Stress på arbejdspladsen – symptomerne for stress

Stress på arbejdspladsen – symptomerne for stress.

Lær hvad stress er, lær om stresshåndtering og forebyggelse af stress på jobbet.

Trivsel på arbejdspladsen giver glade og sunde medarbejdere.

Få enkle og effektive redskaber. Kurser og individuel vejledning.

Stress på arbejdspladsen er et fænomen, mange kender til. Og man behøver ikke være specielt sensitiv for at kunne registrere og fornemme stress når man kommer ind i et rum, hvor der er tryk på.

Stress findes i to hovedgrupper:

  • Den positive stress på arbejdspladsen
    og
  • Den negative stress på arbejdspladsen.

Den positive stress.

Er den tilstand, vi befinder os i, når vi har travlt, har gnisten og adrenalinen pumper lidt hurtigere. Mange kender det fra sportskampe, uanset om man selv deltager eller blot er tilskuer, ja så smittes man af den gode stemning og den intensitet og det fokus, som er med til drive kampen frem til forhåbentlig sejr.

Den negative stress derimod er som et billede, jeg flere gange har bemærket i trafikken.

Man kommer kørende, og så overhales man pludseligt af en bilist, der har ekstra travlt. En bilist, der bryder fartgrænsen og suser derudaf. Og hvad sker der så? Når man en kilometer længere fremme, kommer til et lysreguleret kryds, så holder bilen, der havde så travlt, og venter på rødt lys, ligesom én selv. Så hvad var det værd?
Et meget sigende billede på, at man kan suse derudaf, men intet vinder ved det.

Og sådan er den negative stress.

Man suser derudaf, mister dele af sit overblik, bliver fartblind og vinder intet ved det.
Og når det ikke kun er på vejen, at stress gør sig gældende, men på en arbejdsplads og i et meget længere tidsrum, påvirker det os på alle planer. Og denne stress må vi hverken som enkeltpersoner eller arbejdsplads blive blinde overfor. For listen af signaler om, at stressen har sneget sig ind, er mange – og kan mærkes og registreres, også udenfor arbejdstid.

Den vigtigste ramme at forholde sig til, når man registrerer, at man er blevet mere eller mindre stresset, er rammen, som jeg kalder “aktivering og deaktivering”.

Aktivering betyder, at man er aktiv, travl, i gang.

Deaktivering betyder.

At man holder pauserne, får ladet op, parkeret sit arbejdsfokus og finder den ro og det overskud, der er brug for. De-aktivering betyder ikke, at man gør sig passiv. Og intet foretager sig. at være de-aktiv er at udføre opgaver, på arbejde som hjemme, hovr man har sindsro og er nærværende. Og hvor man ikke er optaget af, at “jeg skal bare lige være færdig med det her”, men i stedet er tilstede og tilpas med aktiviteten.

Både i en arbejdsdag og i fritiden er deaktivering afgørende.

Og det er ikke antallet af pauser, det nødvendigvis handler om. det handler om, at man i sine deaktiveringsstunder kan give slip, og læne sig tilbage med evnen til at finde den ro og det smil, til sig selv og andre, som giver overskud.

En arbejdsplads kan naturligvis være med til at højne rammerne og forståelsen for deaktiveringssituationen.

Og bør gøre det. For det vil kunne ses i sygefraværet, når man bygger en kultur op, hvor deaktivering og aktivering går hånd i hånd.

Hvis du har oplevet eller oplever stress på arbejdspladsen, så ved du på egen krop, hvordan det smitter. Hvordan man, hvis man ikke holder fast i sig selv, let påvirkes af det, som mange kalder “den dårlige stemning”.

For det er stadig sådan, på mange arbejdspladser, både små som store, at det med at være stresset er en privat problematik.

At det er meget sværere at tale om, at man føler stress end at det er at tale om, at man har ondt i knæet, skulderen eller albueleddet. Stadig er der mange, der har oplevelsen af, at de taber ansigt og derfor frygter, at kollegerne opfatter dem som svage, hvis man giver udtryk for, at man føler sig stresset og lader vide, at man knap har flere kræfter tilbage eller kører på pumperne.

Det er en skam for rigtigt mange mennesker, at de ikke kan klare de opgaver, der stilles, i stedet for at begribe, at der som sådan ikke er noget mere galt med dem end med nogen andre.

Åbenhed er den bedste forebyggelse mod stress på arbejdspladsen.

Når jeg i dette og andre dokumenter taler om, at der må en kulturændring til, for at vi ikke opfatter stress som et svaghedstegn, men snarere som en bryderier, som vi hver især og også som arbejdsplads må forholde sig til, ja så er det min klare opfattelse, at det er åbenhed og accepten af, at vi alle kan blive stressede og alle er stressede, fra tid til anden, der er nødvendigt at føre ind.

Godt nok fungerer vi i kompetence Danmark, og netop derfor må vi gøre os klart, at det er lige så væsentlig en kompetence at kunne tale om det, der ligger os på sinde og belaster os, som det er en kompetence at kunne udføre et regnskabsprogram.

Og kulturen er implementeret, når man som leder, medarbejder eller kollega kan møde en stressramt person med en attitude, der handler om, at “du har været stresset, jeg har været stresset, vi har alle sammen været stressede” indimellem.

Ligesom de fleste af os jo netop har haft ondt i et knæ, et albueled eller en skulder.
Det er nu, at indsatsen skal sættes ind. Så vi kan eliminere, at stress på arbejdspladsen smitter, og så vi bliver klar over, i langt højere grad, hvordan glæde og overskud også smitter, i langt højere grad.

Som nævnt er der fire hovedområder i forhold til stress på arbejdspladsen.

Vi må:

  • Kunne begribe og forstå vores stress. Vi må forstå udløsende faktorer og blive bevidste om den effekt, det har haft på os selv, vores fysik og psyke, samt på vores omgivelser.
  • Først da kan vi håndtere vores stress. Bl.a. ved at igangsætte den deaktivering, der er nødvendig. Bl.a. ved at forholde os til vores rytme og genskabe sammenhæng og flow i vores liv.
  • Især er en del af begribelsen og håndteringen, at vi hjælpes til OVERBLIK.
    Dette gøres ved at adskille de mange tanker og fornemmelser, der er i spil. Så vi tilegner os enkle og overkommelige værktøjer til at kunne prioritere, og får værktøjer til at genskabe kontakten med den indre fred og tilstrækkelighed, som stress har været med til at fjerne.
    Vi må for at kunne få overblikket, atter forstå, hvad vi må undgå og hvad vi må bevare, hvad vi må fjerne og hvad vi så kan opnå.
  • Kontrollen er det fænomen, som mange har som absolut mangel vare i stressede situationer. Man mister kontrollen over sit temperament, sin sunde fornuft, tempoet øges og nærværet mindskes. Og denne positive kontrol kan vi, bl.a. via coaching, atter komme i kontakt med.

Opsummeret kan man sige, at:

  • Vi må kunne trække i håndbremsen, se i bakspejlet og forstå, hvor og hvad der var med til at udløse en stress, og netop derigennem hver i sær og fælles blive klar over, hvad der så skal til for at undgå lignende udløsere fremover.

Udgangspunktet er at arbejde med stress på arbejdspladsen.

Målet er at opleve glæde, overskud og effektivitet på arbejdspladsen.

Og overvej, om det er nu, at du ønsker, at Uni Coaching kommer og afholder en “stress termostat” eller “deaktiverings” -dag for netop din arbejdsplads.

Læs mere på webloggen om:
Stress på arbejdspladsen – arbejdsbetinget stress.