En artikel om et skred i moralen hos mange magtfulde kvinder.

For nyligt blev jeg interviewet til artikelserien ”Manden på Spanden”…. Journalisten Michala, der interviewede mig, fortalte om, at der var indsamlet mange oplysninger om, hvordan kvinderne stormer frem, rent karrieremæssigt, og at mænds rolle bl.a. derfor er ændret – og hvilken indvirkning dette har, og om kvinder overhovedet har brug for mænd.
Jeg mener fortsat, at mænd og kvinder har brug for hinanden.  Og jeg er netop blevet gjort opmærksom på en ny hollandsk undersøgelse, der peger på en tendens, som jeg ikke før har omtalt her på hjemmesiden.

Det drejer sig om utroskab, flirt og mest en dels om det at være promiskuøs, som er at være løssluppen rent sexuelt og som førhen primært har været et aspekt, de fleste har forbundet med mænd.

Men tendensen er ændret.

En ny hollandsk undersøgelse peger på, at især magtfulde kvinder er ligeså promiskuøse som mænd.

I takt med at kvinder får mere og mere magt og udstråler stor selvtillid og handlekraft, har mange af disse kvinder i topstillinger mv. ”adopteret” en tendens, der før primært hørte de magtfulde mænds domæne til.

Førhen var tendensen, at mænd i magtpositioner var mere promiskuøse end andre mænd. Bl.a. på grund af hyppig rejseaktivitet, hvor det kunne skjules, at der var en elskerinde eller et one night stand. Den udstråling, som magtfulde mænd har og havde, tiltrækker mange kvinder, og hvis der var frit råderum, kunne mange af de magtfulde mænd nærmest gøre, hvad de ville – stort set uden konsekvenser.

Indimellem er der dog konsekvenser når man er sin partner utro.

En af mine kvindelige venner, der var gift med en magtfuld mand, fik en kønssygdom, som han havde fået via kontakt med en prostitueret.  Men hvis de magtfulde mænd kan finde ud af at beskytte sig, vil en del af disse have haft mulighed for mange sexuelle erobringer, uden at konen derhjemme har haft nogen som helst anelse.

Den tendens, som den hollandske undersøgelse peger på, er at der nu er flere og flere magtfulde kvinder. Og at de udover karisma og skønhed, selv skruer ned for moralen. Det er som om, at mange af disse kvinder tager, hvad de kan få – stort set uden skrupler. Og det er en bekymrende tendens.

For når alt kommer til alt, er vi som mennesker født med en samvittighed. Og vi må tage ved lære af den dårlige samvittighed og rette de fejl, vi laver. For at blive hele mennesker, og for at kunne se os selv og andre i øjnene. Men adskillige magtfulde kvinder bliver mere og mere ligeglade med dette. Det er som om, at tendensen, der hedder:

• "jeg skal også have det sjovt” og tendensen, der hedder ”hvad min partner ikke ved, har han ikke ondt af”, desværre gør sig mere og mere gællende.

Det er hollandske socialpsykologer, der har lavet undersøgelsen, og jeg er meget bekymret for tendensen.

Jeg håber, at de magtfulde kvinder, der gør hvad de vil og lader hånt om, hvor meget de kan såre andre, besinder sig og forstår, at det på et plan er lavt – og mange vil mene: billigt, at lægge krop til sex uden følelser. Og at lige præcist denne tendens ikke er værd at kopiere.

Min erfaring siger mig, at mennesker, der enten søger magt eller får tildelt magt, naturligvis også har en skyggeside. En side, der handler om, at de ikke vil eller kan rumme afmagt og derfor skal præstere og imponere for ikke at forholde sig til deres egen usikkerhed. Min erfaring siger mig også, at alle vil blive indhentet en dag. Enten via konfrontation fra deres partner eller venner, eller via en akkumuleret stress, for også – og især magtfulde mennesker, mænd som kvinder, udvikler stress.

Jeg oplever tit i min praksis, at først , når mennesker bliver virkeligt bange – evt. for at miste deres partner eller familie, tager de hånd om sig selv. Og retter de fejl, der gør, at de igen kan leve et værdigt liv. Så at opfordre magtfulde kvinder til at lade være med at være promiskuøse er måske som at slå i en dyne.

For det jeg skriver er jo kun ord, og hvem ved, om der overhovedet er en eneste magtfuld kvinde, der gider læse dette dokument.  Blot er det tankevækkende, at hvor det før var kønnet, der afgjorde promiskuøsiteten, er det nu snarere magtpositioner og de stærke kræfter, der er forbundet med dette, der spiller ind.

Du kan læse den hollandske undersøgelse her.

• Kvinder er lige så promiskuøse og utro som mænd.

Skriv endelig til min weblog, hvis du har kommentarer, erfaringer eller spørgsmål.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siderne:

Utro kvinder

Mænd og kvinder, er ens omkring det at være utro og utroskab 

Kategorier: Utroskab
Ingen kommentarer »

Gallup har lavet en undersøgelse for BT, der viser, at 64 procent af danskerne mener, at utroskab slet ikke er acceptabel.

Dog viser det sig, at en tredjedel af danskerne alligevel har været deres partner utro. Og nu hvor julefrokosterne er i fuld gang, og disse hyppigt afsluttes med at ”tage videre i byen”; som det kaldes, er det desværre højsæson for one-night-stands.

Mange personer kommer til at lide under det, der sker efter firmajulefrokosterne, for det er jo sjældent kun de implicerede parter, der smertes.

Når sandheden kommer for en dag, og det gør den som regel; ja – og nogle mener, at det gør den altid, så er relationer på spil.

Partner og børn kan komme ud i alvorlige kriser, fordi alkoholen er gået ind, og man i et svagt øjeblik lader sig friste og overmodigt tror, at lige nu er der ingen konsekvenser.

Det er skrevet tit på denne hjemmeside. Og jeg skriver det gerne igen. alting har en konsekvens.

Og alting har en pris. De, der er utro, skal betale prisen i deres indre, – skal kunne leve videre med deres samvittighed og skal kunne stå i det efterspil, der opstår. For ikke alle partnere hverken vil eller kan tilgive et one-night-stand og kan leve med den utryghed, det skaber.

Et af de bedste råd er helt absolut ikke at drikke sig fuld. Den sunde fornuft og klare skelneevne, der gør, at man kan sige fra og ikke lader sig friste, er noget nemmere at mærke og handle ud fra, når man kun har drukket en smule. Vil du derfor være mere sikker på at kunne se dig selv og din partner i øjnene, både før  og efter en julefrokost, skal du sætte dig roligt ned og fordybe dig, før du tager af sted. Og lave et løfte med dig selv, der handler om kun at drikke, hvis du da overhovedet vil drikke, til du er i godt humør. Bland ikke øl, vin og drinks. Drik evt. kun vin, eller kun øl. Det er så bittert, at det forhold, du har haft bygget op – måske over mange år, sættes på højrisiko, bare fordi du er eftergivende og lader sprutten gå ind og forstanden ud.

Skriv gerne til min weblog om dine erfaringer omkring julefrokost og utroskab.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen.

Læs mere på siden: Vent ikke på at blive følelsesmæssig dolket.

Kategorier: Utroskab
Ingen kommentarer »

”Min kæreste har været mig utro. Han har ikke selv fortalt mig det, men jeg har set det på Facebook og snakket med nogle bekendte, der længe har haft en viden om det ”.

Tårerne løber ned af hendes kinder. Hun er en sanselig og intelligent kvinde midt i 20erne. Og hun har, indtil den barske sandhed blev vist og fortalt hende, stolet på sin kæreste 100 procent. Og elsket ham 110 procent, som hun siger.
Og nu er hendes liv faldet sammen. Ham, hun bor med, har fortiet og nu, hvor hun har konfronteret ham, også løjet for hende. Benægtet og snakket udenom. Og hun er ved at give sig selv skylden. For som hun siger ”måske er jeg ikke smuk nok. Måske er jeg ikke interessant nok. Måske er jeg ikke intens nok i sengen. Måske er det mig, der har skubbet ham ud i det. Måske har han gjort det før – jeg aner ikke mine levende råd. Og min utryghed er enorm”.

For hvis det slutter her, skal vi flytte fra hinanden. Og hvis det slutter her, vil jeg måske mistro alle mænd fremover. Og hvis det slutter her, skal jeg sige farvel til mit livs kærlighed. Og hvis det sluter her, ved jeg ikke om jeg nogensinde kommer til at tro på kærligheden igen. Og hvad skal jeg gøre ved, at jeg er så ked af det, så bange og så utryg. For det er mig, der kommer til at træffe beslutningen, for han siger, at det, da jeg endelig fremlagde beviserne ”bare var en fejl og fordi han var fuld og lod sig friste, men at det ikke sker igen”.

Hvad gør jeg? siger hun og bruger mine sidste kleenex.

Efter at have stillet en del spørgsmål, forstår jeg følgende.

Dette unge par har et yndlingssted, hvor de går i byen. De er der indimellem, og de drikker og danser. Dette sted har åbenbart et kamera, som afspiller, hvad der sker på dansegulvet. Og hun har denne aften, hvor han er til julefrokost med firmaet, kigget på dansestedets Facebook-side, der viser, hvad der sker. Og hun ser til sin gru, at han danser med en anden kvinde, mange gange og at de står og tungekysser på dansegulvet. I lang tid.

Hun kender flere fra firmaet. Og dagen efter møder hun personligt op hos 2 af kollegerne, for kæresten er ikke kommet hjem og tager ikke sin telefon, og hun får ud af dem, at han i nogen tid har mødtes meget med denne kvindelige kollega og at de spiser frokost sammen hver dag.

Og hun begynder at tænke på, at han på det seneste er kommet senere hjem fra job. Men blot har forklaret det med overarbejde og trafikkøer. Og da hun husker, at han på det seneste også har købt 3 par nye boxershorts, som hun jo har omtalt positivt, går sandhedens gru op for hende.

Han har en flirt og måske en affære med en anden kvinde. Og hun har intet fattet. For hun elsker ham så højt og stoler fuldt ud på ham.

Hun græder. Hun raser. Hun udtrykker følelsesmæssig utryghed. Hun fortæller om sin forvirring imellem sin fornuft og sine følelser og hun aner ganske enkelt ikke, hvad hun skal gøre.

I en situation som denne, hvor både chok og sorg er stærke tilstande, er et af de temaer, der er mest relevant, at tale om værdier.

For de fleste, der lever i et parforhold/ægteskab, udvikler en form for afhængighed. Vi vikler os jo ind i hinanden, accepterer de svage sider, irriteres også over dem, men når vi først har boet sammen i en længere periode, er det sin sag at bryde op. Og også sin sag at være den, der bryder op.

Derfor er snakken om værdier afgørende.

For når utryghed og sorg raser indeni, vil en del af os søge det trygge. For intet væsen er så tilpasningsdygtigt som mennesket, og vi forveksler ofte det velkendte med det trygge….. mærk dig det!!

At tale om og afklare hvilke værdier, det enkelte menneske har, betyder at vi bliver opmærksomme på, hva vi ikke vil og kan leve foruden.

At kende sine værdier handler om, at vi har kontakt med os selv og ved, hvad det er, der virkeligt giver mening. Og når vi lever efter vores værdier, oplever vi en indre tryghed, kontra en indre utryghed.

Værdier varierer.

Det er forskelligt, hvilke værdier der er væsentlige, fra livsfase til livsfase og ud fra de vilkår, vi har
I de unge år vil værdier som frihed, sjov, variation, at færdiggøre en uddannelse mv. tit dominere
De af os, der får børn, vil tit have værdier i retning af: stabilitet, nærhed, omsorg, forsørgelse og anerkendelse.
Senere, efter skilsmisser eller hårde erfaringer, vil værdier som: autentisitet, nærvær, glæde, fordybelse, originalitet, uafhængighed mv. være bærende værdier.

Og det er en rejse ind i sig selv at afklare, hvilke værdier, der er de mest sande for os lige nu, for det er væsentligt for mig at pointere, at værdier hverken er rigtige eller forkerte.

Værdier eller det at føle, at noget har en værdi, handler om at mærke efter og at kigge sig selv i spejlet, fysisk som psykisk og afveje: kan jeg se mig selv i øjnene ud fra den livsførelse, jeg har nu. – eller: Jeg græder i min sjæl over, at jeg har taget så mange kompromisser, at jeg knap kan kende mig selv og mærke min styrke længere.

De fleste, som jeg taler med, kan nævne meget, som er vigtigt / meget som har værdi for dem.

De fleste nævner faktisk ret hurtigt 5 – 8 værdier.

Når talen falder på parforhold, lyder der ord som:

I mit parforhold er det vigtigt, at der er:

• Tryghed
• Glæde
• Fortrolighed
• Nærhed
• Dialog
• Oplevelser
• Udvikling
• Gensidig respekt
• Opbakning
  Osv.

Og alle værdier er vigtige.

Kunsten er at finde ud af, hvilke af de 3 værdier, der har følelsesmæssigt størst betydning. For parforhold handler om følelser. Det var følelser, der startede det hele. Og det er følelser, der skal få parforholdet til at styrkes i en eventuel krise.

Med den unge kvinde fandt vi ud af, hvilke tre værdier, der var de mest væsentlige. Ud fra spørgsmål som:

• Hvad vil du ikke leve uden i dit parforhold?
• Hvad gør dig glad i dit parforhold?

Denne kvinde havde en god kontakt med sig selv.

Hun sagde:

• ”Jeg vil ikke leve uden åbenhed”
• ”Jeg vil ikke være i et parforhold med løgne, benægtelser og respektløshed”
• Og: ” Jeg vil ikke føle mig nedprioriteret.”

Min egen rettesnor er, at selv om vi evt. har 10 ”ting”, der er vigtige i et parforhold, ja så må vi alligevel finde ud af, hvilke tre værdier, der er de mest essentielle.

Or når vi eksempelvis ved, at vi har brug for åbenhed, ærlighed og opbakning, så er det mindre svært – for nemt er det ikke, at træffe en afgørelse om, hvad der skal ske.

Kvinden valgte, ud fra vores samtale, at sige ”farvel og tak for kampen” til ham, hun troede, at hun skulle være sammen med for evigt.

Her – nogle måneder efter – fortæller hun mig, at hun i den mellemliggende periode er kommet i tanke om mange situationer, hvor kæresten har ført hende bag lyset. Og hun er i dag glad for, at hun sagde stop til noget, der ikke matchede det, hun grundlæggende står for.

Jeg vil som parterapeut sige noget, jeg har bemærket som en speciel tendens.

Jeg har bemærket, at mange, der oplever utroskab og som vakler imellem at kæmpe eller gå, fortæller:

• ”Jeg har stolet 110 procent på min partner”….

I skrivende stund undres jeg over denne udtalelse. Men har hørt den mere end 500 gange.

Og tænker:

• Hvorfor gør vi det? stoler overdrevent meget på et andet menneske?
• Hvorfor er vi ikke lidt mere skarpe?
• Og hvorfor tror vi, at tillidens og lykkens dør åbner udad?

De store mestre har jo altid lært os, at lykkens dør åbner indad.

Skriv til min blog, hvis du har kommentarer til dette indlæg. Eller vil dele dine egne erfaringer vedrørende utryghed eller tryghed i dit parforhold.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,

Læs også siden: Julens sorger og glæder

Kategorier: Tillid
2 kommentarer »

Jeg har talt med mange kvinder og mange mænd, der overvejer skilsmisse.

Kendetegnende for alle er, at det ikke er tanker, der er kommet over natten, men tanker som har stået på, tit igennem halve og hele år.

Jeg håber og tror, at de allerfleste, der er i et ægteskab/parforhold har haft en forelskelsesfase, hvor de ikke kunne udholde at undvære hinanden. Har haft en smuk og intens fase, hvor de bekræftede og elskede hinanden og havde en smuk og passioneret erotik.

Og i min sjæl græder jeg tit over, at vi – menneskenes børn – ikke er bedre til at passe på hinanden og ikke er bedre til at tale tingene igennem, mens vi stadig har overskud og lyst til at lytte og forstå hinanden.

I min sjæl kan jeg græde over, at alt for mange mennesker hober frustration og irritabilitet op, og lader disse sindsstemninger komme til udtryk, når grænsen for længst er overskredet.
For når vi som partnere eller ægtefæller først overvejer skilsmisse, er der dels et stort oprydningsarbejde, dels et stort ”kan vi overhovedet nærme os hinanden”-tema og samtidig et personligt arbejde i at afveje, hvad der er mest sandt for at vi kan mærke glæde og tage ansvar for egen lykke og livskvalitet igen

I min praksis ser jeg, at nogle af følgende punkter er udløsende årsager med hensyn til at overveje skilsmisse:

• uenighed om børneopdragelse
• varme følelser for en anden, som man føler, at man taler bedre med end man gør med sin partner
• kvinder i 38-45 års alderen, selvrealiseringsfasen, der ikke er hverken trygge, glade eller føler livskvalitet i deres ægteskab
• overforbrug og derfor skævvreden prioritering af porno på nettet, det nye job, en spændende fritidsinteresse der ikke inkluderer partneren, kedsomhed, et overdrevent socialt liv på nettet via Face Book, Twitter, Linked In, Messenger mv., en oplevelse af at have to parallelle lig hvor sex kun er en pligtbetonet faktor osv.

Hvis du overvejer skilsmisse, vil jeg sige følgende:

• 

  Har du ikke børn, så kom videre

• Men har du/I børn, så kæmp.
• Kæmp fordi jeres børn har brug for jer begge to.
• Kæmp fordi kærligheden har været der engang.
• Kæmp, fordi du også har en andel i, at det er gået skævt. Det er besnærende at mene, at det er partnerens skyld, men det passer altså: der skal to til tango.
• Kæmp, fordi dit ægteskab/parforhold har fået nogle sider eller mønstre frem i dig, som stadig er der, – også selvom du går solo og mener, at det blot handler om at finde en ny og bedre mand/kvinde
• Kæmp fordi skilsmisse har så høj en pris, også for andre end dig selv….

Og så kan du sige: ”Jeg har kæmpet”.

Og du kan sige: ”Kampen har været min alene”.

Og jeg kan svare: jeg har ikke de viise sten. Kun du ved, ud fra dine tanker, følelser og erfaringer hvad der er bedst . Og jeg mener ikke, at man skal blive sammen for enhver pris. Og jeg mener heller ikke, at man skal blive sammen, fordi man har børn. Men jeg mener, at hvis du overvejer skilsmisse, skal du ikke tro, at det er en nem beslutning. Det trækker kræfter. Det har en pris. Som alt andet her i livet

Skriv til min blog, hvis du har kommentarer eller vil dele din historie.

Mange lyse aftentanker,

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Tilbage til hovedsiden:

• Krise  i ægteskab / parforhold

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Jeg kan jo ikke udelukke, at jeg er rimeligt præget af, at jeg dagligt taler med par,der har små som store problemer og er i  krise.

Nogle af problemerne og krisen er selvskabte. Andre er eksterne belastninger som fyring, sygdom og dødsfald, et hus der ikke kan sælges, børn med neurologiske lidelser som ADHD, ADD, Thurette, svigerforældres eller søskendes/venners indblanding i ægteskabelig tumult mv.

Uanset hvor farvet jeg end måtte være, har jeg et budskab.

Jeg tror, at de fleste, der har mødt og tålt stor modgang, går og drømmer om det ukomplicerede liv.

Drømmer om en tilværelse, hvor det at knække en negl er dagens største problem.

Ville det ikke, bare en gang imellem, være fedt/fantastisk, hvis det at knække en negl eller at være udgået for tomatketchup, -at have glemt at købe en kuvert til den adventsgave, der skulle sendes til teenageren der er på efterskole, eller at være uden noget spiseligt i fryseren, være det største problem?

Vi må kysse de dage, der kun har små problemer med sig, så vi ikke fokuserer på disse. Vi må i vores ægteskab eller parforhold aldrig blive så detaljefokuserede eller kontrollerende, at måden håndklæderne lægges sammen på, eller om neglesaksen er forsvundet, bliver et stort problem.

Og det gør det desværre i en del parforhold. Og stadig er dette jo kun en del af sandheden. Grundlæggende tror jeg ikke, at det er neglesaksens forsvinden eller det beskidte køkkengulv, der reelt er grunden til, at man bliver uvenner. Det er blot eksempler/billeder på, at der mangler nærhed, fortrolighed, accept og tryghed. Men fordi tingene har hobet sig op, og tusinder af dialoger er blevet nedprioriteret, bliver det et konkret tilfælde som våde håndklæder i en sportstaske på et børneværelse, der skaber en kæmpe konflikt.

Jeg bliver nødt til at sige det igen og igen. vil I ikke godt tale sammen? Og jeg skriver ”tale”. Ikke råbe, ikke diskutere, ikke skændes. TALE!!!!

Tale om tingene og følelserne og tankerne, mens det er friskt og mange gange småt. I stedet for først at tage bladet fra munden, når I er ”fucked up” og trætte og skuffede over så mange ting eller ingenting, at I skaber store skænderier.

Det er meget nemmere at slukke et lille bål end at kæmpe med en katastrofal og ødelæggende brand.

Valget er dit og hvis du sidder og tænker: ”jamen, det er ikke mig, der ikke vil tale. Det er min mand/kone”, ja så har du altså stadig et ansvar. Løs tingene eller tag konsekvensen.

For en del kriser kan løses, og en del kriser kan blive et vendepunkt.

Men det kan også blive for sent.

Nogle gange er toget jo kørt, selvom man gjorde, hvad man kunne, for at nå det….

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
 

Tilbage til hovedsiden:

• Krise  i ægteskab / parforhold

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

Der er mange grunde til, at vi som mennesker føler utryghed.

Og når det at være utryg er en for hyppig sindstilstand, er der mange måder det kommer til udtryk på.

Dette dokument handler om følelsesmæssig og mental utryghed. Og derfor ikke om økonomisk eller jobrelateret utryghed. Utryghed findes jo, ligesom tryghed, på alle planer, men som NLP- og parterapeut finder jeg det mest relevant at skrive om den utryghed, vi som mennesker oplever. I vores dage.

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om tryghed.

Tryghed er et basalt menneskeligt behov, og kun den enkelte ved, hvad det er der giver tryghed og ved derfor også, hvad det er, der skaber utryghed. På samme måde som at nogen mener, at et one night stand er til at komme over og nemt at tilgive, er det for andre lige præcist det one night stand, som partneren laver til firmaets julefrokost, der skaber en ekstrem grad af utryghed. Det er selvfølgelig ikke nyt under solen, at vi opfatter tingene forskelligt. I skrivende stund får jeg et flash-back. Tilbage til mine unge år, hvor jeg i starten af 20erne boede hjeg hv i Odense, hhv i Italien.

Mit flash-back handler om, at jeg sad på en af Odenses mange cafeer. Med en studiekammerat, der var 30 år ældre end mig. Og vi snakkede om det, som vi alle snakker om, når vi er sammen med en person, vi føler tillid til. Lidt om hverdagen, meget om følelser og tanker, lidt om kærligheden, lidt om fremtiden, lidt om hvad lykken mon er. For også vi var bare søgende mennesker.

Ham, jeg sad med, hed Ole. Og jeg husker, selvom jeg havde hørt det før, denne stund helt ekstraordinært det han sagde.

For han sagde:

• Det er ikke det, der sker – og det er ikke tingene, der sker, der er menneskenes problem. (for dengang brugte vi stadig udtryk som ”problem”. Nu er alt jo udfordringer …)

Og han fortsatte og sagde:

• Næ, det er ikke tingene, der er menneskenes problem; det er tankerne om tingene.

Og han havde ret. Dengang ville min verden være væltet, hvis jeg havde fået en regning på 1500 kroner. Det havde gjort mig utryg. Dengang ville det have skabt katastrofelignende tilstande og dermed utryghed, hvis jeg var blevet afvist af en kæreste. Dengang ville det have været uhåndterligt og svært, hvis min partner havde løjet for mig. Dengang ville det have skabt utryghed, at jeg skulle spørge om hjælp til at finde en butik, for min øjensygdom gjorde at jeg kæmpede meget med at prøve at klare tingene selv, på trods.

Dengang ville det have skabt utryghed, hvis min partner ønskede mere kinky sex end mig. Hvis min partner stillede krav, jeg ikke følte, at jeg kunne honorere. Og hvis mine veninder kritiserede mine livsholdninger og valg.

Og så videre, og så videre.

Ovenstående eksempler viser meget enkelt, at afhængigt af robusthed og livsfaser, er det forskellige aspekter, der kan skabe utryghed. Vi får jo alle en del erfaringer, og jeg tænker tit, at hver eneste erfaring har en værdi.

Og jeg tænker samtidig, at noget af det, vi som mennesker, må søge er at vi i videst muligt omfang undgår at skabe situationer, som vi fortryder eller ærgrer os over. Det er en livskunst i sig selv at fokusere på dette. Men kan vi det, skaber vi en dybtliggende grad af tryghed. For når vi kan forsone os med det, vi har gjort eller undladt at gøre, sikrer vi dels at undgå bitterhed, fortrydelse og ærgrelse, ligesom vi sikrer, at vi bliver ved at have en frisk optik, der hjælper os med at opretholde kontakten med os selv og med at kunne justere, når der er behov for det.

Utryghed, mentalt og følelsesmæssigt, opstår når vi oplever, at vi ikke er i kontakt med de ressourcer, der skal til for at løse en situation.
Og de udløsende faktorer kan være mange:

Inspireret af de par, der har været i min praksis de seneste 14 dage, nævner jeg i flæng:

• Fobier skaber utryghed
• Utroskab og manglende tillid skaber utryghed.
• Kriser i parforholdet /ægteskabet skaber utryghed
• Konflikter med vores teenagere skaber utryghed
• Mangel på selvtillid og selvværd skaber utryghed
• Frygt for at sige det, man mener og stå ved det og tage konsekvensen skaber utryghed.
• At vores partner giver udtryk for, at han/hun vil skilles, skaber utryghed.
• At vide hvad man vil, men ikke at ane hvordan man får indflydelse på egne mål, skaber utryghed.
• Sygdom og angst for at blive ældre kan skabe utryghed.
• At vennerne nedprioriterer os kan skabe utryghed.
• At vi er ramt af, at vi ingen værdi har, og at ingen formentligt vil lide et stort tab hvis vi ikke er her mere, kan skabe utryghed.
• At vi, på trods af de bedste intentioner, oplever at vi hverken bliver set eller hørt i vores familie eller parforhold, kan skabe stor utryghed og panik.
• At følelsen af at ville det bedste, men gang på gang at blive misforstået og nedgjort, skaber utryghed.
• At føle utryghed og være usikker i parforholdet på grund af utroskab
• Uvished om ens partner har en elsker / elskerinde skaber utryghed.
  Osv.

Du kender det. Jeg kender det. Alle kender det.

Vi må lære at håndtere utryghed. For naturligvis føler vi utryghed fra tid til anden.

Den tankegang, jeg godt kan lide, er den tankegang, som flere og flere kender, nemlig den tankegang, som kan henføres under det, der kaldes ”positiv psykologi”. Her fokuseres der nemlig primært på, hvad der skaber tryghed – og på at sætte handling på dette i stedet for at fokusere på utrygheden.

• Hvis det gør dig tryg, at du og din partner taler sammen dagligt, så gør det attraktivt og muligt for dig og din partner at gøre dette.
• Hvis det skaber tryghed dagligt at blive berørt, så sørg for, at det kan ske.
• Hvis det skaber tryghed for dig, at I har klare spilleregler for, hvad der virker og hvad der ikke virker i jeres parforhold, evt. vedrørende erotik og troskab, så fokuserer på dette.
  Og så videre.

Det allervigtigste er, at du ikke placerer dig i en offerrolle, når du føler utryghed.

Virkeligheden slår til os. Virkeligheden spiller bolde ind, hver dag, som vi ikke har forudset. Accepter dette og fokuser på at hvis der er noget, der igen og igen skaber utryghed for dig, ja så løs problemet og gør mere af det, der gør dig tryg. Ingen kan lave deres partner om, grundlæggende set. Så hvis du og din partner har meget forskellige holdninger til troskab, one-night-stands, sexualitet, passioneret erotik, opdragelse af børn mv., så husk på, at det er sådan og vil altid være sådan, at ”lige børn leger bedst”.

Skal jeg give en klar og koncis pointe med dette indlæg er det følgende:

Enhver må tage ansvar for sin egen lykke. Og at føle tryghed i stedet for utryghed er klart et af de aspekter, der spiller mest ind vedrørende lykkefølelsen. Derfor må du, som enhver anden, gøre op med det , der skaber utryghed, og løse det i stedet for at føle, at det er synd for dig. Det er slet ikke synd for nogen som helst. Der er vilkår, der er enormt svære. Men det er dig, der vælger hvilke tanker du har om tingene/vilkårene.

Skriv endelig til webloggen, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller vil dele din historie.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kolding

Læs mere på siden: At føle utryghed og være usikker i parforholdet.

Kategorier: Terapi
Ingen kommentarer »

Det sociale liv er mere eller mindre i stå.

Hej alle derude

Jeg har i den senere tid talt med mange, der oplever, at deres sociale liv er gået mere eller mindre i stå, og de føler at de socialt står stille.

Mennesker, som eksempelvis grundet skilsmisse eller ulykkelige livsomstændigheder i en længere periode har været nødt til at vende blikket indad og samle kræfterne på hjemmefronten og derfor ikke har været socialt aktive med hensyn til venner og fritidsaktiviteter.

Det er på deres vegne, jeg skriver.

For:

• Flere har givet udtryk for, at de mangler et socialt forum på nettet.
  Et forum, der ikke handler om at få en ny partner. Men et forum, der handler om, som voksen, at skrive med andre, der bevidst ønsker mere aktivitet, rent socialt.

Jeg ved, at der findes et fint forum, der hedder singleplus. For de som er singler med børn. Og hører kun godt om dette.

Det forum, jeg efterlyser her, er et forum for mennesker fra 45 og opefter. Hvor børnene er flyttet og man er blevet mere eller mindre ensom.

Endskønt man er ekstrovert, aktiv i job mv. blot er i den situation, at de bedste venner/veninder er flyttet /er døde, og hvor man egentligt kigger sig rundt og mangler nogen at tale og have oplevelser med.

Skriv skriv skriv, hvis du /I kender et forum. Jeg understreger det er ikke et datingforum, jeg efterlyser.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Fora/forum kan igen tilgås, alle problemer er løst, så der kan atter oprettes nye indlæg, samt skrives/svares på eksisterende indlæg.

Hilsen
Webmaster

Kategorier: Blandet
Ingen kommentarer »

Det er så dejligt at være forelsket.

For den romantiske kærlighed, der blusser op, giver både energi, tro på livet og kærligheden og gør, at mange ting, der før var store, bliver små.

Vi kan lide vores partner og os selv i langt højere grad i forelskelsesfasen, fordi vi evner at være tolerante, rummelige, givende, kærlige og er i kontakt med det, jeg kalder ”evnen til at give ubetinget kærlighed”.

Ubetinget kærlighed dækker over, at vi har en attitude/indstilling, der gør at vi tænker ind i ”hvad kan jeg gøre, for at gøre ham/hende glad/tryg? Så der er mange handlinger, mange komplimenter, mange berøringer, mange prioriteringer – og det hele signalerer: jeg vil dig. Og jeg vil dig og mig.

Og vi bliver trygge og vokser som mennesker. Og vi tror, at når nu vores forelskelse er så stor, ja så varer den ved. Alt det der med at de erfarne parterapeuter siger, at en forelskelse højst varer i 2 år, – det gælder ikke for os. Det her er så blodrødt, så varmt så smukt, så hengivent, og hvis vi bare bliver ved at tale så godt sammen og have så inderlig sex, kan intet slå os ud….. vores forelskelse vil vare ved…..

Som erfaren parterapeut mener jeg, at forelskelsen sagtens kan udvikle sig til en større og stærkere kærlighed, og at forelskelsen er væk efter 2 år, behøver ikke at være en sandhed, der gælder for alle. Dog gælder det for de fleste, at der træffes nogle valg i forelskelsesfasen. Evt. et valg om at flytte sammen. Og for en del par, som jeg har arbejdet med, træffer naturen et valg, og kvinden bliver gravid, og så skal der tages en beslutning. jeg vil i den forbindelse sige, at jeg har haft mange par i terapi, hvor kvinden er blevet ufrivilligt gravid inden for de første måneder, og at forelskelsesfasen derfor hurtigt afløstes af en større alvor.

Der er flere aspekter, der spiller ind, når forelskelsen daler og tiltrækningen ikke er lige så intens som i de første blodrøde måneder.  Aspekter, som kan skabe krise eller kriselignende tendenser.

Den ene part finder ud af, at han/hun har været for kærestekedelig og begynder igen at puste liv i eget netværk og egne interesser. Dette kan skabe frustration, mindreværd, jalousi mv. hos den anden part.

• I forelskelsesfasen har man evt. haft nedtonet indsatsen på jobbet til et nødvendigt minimum, men begynder igen at fokusere mere på job, skole eller karriere.
• Den ene part mærker et større behov for at være alene. Ikke fordi der er noget galt med partneren, men fordi han/hun lige skal vænne sig til at en anden person har fyldt så meget i et stykke tid, og behovet for at trække sig lidt, vinder indpas
• Der kan opstå forstyrrelse grundet sygdom/dødsfald/famillierelaterede omstændigheder, som gør at den ene part prioriterer dette og den anden part føler sig nedprioriteret.
• Fortiden kan begynde at spille ind. Når man har lært hinanden bedre at kende, begynder den ene eller begge parter at stille flere spørgsmål ind til hverandres fortid. ”hvor mange har du været sammen med ”- Er du helt færdig med din eksmand/ekskone? og især de par, der har mødt hinanden, mens de var i andre forhold og har opgivet disse for at være sammen, vil som oftest mærke skyggen af tvivl med hensyn til, om de nu kan stole på hinanden.
• Hvis den ene part er mere temperamentsfuld end den anden, vil dette vise sig når forelskelsen aftager. Og spørgsmål som ”kan jeg acceptere og kan jeg leve med, at han/hun er så kolerisk og styrende ” kan dukke op
• Økonomi kan begynde at spille ind, især hvis de to parter har meget forskellig økonomi. Hyppigst vil det bringe krise ind, at kvinden tjener mest. Sjældent er det kvinden, der synes, at det er problematisk, men manden kan føle mindreværd og opleve en utilstrækkelighed, der ændrer mand-kvinderollerne i betragtelig grad.
• I de par, hvor begge parter har børn fra tidligere forhold, og disse børn lodses ind i samværet, kan mange uenigheder om måden man opdrager og sætter grænser på, opstå.
  Osv.

Så jo: hvor der er hjerte, er der smerte og hvor der er mennesker, opstår der følelser og skuffelser.

Og de mønstre, der grundlægges i forelskelsesfaser, hvor der evt er begyndervanskeligheder, vil have en tendens til at følge med. Sagen er at hvis en af parterne eksempelvis har et ild-temperament, men har kunnet tøjle det i forelskelsesfasen, og at det de gange det er blusset frem, er blevet slået hen og tolereret, vil det være det sværere for mange at håndtere dette, når forelskelsen ikke er så varm længere.

Jeg kan ikke sige det nok og ikke sige det tit nok.

• Dialog dialog dialog er vejen frem.

Tal om stort og småt, bekymringer og glæder, sårbarhed og alt, hvad der ellers måtte fylde. Sæt ord på og find løsninger på det, der kan løses og accepter de aspekter, såsom fortid, som ingen kan gøre noget ved.

Derfor: Er du/I en forelskelsesfase lige nu, ønsker jeg til lykke med, at kærligheden har banket på jeres dør. Og beder jer huske, at hvis I ønsker at undgå krise, når den romantiske kærlighed bliver en mere realistisk kærlighed, så sæt altid tid af til at tale sammen

Så har I bedre mulighed for at forstå hinanden. Og når vi forstår hinanden, er sandsynligheden for at ”vi står for hinanden” det større.

Skriv gerne til min weblog om, hvordan I enten genererede eller undgik krise efter forelskelsen.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Tilbage til hovedsiden:

• Krise  i ægteskab / parforhold

Kategorier: Parterapi
Ingen kommentarer »

I de allerfleste ægteskaber/parforhold opstår der fra tid til anden krise.

Som parterapeut er min optik naturligvis, at man kan vælge at se krisen som et vendepunkt.Det vil sige, at jeg primært anser kriser som en udviklingsmulighed. For når vi ikke selv er i stand til at stoppe op og mærke efter, kan krisen være den faktor, der gør at vi er nødt til at stoppe op ingenting kommer af ingenting.

Kriseforskere har konkluderet, at de allerfleste mennesker møder mindst 5 kriser i løbet af deres livsbane.

For mig at se er det ikke nogen nyhed, men en nyttig viden med hensyn til at opfordre alle til at lære at håndtere kriser, så man ikke væltes omkuld gang på gang.

Mange kriser udløses i og omkring familien, og i situationer, hvor det er eksterne belastninger som konkurs, trusler, fyring, flytning mv. bliver vi som regel så påvirkede, at det forståeligt også berører parforholdet og familien.

Jeg taler med par mange gange ugentligt. Frustrationen er som regel høj og nærmest mærkbar, når vi først har fået hældt kaffen op og begynder at tage hul på, hvorfor parret er kommet til mig – og hvorfor det er nu, at de kommer. som regel er der så mange ophobede skuffelser og personlig sårethed, der gør, at det er en kunst at undgå en for kritisk og bebrejdende dialog. Ligesom det er en kunst at føre parrets tankegang ind på at tænke ”hvad gør vi / hvad behøver vi/ hvordan kan vi styrke vores glæde, tryghed og loyalitet mv.

Da de fleste, der kommer til mig, kommer grundet én udløsende faktor, som eksempelvis utroskab eller børneopdragelse, der er gået i hårdknude eller manglende sexliv, viser det sig som oftest, at der er bagvedliggende mønstre og situationer, der har været med til at bringe parret i en krise. Det gør, at jeg i fællesskab med parret gennemgår nedenstående punkter, for at præcisere og for at udelukke hvilke aspekter, der gør eller har gjort sig gældende.

Der er mange, der på forhånd har en mening om, at fortiden skal bearbejdes. Det kommer tit til udtryk i form af udsagn som ”Vi skal have ryddet op”, og /eller det kan komme til udtryk i form af eksempler, der kommer frem, som kan være flere år gamle, men som har siddet og ”stukket” den ene part i hjertet igennem årene.

Jeg ved, at der er krise, når et par kommer og siger: ”Vi skal have arbejdet med vores kommunikation”.

Det får mig altid til at spidse ører og holde et lille eksklusivt oplæg for de to, der sidder hos mig. Grunden til dette er, at når kommunikation gøres til et begreb, er det for mig at se et udtryk for, at det som kommunikation jo netop er, nemlig at tale med og lytte til hinanden, blevet distanceret og knudret.

Det betyder, at et af de første trin bliver at præcisere, hvad det egentligt er, man som par vil undgå og som par vil opnå. Det er ganske enkelt ikke nok at ville have en konstruktiv eller positiv kommunikation. Det, der i stedet skaber fylde, er at fokusere på, hvad der skal til for at begge parter igen har interesse og vilje til at tale med og lytte til hinanden. For så kommer eksemplerne og følelserne i spil. Og når alt kommer til alt, handler parterapi om følelser. Det handler om det, som startede det hele; nemlig varme og ubetinget kærlige følelser for hinanden, – i den tid, hvor man ikke tænkte på at strække sig ekstra, men bare gjorde det. Og hvor den gensidige grundholdning var: hvad kan jeg gøre for at gøre den anden glad og tryg.

Hvis du lige nu er i et parforhold/ægteskab, hvor du aner en bagvedliggende krise nærme sig, kan det være en ide at læse de følgende punkter for at få præciseret, hvor I har udfordringer – og forhåbentligt også, hvor I heldigvis ikke har udfordringer.

Jeg vil i den kommende tid beskrive en del af disse. For at du allerede nu kan danne dig et overblik og evt., hvis du vil, skrive til mig på min weblog, har jeg valgt at fortælle, at følgende emner berøres i løbet af den kommende måned, og flere vil sikkert komme til.

Kriser i et ægteske / parforhold handler typisk om:

• Krise efter forelskelsen
• Krise efter brylluppet, antiklimaks
• Krise jeg overvejer skilsmisse
• Krise, når den ene savner nærhed og opmærksomhed
• Krise over dagligdagens små konflikter i ægteskabet/parforholdet, herunder irritabilitet over hinandens små vaner.
• Krise over frustrationer vedrørende rengøring og indkøb
• Krise og diskussioner om hinandens venner eller veninder
• Krise når den ene er mere forelsket end den anden
• Krise om aftaler vedrørende fester
• Krise udløst af for høj prioritering af arbejde kontra prioritering af familieliv og børn
• Krise og diskussioner pga. forskellige synspunkter om penge og økonomi
• Krise om forskellen på mænd og kvinder
• Krise om modenhed eller mangel på samme og manglende udvikling i forholdet
• Krise om mærkedage, herunder hvordan Juleaften – Nytårsaften skal holdes /fejres.
• Krise om håndteringen af svigerforældre eller søskende, der vil blande sig og bestemme i jeres ægteskab/parforhold
• Krise om, hvorvidt en mand kan rumme en kvindes behov for small talk
• Krise om sygdom i familien og de forskydninger, dette kan skabe i familiens rollesammensætning
• Krise, udløst af sorg dødsfald
• Krise ved første barns fødsel, herunder belastningsgrad og jalousi
• Krise i de sammenbragte familier: Dine, mine og vores børn
• Krise, når børnene når pubertetsalderen
• Krise grundet forskellige værdier i og omkring børne opdragelse
• Kriser i livet
• Midtlivskrise - 40-års krisen hos kvinder, 50 års krisen hos mænd
• Krise grundet stilstand, dagene bliver grå i grå
• Krise grundet manglende lyst til sex
• Krise på grund af utroskab
• Krise på grund af jalousi og misundelse
• Krise udløst af  små problemer/ store problemer
• Krise og magtkampe over bebrejdelser og anklager om den andens biologiske familie,
• Krise udløst af gensidig stædighed. Ingen vil give sig, og dialoger bliver til uløste diskussioner
• Krise på grund af forskellig konflikthåndtering. Den ene vil tale problemerne igennem, den anden går.
• Krise, der er baseret på misforståelser og fastholdelse i kommentarer, der er faldet i tidens løb ”Jamen, du sagde, at ”
• Krise på grund af behovet for at snakke fortidige situationer igennem igen og igen, hvilket kan udløse en følelsesmæssig og mental trættet hed
• Krise udløst af, at hverdagen har overtaget, og evnen til at sætte fælles mål og nå disse, er trådt i baggrunden
• Krise grundet et gensidigt krav om, at partneren skal ændre sig, hvilket kan skabe en negativ kritisk stemning og n oplevelse af at skulle stå til regnskab og at man opdrager hinanden i parforholdet /ægteskabet. ”jeg har ikke giftet mig med min mor”.
• Krise udløst af for megen aktivitet på de sociale medier såsom Facebook, MSN, Twitter, LInked In mv.
• Krise på grund af utroskab, flirt, fokus på porno
• Krise på grund af manglende anerkendelse. Ingen føler sig set eller hørt i parforholdet /ægteskabet

Jeg glæder mig til skriveprocessen og dine kommentarer undervejs.

Vi høres, på bloggen.

Alt godt,
Christel Sonne Rasmussen,

Kolding

November 2011

Kategorier: Parterapi
2 kommentarer »