En lille bøn til alle.

Nogen har måske bemærket, at jeg benytter mig af og bruger citater fra Lars Lilholts tekster og sange.

Det vil jeg igen gøre med dette indlæg. Ordene, som jeg vil citere, er: ”Der er altid en bøn, en bøn man kan bede”. Ordene er taget fra Lars Lilholts sang ”En morgen i Amsterdam”.

Og hvorfor har jeg så en bøn til jer, der kommer her og besøger min Weblog?

Jo det har jeg, fordi jeg gerne vil inviterer til at flere benytter sig af at kommentere på indlæg som jeg løbende skriver.

På mit forum, og i min brevkasse er der desuden direkte mulighed for at oprette og starte egne indlæg med spørgsmål eller problemstillinger, dilemmaer som man ønsker svar på fra min side, såvel som andre brugere kan give feedback.

Pointen i denne bøn, som jeg har til jer, handler om.

Jeg synes, at det er berigende, at andre skriver deres kommentarer og herigennem giver deres meninger til kende. Ros såvel som ris er altid velkomment til det, som jeg selv skriver om på bloggen.

En anden nok så vigtig og en faktisk endnu mere berigende pointe er, at alle de indlæg og spørgsmål som oprettes på mit forum/brevkasse anser jeg som værende værdifulde for os alle, ikke bare for mig, men i endnu højere grad også for alle dem, som læser.

Og hvorfor så det?

Jo, fordi det er jeres helt egne indlæg. Indlæg som er skrevet fra hjertet – og med hjertet i glæde som i sorg og ikke alene mine svar på disse indlæg er berigende, men så sandelig er også jeres indbyrdes svar til hinanden værdifulde for den person som har oprettet spørgsmålet/indlægget efterfølgende at læse ikke bare mine svar men i særdeleshed også de mange fine råd i indbyrdes kan dele med og mellem hinanden.

Jeg har arbejdet terapeutisk siden midten af 90erne, og har mødt mange mennesker, der skønt de befinder sig i et aktuelt dilemma og føler sig svækkede, samtidig indeholder mange ressourcer. Det er disse ressourcer og den viden, som jeg ved, at I alle sidder med, som jeg beder til, at I lidt mere flittigt øser ud af og indbyrdes deler.

I al sin enkelhed opfordrer jeg til mere ressource deling, og det gør jeg fordi mine oplevelser og erfaringer i og arbejde altid har vist og lært mig, at vi selvsagt kan tage et lille dyk, men vi kommer altid oven på igen, og det er den erfarings deling, som jeg beder til bliver indbyrdes delt, lidt mere flittigt.

Særlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,

Kolding.

Kategorier: Blandet
2 kommentarer »

Pige 14 år, med angstsymptomer.

Hej Christel.

Jeg vil gerne have lov til at sige tusinde tak for et godt samarbejde, og at du har hjulpet mig så godt på vej.

Jeg har stolet på dig 100% hele vejen igennem, og du Har hjulpet mig med at se lyset for min vej. Tak!

Knus og kram, pige 14 år.

Tags: Client reports
Kategorier: Blandet, Terapi
Ingen kommentarer »

En dag bliver længslen større end angsten.

Der er delte meninger om, hvad vi som mennesker bremses af.

Mange mener, at mennesker bremses af interne fænomener som angst, frygt, utryghed, forvirring, traumer, ensomhed, mindreværd m.m.

Flere mener også, at vi bremses af sygdom, fattigdom, kriser, sult, vaner, dødsfald m.m

Jeg tror, at vi som mennesker lader os bremse af mange grunde. Og at ikke en faktor alene altid vil bremse os. Dog er jeg enig med dem, der peger på, at angst har en bremsende og hæmmende effekt på vores evne til at se løsninger, generere handlekraft og opretholde en resolut vilje til at ville videre.

Der er dog et aspekt, som jeg tit møder i min daglige praksis, og som jeg vil dele her.

Mange år tilbage var jeg inspireret af mange af de livskloge ord, som Michael Barnett, filosof og lærer, beskrev.

Han sagde til en forelæsning følgende:

• ”Jeg vil postulere, at det ikke er angsten for døden der er menneskers største grundfrygt. Derimod er det angsten for kærligheden, der bremser mennesker. Nu vil I sikkert tænke: ”det har han ikke ret i, for vi vil alle sammen have kærlighed, og alle sammen have en tryg og givende kærlig relation”, sagde han. Og han fortsatte så og sagde: ”men det er bare sådan, at vi intuitivt ved, at når vi søger kærligheden, medfører det forandringer. Kærligheden er som et ocean, og det som mange mennesker bremses af, er at de ved, at man ikke kan kontrollere oceanet og tage en afmålt mængde i et litermål og så have det der”….

Vil du elskes og vil du elske, må du gøre op med et overdrevent behov for kontrol . Du må indstille dig på at turde møde og tage imod, og må indstille dig på at ville give og åbne dig for, at der opstår forandringer. Beslutninger må træffes. Prioriteringer må foretages. Og du vil blive bange og usikker undervejs.

Jeg har tit tænkt på hans ord. For jeg oplever hyppigt at der er denne glorificering af kærligheden, hvad der jo ikke er noget at sige til; det er den stærkeste kraft i universet, men det er bare ikke som en amerikansk film, når vi møder kærligheden i virkeligheden. Alt for mange bliver skuffede på grund af at de har romantiseret kærligheden og underkendt forandringerne. Og jeg har talt med mange, med forliste forhold bag sig, og med et ønske og håb om at finde en ny partner, men som ikke kan komme i kontakt med de ressourcer, der skal til for at føle, at det er muligt.

Mit bud er, at hvis du søger en partner, så søg først ind i dig selv. Og undersøg hvor meget angsten for forandringen fylder i dig. kan du indstille dig på forandringer, vil du både i din udstråling og dine handlinger signalere noget helt andet og attraktivt, end hvis du går rundt med en mentalt bøjet nakke, hvor du frygter mere end du længes.

Jeg er sikker på, at når der er noget, vi virkeligt ønsker os, ja så går, som Paulo Coelho skriver i Alkymisten, alle kræfter i universet sammen for, at det kan lykkes.

Så søg dine inderste drømme, indstil dig på forandringer og styrk din længsel. For jeg ved, at den dag, hvor du har placeret dig der, hvor længsten er større end angsten, åbner der sig både ideer og muligheder, som du underkender pt.

Skriv gerne dine tanker om dette indlæg. Måske du endda har eksempler fra dit eget liv.

Del dem gerne her på bloggen.

Særlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen,

16. august 2012

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

PAR SØGES TIL NY DOKUMENTARSERIE!

Medvirkende søges til livsbekræftende dokumentarserie om kærlighed og parforhold.

Livet byder på op og nedture, som sætter kærligheden på prøve. Vi ønsker at blive klogere på, hvordan vi som mennesker og par agerer i de forskellige faser af vores kærlighedsliv.

Til at hjælpe os søger vi par i forskellige aldersgrupper mellem 20 – 65 år, der her og nu står i en livssituation, hvor kærligheden er særlig udfordret – og som har lyst til at sætte parforholdet på dagsordenen og inspirere andre til at gøre det samme.

Vi søger eksempelvis følgende:

Unge mellem 20 og 30 år, uden børn:

• I lever et travlt liv med byture, fristelser, individuelle drømme og store planer. Måske vil I forskellige ting i livet hvad angår familieliv, bopæl, uddannelse og karriere, måske frister singlelivet stadig. Hvordan finder man ud af, om man er de rigtige for hinanden og om man skal vælge at prioritere hinanden, frem for sig selv?

Et par med små børn:

• Hverdagen fylder meget i jeres parforhold lige nu – måske er den for triviel, måske er den for hektisk, måske er den økonomisk presset. I har ikke længere spædbørn og kan begynde at fokusere mere på jer selv og hinanden. Men hvordan finder man plads både til sig selv, parforholdet og familielivet?

Et par mellem 30 og 40, uden børn

• I har forsøgt at blive gravide, men indtil videre uden held. Drømmen om et barn fylder meget i jeres parforhold – måske slider drømmen om en familie på forholdet, måske knytter det jer stærkere sammen. Hvor meget fylder det i hverdagen, og fylder det forskelligt for manden og kvinden? Hvordan træffer man de svære beslutninger i forbindelse med fertilitetsbehandling?

Eller: I er måske uenige om, hvorvidt I skal have børn eller ej. Kan man blive sammen, når man er uenige om noget så grundlæggende?

En familie med sammenbragte børn:

• Børn og forældre skal omstille sig til en ny og anderledes hverdag – måske er der for meget fokus på, at alle skal falde til, måske kan børnene ikke enes og hvornår må man som papforældre opdrage? Hvilke konsekvenser har det for parforholdet at gå fra en kærestetilværelse til at være familie med dine og mine børn?

Et par i 50-60’erne:

• Måske er jeres sidste hjemmeboende barn så småt ved at flytte hjemmefra, eller også er børnene allerede fløje fra reden. I skal nu vænne Jer til igen at være to – måske skal I flytte fra huset, der har været familiens hjem i årtier, måske skal en forene sig med at blive pensionist, måske kæmper I mod sygdom eller måske er det bare svært at nyde tiden, som der pludselig er så meget af. Hvordan føles kærligheden og hvordan takles parforholdet, når man har været sammen i så mange år? Kan man stadig føle sig forelsket, eller er kærligheden blevet en vane?

Har I lyst til at høre mere om dokumentarserien, så skriv lidt om jer selv, og hvor I bor til love@koncern.dk. NB: Serien er under udvikling af Koncern TV og Filmproduktion A/S til en af landets tv-stationer. Koncern er et af landets største privatejede produktionsselskaber, og står bag livsstilsprogrammer som(DR), “Liebhaverne” (TV2) og “Blod, sved og T-shirt” “Mormors bordel” (TV2)

Vi glæder os til at høre fra jer!

De bedste hilsner

Malene Tabart

• email:love@koncern.dk
• tlf: 35828221.

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Hej alle

Der er mange, der har spurgt, om jeg ikke vil lægge levende billeder ud af mig selv. Så brugere og læsere på mit website www.sonnerasmussen.dk og mit andet website www.unicocahing.dk kan se og høre, hvem jeg er.

Da jeg jo også har en sommercafe, i geografisk Have i Kolding, ved navn Cafe Geo var der en journalist fra TV Kolding og lave et indslag med mig.

Så nu kan du/I se mig og høre lidt om det, jeg bl.a. går og laver til dagligt.

16-maj-12 – Christel Sonne Rasmussen på TV-Kolding

Rigtigt god sommer til alle,
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Blandet
1 kommentar »

I dag er det min bryllupsdag, og selvom jeg er skilt, mærker jeg, at denne dag er anderledes end så mange andre.

Når jeg taler med par, og når jeg taler med individuelle klienter, hvor nogle er i nye parforhold og i de sammenbragte familiers univers, falder talen tit på mærkedage.

Der er jo nok af dem. Der er de mærkedage, der af sig selv figurerer i kalenderen, såsom juleaften, nytårsaften, måske Valentinsdag, fastelavn, påske, pinse, Sankt hans, mortensaften osv. ligesom der er alle de familieære mærkedage, som fødselsdage, bryllupsdage, dødsdage osv.

Og mærkedage er dage, man mærker. For der er tit traditioner forbundet med dem.

For selvfølgelig er det sådan for os som mennesker, at vores tanker og følelser stikker af i alle retninger. Og at vi, er jeg ganske sikker på, søger holdepunkter. Fordi virkeligheden ikke af sig selv byder på lyspunkter, så holdepunkterne bliver ekstra vigtige.

Mit bud er, at vi skal mærke efter, når vi har mærkedage. Og hvis du er i et nyt parforhold eller en sammenbragt familie, synes jeg, at det har værdi, at du og din partner respekterer de mærkedage, I hver især har. Det kan være bryllupsdage, børnenes fødselsdage, konfirmationsdage, gamle venners dødsdage, forældres bryllupsdage osv. mit bud er helt klart, at hvis du er i et parforhold, nyt eller gammelt, så lad det aldrig blive til en krise, at din partner har en fortid. Hyld, at din partner og du selv har en fortid. Hvis du eller han/hun ikke har haft kendt eller mødt alle de mennesker, i fortiden, ville han/hun ikke være den person, du er glad for.
Så lad din partner holde fødselsdag for hans/hendes børn med ekskone/eksmand. Glæd dig over, at fortiden har været med til at forme din partner til den, som han/hun var, da I mødte hinanden.

Og hvis det ikke er relevant for dig at forholde dig til en ny partner eller sammenbragt familie, så giv dig selv ro på mærkedagene.

Mærk efter.

Græd lidt, smil lidt. Hør en god sang. Vær med det, der har været eller er, for det går stærkt for tiden, – samfundet er tempofyldt, og vi må hver især drosle ned indimellem.

Skriv gerne, hvordan du forholder dig til dine mærkedage.

Alt godt,
Christel

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

De vilkår, der præger vores samfund pt. er, at de sociale medier har magt som aldrig nogensinde før.

Selv om man egentligt skal være 13 for at have en Facebook-profil, kender jeg adskillige 11-årige, der har en sådan og formentligt er større brugere af denne end mange unge og voksne.

Og på Facebook er man venner, uanset det faktum, at man aldrig har mødt hinanden, men blot har fælles ”venner”:

Går man igennem en gågade, er det ikke nok at have to hænder for at tælle, hvor mange, der enten taler i telefon eller svarer på sms-beskeder osv. vi kommunikerer, med mange – venner som perifere bekendte, kolleger som familiemedlemmer. På et plan er det dejligt, at der er kontakt, og at mennesker har et netværk. På et andet plan kan den hyppige frekvens af kontakt skabe uro i parforholdet/ægteskabet.

Her kommer udtalelser, fra min praksis/fra mit forum.

• Min kæreste får sms-beskeder om natten. Han siger, at det er en gammel skoleveninde, og at det ikke betyder noget. Hun skriver nok bare, når hun er til fest og er fuld.

• Om aftenen sidder min mand stort set ved hans computer non-stop. Jeg forsøger af al magt at respektere, at han er selvstændigerhvervsdrivene og må pleje sine kunder, men da jeg selv var inde på computeren forleden, poppede et link til pornosider op. Jeg vil gerne dyrke sex med ham, men han siger, at han er træt, og at han lige skal igennem den næste arbejdsperiode før vi kan dyrke hinanden igen.

• Jeg elsker min kæreste meget højt. Føler, at vi er skabt for hinanden. Vi har dog en konflikt. Han har kontakt med samtlige af sine ekskærester. Siger, at de bare er gode venner, og at han jo aldrig kunne finde på at gå tilbage, for så var han jo ikke gået. Men jeg bliver bange og jaloux, og han siger, at det må jeg komme over, for ingen kvinde skal styre ham. Det er heller ikke, fordi jeg vil styre ham, men for mig er det et tegn på, at han hænger fast ved noget i fortiden, og at han ikke går ”all in”. Er det mig, der er forkert på den?

• Når min kone taler med sin eksmand griner hun meget og snakker med ham om de fælles børn, de har. Men hun spørger også, hvordan han har det. Og jeg synes, at den dialog de har, er for venlig . jeg kan godt respektere, at de taler sammen om børnene, men jeg føler mig til grin, når hun efter en samtale med ham, knap værdiger mig et blik og har en attitude som om, at jeg opfører mig som en nar.

• Når vi er til fester eller sammen med venner, er min kone totalt fraværende over for mig. Hun snakker og er udadvendt overfor alle andre, og vi kan da også godt danse, men hun har den holdning, at vi jo altid kan snakke og være sammen derhjemme, og når vi endelig er ude, er det da for at møde andre mennesker. Jeg faldt netop for hendes udadvendthed, men synes, at hun er direkte arrogant og afvisende over for mig, og jeg føler mig som et fjols, når vi ikke følges hjem sammen, fordi hun tit gerne vil slutte en festlig aften af i byen.

• Både min mand og jeg er jaloux anlagt.vi er meget på vagt og sårbare, når vi er i byen sammen. Det ender tit med skænderier eller gråd på et gadehjørne. Vi elsker hinanden højt, men kan ikke finde ud af at  være i offentligt rum uden at blive uvenner.

• Jeg har mange drengevenner. Det har jeg altid haft. Min kæreste er totalt på stikkerne over det, og kræver, at jeg lukker dem alle sammen ned, nu hvor han og jeg bor sammen. Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg går ikke i seng eller kysser med mine drengevenner, så han har intet at frygte, men nu har han sat det på spidsen og sagt, at det er dem eller ham. Det kan jeg ikke finde ud af.

• Min kæreste har, før hun mødte mig, været bisexuel. På den måde at forstå, at hun også har været sammen med piger. Jeg er blevet totalt paranoid af det. Frygter, at hun kan tænde på alle og enhver, hun kommer forbi. Hun er meget rolig nu og går ikke i byen, er lidt på Facebook, men passer sit job og viser mig dagligt, at hun elsker og har valgt mig. Hvordan kommer jeg videre? For min mistro får mig til at stille alverdens dumme og uberettigede spørgsmål, og jeg er bange for, at det kvæler vores kærlighed.

• Min mand har været på en selvudviklingsrejse med en højskole. Jeg syntes, at det var en god ide og har hele tiden støttet ham. De var af sted i nogle uger, og efter han er kommet hjem, har han meget kontakt med flere af de andre. De sender fotos til hinanden og fortæller om alle de øjenåbnere, rejsen gav. Jeg føler mig udenfor og aner ikke, hvordan jeg skal håndtere, at hans netværk er eksploderet. Jeg er glad for , at han er glad, men tvivlen om, hvad det vil betyde for os, gnaver nat og dag .

Historierne er talløse. Og spørgsmålene kredser om meget af det samme.

• Kan vi leve med, at vores partner har et netværk – og i hvilket omfang?
• Er vi selv villige til at opgive noget af vores eget netværk, når vi møder en partner, vi kan mærke, at vi vil være sammen med`?
• Hvad er rimeligt at stille af krav med hensyn til fester/det offentlige rum?
• Hvordan skaber vi tryghed og loyalitet over for hinanden og accepterer, at vi hvis vi mødes i moden alder, som regel har både eks-partner og børn med denne?

Hvert par må finde deres egen vej. For der er ingen opskrift på, hvad der er rigtigt eller forkert.

• Når jeg taler med par, taler vi om, hvad der virker.
• Hvordan vi kan have ønsker til hinanden, uden at det bliver krav.
• At det tit er sundt at lukke døren til eks-kærester, især når man ikke har børn med dem.
• At det er fair og respektfuldt at tage til fest sammen og tage hjem sammen.
• At man da ligeså godt kan have ”åbne” computere, forstået på den måe, at der jo ikke er noget at skjule, hvorfor partneren da bare kan læse med, hvis man er på Face Book.

Sørg for at finde jeres spilleregler, for dette punkt kan skabe så store kriser i parforhold, at kærligheden ikke kan bære

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Tilbage til hovedsiden:  Krise i ægteskab / parforhold

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

En dag er det slut.

Umiddelbart tænker jeg ikke på din eller min dødsdag, men på begravelsesdagen.

Jeg mener, at vi alt for tit lader os henfalde til hverdags problemer.

Ikke fordi de ikke har vigtighed, men i min praksis oplever jeg dagligt, at hverdagens udfordringer fylder så meget, at selve livskvaliteten ikke påskønnes. Eller tages alvorligt.

Det er ikke så tit, men af og til, er jeg nødt til at udfordre nogle af mine klienter til meget store perspektiver.

Og i mandags spurgte jeg en ung mand, knap fyldt 30, om følgende:

Den dag, du begraves, hvad ønsker du så, at følgende siger om dig?

•  Hvad ønsker du, at din nære familie siger om dig
• Dine venner
• Dine kolleger

Og

• Evt.: Hvad ønsker du, at en offentlig instans siger om dig?

Du kan ryste på hovedet og trække på skulderen og tænke: ”det der har ikke værdi for mig. Jeg har mange gode år endnu”.

Jeg har respekt for en sådan holdning, men jeg har alligevel hørt så mange historier fra det virkelige liv, at jeg er sikker på, at vi må gøre ALT, hvad vi kan, for at gøre hver dag til en fin eller ekstraordinær da.

Og fordi jeg tænker, at det eneste, vi virkeligt kan være sikre på, er at vi dør en dag, ja så kan vi ligeså godt med det samme få fat i vores værdier og begynde at efterleve dem.

Og ovenstående spørgsmål – og de svar, du har, hjælper på vej.

For det er nu, at vi er her.

Og jeg ved, at en eventuel dødsangst bliver mindre, når vi tager fat i vores liv.

Skriv til mig, hvis du har kommentarer omkring dette.

Særlig hilsen
Christel Sonne

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Op til påske var der en artikel, der handlede om mig og mit liv i Ugebladet Søndag.

Artiklen hedder Masser af tid, og udgangspunktet var en artikel, der handlede om håndtering af  tid, som vi jo på papiret har lige meget af, nemlig 24 timer i døgnet.

Selvom dette faktum er ubestrideligt, oplever jeg dog, at mange af mine klienter føler, at tiden er deres modstander, samt at udtrykket ”jeg har ikke tid nok til alt det, jeg vil/skal” er gennemgående for mange danskere.

Selvom artiklen primært skulle handle om tid, var jeg i korrespondance med redaktør Trine Nygaard, op til udgivelsen af bladet, da hun mente, at min historie  bl.a. grundet det livsvilkår, at jeg er blind, var så anderledes, at artiklen fik mere præg af et portræt.

Da jeg altid er interesserede og opmærksom på aspekter, der vedrører mit fag som psykoterapeut og coach, har dels et gammelt citat, og dels en ny viden, fanget min opmærksomhed her i påsken.

Det er et citat af Lars Lilholt, som jeg jo tit referer og hvis musik jeg elsker, primært grundet de nuancerede tekster.

Han synger: ”Tabt guld kan vi finde, men tabt tid er forbi”.  Hvis du, som læser dette, er logiker, vil du tænke ”:ja, selvfølgelig – det giver da sig selv at det er sådan”. Jeg mener naturligvis, at der er et psykologisk aspekt i dette citat. For selvfølgelig er tiden, der er gået og som er blevet brugt eller spildt, væk.  men det er som jeg forstår det, netop en opfordring til, at gøre noget ved det, ligesom budskabet i artiklen også peger på:

Hvem styrer mon din tid; du, dine børn – din chef – din mor/svigermor – din dårlige samvittighed – de normer du mener, omgiver dig – eller noget ganske andet?

Og hvis du er en af dem, der udskyder eller håber, at det nok bliver bedre, kan det jo godt være, at du har ret måske har du placeret dig der, hvor heldet kan finde dig, og så er det jo ok at udskyde, for indimellem falder ting jo på plads af sig selv, men når alt kommer til alt, mener jeg, at vi må gøre det vi kan, – og især gøre noget andet, hvis melankoli eller frustration over manglende tid fylder for meget. For tiden er her, og hvordan du prioriterer den, er op til dig.

Det andet, jeg hørte, er at tidsfornemmelsen har ændret sig i forhold til for bare 100 år siden. Det viser sig, at det at der er kommet køretøjer, flyvermaskiner og andet, der kan bringe os fra A til B på kortere tid, har gjort, at tiden som fænomen opfattes anderledes. Tiden opleves som, at den går hurtigere, og vi må være mere ”på”, hvis den ikke skal løbe ud af hænderne på os.

I artiklen i Ugebladet Søndag ”Masser af tid” peger jeg på vigtigheden af at danne zoner, hvor vi ikke er ”on”. Hvor vi slukker for tidsrøverne som computere, telefoner, I Pads, TV med mere og tager os en oase i den ørkenvandring, som livet indimellem er for de fleste af os.

I oasen kan vi fordybe os, være passive eller aktive, – blot vi søger at skabe et rum, hvor vi gør noget, som vi elsker elsker elsker at gøre, uagtet om det er samvær med børnene, nærlytning af god musik, at plante timian i haven, at sidde på en cafe, gå i skoven, skrive et brev til en gammel slægtning eller andet, som er af sjælelig karakter. For tro mig:

• Det, vi udskyder, fordi der er noget, vi ”bare lige skal have overstået”, ikke nødvendigvis kommer igen. Du og jeg og enhver anden må gribe situationen. For det er nuet, der indeholder den essens af væren og fylde, der giver den mening, rigtigt mange leder efter.

I bogen ” Under en strålende sol” af Khaled Hosseini, beskrives en lille pige, der har en god kammerat fra vejen, som hun tit leger med. Han er på ferie. Hun går og keder sig og savner ham. Og man læser hendes tanker, som er:

”Nogle gange er tiden som en trækharmonika. Nå jeg er sammen med min bedste ven, spiller harmonikaen hurtigt, og tiden flyver af sted. Men når han ikke er her, spiller harmonikaen langsomme melodier. Meget langsomme.”…(frit citeret).

På denne den sidste dag i påsken, april 2012, ønsker jeg derfor dig og dine en mættet oplevelse af tid, så du kan mærke, at evnen til at gribe nuet og mærke glæde og følelsen af ikke at befinde sig i en ventesal, er til stede.

Min bedste veninde døde i august 2011 og jeg tænker flere gange ugentligt på noget, hun tit sagde:

• Hvis man står på en gågade og ser et optog, der går forbi, med musik og dansk og glade mennesker, og man når optoget har passeret, får følelsen af at ”det var mit liv, der gik forbi”, er det værd at springe ind i det og lave noget om. Nu.

Lyse påsketanker til alle
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kolding

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Kæreste Christel, dit dejlige menneske.

Fik lyst til at ønske dig en dejlig jul og et godt nyt år.

Er så glad for at have mødt dig, og hvor har vi alle haft glæde af dine gode analyser og budskaber. Det er så skønt at vide, at der findes dejlige og velkvalificerede mennesker til, som man trygt kan komme til. Tak for din gode hjælp til mig og nu efterhånden også flere af "mine". Det har i sandhed været brugbart. Hav det rigtig skønt.
Tusinde julelys og knus fra kvinde 55 år.

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »