Hej Christel.

Jeg vil gerne dele min lykkelige historie med andre, som måske kunne blive inspireret, eller tage skridtet videre og prøve parterapi.

Min kæreste og jeg gennem 3 år, var ret tæt på at gå fra hinanden, da vi opsøgte Christel. Vi havde det perfekte forhold. De fleste var misundelige på vores lykke, vores respekt for hinanden, og den frihed vi formåede at give hinanden, det var ligeværdigt. Jeg syntes vores forhold var dejligt, og var sikker på at min mand var manden i mit liv. Hvad jeg dog ikke vidste, var, at min mand ikke helt havde haft det på samme måde, i et stykke tid.

Da jeg så vælger at fortælle ham at jeg er gravid, kan man ikke sige han strålede af lykke. Det var faktisk her at han valgte at fortælle mig, at han ikke var lykkelig, og sikker på vores forhold. Min verden brød sammen.
Min mand valgte at flytte op til en kammerat, for at tænke tingene igennem. Jeg spekulerede meget over hvad der dog var gået galt. Vi havde det jo fantastisk sammen, dog vidste jeg da godt at der var nogle ting, der var begyndt at halte lidt. Vi var blevet dårligere til at prioritere vores tid sammen, og vores sex liv var også ret ikke eksisterende, men vi var jo det perfekte par, og vi kunne klare alt sammen.
Jeg vidste at jeg ikke ville opgive vores forhold uden kamp, og sådan havde min mand det heldigvis også. Han ønskede også at alt kunne blive som det var, men bare ikke hvordan.
Min mand kom hjem fra sin kammeret en aften, og da foreslog jeg ham parterapi. Umiddelbart mente min mand ikke det ville hjælpe, han troede nok ikke rigtig på det, men han ville gerne give det en chance, også for vores kommende barns skyld.

Det var her Christel kom ind i billedet. Jeg fandt hendes hjemmeside, og læste om andre pars erfaringer med parterapi, og valgte derefter at bestille en tid hos Christel. Til første besøg havde vi inden fået lektier for. Vi skulle hver især svare på diverse spørgsmål, og derefter sende dem til Christel, som så på den måde kunne forberede sig, og få et indtryk af vores situation, udfra vores forskellige synspunkter.
Den første terapi var utrolig givende. Vi fortalte hver især vores historie, mens den anden lyttede, og Christel spurgte ind til de ting der blev fortalt. Hun var utrolig dygtig til at stille de rigtige spørgsmål, og vi følte os utrolig godt tilpasse, set, hørt og forstået. Vi fik nogle gode redskaber med os hjem, som vi skulle arbejde videre med. Christel beordrede også min mand til at flytte hjem igen, hvilket jo for mig var dejligt

De første dage var lidt svære. Min mand var stadig lidt indelukket, og vidste ikke om han troede på, at vi kunne få det tilbage som vi havde, men han kæmpede, og tog det hele meget seriøst, også når det drejede sig om vores hjemmeopgaver, som blandt andet bestod i kæreste dage, og bedre kommunikation.

Gennembruddet kom ved 3 parterapi. Christel var efterhånden ved at spore sig ind på hvad min mands egentlige ulykke skyldes, og da er det at min mand nærmest taber en tung sten fra sit hjerte. Her gik han og troede at han var ulykkelig sammen med mig, var tæt på at opgive vores forhold, og så viste det sig at det overordnet egentlig skyldes at min mand ikke længere var ” kaptajn på eget skib ” Han var ikke glad for sit arbejde, og følte at den ene dag tog den anden. Det hele føltes uoverskueligt, og nu kom jeg også at forlangte mere af ham, og endda også at han skulle være far.
Allerede dagen efter søgte min mand ind på sit drømmestudie og blev optaget. Han begyndte at skære ned på hans mange gøremål og hobbyer, og kun dyrke dem, som betød noget, og som gjorde ham glad. På den måde fik vi også mere kvalitetstid sammen, og meget af min mands utilstrækkeligheds følelse forsvandt. Jeg fik den “gamle” mand tilbage, og sikke det kunne mærkes.
For at gøre en lang historie kort, har vi siden haft det fantastisk godt sammen. Vi kan klare alt sammen nu, og er begge meget opmærksomme på at pleje vores forhold, og tage eventuelle problemer i opkøbet. Vi fik vores forhold tilbage, og er nu blevet forældre til en lille prinsesse, og også denne udfordring, har vi klaret, og er faktisk mere forelskede og lykkelige end nogensinde.

Tak til Christel. Hvis det ikke var for hende, havde vi ikke været sammen idag, og hvis vi havde, ville det måske have været af de forkerte grunde, og ikke være med samme lykke og oprigtighed som det er nu.

Kvinde 27 år, og mand 25 år.

Kategorier: Parterapi
11 kommentarer »

Kategorier: Utroskab
Ingen kommentarer »

Hej.

Det er lang tid siden, jeg har været på bloggen med et nyt indlæg.
Det skyldes bl.a., at jeg har været travlt optaget af at skrive en ny bog om Motivation, der udkommer inden længe.
Jeg kom i dag til at tænke på en gammel metafor, som John Gray har beskrevet i sin bog om, at Mænd er fra Mars og kvinder fra Venus.

Gray beskriver, at den vigtigste værdi, en kvinde kan vise en mand i et parforhold er tillid. Og for at kvinden kan vise manden, at hun billiger ham og stoler på, at han selv er i stand til at finde lø’sninger og  vise handlekraft. Det betyder at kvinder må trække deres uopfordrede gode råd tilbage i mange sammenhænge, da disse for en mand mange gange betyder, at han føler, at hun er i gang med at forbedre ham og derfor ikke har tillid og accept til ham, som han er.

Den metafor, jeg kom i tanke om, er i et kort og resumeret form som følger:

Prinsessen sidder på slottet, der er belejret af en frygtindgydende drage. Ridderen ankommer til slottet, trækker sit sværd og slår dragen ihjel. Han tiljubles og bekræftes og føler sig stol og glad.

Ridderen tager på et tidspunkt af sted, og igen vender han senere tilbage til slottet. Her er prinsessen endnu en gang blevet belejret af en fæl drage. Ridderen trækker igen sit sværd, men prinsessen ser ham fra vinduet og råber: Nej, brug den snare, jeg har her. Og hun kaster en snare ned til ham.
Ridderen vil nødigt gøre prinsessen ked af det og slår dragen ihjel, men føler slet ikke den samme glæde og stolthed, skønt han igen tiljubles og kaldes en helt.

Da ridderen atter må af sted og igen på et tidspunkt vender tilbage, er der endnu en drage, der ligger og belejrer slottet. Ridderen, der nu har både et sværd og en sanrae, er lidt i vildrede med, hvad der er bedst at gøre, og dragen ser sit snit til at brænde hans højre arm med dens giftige ild.
Prinsessen står i vinduet og råber: Nej, vælg hverken sværdet eller snaren. Jeg har gift. Og hun kaster en giftflaske ned til ham, som han så dræber dragen med. Han føler sig desillusioneret og ikke spor tilfreds indeni, skønt han igen fejres og kaldes en helt.

Måske føler du dig ikke som en prinsesse eller en ridder, og jeg ved godt, at det ikke er en rigtig drage, den udfordring, der af og til er i jeres liv. Men historien er genial. og beskriver på metaforisk vis, hvordan kvinder, uden at ville det, kan komme til at demotivere deres mænds handlekraft. Mændene lader i godhed og grundet skånehensyn, og man skal jo også lytte til hinanden – hensyn, glemmer at trække sit sværd. Kvinden kommer til at dominere med sine uopfordrede råd, manden mister noget af sin mandighed, – måske er kvinden tilfreds i et stykke tid, men vil så langsomt opleve, at respekten for hendes mand daler, for hvor er hans egen mening og holdning h henne. Hun kan som regel ikke se, at hun selv har været med a til at bane vejen for denne manglende adfræd, fordi hun bl.a. ikke har vist tillid til, at manden selv kan finde løsninger.

Selvom bogen om mændene fra Mars og kvinderne fra Venus er gammel, er den god. Bær over med de mange gentagelser. Og se, at der er top visdom i denne bog, der blev den første i rækken af en lang og givende beskrivelse af forskellene på mænd og kvinder, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at udvikle vores potentiale.

Lyse aftentanker herfra.

Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Tillid
2 kommentarer »

Utroskab forekommer desværre i mange parforhold. Det kan være meget forskelligt, hvordan kontakten med en tredje part etableres, og hvert menneske har sine egne grunde og motiver, når de er utro.
Nogle bruger utroskab til at stoppe et parforhold. Andre bruger utroskab til at få noget af den bekræftelse, som deres partner ikke giver dem. Og atter andre lader sig friste og bliver ved at bilde sig ind, at de har styr på det, og kan fortsætte, så længe der ingen løfter er, og så længe de ikke sårer nogen
Dem, som befinder sig i forhold, hvor der har været utroskab, ved, at der altid er en, der bliver såret. Og at der skal megen gensidig indsats for at få forholdet på ret køl, efter utroskab.

Det lader til, at mænd og kvinder er utro af forskellige årsager.

Det, der får nogle kvinder, til at gå over grænsen og ikke modstå en “bejler”, handler som regel om, at denne “bejler” formår at åbne deres hjerte. At kvinden oplever, at hun kan tale godt med ham. At hun føler sig forstået. At hun føler sig værdsat, fordi bejleren signalerer, med ord og handlinger, at hun er smuk, lækker, interessant, klog mv..

Hvis kvinden er i den situation, at hendes eget parforhold er blevet køligt, eller styret af hverdagsrutiner og måske distance og skænderier, ja så er hun tit mere tilbøjelig at tage imod en bejlers smiger.
Derfor vil jeg lidt generelt sige, at det som oftest er sværere at få et parforhold på køl igen, når den kvindelige part har været utro. For hun har haft følelser med i kontakten til den tredje part, og kan derfor sjældent bare “slippe ham”. Ikke fordi, at hun ikke elsker sin mand, men mest fordi, hun har været i underskud på den hjemlige front så længe, at der skal noget til, før hun igen åbner sig for sin mand.

Mænd, der er utro, har naturligvis også deres egne grunde.
I modsætning til de utro kvinder, er det som regel mandens begær, der i starten udløser en utroskab. Hans udkårne er måske bare lækker lige den aften, hvor der er firmajulefrokost, og hvis han får stillet sit begær, er han ikke nødvendigvis forelsket i hende som menneske, men kun ramt af begæret til hende.
Det betyder, at mange mænd godt kan glemme en kvinde, som de har været utro med. Det er naturligvis meget forskelligt, for hvis utroskaben står på i en længere periode, er der andre dynamikker og aspekter, der er i spil.

Igen: Hvert par har sin historie.

Hver kvinde, og hver mand har deres eget ansvar og magten over eget liv til at afgøre, hvad de inderst vil kæmpe for. Utroskab er en hård udfordring for de fleste par. Og der må arbejdes fra begge parter, hvis man efter utroskab ønsker at holde sammen og blive styrkede.

Kategorier: Utroskab
5 kommentarer »

Læg kortne på borden og vær ærlig, – hvor svært kan det være?

Som parterapeut er jeg anerkendende, forstående og guidende.
Men som menneske tænker jeg af og til mit. Ikke ud fra det, jeg hører i min praksis, men det jeg bemærker, generelt betragtet.

For hvad er det for noget?

Hvad er det for noget, når et menneske, der er i et parforhold, har en hemmelig mailkonto, som tidligere kærester og Facebook- kontakter får adgang til, men som partneren ikke ved noget om?

Hvad er det for noget, når en kæreste opdager, at der, efter flere års parforhold, er en “hemmelig” datingprofil, der stadig er aktiv – og holdes aktiv?

Hvad er det for noget, når der er modstand på at vise hinanden de mails og sms`er, der tikker ind?

Hvad er det for noget, når mobiltelefonen bliver så vigtig for en part i et parforhold, at uanset om man er på toilettet, i bad, sover, ude at løbe osv., alligevel altid skal være med?

• Hvad er det for noget, når der mindst én gang om ugen ændres pinkode på mobil – eller computer ? – og man i øvrigt befinder sig i et fast parforhold ?

Det er da noget rod.

Det er da tegn på hemmeligholdelse og fortielser og giver da ikke andet end uro, forvirring, afmagt, trang til kontrol og mistillid.

Modtag en nødvendig skideballe.

• Hvis du er en af dem, der føler dig ramt. En af dem, der har en eller flere hemmelige datingprofiler – og er i et parforhold. Hvis du konstant har mobilen klistret til kroppen, skifter koder på computer og mobil hele tiden,
• Hvis du laver aftaler med en anden eller andre “ude i byen”, og lader din partner tro, at du bare skal til en frokost eller middag med en forretningsforbindelse.

Så stop op nu.
Det er for meget.

Og du gør hverken dig selv eller nogen andre en tjeneste eller noget godt. Ikke nok med, at du formentligt er ved at splitte dit parforhold/din familie ad. Du er ved at splitte din partner. Og du ved at splitte dig selv op. I en naiv tro på, at “så længe det ikke bliver opdaget, sårer du ikke nogen”: Kobl dog din sunde fornuft på. Du splitter både dig selv og andre. Fordi du sikkert mangler bekræftelse eller spænding eller noget tredje. Men stop det dog.

Læg kortene på bordet.

Hvis kærligheden i dit parforhold er væk, så tag dog konsekvensen. Lad være med at holde dig selv eller andre for nar.
Meld ud.

Sig tingene.

• Vis, hvad der er at vise eller måske ikke at vise.

Og vid:

• Det gælder stadig, selvom du forsøger at modbevise det.
  • Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Ret dig op.
Nu.

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Facebook, sms-beskeder og hemmeligt mailadresser m.v..

I det seneste år har jeg i min terapeutiske praksis mødt flere og flere par, der har problemer på grund af Facebook, sms-beskeder, hemmeligt oprettede mailadresser osv..

Den fagre nye verden indenfor teknologien skaber problemer for mange.

Hvorfor?

Lad mig give et eksempel.

Et par kom til mig.
Og gav udtryk for, at deres tema var tillid eller mangel på samme.
Manden i parret havde fattet stor interesse for Facebook. Det havde stået på i nogle måneder, og han havde meldt ud, at han 1 time om dagen ville bruge tid på Facebook. Så hun måtte indstille sig på, at når børnene var lagt i seng, så ville han altså bruge tid på Facebook, fordi han havde brug for at udbygge sit netværk. Parret havde været flyttet nogle gange, og var på grund af jobs nu bosiddende et sted, hvor de var langt fra familie og venner.

Efter at have tygget lidt på det, besluttede kvinden sig for at finde ud af, hvorfor Facebook var så interessant. Og hun blev også grebet af den kontakt, som hun fik, til tidligere klassekammerater, højskolevenner, tidligere kolleger osv.

Da de kom til mig, brugte de hver især 1 time om dagen på Facebook. Umiddelbart lyder det jo meget tilforladeligt. Men det var begyndt at blive problematisk.

1. Fordi tiden brugt på Facebook tog tiden væk fra deres eget samliv og samvær.
2. Fordi denne fordybelse i kontakt med tidligere bekendte også begyndte at omfatte kontakt til tidligere kærester, for mandens vedkommende.
3. Fordi at der var en uvilje fra mandens side til at have “åben skærm”. Han havde brug for sit privatliv, som han sagde, og hun skulle ikke bede om lov og skulle ikke læse hans beskeder, for han “var jo lige her”, og den uro eller tvivl, hun havde, ja det var da hendes eget problem.

Det betød, at hun gik og blev urolig for, om han havde “fortrolig” korrespondance med andre. Hun stolede på, at han ikke ville mødes med nogen andre, men var ked af, at han og hun ikke talte ret meget sammen, og at dette Facebook fænomen nærmest udviklede sig til en afhængighed, og tog både tid og energi ud af deres forhold.

De fandt ud af lave nogle spilleregler. Så de, selvom de var på Facebook begge to, fortsat kunne vise hinanden opmærksomhed mv.

Men fænomenet er ikke kun enestående for dette par.

Jeg hører mere og mere om ovenstående tema. Og hører også om par, der lever og ånder for Facebook eller andre tjenester, og hvor kontakt med ekskærester mv. kommer til at skabe stor uro og i nogle tilfælde jalousi i parforholdene.

Hvis nogle af jer på bloggen har ideer til, hvordan en håndtering a nettet kan gavne et parforhold, eller hvis nogen vil dele deres egen historie i forhold til, hvad Facebook med lignende har betydet, så skriv endelig.

Venlig hilsen
Christel

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Tusind tak for dine svar og indlæg.

Jeg har læst mange parterapi hjemmesider, og har helt klart fået mest ud af din. Den er meget troværdig, også fordi man kan se læseres indlæg og dine besvarelser sammen. Det er som om at andre psykologer ikke vil øse ud af deres viden på samme måde, (måske er de bange for at miste kunder, hvis de bare giver svarene inden en samtale).

Det du gør, er at du skaber en enorm tillid, og man får lyst til at vælge netop dig som parterapi af samme grund.

mvh
fra en mand

Kategorier: Blandet, Parterapi
Ingen kommentarer »

For nogle weekends siden, var der et indlæg i Søndagsavisen om utroskab.

Artiklen tog bl.a. udgangspunkt i filmen “Flugten”, hvor utroskab er et tema.

Sexolog Marianne Tyllesen havde nogle fine og inspirerende råd til par, der gennemlever den krise, som utroskab medfører.

Hun siger:

• Det er umuligt ikke at såre hinanden i parforholdet.
• Livet byder på mange fristelser,
• Vi møder alle fristelser, men hvordan håndterer vi dem.

Hendes råd til partneren, der har været utro:

• Det er ikke dig, der er blevet svigtet.
• Har du brug for trøst, så tal med andre end din kæreste.
• Accepter din kærestes reaktioner.
• Husk: Din partner har nu brug for at træffe sit valg.
• Tag det hele og fulde ansvar for din handling.
• Gør alt for at genskabe tilliden.
• Det gøres med handlinger og via at du accepterer konsekvenser af dit valg.
• Det er ikke dig, der afgør, hvornår det er nok.

Enkle og stærke råd, der evt. taler til nogle af I læsere på bloggen.

Hilsen

Christel

Kategorier: Utroskab
4 kommentarer »

“Man kan ikke tillade sig at forvente noget af en hårdt arbejdende mand”.

Ovenstående citat blev refereret for mig af et par, som havde haft besøg af en konsulent med speciale i selvstændige og deres familietemaer. Parret, der er midt i 30erne, og hvor det er manden, der er selvstændig, blev ret overraskede over konsulentens udtalelse. Og havde spurgt, om de forstod hende rigtigt.
Og det bekræftede hun.

Hendes holdning var, at partneren til en selvstændig erhvervsdrivende måtte acceptere, at flere praktiske opgaver lå på dennes banehalvdel, og at man da ikke kunne tillade sig at forvente noget af en mand, der arbejdede 12-15 timer i døgnet.
Da dette stred så meget imod parrets egne holdninger, og da der var absolut brug for forventningsafstemning, opsøgte de mig.
Og spurgte mig meget direkte:
Hvad mener du, at man kan tillade sig at forvente i et parforhold, når den ene er selvstændig erhvervsdrivende?

Det tog mig ikke mange sekunder at reflektere over deres spørgsmål.

Mit svar er følgende:

• Jeg mener, at man gerne og endelig må forvente noget af hinanden i et parforhold, uagtet hvilket job den ene eller den anden bestrider.
• Jeg mener, at det er afgørende, at forventninger ikke bliver til kommandoer og krav.
• Jeg mener, at man kan tillade sig at forvente det, som man med sig selv ved, at man 100 procent er i stand til at “sætte i spil”.

Eksempel:

1. Hvis jeg selv kan stå inde for at bruge kammertonen og at være klar til konstruktivt at tale om de ting, der kommer hen ad vejen, må jeg da endelig forvente det samme af min partner. og påpege det, hvis denne ikke formår at opfylde denne forventning, så vi kan drøfte, hvordan vi bliver bedre til dette.
2. Hvis jeg har en forventning om, at “i en familie hjælper man hinanden” og “i en familie taler man om tingene”, og ved med mig selv, at jeg både vil prioritere tid og ressourcer på dette, så må jeg da endelig forvente, at min partner lever op til dette.

Omvendt:

• Hvis min partner forventer, at vi har hyppig sex og er med til at skabe forudsætningerne for dette, er det ligeså ok en forventning at have.

Det, som jeg oplever, at der tit går galt, når talen falder på forventnings-afstemning, er at den ene forventer noget af den anden, men regner med, at den anden fatter nonverbale signaler. Det er naturligvis vigtigt, at man enkelt og konstruktivt får givet udtryk for, hvad man har brug for. At man evt. en gang om ugen stopper op og taler om, hvad den ene og den anden har brug for og forventer, så der er klarhed omkring, hvad der er muligt at realisere.

Men lad det være helt klart.

Jeg mener, at det ikke er i orden at blive frataget enhver forventning og ethvert ansvar, bare fordi man arbejder meget.  Jeg har selv været selvstændig siden midten af 1990? Ergo. Det giver da ikke mig en blankocheck i forhold til at lade min partner stå for alt praktisk mv. ethvert par må finde deres egen balance imellem hvem, der gør hvad hvornår. Men decideret at fritages og tillade sig at blive fritaget for forventninger, mener jeg er en misforståelse. Der på ingen måde holder på den lange bane.

Hilsen
Christel

Tags: Tro håb og kærlighed
Kategorier: Tillid
Ingen kommentarer »

Hvordan bruger du stresscoaching i dit parforhold.

Jeg tænker tit på, at vi lever i en tid, hvor alle store indsigter og erkendelser er gjort, og hvor det bl.a. via internettet er supernemt at finde disse. Som jeg i dag talte med et par om, ja så er det jo egentligt ganske indlysende, hvordan man får sit parforhold op at køre – også efter en krise.

• Hvis hver part gør, hvad de kan for at vise respekt, i tale og handling.
• Hvis hver part viser den anden interesse og er anerkendende i tale og handling.
• Hvis hver part tager ansvar for at skabe holdepunkter og lyspunkter, i hverdagene
• Hvis man samarbejder omkring det praktiske og det sociale
• Hvis man har en “helle”, hvor man hver dag får sagt farvel, hej igen og godnat på en rar og tryghedsskabende måde.
• Og hvis man konstruktivt taler og løser tingene i den rækkefølge, de kommer,

Ja så kører parforholdet igen. Både banalt og basalt. MEN hvad er det så, der er menneskenes barriere? Når det nu er erkendt og forstået, – når det er indlysende og et realiserbart ideal.- Hvad er det så, der bremser os? (udover vores ego). Jo, det er, at én ting er at erkende, hvad det er, der skal til. Et andet er at omsætte denne viden i praksis – og at være vedholdende. Igen og igen. Det er denne omsættelighed, eller evnen til omsættelighed, der bliver bremsen for de allerfleste. Og dermed også udfordringen.

Når det er sådan, det er, – hvad gør man så?

Jeg coacher rigtigt mange par i forhold til det, jeg kalder “indsatsområder”. For når der nu er mange indlysende erkendelser om, hvad man “bare” skal gøre, ja så er det en fordel at vide, “hvor starter vi” og at være enige om, hvilke indsatsområder, der både er de mest overkommelige og samtidig dem, der er med til at skabe nogle succeser, så troen på, at “vi kan lykkes” vokser. Et af de indsatsområder, der ligger lige for, er nærhed. Fysisk anerkendelse, inderlighed og berøring. Dette aspekt talte jeg med en journalist fra Urban om, kort før jul. Og han havde en meget interessant undersøgelse, der lægger sig fint op af min teori og erfaring om, at hvis det bl.a. er stress, der har skabt en krise i et parforhold, ja så behøver man ikke at gå længere væk end hen til sin partner for at dæmpe stressen. Og forebygge den.

Bjørneknus og chimpansekram

“En ny schweizisk undersøgelse viser, at fysisk kontakt, som sex, kys og kram effektfuldt dæmper stress. Nærheden øger nemlig produktionen af hormoner, der kan dæmme op for cortisol og adrenalin, der er blandt de stoffer der pisker rundt i kroppen, når følelsen af stress sætter ind”(Urban, december 2008)
Og Urban fortsætter og referer en bid af det, jeg talte med journalisten om i telefonen:
“Stresscoach Christel Sonne Rasmussen nikker genkendende til undersøgelsens konklusion.

Stress er jo netop fravær af nærvær. Og mange af de stressede par, som jeg har kontakt med, scorer meget lavt, når det kommer til fysisk kontakt. Det bliver nedprioriteret; der er simpelthen hverken lyst eller overskud til at give det kram, der er brug for”.
Og det at bryde denne cirkel er da virkeligt et indsatsområde.

Undersøgelsen er lavet af Dr. Beate Ditzen og baseret på 51 pars erfaringer.  Og det er jo et væsentligt aspekt at vide, at det med at give bjørneknus og chimpansekram handler om det, jeg kalder tryghedspersoner. Gerne din partner, men naturligvis også eventuelle ørn. Vi har brug for nærhed, og selvom mange, der er stressede, især kvinder, får det sådan, at de ikke kan holde ud, at nogen nærmer sig dem, og “at de vil have deres krop for sig selv”, så er mit bud at overvinde denne barriere. Lad ikke stressen bilde dig eller jer ind, at afstand er bedre end nærhed. Lad ikke stress eller kriser bilde jer ind, at kulde og tavshed, distance og det at være i fred er den bedst nøgle til at låse op for stressen og krisen i parforholdet.

Vid, at stress er fravær af nærvær, men at du selv kan gøre en lille og aktiv indsats for netop at gå imod denne viden.  Det vil ikke blot skabe harmoni, men også tryghed og vil være med til at sikre den fremtid, der jo kan forekomme meget uoverskuelig, når det knaser i parforholdet eller når stressen har holdt sit indtog. Så hvorfor ikke gøre en indsats og omsætte denne enkle viden i dit liv.

Så kan I jo selv finde ud af, hvem der mon er bjørnen, der skal give bjørneknus – og hvem, der er chimpansen, der skal give chimpansekram….. eller om rollerne skal gå på skift …

Januar tanker fra
Christel Sonne Rasmussen
Stress- og parcoach, Kolding

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »