Stress privat og på jobbet

Stress privat og på jobbet.

Stress – om at forebygge og håndtere stress.

Vi ved det alle sammen.

Stress gør folk mindre succesfulde i en omskiftelig verden.
Om vi kigger indad eller kigger os omkring, ser og mærker vi signaler på stress. Åben en avis, tænd for et fjernsyn, kig i din kalender og du vil formentligt bemærke om ikke en aktuel stress-situation, så en situation i dit eget eller andres liv, hvor stressen har holdt sit indtog.

  • Det kan siges så enkelt, at stress er en faktor, der er en del af alles tilværelse, fra tid til anden, i en omskiftelig verden.

Det betyder, at vi ikke som enkeltindivider, og ej heller som organisationer må sidde stress overhørig. For netop det faktum, at stress er her, pointerer nødvendigheden af at kunne begribe signaler, udløsende faktorer og hvad det er, der virker, for at minimere og undgå stress, og i stedet at igangsætte og opretholde det, der sikrer overskud, produktivitet, klarhed og begejstring, som netop er nogle af modsætningerne til stress.

Det er så let at give billeder på stress, der understreger vigtigheden af at gøre noget. Og gøre noget der både er overkommeligt og virkningsfuldt. For lad det være sagt med det samme: Når et menneske eller en organisation er i stress, er det ikke de store tiltag, der skal gøres. For det er systemet ganske enkelt ikke i stand til. Min holdning med hensyn til stresshåndtering og stresscoaching er, at indsatsen skal være mindst mulig, og effekten størst mulig. Men fordi det er sådan, at “den tankegang/kultur, der har skabt problemet , ikke også kan løse problemet”, må der nye vinkler til, en ny optik, der med kyndighed og interesse kan pege på de aspekter, hvor det vil være allermest gunstigt for alle parter at gøre den nødvendige forskel.

Det billede, der giver megen mening, er at gøre sig klart, at når en virksomhed har et underskud på den rent økonomiske konto, ja så er det ikke nok at vide, hvad der har skabt dette underskud. Lige så væsentligt er det at vide, hvad der skal til, for at sikre, at underskuddet mindskes og når et nulpunkt, hvorefter man kan begynde at fokusere på, hvordan man så skaber et overskud.

Og på nøjagtigt samme måde er det med stress.

Som enkelt person, privat som jobmæssigt, må vi kende vores egne stresssignaler. Må vi kende til de signaler, vi bemærker, fysisk, emotionelt, mentalt og relationelt og gøre os klart, hvordan stress indvirker på os.

Hvis vi blot selv registrerer, at vi er stressede, eller andre påtaler det over for os, uden at vi begriber, hvad det er, der har igangsat vores stress, – og hvordan vi uden bevidst at ville det, har opretholdt denne tilstand, ja så er det som virksomheden, der bare kører på, i en underskudssituation, for at hæve niveauet, men ikke tager sig af, hvad der udløste og opretholdt underskuddet.
Det er den første pointe i al stresshåndtering. Vi må begribe den stress, vi inviterer ind.
Når vi har begrebet den, er vi meget bedre rustede til at sætte ind, der hvor det gier allermest mening, og der, hvor mindst indsats giver størst udbytte.

For alting har en pris. Og det har stress også.

Rent menneskeligt sker der bl.a. det, at vi mister grebet om evnen til at:

  • Koncentrere os, huske, være nær- og tilstedeværende, prioritere imellem det, der er vigtigt og det, der er knap så vigtigt.
  • Vi mister følingen med vores egne og andres behov, vi begynder at bilde os ind, at alting haster, og bekymring, spekulationer, irritabilitet, for blot at nævne nogle få af de emotionelle faktorer, begynder at køre løbet.
  • Vi mangler ganske enkelt indflydelse på vores egne liv, eget humør, egen indsats, når vi bliver stressede.

Som medarbejdere eller virksomhedsledere påvirker det både produktivitet, effektivitet, overskud og motivation. For alting snører sammen, og det er altid overskuddet, der snøres fra. At jeg bruger udtrykket “snører sammen”, skyldes, at det moderne ord “stress” kan relateres til det engelske ord “string” (reb, snor, tov), og det giver et fint og sigende billede på, at vi som mennesker, privat og fagligt, snøres sammen, på alle planer. Og de, der har overvundet stress, eller kan huske tilbage på stressede perioder, kan nemt sæte sig ind i dette billede. For det påvirker alle planer, og kun negativt.

Til kamp mod stress på jobbet.

Børn, helt ned i 6 års alderen kan være stressede. Og fordi det ikke skorter på undersøgelser eller analyser med hensyn til, hvordan stress sænker en livskvalitet, må kampen sættes ind nu. Jeg er sikker på, at enhver virksomhed og organisation med respekt for sig selv indenfor de næste par år, har udviklet en stresspolitik, der er brugbar og givende, for netop at sikre sig selv, medarbejderne og kulturen, i dette innovative samfund.

  • Det er anbefalelsesværdigt at tilknytte en stresscoach og at få kurser i stress og stresshåndtering.
  • Det er anbefalelsesværdigt at den enkelte forstår, hvordan vedkommende kan agere i stedet for at reagere, så den enkelte har egen indflydelse på egen situation.
  • Det er anbefalelsesværdigt at man begriber, hvordan balancen mellem aktivering og deaktivering foregår i såvel job, familie som fritid.
  • Det er anbefalelsesværdigt at vide, hvordan man skaber det overblik, der er nødvendigt og givende.
  • Det er anbefalelsesværdigt at kende til de teknikker, der virker, så stress ikke opfattes som en fare, men som en udfordring, der er mulig at håndtere. Nu og her.
  • Det er anbefalelsesværdigt at være klar over, at det “stop – op – signal”, som stress byder os, kan føre til vækst både på et personligt og fagligt plan.

En af mine pointer er, at vi må begribe og håndtere stress.

Og da kodeordene i stresshåndtering er overblik og kontrol, nærvær og indflydelse, er der en vigtighed i at kunne agere i stedet for kun at re-agere. Med dette mener jeg, at vi må komme stress i forkøbet og gøre det, der sikrer, at vi opretholder vores ligevægt i enhver forstand, og ikke kun afventer stressens indvirkning, før vi gør noget.

Det kræver, at vi stopper op.

Og taler om stress. Og bliver bevidste om at kunne stresshåndtere. På vores arbejdspladser og i vores private og personlige liv.
Og ved, hvordan vi tager temperaturen på vores egen stress, så vores evne til at være nærværende og tilstede, er indenfor egen rækkevidde. Så vi kan fokusere og præstere, grine og nytænke, overkomme og sætte i gang. Og ved, hvordan vi lader op. Dag for dag.

  • Vil du vente på, at det sker – eller vil du gøre det, der skal til nu?

Hvad er det modsatte af stress – det og være stresset?

  • Hvad anser du for at være det modsatte af at være stresset, både på et arbejde og i et privat liv?
  • Hvad skal du undgå for at sikre, at det du anser som værende modsætningen til stress, bliver en del af din hverdag, på dit arbejde og i dit private liv?
  • Hvad vil du opretholde for at sikre, at det er det modsatte af stress, der influerer på dit liv?
  • Hvad er nødvendigt at fokusere på, for at opnå det, som du anser som det modsatte af stress?

Der er mange billeder på stress.

Jeg vil her gerne invitere til at tænke på stress på andre måder end ved blot at se billeder af fortravlede mennesker, der suser rundt og er eksempler på, at stress er fravær af nærvær.