Arkiv for kategori 'Hypnose'

Fobi – angst for at flyve – Flyskræk

 | 20. november 2011 20. november 2011 - 16:48

Fobi – angst for at flyve – Flyskræk.

Der er ikke noget ualmindeligt eller unormalt i at mærke en smule frygt, når man sidder i en flyvemaskine og motorerne starter op. At mærke et sus i maven og have en ekstra adrenalin-reaktion er helt forståeligt. Det er jo mange tons, der skal op i luften og som regel i adskillige timer. Og da en del mennesker grundlæggende ikke kan forstå, at det kan lade sig gøre, er det fuldt forståeligt, at krop og sind reagerer kortvarigt. Det er ikke flyskræk.

Nej, flyskræk eller mere korrekt: det at have en fobi for at flyve er en angst, som jeg har hjulpet mange mennesker af med, og her taler vi om anderledes mærkbare symptomer.  En kvinde kom til mig. Hun skulle ud at flyve, for hele familien var inviteret til syden, som en gave i stedet for at der blev holdt 50 års fødselsdag.  Der var mere end 3 måneder til, de skulle af sted. Allerede nu var hendes søvn  forstyrret, – adskillige gange dagligt var hun plaget af tanker om, hvad der kunne ske, og hun kunne ikke ryste dem af sig, hun havde ondt i maven, og det hun var mest ked af, var at hun havde svært ved at glæde sig til ferien. Intellektuelt vidste hun godt, at der er flere ulykker i trafikken end i luftrummet. Intellektuelt vidste hun godt, at piloten ikke ville lade flyet gå i luften, hvis der var problemer med sikkerhedstjekket. Intellektuelt vidste hun godt, at selve flyveturen kun ville være en lille del af ferien, og at det var en smart måde at rejse på i stedet for at rakke af sted i en bil. Åh jo, – som så mange andre med flyskræk vidste hun det hele. Men følelsesmæssigt var hun nærmest i en kronisk angsttilstand. Også 3 måneder før.

Og hun synes, at det var flovt, så hun delte det ikke med nogen. Hun tænkte, at nu måtte hun ganske enkelt tage sig mere sammen, og så prøvede hun det, men effekten af ro og afslapning og effekten af at kunne glæde sig og trække vejret frit, udeblev.

For hendes fobi for at flyve havde overtaget.

En fobi kendetegnes bl.a. ved at det er en angst for som regel irrationelle objekter/oplevelser.
Fobien kendetegnes ved en mærkbar fysisk og emotionel angstreaktion og har i værste fald en invaliderende eller stærkt hæmmende indvirkning på den almindelige balance og livskvaliteten.At være bange for edderkopper, snegle, slanger, tordenvejr, fugle, at flyve, at køre på motorvej, at få vand over hovedet , at gå på trapper, stå i en elevator, køre over broer mm. er ikke livstruende oplevelser, og bør der for ikke plage et menneske i mange af døgnets vågne timer.

 

Jeg har masser af gange formået at fjerne en fobi helt.

Og i andre tilfælde at minimere angsten i så høj en grad, at den er overkommelig og kun mærkbar i selve situationen. For et menneske med en fobi er nemlig ikke kun bange i de respektive situationer, men også i adskillige situationer før selve oplevelsen.

Kvinden lærte at trække vejret og dermed genskabe sin egen selvkontrol. Hun lærte at stoppe og erstatte katastrofetankerne. Hun lærte at holde fokus på her-og-nu i stedet for at lade bekymringer overskygge hende. Og hun fik hypnose.

Hendes flyskræk forsvandt fuldstændigt. Og jeg ved, at hun i sit liv nu, bl.a. tager på storbyferier én gang hvert halve år. Før tog hun, hvis hun overhovedet kom af sted, altid toget eller bilen. Og som hun sagde, sidst jeg talte med hende: ”det kan jo ikke betale sig ikke at flyve”.

En af de ting, hun også sagde, og som jeg har set som et gennemgående træk hos mange, der plages af en fobi, er: ”jeg har givet slip på det overdrevne behov for kontrol, som jeg har haft i så mange år” og lidt hovedrystende sagde hun smilende: ”det er da latterligt, hvor mange kræfter jeg har brugt på at kontrollere noget, som jo alligevel var helt ude af mine hænder”. Og hun afsluttede: ” det er nok den største gave af dem alle”, at jeg kan leve mere i nuet og have tillid til det, der kommer.

Det er ikke alle, som har et udpræget behov for kontrol, der udvikler en fobi. Men der er en tendens til, at de som har trang til at være ekstra i kontrol, har sværere ved at fatte tillid og dermed have en positiv selvforventning til fremtiden.

Lad ikke en fobi eller en flyskræk styre dit liv. Har du lyst til at rejse og lyst til at tage ud og ”få vasket øjnene i et fremmed land”, skal du vide, at der er mulighed for at få hjælp.

 

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,

Læs klient udtalelse omkring:

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc 

Tandlægeskræk

 | 1. november 2011 1. november 2011 - 15:26

En SMS respons fra kvinde, 38 år, der har haft ekstremt tandlægeskræk. Og som fik hypnose én gang:

”Kære Christel Sonne Rasussen. Jeg har faktisk også villet skrive til dig for en status. Det lykkedes mig faktisk i rimeligt god stil. Da jeg først lå i stolen, var jeg faktisk rimeligt rolig i sammenligning med  tidligere. Det var også en super tandlæge, så alt gik op i en højere enhed, hvis man da kan sige sådan. Jeg havde en rigtigt god oplevelse, selvom det tog 2,5 timer. Så stor succes. Mange tak"

 

Selv tak, CSR

GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc 

Behandling for barnløshed

 | 31. december 2010 31. december 2010 - 10:26

Hej Christel!

Jeg var inde hos dig for ca. 1,5 måned siden for at få en hypnosebehandlig. Jeg fik behandling for barnløshed, og vil lige skrive og fortælle dig, at jeg fik en positiv graviditetstest i julegave i år, efter 1,5 års forgæves forsøg. Så jeg tror helt sikkert at dit arbejde har hjulpet. Mange tak for en god behandling.
Kh Kirsten H Andersen

Hypnose

 | 20. juni 2010 20. juni 2010 - 10:40

Klientberetning om hypnose


Hej Christel

Jeg var til hypnoterapi hos dig for et par uger siden mod min angst for at præsentere.

I sidste uge havde jeg så nogle vigtige præsentationer på mit arbejde.

Jeg var ret nervøs inden, jeg skulle på, og troede faktisk ikke, at hypnosen havde virket. Men da jeg først kom igang med at snakke, blev jeg faktisk bare mere og mere rolig, hvor jeg normalt bare får det værre og værre og forsøger at få det overstået så hurtigt som muligt. Nu kunne jeg istedet få sagt alt det jeg skulle og fik også improviseret med en masse ekstra.

Jeg var så glad og lettet bagefter isteden for, som jeg plejer, at gå og være ked af og flov over, hvor nervøs jeg blev.

Så tusind tak for din hjælp indtil videre!!!

Jeg er stadig ikke helt hvor jeg gerne vil være, så jeg bestiller nok snart tid hos dig igen til endnu en session, men jeg synes jeg er kommet et rigtig godt stykke vej i den rigtige retning, hvilket jeg er super glad for.

Kvinde, 30 år

Telefonskræk

 | 18. april 2009 18. april 2009 - 09:06

telefonskraekJeg har i tidens løb talt med mange, der i større eller mindre grad, lider af det, der popoulært kaldes for telefonskræk.
Flere af disse har været journalister og sælgere. Mennesker, der dagligt er nødt ti lat tale i telefon, og derfor dagligt konfronteres med deres telefonskræk.

For at redegøre for, hvad telefonskræk er, vil jeg opsummere nogle a de mest forekommende tegn:

  • Ubehag ved at skulle ringe fremmede eller ukendte mennesker op.
  • En omfattende frygtstyret tankeaktivitet, inden man ringer op.
  • Normalt gennemgår man samtalen i sine tanker, før man ringer op.
  • Man er i kontakt med en stor nervøsitet og uro. Nogle mærker deciderede angstsymptomer.

Andre igen kan også være bange for, at telefonen ringer. Frygter, at det er svære eller ubehagelige samtaler, der er i vente.
Mange mennesker med telefonskræk skriver i stedet for. Føler, at den tid og den ro, og oplevelsen af at have kontrol over sine egne formuleringer, er langt lettere, når det foregår ved at skrive.

Som skrevet mange steder på dette website, mener jeg, at ingen mennesker skal finde sig i at være bange. Selvfølgelig må vi være usikre, og selvfølgelig må vi føle både angst og rædsel, der er grund til det. Hvad der forhåbentligt kun sjældent er.

Men at være bange for at kontakte en person telefonisk hører ikke ind under rubrikken "livsfarlige fænomener". Så hvis du har telefonskræk i større eller mindre grad. Og hvis du hyppigt, måske endda dagligt, er nødt til at tale i telefon, ja så vælg at gøre noget ved det.
Mange gange er det kun nødvendigt med 1-2 konsultationer, for at du føler dig så klædt på, at det med at ringe op eller at tage telefonen, vil føles som en spændende udfordring, i stedet for en ressourcekrævende handling.

Der kan anvendes både coaching, samtaleterapi og hypnose som hjælp til at minimere eller fjerne din telefonskræk.

Du behøver ikke at ringe mig op, for at få etableret kontakten.

Du kan også maile til mig.

Hilsen Christel

Eksamensangst og hypnose

 | 28. august 2008 28. august 2008 - 09:07

Jeg har i mange år hypnotiseret mennesker, der har brug for hjælp til håndtering af eksamensangst.
Sideløbende med at jeg har givet værktøjer til håndtering af angst for eksamen.

De allerfleste, der kommer med dette tema, har en eller flere dårlige oplevelser bag sig. oplevelser, hvor de er dumpet, eller oplevelser hvor den berømte "sorte klap" er gået ned, – oplevelser hvor man er besvimet eller har haft store tale- og koncentrationsvanskeligheder til eksamen.

Der, hvor hypnose udmærker sig i forhold til eksamensangst, er på to områder:

  • Dels "går man tilbage" til årsagssituationen, dvs. tilbage til den situation, som er den egentlige grund til at, at man bliver ved at være overdrevent bange for eksamen. Her neutraliserer man så årsagen. I mange tilfælde er årsagssituationen den første situation, hvor man havde en dårlig oplevelse med eksamen. Dog har jeg også hyppigt bemærket, at årsagssituationen ligger "gemt" tidligere tilbage i ens liv. Det kan være en gang i børnehaven, hvor man har skullet optræde og ikke kunne bære presset; det kan være en gymnastikoptræden, skolekomedie, sportskonkurrene på en idrætsdag, hvor der har været forventninger, man på det tidspunkt ikke formåede at indfri.
    At få kastet lys over årsagssituationen giver både en vigtig viden, samtidig med at sindet lærer, at "denne situation nu er gået over"
  • Det andet aspekt, der forekommer og er fremmende ved brug af hypnose med hensyn til eksamensangst, er at de ressourcer, som en person har brug for at få aktiveret, kontaktes.

Når jeg i den forberedende samtale spørger:
"hvilke ressourcer er det, du ønsker at være i kontakt med , før og under eksamen" og spørger
"hvad er det for en sindstilstand, du ønsker at befinde dig i", ja så er de hyppigste svar, at

Man ønsker at

  • Være rolig og afslappet
  • Være opmærksom og fokuseret
  • Være sikker
  • Være i stand til at tale, tænke og huske klart
  • At have en indre tro på, at "det her kan jeg godt"
  • At føle sig tillidsfuld i forhold til lærer og censor.

Naturligvis er der variationer, og nogle har også brug for, at deres egne indre forventninger ikke er skruet op til et maximum, og/eller at man ikke bruger mental energi på at frygte, hvad forældre eller andre nu siger, hvis det går dårligt mv.

De ressourcer, den enkelte mangler, vækkes igen i hypnosen. For de ressourcer, som der peges på, er ressourcer, som alle har haft i forskellige situationer i deres liv. Og derfor kan de atter vækkes.

Jeg har fået utroligt mange tilbagemeldinger på, at karakterer, som den enkelte slet ikke troede, var mulige at "score" er en realitet efter samtale- og hypnosebehandling.

Da jeg også har mødt voksne mennesker, der decideret har fravalgt studier på grund af en aldrig bearbejdet eksamensangst, synes jeg, at man skal tage eksamensangst alvorligt og vide, at der er meget at gøre.  På et tidspunkt, flere år tilbage, talte jeg med en mand, der kom i en anden anledning. Han var utilfreds i sit liv, men forstod ikke helt hvorfor.
Vi afklarede, at det skyldtes, at han ikke havde det job, han egentligt ønskede sig.
Og han blev klar over, at hans "drømmejob" ville kræve, at han tog en uddannelse hvortil han svarede:
"det gør jeg altså ikke",.."jeg er så bange for eksamen, så det kan jeg lige så godt opgive på forhånd".

Denne mands historie blev for mig et tydeligt tegn på, at ubearbejdet angst kan trække dybe spor i et liv.

Man kan også bearbejde eksamensangst uden at bruge hypnose. Uanset hvad er der meget at gøre, så snyd ikke dig selv for at få hjælp, hvis du har behov.

Hypnose i TV2

 | 22. april 2007 22. april 2007 - 20:56

Spændende program om hypnose i tv2

I den forgange uge var der et spændende program om hypnose i tv2 om en mand, der havde en fobi for elevatorer. Og som via hypnose fik afhjulpet dette problem.

Der er indimellem udsendelser om hypnose, og vanen tro resulterer det i mange henvendelser de følgende dage, i det at mange tænker og tror, at hypnose kan udrette helt utrolige og fantastiske ting.

Lad det være sagt med det samme. Hypnose egner sig til utroligt mange ting. Og lad det samtidig være sagt, at der også er mange ting, som hypnose ikke er velegnet til. Når man ser de fantastiske resultater i fjernsynet, er det som i enhver form for tv- eller filmproduktion, at der foretages "casting", altså en udvælgelse af særligt egnede personer eller cases. Dette betyder selvsagt, at der også er nogle, der fravælges, da de enten ikke er egnede, eller at deres case ikke er egnet.

Eksempelvis blev der i udsendelsen vist det, der i en faglig term kaldes en afgrænset problematik, nemlig en mand, der var bange for elevatorer. Når der tales om mere brede fænomener, som livsangst, social angst, panikangst, stor selvusikkerhed i mange relationer og sammenhænge, er det ikke på samme måde "pjece of cake" at afklare dette. Jeg blev kontaktet af mange, der havde set udsendelsen. Og mange, der blev meget skuffede over at høre, at hypnose ikke bare på én gang kan minimere eller fjerne de brede angstformer. Min kombination af samtale og hypnose er væsentlig, fordi jeg mener, at det handler om at klæde mennesker på til at kunne agere i de livssituationer, de befinder sig i. derfor vil det, når det er de bredere angstproblematikker, det handler om, altid være forløb. Nogle gange forløb på 10 konsultationer, nogle gange lidt færre, andre gange meget mere.

Jeg mener, at et af de største problemer i dag, er det, som jeg kalder "selvdiagnosticering". Al ære og respekt for, at der på nettet er tests, man kan gennemføre, og så se, hvilken "score" man får, når man fokuserer på et område. Mange kommer og fortæller mig, at de har et lavt selvværd, eller ingen selvtillid, eller en jalousi, eller en angst osv., og jeg anerkender absolut de tanker, følelser og kropsfornemmelser, mennesker har. Men tro ikke altid, at din egen diagnosticering er fyldestgørende eller korrekt.

Mennesker med mangeårig angst og uro bør altid have søgt læge, før de kaster sig ud i hypnosens interessante verden, for i mit job mener jeg, at succeskriteriet er at lære og hjælpe dem, der kommer til at håndtere deres problem, og ikke bare fjerne det, de ikke forstår eller ikke bryder sig om.

Dette er naturligvis mit synspunkt. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke deler det med alle i branchen. Uanset hvad andre mener om hypnose, vil jeg dog anbefale, at man som kunde spørger til de erfaringer og resultater, som den man retter henvendelse, har – netop med henblik på det tema, som berører den enkelte.

Med venlig hilsen
Christel


Retur til hovedsiden om:


Hypnose og hvad hypnose kan – og ikke er

 | 23. oktober 2006 23. oktober 2006 - 12:55

Jeg modtager dagligt mails og telefonopringninger, der handler om hypnose og spørgsmå om, hvad hypnose kan udrette.

Det lader til, at der er en tendens til, at hypnose kan fikse alting, og at hypnose kan sørge for, at man ikke mere er jaloux – har jalousi, er bange eller konfliktsky eller hvad ved jeg.
Jeg får også mails fra par, hvor den ene part mistror den anden og tror, at denne har været vedkommende utro, og den part, der gerne vil have og give sikkerhed for, at han/hun ikke har lavet noget, vil så gerne bestille tid til hypnose, så partneren kan sidde ved siden af og høre, at det er sandt, at der ikke har været utroskab inde over.
Jeg får også mails fra par, hvor den ene part mistror den anden og tror, at denne har været vedkommende utro, og den part, der gerne vil have og give sikkerhed for, at han/hun ikke har lavet noget, vil så gerne bestille tid til hypnose, så partneren kan sidde ved siden af og høre, at det er sandt, at der ikke har været utroskab inde over.
Jeg får mails fra folk, der spørger, om jeg ikke kan finde årsagen til deres problem via hypnose, og om det så ikke vil fjerne problematikken for tid og evighed.

Jo, spørgsmålene er mange.
Og gode.
Og peger på, at der er en tendens til, at de adskillige udsendelser, der er om hypnose, indimellem giver et fejlagtigt indtryk af, hvad hypnose kan. Det er værd at vide, at de personer, der deltager i hypnoseprogrammer, er castet og udvalgt af hypnotisøren, fordi de som typer er særlig nemme at bringe i trance. Og det er værd at gøre sig klart, at showhypnose ikke er det samme som terapeutisk hypnose.

Jeg mener, at hypnose er et virkningsfuldt og givende redskab, men at det ikke bør stå alene.
Jeg mener, at mennesker også må gøre sig bevidste om, hvordan de i deres tanke og attituder og reaktionsmønstre mange gange selv er med til at opretholde de følelsesmæssige tilstande, som de så gerne vil af med.
Jeg er slet ikke interesseret i bare at fjerne nogle reaktioner, men er interesseret i at eliminere en negativ eller hæmmende reaktion, og jeg ved, at dette kun kan lade sig gøre, hvis man gør sig klart, hvad man ønsker i stedet for.

Det giver ingen billetter at stå ved billetlugen på DSB og sige, at man ikke skal til Esbjerg.
Det giver heller ingen billetter at sige til underbevidstheden: jeg ville ikke være jaloux eller jeg vil ikke have spændinger i maven mere.
Men det giver billetter at gøre sig klart, hvilke mål, man har, og hvilke ressourcer, der skal vækkes, for at disse mål kommer lettere og langt mere ubesværet inden for rækkevidde.

  • Det er det samme som at sige til et barn "du må ikke løbe over vejen". Barnet vil kun danne sig billeder af at løbe over vejen, men vil måske holde sig tilbage, fordi den voksnes stemme er bydende og alvorlig. Men barnet hjælpes meget mere ved at man siger: "Stå, for vi følges ad over vejen". Det er en klar og givende besked, og det er det samme med underbevidstheden, når der arbejdes med hypnose.

Der sker kun de forandringer, der er i overensstemmelse med vores grundtanker og inderste ønsker. Hvorfor skulle sindet ellers lave en forandring. Derfor er hypnosebehandlinger hos mig lige så meget behandlinger, der handler om at klarlægge mål og at skabe den motivation, der skal til for at nå målet. Uanset om det er et individuelt mål, eller et mål, der berører ens omgivelser.

Motivationen kommer af, at målet er så betydningsfuldt, at man begynder at prioritere at nå målet i stedet for at lade være.
Og derfor er motivation heller ikke en omgang stjernedrys, man bare bestiller, man skaber selv sin motivation, man opretholder den selv, og det sker primært på det bevidste plan i forhold til, at man forholder sig til sin indre dialog og begynder at tænke og tale langt mere selvstøttende og begejstrende og vedholdende til sig selv om det, man vil, i stedet for at fokusere på det, man ikke vil.

Det er faktisk ikke så svært. Men for nogle er det blevet en hel tvangsfokusering at ville undgå og ikke at ville mærke det, som de selv kalder negativt. Og i sådanne tilfælde kan det godt være lidt af en proces at løfte sig selv op over den begrænsende overbevisning ind i en mere givende og målrettet tankegang.
For det er attituden, der gør forskellen..

GHTime Code(s): nc nc 

Hypnosens Magt – kanal5.tvdanmark.dk

 | 25. april 2006 25. april 2006 - 17:26

Hypnosens Magt – kanal5.tvdanmark.dk

Hvis det ikke lige var, fordi du så det med dine egne øjne, ville du ikke tro det!

Den 27. april bringer Kanal 5 et dansk underholdningsprogram om hypnose programmet kaldes "Hypnosens magt" og starter klokken 20.

I underholdningsprogrammet hypnosens magt vil du stifte bekendtskab med Trine Hoffmann på 27, som tidligere i en årrække har haft taget ophold i udlandet, fordi hun bl.a. elsker at rejse.

Trine har nogle veninder, der er meget glade for Trines selskab, og veninderne er begyndt at bekymre sig for, om Trine igen føler, at udlandet er begyndt at trække i hende og måske ubevidst har i tankerne at tage på en udlandsrejse og forlade Danmark.

Med hypnotisøren i tv-showet bliver det planlagt at sende Trine ud på en verdens rejse, idet hypnotisøren får Trine Hoffmann til at tro, at hun er en astronaut, der er landet på planeten Mars.

Trine Hoffmann bliver således det "første menneske", der nogen sinde betræder planeten Mars – og dog hypnosens magt er stor.

  • Se hvad hypnose kan få folk til.

Underholdningsprogrammet Hypnosens Magt starter som nævnt torsdag den 27. kl. 20 på Kanal5, der er en søsterkanal til tvdanmark.dk

Få en god tv aften.

Christel

GHTime Code(s): nc nc nc 

Klientberetning om hypnoterapi – hypnose

 | 18. april 2006 18. april 2006 - 23:14

Hjemmesiden hypnose er blevet opdateret med en klientberetning.

Kvinde på 54 år beretter:

Jeg vidste ikke så meget om NLP eller hypnoterapi; men en grundig gennemlæsning af "sonne-rasmussen.dk" gav mig en fornemmelse af, at dette var noget for mig, så – jeg bestilte en tid.

Gå direkte og læs klientberetningen under: hypnoterapi.

GHTime Code(s): nc nc 
Register Login
Tekster på CSR-Nyt er ejet og kopibeskyttet af Christel Sonne Rasmussen.