Michael var den type, som man elsker at hade.
Han var altid i godt humør og havde altid noget positivt at sige.
Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han:
"Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha' været tvillinger."

Han var en naturlig inspirator.
Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var Michael der og fortalte den ansatte, hvordan man kunne se det positive i situationen.
Jeg blev nysgerrig og en dag spurgte jeg ham: "Hvordan gør du det?"
Michael svarede: "Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: Du har to valgmuligheder i dag. Du kan vælge at være i godt humør eller du kan vælge at være i dårligt humør. Jeg vælger at være i godt humør.
Hver gang, der sker noget slemt, kan jeg vælge at være et offer eller jeg kan vælge at lære af det. Jeg vælger at lære.
Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg vælge at acceptere deres klager eller jeg kan vælge at pege på de positive sider i livet.
Jeg vælger de positive sider i livet."

"Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke helt så enkelt", protesterede jeg.
"Det er det," sagde Michael. "Livet handler om valg. Når man skærer alt det overflødige væk, så er enhver situation et valg.
Du vælger, hvordan du skal reagere på situationerne. Du vælger, hvordan folk skal påvirke dit humør.
Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller dårligt humør.
Til syvende og sidst er det dit valg, hvordan du lever dit liv."

Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt.
Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at begynde for mig selv. Vi mistede kontakten, men jeg tænkte ofte på ham, når jeg foretog et valg i forhold til livet – i stedet for bare at reagere på det.

Mange år senere hørte jeg, at Michael var indblandet i en alvorlig ulykke
med et fald på 20 meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation og ugevis på intensiv afdeling, blev Michael udskrevet fra sygehuset med skinner langs ryggen.
Jeg mødte Michael omtrent seks uger efter ulykken. Da jeg spurgte ham,
hvordan han havde det, svarede han:
"Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se arene?"

Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken.
"Det første, jeg tænkte på, var, hvordan det skulle gå min endnu ufødte datter,
svarede Michael. "Og mens jeg lå på båren, huskede jeg, at jeg havde to valg.
Jeg kunne vælge at leve eller jeg kunne vælge at dø. Jeg valgte at leve."

"Var du ikke bange? Mistede du bevidstheden?", spurgte jeg.
Michael fortsatte: "Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele
tiden, at alt nok skulle gå godt. Men da de rullede mig ind på skadestuen og jeg så
lægernes og sygeplejerskernes ansigtsudtryk, blev jeg meget bange.
I deres øjne stod skrevet: "Han er dødsens!" Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget."

"Hvad gjorde du så?" spurgte jeg.
"Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte spørgsmål til mig," sagde Michael.
"Hun spurgte mig, om jeg var allergisk over for noget. "Ja", svarede jeg. Lægerne og sygeplejerne stoppede op, mens de ventede på mit svar og jeg trak vejret dybt ind og råbte: "Tyngdekraften!" Og mens de lo, sagde jeg til dem:

"Jeg vælger at leve. Operer mig, som om jeg er levende, ikke død."

Michael overlevede takket være lægernes dygtighed, men også på grund af sin fantastiske holdning.

Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve helt.
Holdning er – trods alt – alt.

Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for morgendagen vil bekymre sig om sig selv. Hver dag har nok i sin egen udfordring og egentlig er dagen i dag den samme morgendag, som du var bekymret for i går.

Nu har du to valg:

1. Glemme dette?
2. Vælge en holdning hver dag.

Kategorier: Blandet
3 kommentarer »

Natten mellem lørdag den 24 okt. og søndag den 25. 0kt kl. går vi til vintertid.

Og hvordan er det nu det er med vintertid?

• Jo – uret skal stilles én time tilbage natten mellem lørdag og søndag.
  • Uret skal derfor stilles en time tilbage. Kl. 03.00 bliver til kl. 02.00

Hilsen
Christel

Kategorier: Blandet
2 kommentarer »

Natte mellem lørdag til søddag den 3 – 4 oktober.

Forum/brevkasse med en sikkerhedsopdatering.

Hilsen
Webmaster

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Forum/brevkasse bliver opdateret til nyeste version.

Opdateringer finder sted 21. september kl. ca. 15.00.

Den store opdatering er på plads – små justeringer finder sted og afsluttes inden for èn  dags tid.

MVH
Webmaster

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Det er dejligt at vide, at der er mange, der læser på denne blok og dette forum, og godt at bemærke, at der er mange, der sender indlæg.

På det seneste har der været nogle meget lange indlæg, helt op til 9 – 10 sider tæt skrevet i a4 format.
Jeg læser dem, men vil pointere, at hvis I vil have respons fra mig, må I sammenfatte de 2-3 vigtigste spørgsmål, I har, nederst i teksten.
Ellers ser jeg mig nødsaget til at lade indlæggene være på bloggen, men uden min respons.

Det er forståeligt, at der er mange spørgsmål, der svirrer rundt, når tingene er svære. Det er således en udfordring at komprimere de allervigtigste spørgsmål.  Og faktisk en god og lærerig udfordring.
Er sagen for omfattende, er den bedste mulighed at få tid til et forløb.

Mange lyse tanker herfra
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Kære Christel – du er fantastisk!!!!

Jeg har idag prøvet dine "angstmetoder" af, og fra nærmest at have afholdt mig så vidt muligt fra at køre over broer i flere år (og hvis jeg skulle, skulle der i hvert fald være godt vejr med solskin og ikke for meget blæst), ja, så har jeg idag kørt over den nye Lillebæltsbro i øs-pis-plaskende regnvejr – både over og hjem!

Jeg gjorde, som du har sagt, og det gik bare så fint. Det regnede endda så kraftigt, at der holdt mindst 20 biler inde i nødsporet lige før broen, fordi folk var nervøse for at køre i det kraftige regnvejr – og jeg kørte s.. bare over i fin stil, og tog endda mig selv i at undre mig over, hvad folk nu holdte der efter!!!!! HURRA – nu føler jeg næsten, jeg kan erobre hele verden. Har fået mange fine tips i tidens løb – men din metode virker bare for mig. Ærgerligt, jeg ikke stødte på dig for lang tid siden!

/kvinde, i 40`rne.

Du kan læse mere om fobier og brofobier på hovedsiden.

• Fobi – fobier

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Hej alle blog-læsere og blog-skribenter.

Jeg holder sommerferie fra den 1. juli til den 30. juli.

Det betyder, at  der vil gå længere tid imellem, at jeg får svaret på jeres indlæg.
I må naturligvis skrive af hjertens lyst. Blot påregne lidt længere responstid.

Jeg håber, at I passer på jer selv og hinanden i sommerlandet.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Hvis du vil "høre" sidste nyt med hensyn til, hvad der bliver skrevet eller opdateret af nyheder her på CSR/Bloggen kan du abonnere på de sidste indlæg/kommentarer ved at tilmelde dig RSS-feed.

RSS (eng: Really Simple Syndication) betyder rigtig simpel syndikering eller let opdateringsstrøm. RSS er en betegnelse som bruges om en familie af filstandarder baseret på XML-data.

Hvad hulen er en RSS-feed?

Simpelt sagt er en rss-feed altså en nyhedslæser, som automatisk går ud og tjekker hjemmesider med henblik på, om der er kommet opdateringer. Du har måske bemærket, at f.eks. DR, TV2 og mange aviser, ja selv almindelige hjemmesider har et lille ikon eller tekst link, som man kan klikke på, så man kommer til en RSS-side.

Hvordan kommer jeg i gang med RSS-feeds?

Det første, du har brug for, er en såkaldt RSS-reader. En RSS-reader undersøger løbende de websteder, du har udvalgt, og giver besked, hvis en hjemmeside er blevet opdateret med nyt indhold.

Som selvstændig applikation kan du downloade RSS-reader gratis kvit og frit på www.rssreader.com Mac – Shrook tilbyder gratis RSS-reader til Mac platforme.

Har du Outlook, så fra og med Outlook 2000 (Outlook Express dur ikke) kan du kvit og frit downloade "Attensa for Outlook", som integrerer sig ind i Outlook, således at du henter nyheder ned på samme måde, som du normalt henter post ned.

Bruger du Outlook Express, kan du hos RSS Popper også her gratis downloade deres RSS reader til Outlook Express

Den nye Internet Explore 7/8 (IE7 virker kun med Windows XP sp2 og opefter) har en indbygget reader. Det samme gælder Firefox 3.0, og der kan desuden til Firefox downloades RSS plugins som integreres i browseren.

Selv bruger jeg Attensa. Det har jeg gjort i hen ved 3½ år. Attensa startede som betalings software, men der er kommet mange andre freeware programmer, hvorfor Attensa har valgt også at frigive Attensa som freeware.

Vil du vide mere om RSS og newsreader, kan du på Google søge på:

• Hvad er Rss-feeds

eller

• FreeRSS reader

Et godt råd:
Størsteparten af software er problemfrit at installere, men det er altid en god ide forinden at have læst, hvilke krav der stilles mht. installation af et givent program.

Derfor: Læs hvilke krav der stilles til dit styresystem, og er du i tvivl, så send en mail til den pågældende leverandør/support.

Hilsen
Christel

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Til alle bloggens læsere.

Jeg er blevet kontaktet af en freelance journalist fra JydskeVestkysten.

Hun har brug for måske dig eller jer.
Jeg har sat hendes indlæg ind, og som du/I kan læse, er der mulighed for fuld diskretion.
Blot er der behov for, at nogle mennesker melder sig og kontakter Kirsten, journalisten.
Så hold dig ikke tilbage, hvis du har noget på hjerte, og netop kan tale med om det, som hun søger.

Fortsat god dag til alle derude.

Christel

Interview til JydskeVestkysten

 Artiklen er en baggrundshistorie til JydskeVestkystens søndagsudgave. Den skal handle om, hvorfor så mange par har problemer med sexlivet – og om, hvordan det påvirker både parforholdet, men også andre aspekter i livet. Jeg vil gerne høre lidt om nogle af de tanker, der følger med, og meget gerne om, hvordan man som par har håndteret det og er kommet videre.
Så jeg vil altså rigtigt gerne tale med et par (eller bare den ene part), som har oplevet problemer med sexlysten i parforholdet, og om hvordan de har løst det – uanset om løsningen har været, at parret er blevet sammen eller er gået hver til sit.
 
Der er på ingen måde tale om dyneløfteri – interviewet kører udelukkende på det følelsesmæssige og det praktiske i, hvordan man kommer videre, og man har selvfølgelig lov at sige fra overfor spørgsmål, som man ikke ønsker at komme ind på. Hvis det er et ønske, giver vi gerne fuld diskretion, og der er mulighed for at lave interviewet per telefon, så vi ikke behøver mødes, hvis det føles tryggere.
Artiklen vil blive sendt til gennemlæsning og godkendelse, inden den går videre, så der ikke bliver trykt noget, som man ikke har lyst til at se på skrift. 

Jeg håber meget, at der er nogen derude, som har lyst til at være med – emnet er vigtigt, men desværre stadig lidt svært at tale om.
 
Med venlig hilsen
 
Kirsten Hansen
Freelance journalist (DJ)
 
PurplePen
Idyl Allé 22
6000  Kolding
 
Mobil: 20 67 36 36
E-mail : kh@purplepen.dk

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Mareidt om natten i drømme.

Både i barndommen, ungdommen og voksenalderen oplever vi fra tid til anden at have mareridt. At vågne med bankende hjerte, høj puls, og en frygt i kroppen. Fordi vi netop i en drøm har gennemlevet et uhyggeligt scenarium. Og som voksen kan det være meget ubehageligt at have mareridt.
Mange børn drømmer om sørøvere og uhyrer, om sorte mænd og farlige "damer". Om edderkopper og andre ukontrollerbare væsener, og kan være meget skrækslagne efter et natligt mareridt. Som sådan er vi voksnes mareridt ikke meget anderledes. Dog er det mere sjældent, at vi som voksne drømmer og monstre og uhyrer. Snarere drømmer vi om et skænderi med chefen, ægtefællen eller et familiemedlem. Vi kan drømme om rockere og forbrydere, som forfølger os, også selvom vi aldrig har haft kontakt med sådanne typer. Vi kan drømme om, at vores hus brænder, eller at vi kører galt. Scenarier, der for os er katastrofer.

Hvorfor har vi mareridt?

Carl Gustav Jung, der var en af Freuds mest fremmelige elever, mener, at der er to primære grunde til, at vi drømmer om natten.
Den ene er, at det ubevidste sind bearbejder de indtryk, som vi har været i kontakt med i løbet af de vågne timer, og at sindet har brug for at få placeret de forskellige indtryk på forskellige "indre hylder". Nogle indtryk skal bare glemmes. Det er jo ikke relevant for sindet at huske på, om vi er gået forbi 53 mennesker med blå jeans den dag. Andre indtryk er af mere væsentligt karakter og skal huskes. Andre indtryk igen har vital betydning, fordi de har berørt temaer, der er af betydning for os, og placeres således i "særdeles vigtig"-boksen indeni.

Den anden primære grund til at vi drømmer, er at det ubevidste sind har brug for at få budskaber igennem til os. Hvis vi eksempelvist er stressede eller på anden måde ude af balance, vil sindet sende film og billeder til os for at huske os på, at vi ikke bare må glemme, og at de er værd at tage hånd om tingene.
Mange forstår dog ikke det ubevidste sinds sprog. Det er nemlig meget bogstaveligt. Og vi har en tendens til at tro, at hvis vi har et mareridt, hvor der er nogen, som dør, ja så tror vi tit, at der er nogen, som dør i virkeligheden. Og det er sjældent tilfældet, at et mareridt afspejler en virkelig situation.

Når vi drømmer om død, er det som regel et tegn på, at der er noget, der dør; – at et kapitel eller en måde at være på, må afsluttes.

• Når vi drømmer om ild, drejer det sig tit om, at en stor forvandling er i gang.
• Når vi drømmer om vand, er det et tegn på, at der er steder i vores liv, hvor følelserne er værd at forholde sig til.
• Når vi drømmer om andre mennesker, er det som regel et tegn på, at vi drømmer om de sider af os selv, som vi relaterer til disse mennesker.

Drømmer vi om rockere eller kriminelle, betyder det ikke, at vi har en indre rocker eller er kriminelle, men snarere at sider af os, der har brug for at dominere eller overskride grænser, er i en eller anden form for ubalance.
Mareridt kan derfor tit formidle et vigtigt budskab til dig. og på samme måde er mareridt tit en hjælp for os, selvom det ikke føles sådan. For hvis vi har mareridt, hvor vi føler angst, er det en hjælp fra det ubevidste sind. Det gennemlever angsten, i drømme. Og en angst, som  vi gennemlever i drømmene, er der med en ventil, så vi ikke i samme grad behøver at mærke angsten i vores vågne timer.
Altså: du behøver ikke at håbe på at du får et mareridt. Men se det som en hjælp, et budskab og en vigtig påmindelse, når der alligevel er et mareridt, der når dit sind.

Du er velkommen til at skrive til webloggen, hvis du vil have en respons på et mareridt, du har haft.

På min hovedhjemmeside kan du også læse mere om mareridt.

Hilsen
Christel

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »