Hej alle blog-læsere og blog-skribenter.Jeg holder sommerferie fra den 1. juli til den 30. juli.
Det betyder, at der vil gå længere tid imellem, at jeg får svaret på jeres indlæg.
I må naturligvis skrive af hjertens lyst. Blot påregne lidt længere responstid.
Jeg håber, at I passer på jer selv og hinanden i sommerlandet.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Hvis du vil “høre” sidste nyt med hensyn til, hvad der bliver skrevet eller opdateret af nyheder her på CSR/Bloggen kan du abonnere på de sidste indlæg/kommentarer ved at tilmelde dig RSS-feed.
RSS (eng: Really Simple Syndication) betyder rigtig simpel syndikering eller let opdateringsstrøm. RSS er en betegnelse som bruges om en familie af filstandarder baseret på XML-data.
Simpelt sagt er en rss-feed altså en nyhedslæser, som automatisk går ud og tjekker hjemmesider med henblik på, om der er kommet opdateringer. Du har måske bemærket, at f.eks. DR, TV2 og mange aviser, ja selv almindelige hjemmesider har et lille ikon eller tekst link, som man kan klikke på, så man kommer til en RSS-side.
Det første, du har brug for, er en såkaldt RSS-reader. En RSS-reader undersøger løbende de websteder, du har udvalgt, og giver besked, hvis en hjemmeside er blevet opdateret med nyt indhold.
Som selvstændig applikation kan du downloade RSS-reader gratis kvit og frit på www.rssreader.com Mac – Shrook tilbyder gratis RSS-reader til Mac platforme.
Har du Outlook, så fra og med Outlook 2000 (Outlook Express dur ikke) kan du kvit og frit downloade “Attensa for Outlook“, som integrerer sig ind i Outlook, således at du henter nyheder ned på samme måde, som du normalt henter post ned.
Bruger du Outlook Express, kan du hos RSS Popper også her gratis downloade deres RSS reader til Outlook Express
Den nye Internet Explore 7/8 (IE7 virker kun med Windows XP sp2 og opefter) har en indbygget reader. Det samme gælder Firefox 3.0, og der kan desuden til Firefox downloades RSS plugins som integreres i browseren.
Selv bruger jeg Attensa. Det har jeg gjort i hen ved 3½ år. Attensa startede som betalings software, men der er kommet mange andre freeware programmer, hvorfor Attensa har valgt også at frigive Attensa som freeware.
Vil du vide mere om RSS og newsreader, kan du på Google søge på:
eller
Et godt råd:
Størsteparten af software er problemfrit at installere, men det er altid en god ide forinden at have læst, hvilke krav der stilles mht. installation af et givent program.
Derfor: Læs hvilke krav der stilles til dit styresystem, og er du i tvivl, så send en mail til den pågældende leverandør/support.
Hilsen
Christel
Til alle bloggens læsere.
Jeg er blevet kontaktet af en freelance journalist fra JydskeVestkysten.
Hun har brug for måske dig eller jer.
Jeg har sat hendes indlæg ind, og som du/I kan læse, er der mulighed for fuld diskretion.
Blot er der behov for, at nogle mennesker melder sig og kontakter Kirsten, journalisten.
Så hold dig ikke tilbage, hvis du har noget på hjerte, og netop kan tale med om det, som hun søger.
Fortsat god dag til alle derude.
Christel
Artiklen er en baggrundshistorie til JydskeVestkystens søndagsudgave. Den skal handle om, hvorfor så mange par har problemer med sexlivet – og om, hvordan det påvirker både parforholdet, men også andre aspekter i livet. Jeg vil gerne høre lidt om nogle af de tanker, der følger med, og meget gerne om, hvordan man som par har håndteret det og er kommet videre.
Så jeg vil altså rigtigt gerne tale med et par (eller bare den ene part), som har oplevet problemer med sexlysten i parforholdet, og om hvordan de har løst det – uanset om løsningen har været, at parret er blevet sammen eller er gået hver til sit.
Der er på ingen måde tale om dyneløfteri – interviewet kører udelukkende på det følelsesmæssige og det praktiske i, hvordan man kommer videre, og man har selvfølgelig lov at sige fra overfor spørgsmål, som man ikke ønsker at komme ind på. Hvis det er et ønske, giver vi gerne fuld diskretion, og der er mulighed for at lave interviewet per telefon, så vi ikke behøver mødes, hvis det føles tryggere.
Artiklen vil blive sendt til gennemlæsning og godkendelse, inden den går videre, så der ikke bliver trykt noget, som man ikke har lyst til at se på skrift.
Jeg håber meget, at der er nogen derude, som har lyst til at være med – emnet er vigtigt, men desværre stadig lidt svært at tale om.
Med venlig hilsen
Kirsten Hansen
Freelance journalist (DJ)
PurplePen
Idyl Allé 22
6000 Kolding
Mobil: 20 67 36 36
E-mail : kh@purplepen.dk
Både i barndommen, ungdommen og voksenalderen oplever vi fra tid til anden at have mareridt. At vågne med bankende hjerte, høj puls, og en frygt i kroppen. Fordi vi netop i en drøm har gennemlevet et uhyggeligt scenarium. Og som voksen kan det være meget ubehageligt at have mareridt.
Mange børn drømmer om sørøvere og uhyrer, om sorte mænd og farlige “damer”. Om edderkopper og andre ukontrollerbare væsener, og kan være meget skrækslagne efter et natligt mareridt. Som sådan er vi voksnes mareridt ikke meget anderledes. Dog er det mere sjældent, at vi som voksne drømmer og monstre og uhyrer. Snarere drømmer vi om et skænderi med chefen, ægtefællen eller et familiemedlem. Vi kan drømme om rockere og forbrydere, som forfølger os, også selvom vi aldrig har haft kontakt med sådanne typer. Vi kan drømme om, at vores hus brænder, eller at vi kører galt. Scenarier, der for os er katastrofer.
Carl Gustav Jung, der var en af Freuds mest fremmelige elever, mener, at der er to primære grunde til, at vi drømmer om natten.
Den ene er, at det ubevidste sind bearbejder de indtryk, som vi har været i kontakt med i løbet af de vågne timer, og at sindet har brug for at få placeret de forskellige indtryk på forskellige “indre hylder”. Nogle indtryk skal bare glemmes. Det er jo ikke relevant for sindet at huske på, om vi er gået forbi 53 mennesker med blå jeans den dag. Andre indtryk er af mere væsentligt karakter og skal huskes. Andre indtryk igen har vital betydning, fordi de har berørt temaer, der er af betydning for os, og placeres således i “særdeles vigtig”-boksen indeni.
Den anden primære grund til at vi drømmer, er at det ubevidste sind har brug for at få budskaber igennem til os. Hvis vi eksempelvist er stressede eller på anden måde ude af balance, vil sindet sende film og billeder til os for at huske os på, at vi ikke bare må glemme, og at de er værd at tage hånd om tingene.
Mange forstår dog ikke det ubevidste sinds sprog. Det er nemlig meget bogstaveligt. Og vi har en tendens til at tro, at hvis vi har et mareridt, hvor der er nogen, som dør, ja så tror vi tit, at der er nogen, som dør i virkeligheden. Og det er sjældent tilfældet, at et mareridt afspejler en virkelig situation.
Når vi drømmer om død, er det som regel et tegn på, at der er noget, der dør; – at et kapitel eller en måde at være på, må afsluttes.
Drømmer vi om rockere eller kriminelle, betyder det ikke, at vi har en indre rocker eller er kriminelle, men snarere at sider af os, der har brug for at dominere eller overskride grænser, er i en eller anden form for ubalance.
Mareridt kan derfor tit formidle et vigtigt budskab til dig. og på samme måde er mareridt tit en hjælp for os, selvom det ikke føles sådan. For hvis vi har mareridt, hvor vi føler angst, er det en hjælp fra det ubevidste sind. Det gennemlever angsten, i drømme. Og en angst, som vi gennemlever i drømmene, er der med en ventil, så vi ikke i samme grad behøver at mærke angsten i vores vågne timer.
Altså: du behøver ikke at håbe på at du får et mareridt. Men se det som en hjælp, et budskab og en vigtig påmindelse, når der alligevel er et mareridt, der når dit sind.
Du er velkommen til at skrive til webloggen, hvis du vil have en respons på et mareridt, du har haft.
På min hovedhjemmeside kan du også læse mere om mareridt.
Hilsen
Christel
Selvom det ikke er nogen hemmelighed, og det står anført under min profil på mine 2 hjemmesider, som hedder:
og
er der flere, der ikke har bemærket, at jeg er blind.
Det blev så sendt ud i æteren i aftes, i Aftenshowet på DR 1.
Fordi jeg havde min historie i Femina, torsdag den 26. marts 2009.
Og blev kontaktet af DR 1, der gerne ville have mig med i deres direkte udsendelse.
Det var en fin og meget positiv oplevelse at blive modtaget i DRs studie på Rådhuspladsen. Tak til Lasse, der tog imod og gjorde det trygt og hyggeligt.
Tak til Svend, der lagde en make up, så jeg har fået super respons på mit udseende. tak til Linda og Lise Rønne, Hilda og Keld Heick, der gjorde ventetiden intens og ustresset.
Jeg nød at være på direkte tv. Det var en fin oplevelse. Jeg har jo igennem de seneste år deltaget i temmelig mange radioprogrammer og været i Alt for Damerne, Jyske Vestkysten, Jyllands Posten, Femina, Hjemmet, adskillige fagblade som Ingeniøren, Lederen osv.
Det at være på TV nød jeg.
Dejlig intens stemning.
For lige at styrke mit “blærerøvs”-gen, har jeg klippet noget af den respons ind, som jeg har fået i dag.
Hej Christel
Du gjorde det godt på national TV – men du må også have fået samme respons fra andre.
Hej.
Med varme i hjertet så jeg dig i tv i går, du lyste studiet helt op.
Jeg er simpelthen nød til at sige til dig…jeg anede ikke, at du ikke kan se.
Og jeg er fuld af respekt for dit overskud og din måde at håndtere det på.
Hej Christel
Jeg har naturligvis straks været inde på deres netversion og se klippet med dig. Det synes jeg, er rigtig godt! Og som det PR-menneske jeg er, glædede jeg mig jo ekstra meget over, at der ud over dine livskloge udtalelser også var en tekst i bunden af skærmen, hvor der stod lidt om dit firma..
Kære Christel.
Det var godt at se dig på tv i går aftes. Det er ikke altid jeg når netop det, men nu ville jeg se og høre dig. Det klarede du virkeligt godt. Det er vigtigt at høre, hvad du har at sige – godt det kommer ud i æteren , og jeg er glad for at høre, at det var en positiv oplevelse for dig.
Kære Christel.
Det var godt at se dig på tv i går aftes. Det er ikke altid jeg når netop det, men nu ville jeg se og høre dig. Det klarede du virkeligt godt. Det er vigtigt at høre, hvad du har at sige – godt det kommer ud i æteren , og jeg er glad for at høre, at det var en positiv oplevelse for dig.
KÆRESTE CHRISTEL!
Jeg er stolt af at kende dig.
Hvor ER du altså SMUK!
Jeg kalder dig MIN CHRISTEL.Tænk dig, jeg dumpede tilfældigt ind i Aftenshowet, da DU var på skærmen. Blev helt elektrisk. Skyndte mig at sende sms til min søster og den veninde, jeg hjælper med problemer .. og som jeg har kendt i mange år og er ved at få en fin fortrolighed til. Veninden sms`ede tilbage, at hun var ved at se dig og at der var en artikel i sidste FEMINA. Fluks skiftede jeg til udetøj og cyklede over på den nærmeste tank, hvor jeg var heldig at finde “dit” nummer. HVOR ER DU ALTSÅ SMUK. Og Christel, jeg anede ikke, at du ikke kan se. Jeg oplevede det IKKE, da jeg var nede hos dig, og hvis du har fortalt det, har jeg fortrængt det, fordi jeg fokuserer på dit VÆSEN. og du ser jo klarere og dybere og varmere end nogen, jeg kender!!!!!!! Jeg tænkte så, at du kunne da umuligt nå hjem til at svare mig her til morgen .. men sandelig, jo, du ER her igen med dit indfølende og fremadrettede og hjertevarme svar. Hvordan kan du dog klare alt dette!!!?? Jeg synes, du kan det umulige .. og derved har du endnu større troværdighed. Men den kan ike blive større for MIG.
Hej Christel!
Godt indslag i aftenshowet, fantastisk at du på så kort tid formåede, at levere en helhedspræget fortælling om dit syn/ ikke syn. Jeg oplevede dig, som alvorlig, kløgtig, humoristisk og følsom og med en elegant afslutning om lykke, ja hvem er mest lykkelig….hvor sidder lykken… stof til eftertanke for hr. og fru Danmark…godt gået Christel!!!
Hej Christel.
Jeg ville lige sende dig en lille mail og fortælle dig, at jeg synes det var skønt at se dig i aftenshowet på DR1 i går. Smiler og desuden så du BRAND godt ud. Smiler.
Jeg har det rigtig godt…
… Tusind tak fordi du altid har troet på mig og tak for de mange samtaler. Jeg tror ikke jeg kunne have klaret det uden dig.
Jeg ved helt sikker hvem jeg skal henvende mig til, hvis der bliver brug for det igen.Rigtig god dag
Kære Christel
Din optræden og fremtoning forleden i aftenshowet var eminent fra start til slut.Det blot hvad jeg havde på hjertet at sige.
Og lad det ikke være nogen hemmelighed, at mit ønske p.t. er at blive brevkasseredaktør for et af de større dagblade. Eller at deltage i Mads og Monopolet, for hvis nogen ved noget om at mestre dilemmaer, så er det mig.
Jeg har i den sidste tid hørt mange sige: “Skriv nu en bog”.
Titlen er klar: “Jeg hørte det, du ikke så”
Men videre er jeg ikke kommet endnu.
Det er det med tiden.
Nå, men altså: hvis I på denne blog vil have et billede på, så se linket fra Aftenshowet 30 marts 2009 .
Hav en dejlig dag
Hilsen
Christel
Husk vi går til sommertid i weekenden der kommer nu.
Sommertiden starter kl. 02.00, idet klokketiden ændres til kl. 03.00
Sommertiden ophører kl. 03.00, idet klokketiden ændres til kl. 02.00
Sommertiden starter den sidste søndag i marts og slutter sidste søndag i oktober.
Sommertid fra 29. marts til 25. oktober 2009
Det gamle husketrick er at tænke på havemøblerne:
Når sommertiden begynder, stiller man uret frem, og når sommertiden slutter den sidste weekend i oktober, stiller man uret tilbage. Fuldstændig ligesom havemøblerne, der stilles frem om foråret og tilbage i skuret eller kælderen om efteråret.
Hilsen
Christel
Jeg fortæller tit følgende lille metafor til kvinder som til mænd, og du hermed er inviteret til at læse.
En gammel historie:
En stamme med mænd og kvinder havde deres egen boplads. Ved aftentide plejede de at sidde i en cirkel, med hver deres lille bål foran sig. Til at holde sig varme ved, og til at holde dyr på afstand.
De sad og talte, sang og lyttede til historier i denne cirkel.
En aften kom en fremmed vandrende til bopladsen. Han spurgte, om han måtte sidde med i cirklen og fik ja. Efter et stykke tid, fattede en af de yngre kvinder og han interesse for hinanden. De blinkede til hinanden med øjnene, og de smilede til hinanden. Med et par håndbevægelser indbød manden den unge kvinde til at komme og sidde hos ham i cirklen. De talte og hyggede sig sammen. Da mørket faldt på, elskede de og faldt i søvn.Næste morgen vågnede kvinden. Manden var væk. Taget videre på sin færd.
Hun frøs. Og gik tilbage til sin egen plads. Hendes bål var gået ud, og der var ingen gløder tilbage, fordi hun ikke havde holdt liv i det igennem natten. Nu måtte hun, rystende af kulde og ked af, at manden allerede var væk, finde nyt brænde og starte med at bygge bålet op.
Find en balance. For dit bål er dit bål.
Hilsen Christel
Tusind tak for dine svar og indlæg.
Jeg har læst mange parterapi hjemmesider, og har helt klart fået mest ud af din. Den er meget troværdig, også fordi man kan se læseres indlæg og dine besvarelser sammen. Det er som om at andre psykologer ikke vil øse ud af deres viden på samme måde, (måske er de bange for at miste kunder, hvis de bare giver svarene inden en samtale).
Det du gør, er at du skaber en enorm tillid, og man får lyst til at vælge netop dig som parterapi af samme grund.
mvh
fra en mand
Tak for jeres indlæg her på bloggen og til forum/brevkassen.
Inden jeg selv svarer på indlæg/kommentarer, vil jeg godt lige appellere til alle I skønne læsere, der er inde på denne blog. Og jeg ved, at der er mange, for uanset hvilket tidspunkt på dagen, min webmaster går ind, er der altid som oftest et par stykker eller tre, der læser og er loggede på i lang tid.(også kl. 2 om natten).
Grunden til, at jeg lige appellerer til jer, er at jeg er sikker på, at mange har en viden og en erfaring, der kunne være fin at få delt.
Så igen:
Hilsen
Christel
Skænderier der dræber eller ødelægger dit parforhold.Læs med og se, om du kan genkende nogle af dem. Og hvis dette er tilfældet, så fortvivl ikke. Der er uendeligt meget at gøre, hvis man ønsker at ændre skænderier og diskussioner til konstruktive dialoger.
Det er jo altid det samme, vi skændes om. Han siger, at jeg vil lave ham om, men det vil jeg altså ikke. Jeg peger bare på, igen og igen, at når han har lovet mig noget, ja så bliver jeg ekstremt skuffet, når han ikke overholder det. Nu er det så hård en knude, at den føles gordisk… kun et sværd kan hugge den over. Vi er kørt helt fast.
Det er så enerverende at komme hjem. Når jeg træder ind ad døren, står min kone parat, med en masse forventninger til mig. Hun forventer, at jeg af mig selv kan se og mærke, hvad der skal gøres. Og utroligt mange stunder er endt i diskussion og skænderier, for di hun mener, at jeg ikke tager noget af mig selv. Jeg synes, at det er så anstrengende, at vi ikke lige kan sige “hej” og at hun så bare stille og roligt fortæller mig, hvad der er brug for. Hun siger, at det vil hun simpelthen ikke. Hun vil ikke stå som min mor og diktere mig, hvad der skal gøres. Sådan opfatter jeg det slet ikke. Men vi skændes om små banale bagateller flere gange ugentligt.
Min mand er alt for hård ved børnene. Han slår dem ikke, men er så barsk og principfast. Jeg synes slet ikke, at han begriber, at de også er børn og ikke kan lære tingene så hurtigt som han urimeligt forventer af dem. Han synes selvfølgelig, at jeg er alt for blød. Jeg synes altså ikke, at jeg er pylret, men jeg kommer tit til at stå og forsvare børnene og så bliver han tavs og gider ikke snakke. Jeg føler, at det er mig, der skal dukke mig hver gang. Jeg er bange fo at dette kan komme til at koste os vores ægteskab.
Jeg synes at min kone er smuk og dejlig og lækker. Jeg er vild med hende og lader hende det tit vide. Men hun tager slet ikke imod mine komplimenter, hun afviser mig faktisk. Hun skal “lige ordne vasketøj, lægge børnenes tøj frem, snakke med en veninde i telefonen, gøre køkkenskabene rene” osv.. Når jeg er så meget i underskud, at jeg insisterer på se, er hun irriteret og beder om, at jeg giver hende rum. Dette skændes vi tit over, og nu har vi ikke haft nogen som helst intim kontakt på hendes initiativ i over et år. Jeg synes, at det er svært at holde humøret højt. Hun opprioriterer altid børnene, det praktiske eller sit arbejde… hallo, jeg er jo bare en mand. var det ikke meningen, at vi også skulle være kærester?
Jeg synes, at min mand er utroligt stridslysten. Hver gang jeg spørger ham, om vi ikke kan snakke, vender han øjne, sætter sig demonstrativt ned og siger, at jeg da bare kan snakke. Jeg vil jo alligevel bare have ret, som han siger. Og så giver han ingen respons eller spørger flabet, om jeg er færdig, så han kan læse nyheder på tekst TV eller andet… det eneste, jeg vil er at vi har lidt fortrolighed. At vi kan snakke om de tanker og følelser og oplevelser, vi har. Men han får mig til at fremstå som en, der vil kværulere. Og det er ikke tilfældet. Jeg vil jo bare dele, for indeni føler jeg stadig, at han er min bedste ven. Men vores skænderier er blevet ret hårde. Vi angriber hinanden verbalt, og tonen bliver mere og mere hård. Nogle gange ret ondskabsfuld. Ord som “nar, spasser, kæmpeidiot, røv, osv. er desværre ved at være dagens orden. Vi må altså tilbage på ret køl igen. Vi er jo nogle elendige forbilleder, – og det er så noget af det eneste, vi er enige om.
Da vi mødte hinanden, kunne jeg godt lide, at min kone var direkte og ærlig. Nu både gruer jeg for hendes skarpe tunge, og føler mig totalt sat til vægs, når vi diskuterer. Ja, faktisk er det skænderier, og ikke diskussioner, der folder sig ud. hun flipper helt ud, når jeg siger, at hun ligner sin mor mere og mere. Og så taler hun op og ned af vægge og stolper om, at jeg bare kan stoppe hende, og at hun ikke ønsker at være så dominant. Men jeg synes ganske enkelt ikke, at hun selv tager ansvar for sin adfærd. og jeg mener, at hun minder om sin mor, der er en kritisk og gnaven og ret vederstyggelig person.
Hjemme ved os er det min mand, der står for det rent økonomiske. Det synes jeg er rimelig, for jeg står for så meget andet. Og da vi lavede denne arbejdsfordeling for flere år siden, var vi begge tilfredse med den. Men han er blevet et kontrollerende og næsten gnieragtigt menneske. Og vi har ugentlige skænderier om dette. Intet kan jeg gøre godt nok. Han gennemgår alle dankort-udtog og bebrejder mig, at jeg bruger for mange penge. At jeg er et ødeland. Og det er jeg ikke. Jeg har aldrig overtrukket en konto, men han er så mistroisk, og vi kan overhovedet ikke nærme os emnet økonomi, uden at han bliver sammenbidt og bebrejdende og jeg bliver angrebslysten og forsvarsberedt på en og samme tid. Jeg synes, at vi spilder så meget krudt på dette, og er led og ked af situationen. Der er da så meget andet at sætte pris på. Jeg synes slet ikke, at vi nyder de forudsætninger, vi har.
Forleden kom jeg hjem. Min kone var i badeværelset. Hun havde låst døren og sad og sang derude. Jeg synes, det var en mærkelig adfærd. Især fordi vi var børnefri og skulle hygge os. Jeg ved godt, at jeg kom 45 minutter senere hjem, og at jeg ikke havde ringet om dette, men den låste dør sagde bare alt. Det var som så mange gange før hendes måde at straffe mig på. For sådan er det. Min kone straffer mig, når jeg ikke lever op til hendes forventninger. Når jeg prøver at bringe det på bane, er det eksplosionsagtigt. Som at smide benzin på et bål. Der går 2 minutter, så håner hun mig og siger “nå, hvor er det synd. Du har vel rigtigt nok ondt af dig selv”. Og så flipper jeg altså. Det er jo ikke de, det handler om. Kan hun ikke bare se, at jeg hele tiden gør alt, hvad jeg kan, for at både familie og job skal fungere. Nej, det kan – eller rettere: det vil hun ikke. Vores skænderier er triste. Det er faktisk mig, der tit ligger og græder og prøver at række en hånd ud. nogle gange tager hun da imod den, men jeg føler, at jeg skal krybe og overholde alt, hvad hun forlanger, på sekundet, for ellers er der tavshed eller endnu værre. En afvisning.
Jeg har nogle gange i afmagt råbt til min mand, at hvis vi ikke får det bedre, vil jeg skilles. Altid med samme reaktion, nemlig at han ikke taler til mig, før jeg er kommet på mine grædende knæ og har sagt undskyld. Hans tavshed kan vare dage, ja nogle gange har den varet i en uge. Når vi er på bølgelængde igen, prøver jeg at forklare ham, at hans tavshed er psykisk terror, men han kigger bare koldt på mig og siger, at jeg da bare kan lade være med at true med skilsmisse, for så længe jeg gør det, ser han ingen grund til at tale med mig og så ryger jeg altså op i det røde felt. Og har også kaldt ham psykopat nogle gange. Det ved jeg godt, at han ikke er, men jeg bliver bare så uendelig trist, og føler at der er noget, der går i stykker hver gang. Jeg føler da ikke, at han vil beskytte mig og bakke mig op, når han bare holder mund. Og han siger, at jeg ligger, som jeg har redt og bare kan tænke mig bedre om. Vores skænderier har mere og mere udviklet sig til, at det ender med, at jeg sover på sofaen, og han går sin vej i et par timer. Vi har nu to ødelagte dørkarme, fordi han smækker så voldtsomt med døren. Jeg vil ham gene, men holder næsten ikke til flere nederlag. Jeg har prøvet at tale med ham om, at han er stresset, men han synes, at jeg snarere skal kigge indad.
Min mand har været mig utro. Det var en kort affære, og den er afsluttet for længst. Han har klart angret og forsøgt at gøre det godt igen. Jeg hænger mig ikke i det, der er sket, men er ind imellem stadig lidt skræmt, når han kommer hjem og vores dialog ikke kører. Hvis jeg for eksempel spørger, hvad der er sket på arbejdet (hvor han havde affæren), siger han” der er ikke rigtig sket noget, og så går mine advarselslamper i gang. For nu frygter jeg, at han enten lyver eller fortier noget for mig, og det krav, jeg stillede, da han bekendte sin utroskab var, at jeg godt ville kæmpe, men at jeg aldrig mere ville acceptere løgn og fortielser. Og det accepterede han fuldt ud.
Det er som om, at jeg skal hive alt ud af ham. Og indimellem udvikler det sig til et skænderi, fordi han synes, at jeg kræver for meget, og at han altså ikke er så dyb, at han hele tiden kan sætte ord på sine tanker, følelser og oplevelser.
Jeg synes, at de er en skam, at vi har så mange skænderier. Jeg hader det, og skændes faktisk kun, når jeg føler mig trængt op i en krog. Jeg hader faktisk konflikter. Kunne vi ikke bare sige “pyt nu med det”, og så kigge fremad. Men nej; min kone vil diskutere og jeg har oplevelsen af, at hun konstant kigger efter mine fejl og mangler. Jeg har i de seneste to uger lagt mærke til, at hun hver eneste dag har kritiseret mig. Det vil jeg altså ikke finde mig i. Jeg er meget anerkendende over for hende. Hun er lidt af en strid kælling, undskyld mit sprog, og det er da et helt ufatteligt spild af gode kræfter og god id. Hun siger, at jeg er en kujon, der ikke vil forholde sig til tingene og bare flygter ud til golf, når det passer mig. Det er ikke rigtigt. Jeg spiller kun to gange om ugen, og hun går da også selv til fitness. Jeg er altså meget i vildrede med, hvad det er, hun vil have. Og på det sidste er jeg begyndt at svare igen. Hvad der absolut ikke passer hende, og hvad jeg jo heller ikke selv kan lide. Jeg synes, at skænderier er så frygtelige. Og jeg oplever, at hun bare vil lave mig om. Intet af det jeg gør, gør jeg tilsyneladende godt nok. Det er da demotiverende. Hvis vi ikke får løst det her nu, ser jeg mig nødsaget til en separation”.
Ovenstående er blot et lille udpluk af citater. Hentet i og fra virkeligheden.
Sekvenser, der fortæller om afmagt og magt. Afvisning og straf. Fortvivlelse og mangel på fortrolighed. Forskellige værdier og manglende accept af måder at gøre tingene forskelligt på. Løfter, forventninger og skuffelser. Håb og håbløshed.
Og mærk dig:
Der er råd for det hele. Det kræver noget af begge parter, men hvis du og I oplever, at skænderier er blevet for hyppige og for destruktive, så overvej parterapi. Overvej at blive inspireret til at håndtere forskelligheder med tolerance, undren og virksomme kommunikationsværktøjer.
Fordi vi gerne – og endelig – må være forskellige i vores parforhold, men fordi de er alt for opslidende at lade skænderier blive dagens orden. Det er spild af god energi. Og der skal mange gange ikke så meget til.
Der findes en gammel historie “Om at såre hinanden” med skænderier og hidsighed.
Alting har sin pris.
Jeg ved, hvad der kan gøres.
Vil eller tør du/I vente?
