Hypnose

Christel | 20. juni 2010 20. juni 2010 - 10:40

Klientberetning om hypnose


Hej Christel

Jeg var til hypnoterapi hos dig for et par uger siden mod min angst for at præsentere.

I sidste uge havde jeg så nogle vigtige præsentationer på mit arbejde.

Jeg var ret nervøs inden, jeg skulle på, og troede faktisk ikke, at hypnosen havde virket. Men da jeg først kom igang med at snakke, blev jeg faktisk bare mere og mere rolig, hvor jeg normalt bare får det værre og værre og forsøger at få det overstået så hurtigt som muligt. Nu kunne jeg istedet få sagt alt det jeg skulle og fik også improviseret med en masse ekstra.

Jeg var så glad og lettet bagefter isteden for, som jeg plejer, at gå og være ked af og flov over, hvor nervøs jeg blev.

Så tusind tak for din hjælp indtil videre!!!

Jeg er stadig ikke helt hvor jeg gerne vil være, så jeg bestiller nok snart tid hos dig igen til endnu en session, men jeg synes jeg er kommet et rigtig godt stykke vej i den rigtige retning, hvilket jeg er super glad for.

Kvinde, 30 år

Vi går over til sommertid.

Christel | 25. marts 2010 25. marts 2010 - 12:40

Natten mellem lørdag og søndag går vi over til sommertid.






Og hvordan er det nu det er med sommertid?

  • Jo – uret skal stilles én time frem natten mellem lørdag og søndag.
    • Uret skal derfor stilles en time frem fra Kl. 02.00 til kl. 03.00


Hilsen
Christel

5 år, som har været vådligger

Christel | 16. marts 2010 16. marts 2010 - 16:00

Hej

Vi har en dejlig pige på 5 år, som har været vådligger siden, hun kom af med bleen om dagen, som 3 årig.  Vi har prøvet alt fra at tage hende op og tisse på bestemte tidspunkter, fået medicinen Minirin, med dette virkede desværre ikke.

Og ved et tilfælde, da jeg var på nettet, hvor jeg egentlig søgte efter denne her alarm, som vådliggere kan få sat på, faldt jeg over jeres lille historie om prinsessen og kongeriget.

Vi har nu læst historien i 14 dage, hvor vi gradvist kunne se, at urinmængden blev mindre og da vi gik ind i vores 3 uge, skete det som jeg ikke havde turde håbe på. Vores datter havde en tør ble om morgen. Hun har nu i en uge ikke haft en våd ble om morgenen og se den glæde i hendes øjne, hver morgen, varmer helt ind i mit hjerte. Jeg tror næsten, at jeg er lige så stolt af hende.

Så tusind, tusind tak for den helt fantastiske historie, vi vil varmt anbefale den til andre.


Mange kærlige hilsner
Fra I og hendes familie

Lidt boganmeldelse af bogen motivation

Christel | 15. december 2009 15. december 2009 - 10:18

Hej Christel

Du skriver jo legende let, smidigt og appellerende.
Det er svært at være uenig med dig i ret meget – og hvorfor skulle jeg også det. Jeg er ret imponeret over, at du i så “ung” – bemærk citationstegnene – en alder har så megen indsigt og erkendelse, men som du selv skriver et eller andet sted, fik du jo også dine kriser ret tidligt.

Jeg kan godt lide – for mit eget vedkommende – at jeg i flere år har praktiseret flere af de værktøjer, du lister op. Meget af det er jo erkendelsesmæssig sund fornuft. Nogle af os går ned med butikken, når der sker dødsfald og andet grimt, andre af os rejser os på ruinerne. Jeg tror – til andet bevises – at jeg hører til de sidstnævnte. Eller også er jeg bare hamrende naiv – he he. Det kunne være en vinkel, som du allerede har med den sangvinske søster – Fedtmule-syndromet. Der findes et amerikansk, satirisk og ret begavet tegneserie-univers, som hedder Mad. Pater Primus er en knægt med store tænder og mottoet: What, me worry …

Jeps, det var bare det. Jeg finder en eller anden, som jeg vil forære bogen til – og så vil jeg reklamere for dig, hvor jeg kommer rundt.

Hilsen
Lars B, journalist og fotograf

Et indlæg fra tilfredse forældre vedr. vådligger

Christel | 8. december 2009 8. december 2009 - 20:24

Hej!

Ville bare lige skrive vores lille historie…

Vi har en dreng på 7 år som efter han er startet i skole har haft problemer med at holde sig tør om natten.
Specielt når der var sket rigtig meget i løbet af dagen, kunne han vågne om morgenen og forundret sige – “prøv at se hvor meget jeg har svedt”. Madras – dyne og alt var vådt af tis. Men han havde ikke selv den fjerneste ide om at det var fordi han havde tisset.
Vi kontaktede lægen og han har så i en periode prøvet at få Minirin, som har hjulpet helt fantastisk. Men sådan nogle piller skal man jo ikke bare tage i én uendelighed. Desværre tissede han i sengen så snart vi holdt en pause – og derfor begyndte jeg at lede på nettet… Hvor jeg fandt denne side med en sød lille historie om en prins.
Jeg tænkte at det måtte prøves, selv om det lød for nemt til at kunne virke…
Jeg fortalte historien i nogle dage og snakkede med ham om hvad det alt sammen betød…Bare for at gøre historien lidt mere håndgribelig, gav jeg ham et solsikkefrø han kunne ligge under puden. Han grinte af det, men tog det åbenbart til sig. Han har nu i 14 dage holdt sig tør – en enkelt gang er han vågnet lige efter han har dryppet lidt i underbukserne. Men der er utroligt at han pludselig kan vågne sent om aftenen og gå ud at tisse. Så jo – historien lader til at virke.

Stort tak
fra Henriette

Til eftertanke

Christel | 2. december 2009 2. december 2009 - 12:55

Michael var den type, som man elsker at hade.
Han var altid i godt humør og havde altid noget positivt at sige.
Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han:
“Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha’ været tvillinger.”

Han var en naturlig inspirator.
Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var Michael der og fortalte den ansatte, hvordan man kunne se det positive i situationen.
Jeg blev nysgerrig og en dag spurgte jeg ham: “Hvordan gør du det?”
Michael svarede: “Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: Du har to valgmuligheder i dag. Du kan vælge at være i godt humør eller du kan vælge at være i dårligt humør. Jeg vælger at være i godt humør.
Hver gang, der sker noget slemt, kan jeg vælge at være et offer eller jeg kan vælge at lære af det. Jeg vælger at lære.
Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg vælge at acceptere deres klager eller jeg kan vælge at pege på de positive sider i livet.
Jeg vælger de positive sider i livet.”

“Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke helt så enkelt”, protesterede jeg.
“Det er det,” sagde Michael. “Livet handler om valg. Når man skærer alt det overflødige væk, så er enhver situation et valg.
Du vælger, hvordan du skal reagere på situationerne. Du vælger, hvordan folk skal påvirke dit humør.
Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller dårligt humør.
Til syvende og sidst er det dit valg, hvordan du lever dit liv.”

Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt.
Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at begynde for mig selv. Vi mistede kontakten, men jeg tænkte ofte på ham, når jeg foretog et valg i forhold til livet – i stedet for bare at reagere på det.

Mange år senere hørte jeg, at Michael var indblandet i en alvorlig ulykke
med et fald på 20 meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation og ugevis på intensiv afdeling, blev Michael udskrevet fra sygehuset med skinner langs ryggen.
Jeg mødte Michael omtrent seks uger efter ulykken. Da jeg spurgte ham,
hvordan han havde det, svarede han:
“Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se arene?”

Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken.
“Det første, jeg tænkte på, var, hvordan det skulle gå min endnu ufødte datter,
svarede Michael. “Og mens jeg lå på båren, huskede jeg, at jeg havde to valg.
Jeg kunne vælge at leve eller jeg kunne vælge at dø. Jeg valgte at leve.”

“Var du ikke bange? Mistede du bevidstheden?”, spurgte jeg.
Michael fortsatte: “Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele
tiden, at alt nok skulle gå godt. Men da de rullede mig ind på skadestuen og jeg så
lægernes og sygeplejerskernes ansigtsudtryk, blev jeg meget bange.
I deres øjne stod skrevet: “Han er dødsens!” Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget.”

“Hvad gjorde du så?” spurgte jeg.
“Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte spørgsmål til mig,” sagde Michael.
“Hun spurgte mig, om jeg var allergisk over for noget. “Ja”, svarede jeg. Lægerne og sygeplejerne stoppede op, mens de ventede på mit svar og jeg trak vejret dybt ind og råbte: “Tyngdekraften!” Og mens de lo, sagde jeg til dem:

“Jeg vælger at leve. Operer mig, som om jeg er levende, ikke død.”

Michael overlevede takket være lægernes dygtighed, men også på grund af sin fantastiske holdning.

Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve helt.
Holdning er – trods alt – alt.

Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for morgendagen vil bekymre sig om sig selv. Hver dag har nok i sin egen udfordring og egentlig er dagen i dag den samme morgendag, som du var bekymret for i går.

Nu har du to valg:

  1. Glemme dette?
  2. Vælge en holdning hver dag.

Min bog er nu udkommet

Christel | 29. november 2009 29. november 2009 - 16:21

Allersidst i april 2009 blev jeg kontaktet af Nyt juridisk Forlag. De havde læst mine tekster om motivation og havde interesse i et møde med hensyn til, om jeg havde lyst til at skrive en bog om dette emne. Det betød, at jeg den 5. maj tog til København, og vi blev enige om, at jeg skulle skrive et prøvekapitel. Blev dette godkendt, havde jeg frie hænder til at skrive en bog med titlen Motivation.

Tanken var at skrive en bog til dig og mig. En bog, hvor det ikke var en eliteidrætsudøver eller en jægersoldat, der kom med sine bud på selvmotivation og motivation af andre.
Prøvekapitlet blev godkendt. Deadline blev fastsat til 1. september 2009.

Og nu er den her snart. Bogen om Motivation. Skrevet i en sommer. Skrevet ved siden af job og ferie. Skrevet fordi jeg havde meget på hjerte.

I bogen kan du læse om, hvad der ligger bag ved det at kunne motivere sig. Om at forstå betydningen af vilje og det at sætte sig mål. Om hvad det er, man kan stille op, når barrierer og modstand viser sig. Om cases og metaforiske historier, der alle som én peger på, at du kan og jeg kan. Ja, alle kan. Forbedrer deres evne til motivation.

Bogen udkom den 7. december 2009.

Du ved måske en del af det, der står i bogen. For vi bruger jo som mennesker vores evne til motivation hver eneste dag, uagtet hvor bevidste vi er om det eller ej. Men jeg vil tro, at du også vil blive inspireret. Af de mange kapitler.
Der er kapitler om motivation af børn, motivation i parforholdet, motivation på jobbet, motivation når vaner skal brydes, motivation og drømme, mål, længsler og håb.

Hvis du køber eller låner bogen, er du naturligvis velkommen til at komme med feedback.
Al feedback vil blive lagt ind på hjemmesiden.

Yderligere info om bogen findes over på min anden hjemmeside Uni Coaching.

Rigtigt god læselyst.


Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Klient beretning om et forløb i parterapi

Christel | 13. november 2009 13. november 2009 - 13:19

Hej Christel.

Jeg vil gerne dele min lykkelige historie med andre, som måske kunne blive inspireret, eller tage skridtet videre og prøve parterapi.

Min kæreste og jeg gennem 3 år, var ret tæt på at gå fra hinanden, da vi opsøgte Christel. Vi havde det perfekte forhold. De fleste var misundelige på vores lykke, vores respekt for hinanden, og den frihed vi formåede at give hinanden, det var ligeværdigt. Jeg syntes vores forhold var dejligt, og var sikker på at min mand var manden i mit liv. Hvad jeg dog ikke vidste, var, at min mand ikke helt havde haft det på samme måde, i et stykke tid.

Da jeg så vælger at fortælle ham at jeg er gravid, kan man ikke sige han strålede af lykke. Det var faktisk her at han valgte at fortælle mig, at han ikke var lykkelig, og sikker på vores forhold. Min verden brød sammen.
Min mand valgte at flytte op til en kammerat, for at tænke tingene igennem. Jeg spekulerede meget over hvad der dog var gået galt. Vi havde det jo fantastisk sammen, dog vidste jeg da godt at der var nogle ting, der var begyndt at halte lidt. Vi var blevet dårligere til at prioritere vores tid sammen, og vores sex liv var også ret ikke eksisterende, men vi var jo det perfekte par, og vi kunne klare alt sammen.
Jeg vidste at jeg ikke ville opgive vores forhold uden kamp, og sådan havde min mand det heldigvis også. Han ønskede også at alt kunne blive som det var, men bare ikke hvordan.
Min mand kom hjem fra sin kammeret en aften, og da foreslog jeg ham parterapi. Umiddelbart mente min mand ikke det ville hjælpe, han troede nok ikke rigtig på det, men han ville gerne give det en chance, også for vores kommende barns skyld.

Det var her Christel kom ind i billedet. Jeg fandt hendes hjemmeside, og læste om andre pars erfaringer med parterapi, og valgte derefter at bestille en tid hos Christel. Til første besøg havde vi inden fået lektier for. Vi skulle hver især svare på diverse spørgsmål, og derefter sende dem til Christel, som så på den måde kunne forberede sig, og få et indtryk af vores situation, udfra vores forskellige synspunkter.
Den første terapi var utrolig givende. Vi fortalte hver især vores historie, mens den anden lyttede, og Christel spurgte ind til de ting der blev fortalt. Hun var utrolig dygtig til at stille de rigtige spørgsmål, og vi følte os utrolig godt tilpasse, set, hørt og forstået. Vi fik nogle gode redskaber med os hjem, som vi skulle arbejde videre med. Christel beordrede også min mand til at flytte hjem igen, hvilket jo for mig var dejligt

De første dage var lidt svære. Min mand var stadig lidt indelukket, og vidste ikke om han troede på, at vi kunne få det tilbage som vi havde, men han kæmpede, og tog det hele meget seriøst, også når det drejede sig om vores hjemmeopgaver, som blandt andet bestod i kæreste dage, og bedre kommunikation.

Gennembruddet kom ved 3 parterapi. Christel var efterhånden ved at spore sig ind på hvad min mands egentlige ulykke skyldes, og da er det at min mand nærmest taber en tung sten fra sit hjerte. Her gik han og troede at han var ulykkelig sammen med mig, var tæt på at opgive vores forhold, og så viste det sig at det overordnet egentlig skyldes at min mand ikke længere var ” kaptajn på eget skib ” Han var ikke glad for sit arbejde, og følte at den ene dag tog den anden. Det hele føltes uoverskueligt, og nu kom jeg også at forlangte mere af ham, og endda også at han skulle være far.
Allerede dagen efter søgte min mand ind på sit drømmestudie og blev optaget. Han begyndte at skære ned på hans mange gøremål og hobbyer, og kun dyrke dem, som betød noget, og som gjorde ham glad. På den måde fik vi også mere kvalitetstid sammen, og meget af min mands utilstrækkeligheds følelse forsvandt. Jeg fik den “gamle” mand tilbage, og sikke det kunne mærkes.
For at gøre en lang historie kort, har vi siden haft det fantastisk godt sammen. Vi kan klare alt sammen nu, og er begge meget opmærksomme på at pleje vores forhold, og tage eventuelle problemer i opkøbet. Vi fik vores forhold tilbage, og er nu blevet forældre til en lille prinsesse, og også denne udfordring, har vi klaret, og er faktisk mere forelskede og lykkelige end nogensinde.

Tak til Christel. Hvis det ikke var for hende, havde vi ikke været sammen idag, og hvis vi havde, ville det måske have været af de forkerte grunde, og ikke være med samme lykke og oprigtighed som det er nu.

Kvinde 27 år, og mand 25 år.

Vi går over til vintertid

Christel | 21. oktober 2009 21. oktober 2009 - 11:45

vintertid

Natten mellem lørdag den 24 okt. og søndag den 25. 0kt kl. går vi til vintertid.


Og hvordan er det nu det er med vintertid?

  • Jo – uret skal stilles én time tilbage natten mellem lørdag og søndag.
    • Uret skal derfor stilles en time tilbage. Kl. 03.00 bliver til kl. 02.00


Hilsen
Christel

Klientberetning om eksamensangst

Christel | 20. oktober 2009 20. oktober 2009 - 13:01

eksamensangstKære Christel!

1000 tak for din utrolig store hjælp, du har været helt fantastisk. :-)

Du må undskylde at jeg først skriver nu, men jeg har bare haft så travlt lige siden jeg blev færdig.
 
Jeg havde sommerfugle i maven, da jeg stod udenfor døren til det lokale, hvor jeg skulle eksamineres, men havde holdt mine nerver i ro indtil da. Før jeg skulle ind, kunne jeg mærke at jeg langsomt begyndte at køre mig selv op, og jeg blev mere og mere bange, primært fordi der stod en flok tøser og kaglede løs om hvor bange og nervøse de var.
Men så tænkte jeg på dig, og de ting jeg havde lært af dig, så jeg gik langt væk fra dem, lavede mine muskelspændings øvelser og tog mig en venlig, men bestemt snak med manden med stokken.  ;-)
Jeg ville ikke igennem det samme endnu engang, og jeg følte at jeg virkelig skulle panikke, hvis det skulle gå helt galt.

Da jeg blev kaldt ind til eksamensbordet, måtte jeg lige ha’ fadt i ham den gamle endnu engang, og så skal jeg lige love for at det bare kørte derud af!!!! Det var så vildt, jeg har aldrig oplevet noget lignende, og hvis nogen havde fortalt mig om det, så havde jeg troet af de var fulde af løgn.
 
Jeg var selvsikker, klar i hovedet, glad og smilende, praktisk taget alt det vi havde snakket om, at jeg ønskede at være, når jeg skulle til eksamen.
 
For første gang i mit liv, er jeg ligefrem blevet smidt ud fra eksamen, fordi jeg gik over tid, og for første gang er jeg kommet ud fra eksamen med et kæmpe smil!!!

Så tusind tak søde Christel, du har virkelig hjulpet mig, mere end jeg troede muligt.

  • Kommentar fra Christel:
    • Den gamle mand med stokken“, som der refereres til i beretningen, er et værktøj, der sikrer at man vinder over de gamle mønstre.

Hilsen
Christel, oktober 2009


Her er også en anden Klientberetning om eksamensangst.