Egentligt er udtrykket ”at genfinde lidenskaben”…

ikke det mest sigende udtryk for dette indlægs indhold.

For grundlæggende mener jeg ikke, at lidenskaben er gemt et sted, og at vi så bare må iværksætte en lille ”hide and seek” for at finde den. Derimod tænker jeg, at det at genskabe eller genopdage lidenskaben er mere præcist formuleret, for enhver, der har været i et parforhold , rækkende ud over forelskelsesfasen og med hverdage og regninger, børn og arbejde, svigerfamilier og søvnforstyrrelser, indkøb i myldretiden og indholdsløse TV-aftener ved, at der skal gøres noget for lidenskaben.

Mange af mine klienter kalder det:

• Vi må arbejde på at få gjort vores sexliv mere interessant.

Andre igen siger:

• Vi er villige til at kæmpe for at få vores kæresteforhold op at stå.

Og jeg smiler og reflekterer indeni mig selv. Og undres. Ikke fordi jeg ikke forstår udtalelserne. Men da jeg jo grundet min blindhed er et meget lyttende menneske, lytter jeg ind til de forudsætninger, der ligger i disse og lignende udtalelser. Jeg hæfter mig naturligvis ved sprogbrug som:

• Vi må arbejde” – og ”vi er klar til at kæmpe”, og mener, at det er her, der i første omgang må sættes ind. netop ved det, som jeg for tiden kalder ”hvilken mental baggrund har vi/sætter vi op med hensyn til de vitale livsområder, som bl.a. lidenskab og passion?

At genopdage – genfinde lidenskaben

Refleksion betyder ”at kigge tilbage”, og profleksion betyder at kigge frem.

Når jeg guider par til at reflektere over deres første og som regel meget lidenskabelige start, er det hverken kampe eller det at arbejde, der præger beskrivelserne. Det er meget mere aktive og legende ord, der bruges, såsom:

• Vi kunne ikke holde fingrene fra hinanden.
• Der var altid en god grund til at være sammen, uanset om vi havde kort eller lang tid.
• Det hele gik op i en højere enhed. Bare det at få en sms kunne holde gnisten i gang hele dagen.
• Lige meget om vi havde 20 minutter til en ”quicky” eller hele natten i et soveværelse med tændte lys, så fik vi alt til at flamme op hos hinanden.
• Nogle af de bedste minder er, når vi hver især vågnede kortvarigt midt om natten og bemærkede, at den andens hænder eller krop omfavnede eller kærtegnede lige præcist der, hvor trygheden og ømheden var bedst.
• Vi kunne klare os med færre timer søvn, ganske enkelt fordi søde ord og berøring, hensyntagen og interesse konstant var indvævet i vores samvær.
• Vi skændtes aldrig i starten, heller ikke selvom vi var uenige om noget. For vi lå eller sad tæt omslyngede og talte ligeså stille om tingene.
• Fryd er det ord, vi bedst husker fra vores forelskede tid. Fryd og salighed og glæde og vildskab.

Udtalelser som ikke handler om kamp og arbejde, men om leg, intensitet, glæde, gnist og passion. Ord som fortæller om at gå på opdagelse og nyde, opleve og sanse.

Så når jeg guider par til at proflektere over, hvordan sanselighed og intensitet igen gøres til en del af hverdagene, er det i første omgang ”den mentale baggrund”, der arbejdes med. Og flere af de par, der konsulterer mig for tiden, kommer frem til, at de:

• Ønsker, at deres kæresteforhold atter gøres til en dans
• Ønsker, at de igen gør sig til opdagelsesrejsende

Ønsker, at de vil øve sig i, som zenbuddhisterne siger: at opleve hver en ting, hver en stund, hvert et ord – på ny. Altså at øve sig i at smide det vurderende, alt for seriøse og intellektuelle væk og snarere starte den leg, der handler om ”hvem er du, hvem er jeg – og lad mig se og høre og røre og berøre dig, på ny”.
Så sker der noget andet.

At genskabe passionen og lidenskaben i parforholdet.

Lad aldrig dit sexliv blive noget, der kun handler om sex. Jeg tænker dagligt på, at ordene ”passion” og ”compassion” fra engelsk, dækker over ”lidenskab” og ”medfølelse/indlevelse”. Og jeg er helt sikker på, at en af nøglerne til at låse op for vildskabens og sanselighedens rum er at ville vække gnisten til live samtidig med at komplimenter og hensyn er en del af legen. De, der ikke formår at sætte ord og lyd på i en opstart og under samværet, mister eller kommer ikke i kontakt med den dybde, der gør lidenskaben frydefuld og menneskeligt smuk.

Flere af ovenstående omtalte par får faktisk den udfordring a mig, at de ikke må bruge udtrykket ”jeg elsker dig”. Blandt andet fordi der kan ligge en skjult forventning, bygget op over årene, handlende om, at ”når jeg har sagt det til dig, skal du også sige det samme til mig”, og det er der ikke noget nyt og friskt i. Der er tusinder af udtalelser, der lige så rammende beskriver de varme følelser, man har for sin partner, og netop ikke at dykke ned i det hav, hvor man så tit har dykket, men svømme ud på nye og dybere steder, åbner for fortsat sanselighed. Det at bryde med vaner gør nemlig en forskel.

Det er lige meget, hvilke vaner I bryder. Bare de virker.

Nogle par starter med at bryde vaner på det kommunikative plan. For eksempel aftaler de, at al kommunikation via sms skal være erotisk (og ikke handle om, hvem der henter Bertil i børnehaven, eller hvorfor man nu igen har glemt at købe persille og letmælk).

Andre bryder vaner ved at starte med det kropslige. De aftaler eksemplevis, at al berøring og alt samvær skal foregå alle andre steder end i soveværelset.  Og at berøring hver dag skal være på steder, der i en lang periode har været uudforskede. Som en mand sagde for nyligt i en parterapi: ”jeg vidste ikke, atj eg kunne tænde på at blive kærtegnet på underarmen og inde i håndfladen”……

Andre igen starter i det offentlige rum, forstået på den måde, at de tager mere ud og i gadebilledet eller på cafeen eller hos vennerne viser, at de er par. Ikke kun ved at gå ved siden af hinanden, men ved at røre og tale langt mere inderligt sammen.

Min erfaring viser, at det at vide, hvor man starter processen op, gør en forskel. For det er jo en rejse med mange skridt. En rejse, der kan gå mange veje og ikke har et bestemt mål. Og når den mentale baggrund ændres og fryden og legen og sanseligheden atter vækkes og holdes i live, ja så er den respons, jeg hyppigst får:

”det er mærkeligt. Førhen syntes vi begge, at et samleje kun var godt, hvis vi begge fik orgasme eller udløsning, og det var det, vi arbejdede på. Men nu er det ændret. Til at bare det at være sammen og kysse eller nippe eller afprøve nogle karma sutra – stillinger er det, der gør forskellen. Det er rart ikke at gå efter orgasmen.”

Skriv endelig egne kommentarer eller erfaringer til dette indlæg. Hvis du er en af dem, der har været med at genskabe eller genfinde lidenskaben, så fortæl gerne om, hvad der skete i jeres mentale baggrund.

For det er, som de gamle NLP-mestre sagde: ”den tankegang, der har skabt problemet, kan ikke også løse problemet”.

Lyse og frydefulde tanker,
Christel Sonne Rasmussen.

Læs mere på siderne:

• At genfinde kærligheden
• At genfinde kærligheden – 2
  
• At sige jeg elsker dig
• Jeg elsker dig
  

Kolding, oktober 2011

Kategorier: Parterapi
1 kommentar »