Joan Ørting – Hvad vil du ha`
Christel | 23. juni 2011 23. juni 2011 - 16:34Hvad vil du have? – En bog af Joan Ørting.

Det er altid med stor interesse, at jeg læser Joans tekster. Ikke bare er hun en vidende og kløgtig kvinde og sexolog, – hun skriver i et klart og uindpakket sprog, der taler til mig.
Jeg læser hendes bøger på en måske lidt speciel måde, men jeg anbefaler denne måde. Det er nemlig sådan, at hver andet kapitel handler om parforhold, mænd, kvinder, livsvisdom og andet vigtigt, og de øvrige hverandre kapitler handler om sex og erotik. Jeg læser bogen på den måde, at jeg hopper over hver andet kapitel, så det nærmest er som at læse to bøger.
- En om kærligheden og kommunikationen, kriserne og overvejelserne.
- og en om spændende og givende sexualitet.
Der er pointer i bogen, som jeg er dybt taknemmelig over at få ”brushet op”. Bl.a. føler jeg, at udtrykket ”tag ansvar for din egen lykke” samt ”stol på, at det bedste eller det rigtige nok skal ske” er mere end uvurderlige. For hvor er det besnærende at betinge lykken ud fra andre eller andet, i stedet for at stoppe op og mærke efter, hvor lykkelige man er. Og få øje på, hvor man selv kan lægge en indsats, i stedet for blot at håbe på, at det nok bliver bedre engang.
Har du en ven eller veninde, der overvejer de større perspektiver i livet? Eller har du dig selv, en ven eller veninde, der virker mattet og frustreret, så ville jeg ikke tøve en kende med at give denne bog som gave.
Ud af 5 kys, får denne bog min anbefaling i form af 5 kys.
Christel Sonne RasmussenParterapeut, NLP terapeut og coach
- Andre bøger: Ta’ mig af Joan Ørting
Kategorier: Bøger
Ingen kommentarer »









Nyeste kommentarer