Konklusion
Jeg har i denne opgave "Blindhed og kognitive strukturer" beskæftiget mig med de blindfødte børn og disses udviklingsprofil. Ved at have taget udgangspunkt i den normale visuelle perception og at have beskrevet de hjerneprocesser, der foregår her, er det tydeligt, hvorledes mange kognitive processer foregår nærmest ubevidst på grund af det visuelle systems moduler for genkendelse af form, farver, bevægelse, afstande og dybde.
Ved at beskrive det blindfødte barns perceptuelle forudsætninger, hvor al sansning er baseret på de auditive og taktile perceptionsprocesser, viser det sig, at de tilhørende hjerneprocesser har en genkendelse, der er langt mindre detaljeret, for det auditive system kun 3 punkter, nemlig lydstyrke, tonehøjde og lokalisation, og for hudsansen fornemmelse af tryk, varme, kulde og smerte. Det auditive og taktile system i kombination skaber derved en ændret mental repræsentation hos det blindfødte barn.
Dette betyder, at den perceptuelle kompensation, der foregår i et blindfødt barn grundet manglende synsoplevelser, ikke formår at skabe tilstrækkelige mentale repræsentationer hos de blindfødte børn. Og selvom hjernen er plastisk og kan rekruttere andre områder i nogle tilfælde, udviser det blindfødte barn en manglende evne til at skabe indre forestillinger på højde med seende børn.
Deres udviklingsprofil bliver således markant anderledes end seende børn, da de blindfødte børn skal indlære megen kognition bevidst. Og begreber som afstande, dimensioner og ikke-synlig adfærd er problematiske for denne gruppe.
I opfattelsen af et selv og sociale sammenhænge er problematikkerne størst, og psykologerne pointerer, at det er her, innovative teknikker må tages i brug.
Også fordi populationen har ændret sig dramatisk og skabt et nyt panorama, hvor gruppen af synshandicappede børn er blevet langt mere differentieret end tidligere, må indsatsformen i disse børns nærmiljø skærpes og forfines.
Det er tankevækkende, men ikke overraskende, at kapitlerne om synssystemet og visuel perception optager megen plads i grundlitteraturen, hvorimod beskrivelserne af de øvrige sanseprocesser er af langt mindre omfang.
Dette illustrerer ganske nøje den tendens, som er i vores industrialiserede samfund. Børnene uden syn er ikke nær så interessante, hverken i børnegrupperne eller på jobmarkedet. Jeg forstår psykologernes bekymring omkring den mangelfulde sociale kognition, men jeg må også påpege vigtigheden af, at der kigges på de åbenlyse ressourcer, som de blindfødte børn har. Naturligvis skal de blinde lære at klare sig i en visuel verden, men jeg synes, de samtidig skal have muligheden for ikke kun at skulle gøre alt på seendes præmisser og altid sammenlignes med disse, men i stedet udvikle sig der, hvor det er allermest naturligt for dem, nemlig inden for det musikalske og verbale område.
Succeskriteriet er jo, når alt kommer til alt, stadig individuelt.
^ ⇑ ^Bemærkninger
Ingen.
^ ⇑ ^Fodnoter
Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling
Tilbage til siden: Blindhed og kognitive strukturer. (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.