Hej Christel,
Min drøm var at flytte tilbage til Danmark efter 26 år i Frankrig og føle mig mere tryg og godt tilpas, og få en god og stabil dansk mand. Jeg drømte også om at komme hjem igen og være lidt mere for min familie, og være lidt tættere på min far, som mistede vores mor i 2002, og er blevet meget alene. Nu er min drøm gået i opfyldelse, men virkeligheden ligner ikke min drøm. Jeg besluttede mig til at tage tilbage til Danmark, fordi jeg ikke havde noget tilfredsstillende job, min pige var fløjet fra reden og jeg havde ikke fundet nogen partner efter min skilsmisse, som jeg kunne bygge et holdbart forhold op med. Nu har jeg fået et godt job, jeg kommer til eftermiddagskaffe ved min far 2 gange om ugen og føler mig godt tilpas med at være dansker i mit eget land. Jeg har også fået en "god" stabil dansk mand. Men mit parforhold fungerer ikke, det er det samme rod, om jeg er i Frankrig eller i Danmark. Jeg har altid følt mig alene i parforhold. Det starter og ender på samme måde, nemlig ved at vi er meget forelsket, men til sidst ender det i en katastrofe. Når først koen er skudt, så daler interessen, sådan føler jeg, at mænd har det med mig. De er helt vildt interesseret, får mig med hjem i hulen og mister så interessen. Jeg vil sige, at jeg falder for den type, der er mere interesseret i sig selv og sine gøremål, end mig og vores forhold. Hvor jeg først var "number one", bliver jeg hurtigt nedprioriteret til at være ”number” sidst. Dvs. at når alt arbejde og alle projekter er overstået, så kan vi måske lave noget sammen. Jeg tænker: af pligt eller af kærlighed? Min drømmeprins, bliver ved med at påstå, at han elsker mig højt. Det synes jeg er meget modsigende. Jeg har selvfølgelig ikke lyst til at miste ham, og går rundt og håber på, at det bliver bedre på et tidspunkt, altså at vi får lidt mere tid til hinanden. Men den type jeg falder for, er selvfølgelig også konfliktsky, så hvornår vi skal snakke ud om tingene, forbliver "the big question". Jeg er den gode type, der tager en del på mine skuldre, jeg siger, at jeg nok har integrations problemer. Det er der måske noget om, det skal ikke nægtes. Men jeg har nu været alene i en uge, hvor han har været på lejrskole. Jeg konstaterer til min store forskrækkelse, at jeg ikke har savnet ham, at jeg har slappet af, og at jeg har sovet meget bedre om natten. Ups. Om jeg elsker ham?? Det hænder, at han giver de varmeste tegn på kærlighed, f.eks. et kys i nakken eller en hed sms. Og det virker på mig, som at smide benzin på et bål. Desværre sker det for det meste, når vi ikke kan være sammen. Jeg tænker, at det er bevidst. Om jeg har prøvet selv at gøre tilnærmelser? Ja, men det virker ikke, kun på ferie. Der tanker vi op, men sommetider lykkes det ham også at være kold den første uge af ferien, alt imens jeg går og venter. Han er blevet brændt af, han har lidt for mange år i sit ægteskab, han har tabt tilliden til kvinder og bla bla bla.
Kære Christel hvor og hvordan skal vi starte vores terapi?

Mvh Annette

Hej Annedorte
Tak for dit indlæg.

Du må sætte dig med din mand og evt. et helt andet sted end I plejer.
Og find så ud af, hvad I som par vil undgå og hvad I som par vil opnå.

Disse to pejlemærker er som regel rigtigt gode at starte ved, og får mange associationer, begreber som detaljer, frem.

Ja, hvad er det mon for noget med kærligheden. For mig at læse lader det til, at der er en vis uoverensstemmelse imellem, hvordan I hver især har brug for at blive bekræftet.

Jeg har indtryk af at dit indlæg er et indlæg på blogge. Men dit sidste spørgsmål forvirrer mig lidt.
Vil du og din mand gerne i terapi hos mig.
For i så fald skal du maile til min private mail
info@sonnerasmussen.dk

for så vil jeg svare dig personligt.

Jeg får den tanke, at du formentligt vil trives bedst med at bo for dig selv og så have et kæresteforhold, hvor I mødes flere gange om ugen, men hvor du bevarer din integritet og bliver ved at være en smule utilnærmelig, på den gode måde.

Dette ved jeg naturligvis ikke, om er en del af din dørm. Eller om det er sådan….
Jeg kan læse, at du har taget mange store skridt i dit liv.
Og den store kunst: aldrig at blive afhængig af en partner, men at søge en tæt inerlig kontkat er også en af de kunstarter, der ligger foran dig.

Jeg ønsker dig held og lykke.
Start med dialogerne.

Hilsen
Christel

Hej Christel,

Jeg har ikke lyst til at være utilnærmelig eller bo selv, men tværtimod være nærmere og tættere på min partner og lære at bo sammen med ham i et nært forhold. Men det er lidt kompliceret, fordi han altid er optaget af så mange ting. Du har måske ret i, at når man ikke bor sammen, så er der mere at kæmpe for og så ville min mand måske overveje at bruge noget tid på mig, for at få lov at beholde mig. Jeg synes bare at det er langt ude, at flytte fra hinanden for at lære at komme hinanden ved. Der må da være en anden løsning på det. Nej, min drøm er ikke at bo for mig selv, men at skabe denne tætte inerlige kontakt til ham, jeg bor sammen med her i vores hjem. Jeg tror, at begynder man først at flytte fra hinanden så går der et eller andet i stykker. Kæresteforhold er selvefølgelig sjovere, men også mere overfladisk, og i længden er det tomme forhold.

Det gode råd jeg vil tage med på vejen er at oprette en dialog og snakke om de to ting du nævner øverst, hvad ví som par vil undgå og hvad vi vil opnå. Har du flere at disse gode guldkorn, så bare kom med dem.

På forhånd tak,

Annedorte