Lidt boganmeldelse af bogen motivation

Christel | 15. december 2009 15. december 2009 - 10:18

Hej Christel

Du skriver jo legende let, smidigt og appellerende.
Det er svært at være uenig med dig i ret meget – og hvorfor skulle jeg også det. Jeg er ret imponeret over, at du i så “ung” – bemærk citationstegnene – en alder har så megen indsigt og erkendelse, men som du selv skriver et eller andet sted, fik du jo også dine kriser ret tidligt.

Jeg kan godt lide – for mit eget vedkommende – at jeg i flere år har praktiseret flere af de værktøjer, du lister op. Meget af det er jo erkendelsesmæssig sund fornuft. Nogle af os går ned med butikken, når der sker dødsfald og andet grimt, andre af os rejser os på ruinerne. Jeg tror – til andet bevises – at jeg hører til de sidstnævnte. Eller også er jeg bare hamrende naiv – he he. Det kunne være en vinkel, som du allerede har med den sangvinske søster – Fedtmule-syndromet. Der findes et amerikansk, satirisk og ret begavet tegneserie-univers, som hedder Mad. Pater Primus er en knægt med store tænder og mottoet: What, me worry …

Jeps, det var bare det. Jeg finder en eller anden, som jeg vil forære bogen til – og så vil jeg reklamere for dig, hvor jeg kommer rundt.

Hilsen
Lars B, journalist og fotograf

Et indlæg fra tilfredse forældre vedr. vådligger

Christel | 8. december 2009 8. december 2009 - 20:24

Hej!

Ville bare lige skrive vores lille historie…

Vi har en dreng på 7 år som efter han er startet i skole har haft problemer med at holde sig tør om natten.
Specielt når der var sket rigtig meget i løbet af dagen, kunne han vågne om morgenen og forundret sige – “prøv at se hvor meget jeg har svedt”. Madras – dyne og alt var vådt af tis. Men han havde ikke selv den fjerneste ide om at det var fordi han havde tisset.
Vi kontaktede lægen og han har så i en periode prøvet at få Minirin, som har hjulpet helt fantastisk. Men sådan nogle piller skal man jo ikke bare tage i én uendelighed. Desværre tissede han i sengen så snart vi holdt en pause – og derfor begyndte jeg at lede på nettet… Hvor jeg fandt denne side med en sød lille historie om en prins.
Jeg tænkte at det måtte prøves, selv om det lød for nemt til at kunne virke…
Jeg fortalte historien i nogle dage og snakkede med ham om hvad det alt sammen betød…Bare for at gøre historien lidt mere håndgribelig, gav jeg ham et solsikkefrø han kunne ligge under puden. Han grinte af det, men tog det åbenbart til sig. Han har nu i 14 dage holdt sig tør – en enkelt gang er han vågnet lige efter han har dryppet lidt i underbukserne. Men der er utroligt at han pludselig kan vågne sent om aftenen og gå ud at tisse. Så jo – historien lader til at virke.

Stort tak
fra Henriette

Til eftertanke

Christel | 2. december 2009 2. december 2009 - 12:55

Michael var den type, som man elsker at hade.
Han var altid i godt humør og havde altid noget positivt at sige.
Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han:
“Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha’ været tvillinger.”

Han var en naturlig inspirator.
Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var Michael der og fortalte den ansatte, hvordan man kunne se det positive i situationen.
Jeg blev nysgerrig og en dag spurgte jeg ham: “Hvordan gør du det?”
Michael svarede: “Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: Du har to valgmuligheder i dag. Du kan vælge at være i godt humør eller du kan vælge at være i dårligt humør. Jeg vælger at være i godt humør.
Hver gang, der sker noget slemt, kan jeg vælge at være et offer eller jeg kan vælge at lære af det. Jeg vælger at lære.
Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg vælge at acceptere deres klager eller jeg kan vælge at pege på de positive sider i livet.
Jeg vælger de positive sider i livet.”

“Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke helt så enkelt”, protesterede jeg.
“Det er det,” sagde Michael. “Livet handler om valg. Når man skærer alt det overflødige væk, så er enhver situation et valg.
Du vælger, hvordan du skal reagere på situationerne. Du vælger, hvordan folk skal påvirke dit humør.
Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller dårligt humør.
Til syvende og sidst er det dit valg, hvordan du lever dit liv.”

Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt.
Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at begynde for mig selv. Vi mistede kontakten, men jeg tænkte ofte på ham, når jeg foretog et valg i forhold til livet – i stedet for bare at reagere på det.

Mange år senere hørte jeg, at Michael var indblandet i en alvorlig ulykke
med et fald på 20 meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation og ugevis på intensiv afdeling, blev Michael udskrevet fra sygehuset med skinner langs ryggen.
Jeg mødte Michael omtrent seks uger efter ulykken. Da jeg spurgte ham,
hvordan han havde det, svarede han:
“Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se arene?”

Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken.
“Det første, jeg tænkte på, var, hvordan det skulle gå min endnu ufødte datter,
svarede Michael. “Og mens jeg lå på båren, huskede jeg, at jeg havde to valg.
Jeg kunne vælge at leve eller jeg kunne vælge at dø. Jeg valgte at leve.”

“Var du ikke bange? Mistede du bevidstheden?”, spurgte jeg.
Michael fortsatte: “Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele
tiden, at alt nok skulle gå godt. Men da de rullede mig ind på skadestuen og jeg så
lægernes og sygeplejerskernes ansigtsudtryk, blev jeg meget bange.
I deres øjne stod skrevet: “Han er dødsens!” Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget.”

“Hvad gjorde du så?” spurgte jeg.
“Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte spørgsmål til mig,” sagde Michael.
“Hun spurgte mig, om jeg var allergisk over for noget. “Ja”, svarede jeg. Lægerne og sygeplejerne stoppede op, mens de ventede på mit svar og jeg trak vejret dybt ind og råbte: “Tyngdekraften!” Og mens de lo, sagde jeg til dem:

“Jeg vælger at leve. Operer mig, som om jeg er levende, ikke død.”

Michael overlevede takket være lægernes dygtighed, men også på grund af sin fantastiske holdning.

Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve helt.
Holdning er – trods alt – alt.

Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for morgendagen vil bekymre sig om sig selv. Hver dag har nok i sin egen udfordring og egentlig er dagen i dag den samme morgendag, som du var bekymret for i går.

Nu har du to valg:

  1. Glemme dette?
  2. Vælge en holdning hver dag.

Min bog er nu udkommet

Christel | 29. november 2009 29. november 2009 - 16:21

Allersidst i april 2009 blev jeg kontaktet af Nyt juridisk Forlag. De havde læst mine tekster om motivation og havde interesse i et møde med hensyn til, om jeg havde lyst til at skrive en bog om dette emne. Det betød, at jeg den 5. maj tog til København, og vi blev enige om, at jeg skulle skrive et prøvekapitel. Blev dette godkendt, havde jeg frie hænder til at skrive en bog med titlen Motivation.

Tanken var at skrive en bog til dig og mig. En bog, hvor det ikke var en eliteidrætsudøver eller en jægersoldat, der kom med sine bud på selvmotivation og motivation af andre.
Prøvekapitlet blev godkendt. Deadline blev fastsat til 1. september 2009.

Og nu er den her snart. Bogen om Motivation. Skrevet i en sommer. Skrevet ved siden af job og ferie. Skrevet fordi jeg havde meget på hjerte.

I bogen kan du læse om, hvad der ligger bag ved det at kunne motivere sig. Om at forstå betydningen af vilje og det at sætte sig mål. Om hvad det er, man kan stille op, når barrierer og modstand viser sig. Om cases og metaforiske historier, der alle som én peger på, at du kan og jeg kan. Ja, alle kan. Forbedrer deres evne til motivation.

Bogen udkom den 7. december 2009.

Du ved måske en del af det, der står i bogen. For vi bruger jo som mennesker vores evne til motivation hver eneste dag, uagtet hvor bevidste vi er om det eller ej. Men jeg vil tro, at du også vil blive inspireret. Af de mange kapitler.
Der er kapitler om motivation af børn, motivation i parforholdet, motivation på jobbet, motivation når vaner skal brydes, motivation og drømme, mål, længsler og håb.

Hvis du køber eller låner bogen, er du naturligvis velkommen til at komme med feedback.
Al feedback vil blive lagt ind på hjemmesiden.

Yderligere info om bogen findes over på min anden hjemmeside Uni Coaching.

Rigtigt god læselyst.


Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Klient beretning om et forløb i parterapi

Christel | 13. november 2009 13. november 2009 - 13:19

Hej Christel.

Jeg vil gerne dele min lykkelige historie med andre, som måske kunne blive inspireret, eller tage skridtet videre og prøve parterapi.

Min kæreste og jeg gennem 3 år, var ret tæt på at gå fra hinanden, da vi opsøgte Christel. Vi havde det perfekte forhold. De fleste var misundelige på vores lykke, vores respekt for hinanden, og den frihed vi formåede at give hinanden, det var ligeværdigt. Jeg syntes vores forhold var dejligt, og var sikker på at min mand var manden i mit liv. Hvad jeg dog ikke vidste, var, at min mand ikke helt havde haft det på samme måde, i et stykke tid.

Da jeg så vælger at fortælle ham at jeg er gravid, kan man ikke sige han strålede af lykke. Det var faktisk her at han valgte at fortælle mig, at han ikke var lykkelig, og sikker på vores forhold. Min verden brød sammen.
Min mand valgte at flytte op til en kammerat, for at tænke tingene igennem. Jeg spekulerede meget over hvad der dog var gået galt. Vi havde det jo fantastisk sammen, dog vidste jeg da godt at der var nogle ting, der var begyndt at halte lidt. Vi var blevet dårligere til at prioritere vores tid sammen, og vores sex liv var også ret ikke eksisterende, men vi var jo det perfekte par, og vi kunne klare alt sammen.
Jeg vidste at jeg ikke ville opgive vores forhold uden kamp, og sådan havde min mand det heldigvis også. Han ønskede også at alt kunne blive som det var, men bare ikke hvordan.
Min mand kom hjem fra sin kammeret en aften, og da foreslog jeg ham parterapi. Umiddelbart mente min mand ikke det ville hjælpe, han troede nok ikke rigtig på det, men han ville gerne give det en chance, også for vores kommende barns skyld.

Det var her Christel kom ind i billedet. Jeg fandt hendes hjemmeside, og læste om andre pars erfaringer med parterapi, og valgte derefter at bestille en tid hos Christel. Til første besøg havde vi inden fået lektier for. Vi skulle hver især svare på diverse spørgsmål, og derefter sende dem til Christel, som så på den måde kunne forberede sig, og få et indtryk af vores situation, udfra vores forskellige synspunkter.
Den første terapi var utrolig givende. Vi fortalte hver især vores historie, mens den anden lyttede, og Christel spurgte ind til de ting der blev fortalt. Hun var utrolig dygtig til at stille de rigtige spørgsmål, og vi følte os utrolig godt tilpasse, set, hørt og forstået. Vi fik nogle gode redskaber med os hjem, som vi skulle arbejde videre med. Christel beordrede også min mand til at flytte hjem igen, hvilket jo for mig var dejligt

De første dage var lidt svære. Min mand var stadig lidt indelukket, og vidste ikke om han troede på, at vi kunne få det tilbage som vi havde, men han kæmpede, og tog det hele meget seriøst, også når det drejede sig om vores hjemmeopgaver, som blandt andet bestod i kæreste dage, og bedre kommunikation.

Gennembruddet kom ved 3 parterapi. Christel var efterhånden ved at spore sig ind på hvad min mands egentlige ulykke skyldes, og da er det at min mand nærmest taber en tung sten fra sit hjerte. Her gik han og troede at han var ulykkelig sammen med mig, var tæt på at opgive vores forhold, og så viste det sig at det overordnet egentlig skyldes at min mand ikke længere var ” kaptajn på eget skib ” Han var ikke glad for sit arbejde, og følte at den ene dag tog den anden. Det hele føltes uoverskueligt, og nu kom jeg også at forlangte mere af ham, og endda også at han skulle være far.
Allerede dagen efter søgte min mand ind på sit drømmestudie og blev optaget. Han begyndte at skære ned på hans mange gøremål og hobbyer, og kun dyrke dem, som betød noget, og som gjorde ham glad. På den måde fik vi også mere kvalitetstid sammen, og meget af min mands utilstrækkeligheds følelse forsvandt. Jeg fik den “gamle” mand tilbage, og sikke det kunne mærkes.
For at gøre en lang historie kort, har vi siden haft det fantastisk godt sammen. Vi kan klare alt sammen nu, og er begge meget opmærksomme på at pleje vores forhold, og tage eventuelle problemer i opkøbet. Vi fik vores forhold tilbage, og er nu blevet forældre til en lille prinsesse, og også denne udfordring, har vi klaret, og er faktisk mere forelskede og lykkelige end nogensinde.

Tak til Christel. Hvis det ikke var for hende, havde vi ikke været sammen idag, og hvis vi havde, ville det måske have været af de forkerte grunde, og ikke være med samme lykke og oprigtighed som det er nu.

Kvinde 27 år, og mand 25 år.

Vi går over til vintertid

Christel | 21. oktober 2009 21. oktober 2009 - 11:45

vintertid

Natten mellem lørdag den 24 okt. og søndag den 25. 0kt kl. går vi til vintertid.


Og hvordan er det nu det er med vintertid?

  • Jo – uret skal stilles én time tilbage natten mellem lørdag og søndag.
    • Uret skal derfor stilles en time tilbage. Kl. 03.00 bliver til kl. 02.00


Hilsen
Christel

Klientberetning om eksamensangst

Christel | 20. oktober 2009 20. oktober 2009 - 13:01

eksamensangstKære Christel!

1000 tak for din utrolig store hjælp, du har været helt fantastisk. :-)

Du må undskylde at jeg først skriver nu, men jeg har bare haft så travlt lige siden jeg blev færdig.
 
Jeg havde sommerfugle i maven, da jeg stod udenfor døren til det lokale, hvor jeg skulle eksamineres, men havde holdt mine nerver i ro indtil da. Før jeg skulle ind, kunne jeg mærke at jeg langsomt begyndte at køre mig selv op, og jeg blev mere og mere bange, primært fordi der stod en flok tøser og kaglede løs om hvor bange og nervøse de var.
Men så tænkte jeg på dig, og de ting jeg havde lært af dig, så jeg gik langt væk fra dem, lavede mine muskelspændings øvelser og tog mig en venlig, men bestemt snak med manden med stokken.  ;-)
Jeg ville ikke igennem det samme endnu engang, og jeg følte at jeg virkelig skulle panikke, hvis det skulle gå helt galt.

Da jeg blev kaldt ind til eksamensbordet, måtte jeg lige ha’ fadt i ham den gamle endnu engang, og så skal jeg lige love for at det bare kørte derud af!!!! Det var så vildt, jeg har aldrig oplevet noget lignende, og hvis nogen havde fortalt mig om det, så havde jeg troet af de var fulde af løgn.
 
Jeg var selvsikker, klar i hovedet, glad og smilende, praktisk taget alt det vi havde snakket om, at jeg ønskede at være, når jeg skulle til eksamen.
 
For første gang i mit liv, er jeg ligefrem blevet smidt ud fra eksamen, fordi jeg gik over tid, og for første gang er jeg kommet ud fra eksamen med et kæmpe smil!!!

Så tusind tak søde Christel, du har virkelig hjulpet mig, mere end jeg troede muligt.

  • Kommentar fra Christel:
    • Den gamle mand med stokken“, som der refereres til i beretningen, er et værktøj, der sikrer at man vinder over de gamle mønstre.

Hilsen
Christel, oktober 2009


Her er også en anden Klientberetning om eksamensangst.

Magasinet Woman søger cases

Christel | 20. oktober 2009 - 10:46

Til alle bloggens læsere.

WomanJeg er blevet kontaktet af en journalist fra Magasinet Woman.

Hun har brug for måske dig eller jer.
Der behov for, at nogle mennesker melder sig og kontakter Rikke, journalisten.
Så hold dig ikke tilbage, hvis du har noget på hjerte, og netop kan tale med om det, som hun søger.

Fortsat god dag til alle derude.
Hilsen
Christel



Magasinet Woman søger cases:

Har du og din kæreste oplevet utroskab? Og har I valgt at blive sammen trods det? Så vil vi på magasinet Woman gerne i kontakt med jer. Lige nu arbejder vi på en artikel om tre par, der hver især er kommet gennem en krise sammen, og en af de kriser, vi gerne vil sætte fokus på, er utroskab. Hvis I vælger at stille op, involverer det et interview med jer begge om det, der er sket, samt at I skal have taget et lækkert billede, som vi kan bringe sammen med jeres udtalelser. Formålet med artiklen er at give gode råd og erfaringer videre til andre læsere, der befinder sig i samme situation.

Vores målgruppe er kvinder i alderen 18-35 år, så derfor er det vigtigt, at I også aldersmæssigt ligger indenfor denne kategori.

Skriv en mail med en kort beskrivelse af jeres forhold og selve episoden, og send den til rikker@benjamin.dk, hvis I har lyst til at medvirke eller bare gerne vil vide mere om artiklen.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Mvh Magasinet Woman
Rikke

Sikkerhedsopdatering

Christel | 3. oktober 2009 3. oktober 2009 - 11:24

under-constructionNatte mellem lørdag til søddag den 3 – 4 oktober.

Forum/brevkasse med en sikkerhedsopdatering.





Hilsen
Webmaster

Viser du din mand tillid?

Christel | 28. september 2009 28. september 2009 - 19:20

Hej.

Drage-mandDet er lang tid siden, jeg har været på bloggen med et nyt indlæg.
Det skyldes bl.a., at jeg har været travlt optaget af at skrive en ny bog om Motivation, der udkommer inden længe.
Jeg kom i dag til at tænke på en gammel metafor, som John Gray har beskrevet i sin bog om, at Mænd er fra Mars og kvinder fra Venus.

Gray beskriver, at den vigtigste værdi, en kvinde kan vise en mand i et parforhold er tillid. Og for at kvinden kan vise manden, at hun billiger ham og stoler på, at han selv er i stand til at finde lø’sninger og  vise handlekraft. Det betyder at kvinder må trække deres uopfordrede gode råd tilbage i mange sammenhænge, da disse for en mand mange gange betyder, at han føler, at hun er i gang med at forbedre ham og derfor ikke har tillid og accept til ham, som han er.

Den metafor, jeg kom i tanke om, er i et kort og resumeret form som følger:

Prinsessen sidder på slottet, der er belejret af en frygtindgydende drage. Ridderen ankommer til slottet, trækker sit sværd og slår dragen ihjel. Han tiljubles og bekræftes og føler sig stol og glad.

Ridderen tager på et tidspunkt af sted, og igen vender han senere tilbage til slottet. Her er prinsessen endnu en gang blevet belejret af en fæl drage. Ridderen trækker igen sit sværd, men prinsessen ser ham fra vinduet og råber: Nej, brug den snare, jeg har her. Og hun kaster en snare ned til ham.
Ridderen vil nødigt gøre prinsessen ked af det og slår dragen ihjel, men føler slet ikke den samme glæde og stolthed, skønt han igen tiljubles og kaldes en helt.

Da ridderen atter må af sted og igen på et tidspunkt vender tilbage, er der endnu en drage, der ligger og belejrer slottet. Ridderen, der nu har både et sværd og en sanrae, er lidt i vildrede med, hvad der er bedst at gøre, og dragen ser sit snit til at brænde hans højre arm med dens giftige ild.
Prinsessen står i vinduet og råber: Nej, vælg hverken sværdet eller snaren. Jeg har gift. Og hun kaster en giftflaske ned til ham, som han så dræber dragen med. Han føler sig desillusioneret og ikke spor tilfreds indeni, skønt han igen fejres og kaldes en helt.

Måske føler du dig ikke som en prinsesse eller en ridder, og jeg ved godt, at det ikke er en rigtig drage, den udfordring, der af og til er i jeres liv. Men historien er genial. og beskriver på metaforisk vis, hvordan kvinder, uden at ville det, kan komme til at demotivere deres mænds handlekraft. Mændene lader i godhed og grundet skånehensyn, og man skal jo også lytte til hinanden – hensyn, glemmer at trække sit sværd. Kvinden kommer til at dominere med sine uopfordrede råd, manden mister noget af sin mandighed, – måske er kvinden tilfreds i et stykke tid, men vil så langsomt opleve, at respekten for hendes mand daler, for hvor er hans egen mening og holdning h henne. Hun kan som regel ikke se, at hun selv har været med a til at bane vejen for denne manglende adfræd, fordi hun bl.a. ikke har vist tillid til, at manden selv kan finde løsninger.

Selvom bogen om mændene fra Mars og kvinderne fra Venus er gammel, er den god. Bær over med de mange gentagelser. Og se, at der er top visdom i denne bog, der blev den første i rækken af en lang og givende beskrivelse af forskellene på mænd og kvinder, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at udvikle vores potentiale.

Lyse aftentanker herfra.

Christel Sonne Rasmussen