Jeg er ikke på webloggen før den 17. februar.

I må meget gerne skrive jeres indlæg. I det samme jeg er tilbage, skriver jeg igen.

Mange lyse tanker og håbet om fremgang og glæde på alle planer.

Venlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen

Fik lyst til at ønske dig en dejlig jul og et godt nyt år.

Er så glad for at have mødt dig, og hvor har vi alle haft glæde af dine gode analyser og budskaber. Det er så skønt at vide, at der findes dejlige og velkvalificerede mennesker til, som man trygt kan komme til. Tak for din gode hjælp til mig og nu efterhånden også flere af "mine". Det har i sandhed været brugbart. Hav det rigtig skønt.
Tusinde julelys og knus fra kvinde 55 år.

Hej alle derude

Jeg har i den senere tid talt med mange, der oplever, at deres sociale liv er gået mere eller mindre i stå, og de føler at de socialt står stille.

Mennesker, som eksempelvis grundet skilsmisse eller ulykkelige livsomstændigheder i en længere periode har været nødt til at vende blikket indad og samle kræfterne på hjemmefronten og derfor ikke har været socialt aktive med hensyn til venner og fritidsaktiviteter.

Det er på deres vegne, jeg skriver.

For:

• Flere har givet udtryk for, at de mangler et socialt forum på nettet.
  Et forum, der ikke handler om at få en ny partner. Men et forum, der handler om, som voksen, at skrive med andre, der bevidst ønsker mere aktivitet, rent socialt.

Jeg ved, at der findes et fint forum, der hedder singleplus. For de som er singler med børn. Og hører kun godt om dette.

Det forum, jeg efterlyser her, er et forum for mennesker fra 45 og opefter. Hvor børnene er flyttet og man er blevet mere eller mindre ensom.

Endskønt man er ekstrovert, aktiv i job mv. blot er i den situation, at de bedste venner/veninder er flyttet /er døde, og hvor man egentligt kigger sig rundt og mangler nogen at tale og have oplevelser med.

Skriv skriv skriv, hvis du /I kender et forum. Jeg understreger det er ikke et datingforum, jeg efterlyser.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Fora/forum kan igen tilgås, alle problemer er løst, så der kan atter oprettes nye indlæg, samt skrives/svares på eksisterende indlæg.

Hilsen
Webmaster

En af mine klienter citerede forleden Chris McDonald, der er kendt både fra medierne og hans spændende foredrag.

Jeg har selv været tilhører til ”Strong Body – Strong Mind”-foredraget, og var derfor lydhør, da hun fortalte, at hun for nylig havde hørt ham sige følgende:

• ”Det eneste, vi virkeligt ved som mennesker er, at vi skal dø
  Alt andet er valg, vi træffer”

Er du enig i dette synspunkt ?

Skriv til min weblog med kommentarer.

For den vished og tyghed, som mange går og søger i deres parforhold, og som mange laver alt for mange restriktive spilleregler om, skyldes en tro på, at hvis vi har vished, føler vi os sikre og dermed trygge.

Men ifølge Chris M Donald har vi kun endegyldig vished om en ting, nemlig at vi skal dø.

Hvordan vi forvalter vores liv og energi, er vores eget valg, og dermed har vi selv indflydelse – eller rettere:

• Medindflydelse på vores livskvalitet.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kolding

"Enuresis nocturna".

Kært barn har mange navne, som dækker over det at tisse i sengen, at være sengevæder samt sengevædning og vådligger.

Derfor lægger jeg  nu dette indlæg på  blokken, fordi nogen af og til søger det, som ligge på min hovedside sonnerasmussen.dk.

På siden Enuresis nocturna er der to eventyr som mange børn og deres familier har haft gavn af herfra kan du / I frit downloade i enten Word eller Pdf format.

Mange lyse tanker og hilsner.
Christel Sonne Rasmussen

Hej og velkommen til alle I besøgende der finder min hjemmeside.

Jeg har en top fin hjemmeside, informativ, fyldt med gode råd og tips, og den startede op i 2002.

I 2006 udvidede jeg med min blog, en invitation til dialog, som andre kunne kommentere på. Et par år efter  tilførte jeg mit forum, hvilket har kastet meget godt af sig, ikke kun for mig, men også i forhold til den generelle feddback, som jeg, men også I selv får via min hjemmeside.

Min hovedhjemmeside indeholder mere en 100 sider.

Min weblog indeholder mere end 210 indlæg, som jeg selv personligt har skrevet, og disse indlæg har affødt mere end 800 kommentarer, altså mere end .1.000 til sammen.

Siden mit forum eller brevkasse er kommet til om man vil så er:

Der er kommet mere en ”160 ”emner, der som er blevet belyst”, og i tilknytning til disse, er der kommet mere end 650 kommentarer til fra mennesker, der har delt enten personlige glæder eller sorg.

Ufattelig mange finder min hjemmeside.

Men jeg har en bøn til jer alle.
Skriv jeres egen personlige kommentar til noget af det, som taler til jeres hjerte. Om det er ris eller ros er ikke så vigtigt. Det, som jeg finder vigtigt, er at I deler jeres individuelle erfaringer med hinanden, for her igennem bliver vi styrkede i, at vi  det ser og læser, at ”jeg er ikke alene om at tænke eller føle, som jeg gør”

Det er underordnet, om kommentarer er korte eller lange, blot de er dybtfølte og personlige.

Glæder mig til at læse jeres kommentarer.
Venlig hilsen
Christel

November 2011

Der kommer mange til mig, som kalder sig single, og som også er singler.

Som ønsker at møde en kæreste. Og som får terapi for at afvikle frygt for tilknytning, for at bearbejde tidligere forhold, så gamle smerter og mønstre ikke tages med ind i et kommende forhold og som har et stort savn og en kæmpe længsel efter tosomheden. Kendetegnende for mange af disse singler er, at de føler sig ensomme. At de synes, at det er svært eller træls at være til fester med venner, som er par. At de føler sig mindre værd og tit er i kontakt med en meningsløshed. Og jeg bemærker også en idealiseret tanke om, at ”bare jeg var i et parforhold, for så ville mit liv være meget bedre og nemmere”.

Jeg tænker hver eneste gang på, at der er noget negativt i begrebet ”at være single”. For  mig signalerer det, at der er et afsavn og at der mangler noget. Og derfor inviterer jeg flere af disse dejlige mennesker ti lat overveje, om det vil indvirke positivt på deres selvbillede at se sig selv som solo i stedet for single.

Det kan godt være, at du synes, at det er lidt banalt og måske endda helt unødvendigt at nævne noget sådant.  Jeg har arbejdet med mennesker så mange år, at mit modargument er, at de ord vi bruger, repræsenterer den mentale baggrund eller det mentale landskab, vi bevæger os i.

Og da jeg synes, at metaforen ”at være solo” eller ”at gå solo” er et meget mere kraftfuldt udtryk, fordi jeg kommer til at tænke på bl.a. musikere, der generer motivation og styrke nok til at føle sig så gode, at de går solo, vil jeg hermed invitere også dig til at ”smage på dette udtryk”.

Når en, der er gået solo, møder en anden, der er gået solo, kan de jo finde ud af, om de vil lave en duo.

Det er jo som regel harmoni, mennesker vil have , og hvorfor ikke bruge billedet  med musikken, også om kærlighedsrelationer.
Vi ved jo godt, at vi må øve os for at blive gode musikere. Og billedet med en duo, der øver og hygger sammen, giver samtidig et mere realistisk anstrøg end den til tider idealiserede beskrivelse af , at det at være i et parforhold er forbundet med idel lykke.

• ”Jeg er selv gået solo i mit eget liv !”
  Hvordan lyder det kontra at sige ”Jeg er single”

Betyder det ikke noget for dig, om du siger det ene eller det andet, er det jo fint.

Denne lille tekst for at inspirere dig til at bemærke, hvad du benævner dig selv som.

Hav en god dag.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Mange gange går snakken tilbage til skoletiden, hvor der dels var mobning og dels var personlige indlæringsproblemer, og som skabte en tilstand af at føle sig dum. Og også at have fået at vide fra lærere, forældre og andre, at man var dum.

Mange gange er lavt selvværd grundlagt i skoletiden, og det er, når man bliver bevidst om det, værd at forholde sig til, hvordan man kan håndtere oplevelsen af at være dum, som i voksen alder kan betyde, at ens forsvarsmekanismer byder en at være tavs i sociale sammenhænge, fordi frygten for at dumme sig eller sige noget forkert, sidder så dybt i en.

Når et barn kaldes dumt, er det som regel fordi, at der er noget, som barnet ikke forstår. Fordi der ikke er nogen, der har kunnet lære barnet det, som man forventer, og konklusionen ”så er du dum”, er jo derfor helt forkert, idet intet menneske bare er dumt, men snarere at der er evner, barnet ikke har lært endnu.

Når vi som unge eller voksne så føler og måske endda er overbeviste om, at vi er dumme, må vi se det som, at vi har et valg.

Og som en af mine klienter, der nu har fået aflivet den fejlagtige tro på, at han var dum, siger :

”Nu ved jeg, at jeg ikke er dum. Der er bare noget, jeg ikke er dygtig nok til endnu”:

Hvis du går med et lavt selvværd og for ofte er plaget af ”jeg føler mig dum”-tilstande, så find dig ikke i det. Find ud af hvordan du kan afvikle det, og søg endelig hjælp, hvis du ikke formår at vikle dig ud af dette ved egen kraft. For følelsen forsvinder sjældent af sig selv, men har en tendens til at blive en del af personligheden, rent ubevidst og kan desværre generere megen negativ adfærd, så der er alt for mange situationer i livet, man slet ikke får oplevet, bl.a. fordi et lavt selvværd tit påvirker ens gå-på-mod og tro på, at man nok skal lykkes!!

Skriv endelig på bloggen, hvis du har spørgsmål desangående.

Venlig hilsen

Christel

Hej, jeg hedder Karna, og jeg er journalist på kvindemagasinet Woman.

Her er jeg i gang med en historie om at gribe sin mand i utroskab, og derfor har jeg brug for dig, der har stået i netop denne situation, til at overveje, om det er noget, du kunne tænke dig at fortælle om?

Du skal være mellem 18 og 36 år, for det er magasinets målgruppe, men ellers er der ingen krav, og alt du skal gøre for nu er at sende mig en mail, hvor du fortæller lidt om dig selv og din oplevelse med at gribe en partner i utroskab, så kan jeg fortælle dig mere om artiklen.

Min email er: karnabj@benjamin.dk

Med venlig hilsen
Karna Bunk-Jensen