet er en eneste magtfuld kvinde, der gider læse dette dokument.  Blot er det tankevækkende, at hvor det før var kønnet, der afgjorde promiskuøsiteten, er det nu snarere magtpositioner og de stærke kræfter, der er forbundet med dette, der spiller ind.

Du kan læse den hollandske undersøgelse her.

• Kvinder er lige så promiskuøse og utro som mænd.

Skriv endelig til min weblog, hvis du har kommentarer, erfaringer eller spørgsmål.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siderne:

Utro kvinder

Mænd og kvinder, er ens omkring det at være utro og utroskab 

Kategorier: Utroskab
Ingen kommentarer »

Gallup har lavet en undersøgelse for BT, der viser, at 64 procent af danskerne mener, at utroskab slet ikke er acceptabel.

Dog viser det sig, at en tredjedel af danskerne alligevel har været deres partner utro. Og nu hvor julefrokosterne er i fuld gang, og disse hyppigt afsluttes med at ”tage videre i byen”; som det kaldes, er det desværre højsæson for one-night-stands.

Mange personer kommer til at lide under det, der sker efter firmajulefrokosterne, for det er jo sjældent kun de implicerede parter, der smertes.

Når sandheden kommer for en dag, og det gør den som regel; ja – og nogle mener, at det gør den altid, så er relationer på spil.

Partner og børn kan komme ud i alvorlige kriser, fordi alkoholen er gået ind, og man i et svagt øjeblik lader sig friste og overmodigt tror, at lige nu er der ingen konsekvenser.

Det er skrevet tit på denne hjemmeside. Og jeg skriver det gerne igen. alting har en konsekvens.

Og alting har en pris. De, der er utro, skal betale prisen i deres indre, – skal kunne leve videre med deres samvittighed og skal kunne stå i det efterspil, der opstår. For ikke alle partnere hverken vil eller kan tilgive et one-night-stand og kan leve med den utryghed, det skaber.

Et af de bedste råd er helt absolut ikke at drikke sig fuld. Den sunde fornuft og klare skelneevne, der gør, at man kan sige fra og ikke lader sig friste, er noget nemmere at mærke og handle ud fra, når man kun har drukket en smule. Vil du derfor være mere sikker på at kunne se dig selv og din partner i øjnene, både før  og efter en julefrokost, skal du sætte dig roligt ned og fordybe dig, før du tager af sted. Og lave et løfte med dig selv, der handler om kun at drikke, hvis du da overhovedet vil drikke, til du er i godt humør. Bland ikke øl, vin og drinks. Drik evt. kun vin, eller kun øl. Det er så bittert, at det forhold, du har haft bygget op – måske over mange år, sættes på højrisiko, bare fordi du er eftergivende og lader sprutten gå ind og forstanden ud.

Skriv gerne til min weblog om dine erfaringer omkring julefrokost og utroskab.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Læs mere på siden: Vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket.

Kategorier: Utroskab
Ingen kommentarer »

”Min kæreste har været mig utro. Han har ikke selv fortalt mig det, men jeg har set det på Facebook og snakket med nogle bekendte, der længe har haft en viden om det ”.

Tårerne løber ned af hendes kinder. Hun er en sanselig og intelligent kvinde midt i 20erne. Og hun har, indtil den barske sandhed blev vist og fortalt hende, stolet på sin kæreste 100 procent. Og elsket ham 110 procent, som hun siger.
Og nu er hendes liv faldet sammen. Ham, hun bor med, har fortiet og nu, hvor hun har konfronteret ham, også løjet for hende. Benægtet og snakket udenom. Og hun er ved at give sig selv skylden. For som hun siger ”måske er jeg ikke smuk nok. Måske er jeg ikke interessant nok. Måske er jeg ikke intens nok i sengen. Måske er det mig, der har skubbet ham ud i det. Måske har han gjort det før – jeg aner ikke mine levende råd. Og min utryghed er enorm”.

For hvis det slutter her, skal vi flytte fra hinanden. Og hvis det slutter her, vil jeg måske mistro alle mænd fremover. Og hvis det slutter her, skal jeg sige farvel til mit livs kærlighed. Og hvis det sluter her, ved jeg ikke om jeg nogensinde kommer til at tro på kærligheden igen. Og hvad skal jeg gøre ved, at jeg er så ked af det, så bange og så utryg. For det er mig, der kommer til at træffe beslutningen, for han siger, at det, da jeg endelig fremlagde beviserne ”bare var en fejl og fordi han var fuld og lod sig friste, men at det ikke sker igen”.

Hvad gør jeg? siger hun og bruger mine sidste kleenex.

Efter at have stillet en del spørgsmål, forstår jeg følgende.

Dette unge par har et yndlingssted, hvor de går i byen. De er der indimellem, og de drikker og danser. Dette sted har åbenbart et kamera, som afspiller, hvad der sker på dansegulvet. Og hun har denne aften, hvor han er til julefrokost med firmaet, kigget på dansestedets Facebook-side, der viser, hvad der sker. Og hun ser til sin gru, at han danser med en anden kvinde, mange gange og at de står og tungekysser på dansegulvet. I lang tid.

Hun kender flere fra firmaet. Og dagen efter møder hun personligt op hos 2 af kollegerne, for kæresten er ikke kommet hjem og tager ikke sin telefon, og hun får ud af dem, at han i nogen tid har mødtes meget med denne kvindelige kollega og at de spiser frokost sammen hver dag.

Og hun begynder at tænke på, at han på det seneste er kommet senere hjem fra job. Men blot har forklaret det med overarbejde og trafikkøer. Og da hun husker, at han på det seneste også har købt 3 par nye boxershorts, som hun jo har omtalt positivt, går sandhedens gru op for hende.

Han har en flirt og måske en affære med en anden kvinde. Og hun har intet fattet. For hun elsker ham så højt og stoler fuldt ud på ham.

Hun græder. Hun raser. Hun udtrykker følelsesmæssig utryghed. Hun fortæller om sin forvirring imellem sin fornuft og sine følelser og hun aner ganske enkelt ikke, hvad hun skal gøre.

I en situation som denne, hvor både chok og sorg er stærke tilstande, er et af de temaer, der er mest relevant, at tale om værdier.

For de fleste, der lever i et parforhold/ægteskab, udvikler en form for afhængighed. Vi vikler os jo ind i hinanden, accepterer de svage sider, irriteres også over dem, men når vi først har boet sammen i en længere periode, er det sin sag at bryde op. Og også sin sag at være den, der bryder op.

Derfor er snakken om værdier afgørende.

For når utryghed og sorg raser indeni, vil en del af os søge det trygge. For intet væsen er så tilpasningsdygtigt som mennesket, og vi forveksler ofte det velkendte med det trygge….. mærk dig det!!

At tale om og afklare hvilke værdier, det enkelte menneske har, betyder at vi bliver opmærksomme på, hva vi ikke vil og kan leve foruden.

At kende sine værdier handler om, at vi har kontakt med os selv og ved, hvad det er, der virkeligt giver mening. Og når vi lever efter vores værdier, oplever vi en indre tryghed, kontra en indre utryghed.

Værdier varierer.

Det er forskelligt, hvilke værdier der er væsentlige, fra livsfase til livsfase og ud fra de vilkår, vi har
I de unge år vil værdier som frihed, sjov, variation, at færdiggøre en uddannelse mv. tit dominere
De af os, der får børn, vil tit have værdier i retning af: stabilitet, nærhed, omsorg, forsørgelse og anerkendelse.
Senere, efter skilsmisser eller hårde erfaringer, vil værdier som: autentisitet, nærvær, glæde, fordybelse, originalitet, uafhængighed mv. være bærende værdier.

Og det er en rejse ind i sig selv at afklare, hvilke værdier, der er de mest sande for os lige nu, for det er væsentligt for mig at pointere, at værdier hverken er rigtige eller forkerte.

Værdier eller det at føle, at noget har en værdi, handler om at mærke efter og at kigge sig selv i spejlet, fysisk som psykisk og afveje: kan jeg se mig selv i øjnene ud fra den livsførelse, jeg har nu. – eller: Jeg græder i min sjæl over, at jeg har taget så mange kompromisser, at jeg knap kan kende mig selv og mærke min styrke længere.

De fleste, som jeg taler med, kan nævne meget, som er vigtigt / meget som har værdi for dem.

De fleste nævner faktisk ret hurtigt 5 – 8 værdier.

Når talen falder på parforhold, lyder der ord som:

I mit parforhold er det vigtigt, at der er:

• Tryghed
• Glæde
• Fortrolighed
• Nærhed
• Dialog
• Oplevelser
• Udvikling
• Gensidig respekt
• Opbakning
  Osv.

Og alle værdier er vigtige.

Kunsten er at finde ud af, hvilke af de 3 værdier, der har følelsesmæssigt størst betydning. For parforhold handler om følelser. Det var følelser, der startede det hele. Og det er følelser, der skal få parforholdet til at styrkes i en eventuel krise.

Med den unge kvinde fandt vi ud af, hvilke tre værdier, der var de mest væsentlige. Ud fra spørgsmål som:

• Hvad vil du ikke leve uden i dit parforhold?
• Hvad gør dig glad i dit parforhold?

Denne kvinde havde en god kontakt med sig selv.

Hun sagde:

• ”Jeg vil ikke leve uden åbenhed”
• ”Jeg vil ikke være i et parforhold med løgne, benægtelser og respektløshed”
• Og: ” Jeg vil ikke føle mig nedprioriteret.”

Min egen rettesnor er, at selv om vi evt. har 10 ”ting”, der er vigtige i et parforhold, ja så må vi alligevel finde ud af, hvilke tre værdier, der er de mest essentielle.

Or når vi eksempelvis ved, at vi har brug for åbenhed, ærlighed og opbakning, så er det mindre svært – for nemt er det ikke, at træffe en afgørelse om, hvad der skal ske.

Kvinden valgte, ud fra vores samtale, at sige ”farvel og tak for kampen” til ham, hun troede, at hun skulle være sammen med for evigt.

Her – nogle måneder efter – fortæller hun mig, at hun i den mellemliggende periode er kommet i tanke om mange situationer, hvor kæresten har ført hende bag lyset. Og hun er i dag glad for, at hun sagde stop til noget, der ikke matchede det, hun grundlæggende står for.

Jeg vil som parterapeut sige noget, jeg har bemærket som en speciel tendens.

Jeg har bemærket, at mange, der oplever utroskab og som vakler imellem at kæmpe eller gå, fortæller:

• ”Jeg har stolet 110 procent på min partner”….

I skrivende stund undres jeg over denne udtalelse. Men har hørt den mere end 500 gange.

Og tænker:

• Hvorfor gør vi det? stoler overdrevent meget på et andet menneske?
• Hvorfor er vi ikke lidt mere skarpe?
• Og hvorfor tror vi, at tillidens og lykkens dør åbner udad?

De store mestre har jo altid lært os, at lykkens dør åbner indad.

Skriv til min blog, hvis du har kommentarer til dette indlæg. Eller vil dele dine egne erfaringer vedrørende utryghed eller tryghed i dit parforhold.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,

Læs også siden: Julens sorger og glæder

Kategorier: Tillid
2 kommentarer »

Jeg har talt med mange kvinder og mange mænd, der overvejer skilsmisse.

Kendetegnende for alle er, at det ikke er tanker, der er kommet over natten, men tanker som har stået på, tit igennem halve og hele år.

Jeg håber og tror, at de allerfleste, der er i et ægteskab/parforhold har haft en forelskelsesfase, hvor de ikke kunne udholde at undvære hinanden. Har haft en smuk og intens fase, hvor de bekræftede og elskede hinanden og havde en smuk og passioneret erotik.

Og i min sjæl græder jeg tit over, at vi – menneskenes børn – ikke er bedre til at passe på hinanden og ikke er bedre til at tale tingene igennem, mens vi stadig har overskud og lyst til at lytte og forstå hinanden.

I min sjæl kan jeg græde over, at alt for mange mennesker hober frustration og irritabilitet op, og lader disse sindsstemninger komme til udtryk, når grænsen for længst er overskredet.
For når vi som partnere eller ægtefæller først overvejer skilsmisse, er der dels et stort oprydningsarbejde, dels et stort ”kan vi overhovedet nærme os hinanden”-tema og samtidig et personligt arbejde i at afveje, hvad der er mest sandt for at vi kan mærke glæde og tage ansvar for egen lykke og livskvalitet igen

I min praksis ser jeg, at nogle af følgende punkter er udløsende årsager med hensyn til at overveje skilsmisse:

• uenighed om børneopdragelse
• varme følelser for en anden, som man føler, at man taler bedre med end man gør med sin partner
• kvinder i 38-45 års alderen, selvrealiseringsfasen, der ikke er hverken trygge, glade eller føler livskvalitet i deres ægteskab
• overforbrug og derfor skævvreden prioritering af porno på nettet, det nye job, en spændende fritidsinteresse der ikke inkluderer partneren, kedsomhed, et overdrevent socialt liv på nettet via Face Book, Twitter, Linked In, Messenger mv., en oplevelse af at have to parallelle lig hvor sex kun er en pligtbetonet faktor osv.

Hvis du overvejer skilsmisse, vil jeg sige følgende:

• 

  Har du ikke børn, så kom videre

• Men har du/I børn, så kæmp.
• Kæmp fordi jeres børn har brug for jer begge to.
• Kæmp fordi kærligheden har været der engang.
• Kæmp, fordi du også har en andel i, at det er gået skævt. Det er besnærende at mene, at det er partnerens skyld, men det passer altså: der skal to til tango.
• Kæmp, fordi dit ægteskab/parforhold har fået nogle sider eller mønstre frem i dig, som stadig er der, – også selvom du går solo og mener, at det blot handler om at finde en ny og bedre mand/kvinde
• Kæmp fordi skilsmisse har så høj en pris, også for andre end dig selv….

Og så kan du sige: ”Jeg har kæmpet”.

Og du kan sige: ”Kampen har været min alene”.

Og jeg kan svare: jeg har ikke de viise sten. Kun du ved, ud fra dine tanker, følelser og erfaringer hvad der er bedst . Og jeg mener ikke, at man skal blive sammen for enhver pris. Og jeg mener heller ikke, at man skal blive sammen, fordi man har børn. Men jeg mener, at hvis du overvejer skilsmisse, skal du ikke tro, at det er en nem beslutning. Det trækker kræfter. Det har en pris. Som alt andet her i livet

Skriv til min blog, hvis du har kommentarer eller vil dele din historie.

Mange lyse aftentanker,

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Tilbage til hovedsiden:

• Krise  i ægteskab / parforhold

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Jeg kan jo ikke udelukke, at jeg er rimeligt præget af, at jeg dagligt taler med par,der har små som store problemer og er i  krise.

Nogle af problemerne og krisen er selvskabte. Andre er eksterne belastninger som fyring, sygdom og dødsfald, et hus der ikke kan sælges, børn med neurologiske lidelser som ADHD, ADD, Thurette, svigerforældres eller søskendes/venners indblanding i ægteskabelig tumult mv.

Uanset hvor farvet jeg end måtte være, har jeg et budskab.

Jeg tror, at de fleste, der har mødt og tålt stor modgang, går og drømmer om det ukomplicerede liv.

Drømmer om en tilværelse, hvor det at knække en negl er dagens største problem.

Ville det ikke, bare en gang imellem, være fedt/fantastisk, hvis det at knække en negl eller at være udgået for tomatketchup, -at have glemt at købe en kuvert til den adventsgave, der skulle sendes til teenageren der er på efterskole, eller at være uden noget spiseligt i fryseren, være det største problem?

Vi må kysse de dage, der kun har små problemer med sig, så vi ikke fokuserer på disse. Vi må i vores ægteskab eller parforhold aldrig blive så detaljefokuserede eller kontrollerende, at måden håndklæderne lægges sammen på, eller om neglesaksen er forsvundet, bliver et stort problem.

Og det gør det desværre i en del parforhold. Og stadig er dette jo kun en del af sandheden. Grundlæggende tror jeg ikke, at det er neglesaksens forsvinden eller det beskidte køkkengulv, der reelt er grunden til, at man bliver uvenner. Det er blot eksempler/billeder på, at der mangler nærhed, fortrolighed, accept og tryghed. Men fordi tingene har hobet sig op, og tusinder af dialoger er blevet nedprioriteret, bliver det et konkret tilfælde som våde håndklæder i en sportstaske på et børneværelse, der skaber en kæmpe konflikt.

Jeg bliver nødt til at sige det igen og igen. vil I ikke godt tale sammen? Og jeg skriver ”tale”. Ikke råbe, ikke diskutere, ikke skændes. TALE!!!!

Tale om tingene og følelserne og tankerne, mens det er friskt og mange gange småt. I stedet for først at tage bladet fra munden, når I er ”fucked up” og trætte og skuffede over så mange ting eller ingenting, at I skaber store skænderier.

Det er meget nemmere at slukke et lille bål end at kæmpe med en katastrofal og ødelæggende brand.

Valget er dit og hvis du sidder og tænker: ”jamen, det er ikke mig, der ikke vil tale. Det er min mand/kone”, ja så har du altså stadig et ansvar. Løs tingene eller tag konsekvensen.

For en del kriser kan løses, og en del kriser kan blive et vendepunkt.

Men det kan også blive for sent.

Nogle gange er toget jo kørt, selvom man gjorde, hvad man kunne, for at nå det….

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
 

Tilbage til hovedsiden:

• Krise  i ægteskab / parforhold

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Det er så dejligt at være forelsket.

For den romantiske kærlighed, der blusser op, giver både energi, tro på livet og kærligheden og gør, at mange ting, der før var store, bliver små.

Vi kan lide vores partner og os selv i langt højere grad i forelskelsesfasen, fordi vi evner at være tolerante, rummelige, givende, kærlige og er i kontakt med det, jeg kalder ”evnen til at give ubetinget kærlighed”.

Ubetinget kærlighed dækker over, at vi har en attitude/indstilling, der gør at vi tænker ind i ”hvad kan jeg gøre, for at gøre ham/hende glad/tryg? Så der er mange handlinger, mange komplimenter, mange berøringer, mange prioriteringer – og det hele signalerer: jeg vil dig. Og jeg vil dig og mig.

Og vi bliver trygge og vokser som mennesker. Og vi tror, at når nu vores forelskelse er så stor, ja så varer den ved. Alt det der med at de erfarne parterapeuter siger, at en forelskelse højst varer i 2 år, – det gælder ikke for os. Det her er så blodrødt, så varmt så smukt, så hengivent, og hvis vi bare bliver ved at tale så godt sammen og have så inderlig sex, kan intet slå os ud….. vores forelskelse vil vare ved…..

Som erfaren parterapeut mener jeg, at forelskelsen sagtens kan udvikle sig til en større og stærkere kærlighed, og at forelskelsen er væk efter 2 år, behøver ikke at være en sandhed, der gælder for alle. Dog gælder det for de fleste, at der træffes nogle valg i forelskelsesfasen. Evt. et valg om at flytte sammen. Og for en del par, som jeg har arbejdet med, træffer naturen et valg, og kvinden bliver gravid, og så skal der tages en beslutning. jeg vil i den forbindelse sige, at jeg har haft mange par i terapi, hvor kvinden er blevet ufrivilligt gravid inden for de første måneder, og at forelskelsesfasen derfor hurtigt afløstes af en større alvor.

Der er flere aspekter, der spiller ind, når forelskelsen daler og tiltrækningen ikke er lige så intens som i de første blodrøde måneder.  Aspekter, som kan skabe krise eller kriselignende tendenser.

Den ene part finder ud af, at han/hun har været for kærestekedelig og begynder igen at puste liv i eget netværk og egne interesser. Dette kan skabe frustration, mindreværd, jalousi mv. hos den anden part.

• I forelskelsesfasen har man evt. haft nedtonet indsatsen på jobbet til et nødvendigt minimum, men begynder igen at fokusere mere på job, skole eller karriere.
• Den ene part mærker et større behov for at være alene. Ikke fordi der er noget galt med partneren, men fordi han/hun lige skal vænne sig til at en anden person har fyldt så meget i et stykke tid, og behovet for at trække sig lidt, vinder indpas
• Der kan opstå forstyrrelse grundet sygdom/dødsfald/famillierelaterede omstændigheder, som gør at den ene part prioriterer dette og den anden part føler sig nedprioriteret.
• Fortiden kan begynde at spille ind. Når man har lært hinanden bedre at kende, begynder den ene eller begge parter at stille flere spørgsmål ind til hverandres fortid. ”hvor mange har du været sammen med ”- Er du helt færdig med din eksmand/ekskone? og især de par, der har mødt hinanden, mens de var i andre forhold og har opgivet disse for at være sammen, vil som oftest mærke skyggen af tvivl med hensyn til, om de nu kan stole på hinanden.
• Hvis den ene part er mere temperamentsfuld end den anden, vil dette vise sig når forelskelsen aftager. Og spørgsmål som ”kan jeg acceptere og kan jeg leve med, at han/hun er så kolerisk og styrende ” kan dukke op
• Økonomi kan begynde at spille ind, især hvis de to parter har meget forskellig økonomi. Hyppigst vil det bringe krise ind, at kvinden tjener mest. Sjældent er det kvinden, der synes, at det er problematisk, men manden kan føle mindreværd og opleve en utilstrækkelighed, der ændrer mand-kvinderollerne i betragtelig grad.
• I de par, hvor begge parter har børn fra tidligere forhold, og disse børn lodses ind i samværet, kan mange uenigheder om måden man opdrager og sætter grænser på, opstå.
  Osv.

Så jo: hvor der er hjerte, er der smerte og hvor der er mennesker, opstår der følelser og skuffelser.

Og de mønstre, der grundlægges i forelskelsesfaser, hvor der evt er begyndervanskeligheder, vil have en tendens til at følge med. Sagen er at hvis en af parterne eksempelvis har et ild-temperament, men har kunnet tøjle det i forelskelsesfasen, og at det de gange det er blusset frem, er blevet slået hen og tolereret, vil det være det sværere for mange at håndtere dette, når forelskelsen ikke er så varm længere.

Jeg kan ikke sige det nok og ikke sige det tit nok.

• Dialog dialog dialog er vejen frem.

Tal om stort og småt, bekymringer og glæder, sårbarhed og alt, hvad der ellers måtte fylde. Sæt ord på og find løsninger på det, der kan løses og accepter de aspekter, såsom fortid, som ingen kan gøre noget ved.

Derfor: Er du/I en forelskelsesfase lige nu, ønsker jeg til lykke med, at kærligheden har banket på jeres dør. Og beder jer huske, at hvis I ønsker at undgå krise, når den romantiske kærlighed bliver en mere realistisk kærlighed, så sæt altid tid af til at tale sammen

Så har I bedre mulighed for at forstå hinanden. Og når vi forstår hinanden, er sandsynligheden for at ”vi står for hinanden” det større.

Skriv gerne til min weblog om, hvordan I enten genererede eller undgik krise efter forelskelsen.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Tilbage til hovedsiden:

• Krise  i ægteskab / parforhold

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

I de allerfleste ægteskaber/parforhold opstår der fra tid til anden krise.

Som parterapeut er min optik naturligvis, at man kan vælge at se krisen som et vendepunkt.Det vil sige, at jeg primært anser kriser som en udviklingsmulighed. For når vi ikke selv er i stand til at stoppe op og mærke efter, kan krisen være den faktor, der gør at vi er nødt til at stoppe op ingenting kommer af ingenting.

Kriseforskere har konkluderet, at de allerfleste mennesker møder mindst 5 kriser i løbet af deres livsbane.

For mig at se er det ikke nogen nyhed, men en nyttig viden med hensyn til at opfordre alle til at lære at håndtere kriser, så man ikke væltes omkuld gang på gang.

Mange kriser udløses i og omkring familien, og i situationer, hvor det er eksterne belastninger som konkurs, trusler, fyring, flytning mv. bliver vi som regel så påvirkede, at det forståeligt også berører parforholdet og familien.

Jeg taler med par mange gange ugentligt. Frustrationen er som regel høj og nærmest mærkbar, når vi først har fået hældt kaffen op og begynder at tage hul på, hvorfor parret er kommet til mig – og hvorfor det er nu, at de kommer. som regel er der så mange ophobede skuffelser og personlig sårethed, der gør, at det er en kunst at undgå en for kritisk og bebrejdende dialog. Ligesom det er en kunst at føre parrets tankegang ind på at tænke ”hvad gør vi / hvad behøver vi/ hvordan kan vi styrke vores glæde, tryghed og loyalitet mv.

Da de fleste, der kommer til mig, kommer grundet én udløsende faktor, som eksempelvis utroskab eller børneopdragelse, der er gået i hårdknude eller manglende sexliv, viser det sig som oftest, at der er bagvedliggende mønstre og situationer, der har været med til at bringe parret i en krise. Det gør, at jeg i fællesskab med parret gennemgår nedenstående punkter, for at præcisere og for at udelukke hvilke aspekter, der gør eller har gjort sig gældende.

Der er mange, der på forhånd har en mening om, at fortiden skal bearbejdes. Det kommer tit til udtryk i form af udsagn som ”Vi skal have ryddet op”, og /eller det kan komme til udtryk i form af eksempler, der kommer frem, som kan være flere år gamle, men som har siddet og ”stukket” den ene part i hjertet igennem årene.

Jeg ved, at der er krise, når et par kommer og siger: ”Vi skal have arbejdet med vores kommunikation”.

Det får mig altid til at spidse ører og holde et lille eksklusivt oplæg for de to, der sidder hos mig. Grunden til dette er, at når kommunikation gøres til et begreb, er det for mig at se et udtryk for, at det som kommunikation jo netop er, nemlig at tale med og lytte til hinanden, blevet distanceret og knudret.

Det betyder, at et af de første trin bliver at præcisere, hvad det egentligt er, man som par vil undgå og som par vil opnå. Det er ganske enkelt ikke nok at ville have en konstruktiv eller positiv kommunikation. Det, der i stedet skaber fylde, er at fokusere på, hvad der skal til for at begge parter igen har interesse og vilje til at tale med og lytte til hinanden. For så kommer eksemplerne og følelserne i spil. Og når alt kommer til alt, handler parterapi om følelser. Det handler om det, som startede det hele; nemlig varme og ubetinget kærlige følelser for hinanden, – i den tid, hvor man ikke tænkte på at strække sig ekstra, men bare gjorde det. Og hvor den gensidige grundholdning var: hvad kan jeg gøre for at gøre den anden glad og tryg.

Hvis du lige nu er i et parforhold/ægteskab, hvor du aner en bagvedliggende krise nærme sig, kan det være en ide at læse de følgende punkter for at få præciseret, hvor I har udfordringer – og forhåbentligt også, hvor I heldigvis ikke har udfordringer.

Jeg vil i den kommende tid beskrive en del af disse. For at du allerede nu kan danne dig et overblik og evt., hvis du vil, skrive til mig på min weblog, har jeg valgt at fortælle, at følgende emner berøres i løbet af den kommende måned, og flere vil sikkert komme til.

Kriser i et ægteske / parforhold handler typisk om:

• Krise efter forelskelsen
• Krise efter brylluppet, antiklimaks
• Krise jeg overvejer skilsmisse
• Krise, når den ene savner nærhed og opmærksomhed
• Krise over dagligdagens små konflikter i ægteskabet/parforholdet, herunder irritabilitet over hinandens små vaner.
• Krise over frustrationer vedrørende rengøring og indkøb
• Krise og diskussioner om hinandens venner eller veninder
• Krise når den ene er mere forelsket end den anden
• Krise om aftaler vedrørende fester
• Krise udløst af for høj prioritering af arbejde kontra prioritering af familieliv og børn
• Krise og diskussioner pga. forskellige synspunkter om penge og økonomi
• Krise om forskellen på mænd og kvinder
• Krise om modenhed eller mangel på samme og manglende udvikling i forholdet
• Krise om mærkedage, herunder hvordan Juleaften – Nytårsaften skal holdes /fejres.
• Krise om håndteringen af svigerforældre eller søskende, der vil blande sig og bestemme i jeres ægteskab/parforhold
• Krise om, hvorvidt en mand kan rumme en kvindes behov for small talk
• Krise om sygdom i familien og de forskydninger, dette kan skabe i familiens rollesammensætning
• Krise, udløst af sorg dødsfald
• Krise ved første barns fødsel, herunder belastningsgrad og jalousi
• Krise i de sammenbragte familier: Dine, mine og vores børn
• Krise, når børnene når pubertetsalderen
• Krise grundet forskellige værdier i og omkring børne opdragelse
• Kriser i livet
• Midtlivskrise - 40-års krisen hos kvinder, 50 års krisen hos mænd
• Krise grundet stilstand, dagene bliver grå i grå
• Krise grundet manglende lyst til sex
• Krise på grund af utroskab
• Krise på grund af jalousi og misundelse
• Krise udløst af  små problemer/ store problemer
• Krise og magtkampe over bebrejdelser og anklager om den andens biologiske familie,
• Krise udløst af gensidig stædighed. Ingen vil give sig, og dialoger bliver til uløste diskussioner
• Krise på grund af forskellig konflikthåndtering. Den ene vil tale problemerne igennem, den anden går.
• Krise, der er baseret på misforståelser og fastholdelse i kommentarer, der er faldet i tidens løb ”Jamen, du sagde, at ”
• Krise på grund af behovet for at snakke fortidige situationer igennem igen og igen, hvilket kan udløse en følelsesmæssig og mental trættet hed
• Krise udløst af, at hverdagen har overtaget, og evnen til at sætte fælles mål og nå disse, er trådt i baggrunden
• Krise grundet et gensidigt krav om, at partneren skal ændre sig, hvilket kan skabe en negativ kritisk stemning og n oplevelse af at skulle stå til regnskab og at man opdrager hinanden i parforholdet /ægteskabet. ”jeg har ikke giftet mig med min mor”.
• Krise udløst af for megen aktivitet på de sociale medier såsom Facebook, MSN, Twitter, LInked In mv.
• Krise på grund af utroskab, flirt, fokus på porno
• Krise på grund af manglende anerkendelse. Ingen føler sig set eller hørt i parforholdet /ægteskabet

Jeg glæder mig til skriveprocessen og dine kommentarer undervejs.

Vi høres, på bloggen.

Alt godt,
Christel Sonne Rasmussen,

Kolding

November 2011

Kategorier: Parterapi
2 kommentarer »

Som jeg har skrevet flere steder på dette website, har vi som mennesker et basalt behov for tryghed. Tryghed føles formentligt ikke ens fra menneske til menneske. Og kan godt anskues som en kombineret sindstilstand, der omfatter adskillige processer.

Når vi føler os trygge, har vi ingen eller kun få bekymringer. Vi mærker en indre ro og ofte glæde. Vi har kontakt med en grundlæggende tillid til, at det hele nok skal gå, og at vi kan løse tingene, hvis der sker det, at virkeligheden spiller bolde ind, som vi må tage os af. Vi er i god kontakt med nogle mennesker i vores liv, og har et godt overblik over økonomi, job, børnenes udvikling osv. Blandt andet.

Tryghed er ikke bare at være foruden fare og uro.

Tryghed er individuelt og nødvendigt, for uden tryghed udvikler vi stress, bliver vi anspændte og er i en eller anden grad af alarmberedskab. Uden tryghed begynder vi at tænke og fokusere på problemer og fejl. Vi mister overskud og mange vil, hvis det er i deres parhold, at der ikke er tryghed, generere mange bekymrede og frygtsomme tanker. For når vi er utrygge, mister vi nemt troen på at det rigtige eller det bedste vil ske, og med et begynder der at være et fokus på alle de elementer i livet, der er uvisse.

Og dem er der mange af.

Når jeg taler med mennesker, individuelt eller i parterapi, hvor utryghed er en skyggende faktor, taler jeg meget om holdningen til fremtiden. Som regel er det noget i fortiden, der har gjort, at der er en grad af utryghed. Det kan være, at der i lang tid har været kritik i stedet for anerkendelse. Og at denne kritik to parter imellem har betydet, at den enes følelser er begyndt at visne. Og en dag kommer udmeldingen: ”jeg ved ikke, om jeg elsker dig mere. Jeg synes, at vi skal blive skilt”. Og den anden persons verden vælter. Og utrygheden banker på. Og katastrofetanker myldrer frem:

For:

• Hvad nu hvis ens partner mener det og et ægteskab slutter og en familie brydes op?
• Hvad nu hvis der er en anden, som han/hun har forelsket sig i og man bliver ført bag lyset?
• Hvad nu, hvis huset skal sælges, og det kommer til at trække i langdrag og alt bliver økonomisk ruin udover den sorg, frustration og rædsel, som en skilsmisse kan føre med sig?
• Hvad nu hvis man bliver alene resten af sit liv og aldrig bliver lykkelig igen?
• Hvad nu hvis fremtiden bliver ren overlevelse og mindreværdet betyder, at man aldrig finder nærhed og glæde igen osv.?

Ja, hvad nu hvis.

• Hvad nu hvis vi gør det bedste, vi kan. Og
• Hvad nu hvis vi begyndte at indse, at vi altid har levet med en høj grad af uvished, og at vi bare ikke har forholdt os til det, fordi tryghed har været en smuk og givende faktor i vores tilværelse.

Det er nemlig sådan, i min optik, at vi skal holde op med at være så naive, at vi søger tryghed uden realisme. Vi bliver nødt til at overveje følgende:

• Fremtiden har aldrig givet os en garanti, for at vi bliver lykkelige.
• Ej heller har fremtiden givet os en garanti for, at vi ikke bliver lykkelige eller trygge.

Det er et vilkår. Garantier sætter vi selv.

Og for mig at se er vejen frem, uanset om man er i krise eller ej, at hvert enkelt menneske må afklare, hvad man selv kan gøre, for at lykkes med det der giver mening og det, der skaber tryghed. Dag for dag.

Jo mere vi lykkes, jo mere lykkelige bliver vi. Jo mere vi fokuserer på at skabe rammer, vi kan virke inden for og hvor kvaliteter som glæde, oprigtighed, klar kommunikation og respekt har gode vækstvilkår, jo mere trygge bliver vi.

Det gamle ord om, at enhver er sin egen lykkes smed, er jeg meget enig i. Enhver sandhed har naturligvis sin modsætning. For om nogen ved jeg, at eksterne faktorer som skilsmisse, krig, konkurs, sygdom, misbrug mm i mange og lange perioder kan påvirke os, så vi selv om vi gør alt, hvad vi kan, ikke bare føler os lykkelige eller trygge. Men stadigvæk må den enkelte fokusere på at skabe de rammer og attituder, der baner vej.

Er du mon tryg i dit liv?

Er du lykkelig i dit liv, uanset om du er i et parforhold/ægteskab eller er single/”gået solo”?

Hvis du vil skrive om din lykke eller mangel på samme, din tryghed eller det, der gør dig utryg, så benyt endelig min weblog

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kolding,

Kategorier: Tillid
Ingen kommentarer »