Blindhed og kognitive strukture

6.1 Introduktion
Der er flere psykologer, der har beskæftiget sig med blindfødte børn og deres kognition. Ud fra litteraturen (20) viser der sig 2 forskellige grundholdninger. Den ene "skole" ser medfødt blindhed som et alvorligt handicap og anser derfor børnene som mangelfulde og med store begrænsninger ud i motorisk og kognitiv udvikling. (21)

Som fokuspunkt har skolen, at blindfødte børn ikke har evnen, og ej heller kan udvikle evnen til at opnå en rumlig forståelse, da en indre spatial repræsentation kræver et visuelt syn, hvorfor de blindfødte børn ifølge disse psykologer altså må acceptere at være afhængige af seende i alle nye fysiske omgivelser.

Den anden "skole" (22) betragter børnene som bærere af en alvorlig funktionsnedsættelse, men dog med en tro på, at børnene bl.a. via hjernens plasticitet, træning og positiv opbakning fra forældre og lærere, er i stand til at udvikle færdigheder og en egen personlighed.

6.2 Den kognitive udviklingsprofil
For at kende blindfødte børns udviklingsprofil, benyttes intelligenstests og specialdesignede evalueringsskemaer. Disse er internationale, (23) og udviklet således, at der er taget højde for det manglende syn. (24). Dvs. at børnene testes i de kognitive discipliner som perception, opmærksomhed, hukommelse og problemløsning på en sådan måde, at synet ikke fordres.
For eksempel (25) opfordres børnene til i ler at forme et menneske (en voksen, et barn) for at psykologen her kan vurdere barnets opfattelse af størrelse, proportioner og detaljeniveau.

Børnene får opgaven at lære et nyt sted at kende og får udleveret et kort over området. Her kan psykologen iagttage, om barnet kan læse og forstå kortet, har mod og nysgerrighed til på egen hånd at afsøge området, og har erkendelse til at bede om hjælp hvis nødvendigt.

Børnene stilles endvidere 10 opgaver i at udføre almindelige dagligdags aktiviteter som at klæde sig på, lave mad, rydde op, finde en bestemt ting, tømme postkassen, børste tænder m.v. alt dette for at psykologen kan iagttage, hvordan barnet løser problemer som at gøre ting i en rækkefølge, samt at vurdere, hvad der skal bruges hvornår, og også for at iagttage barnets evne til at erkende, om en opgave er for "uoverskuelig" eller rettere sagt: uden for rækkevidde.
De samlede resultater fra "den positive skole" (26) viser, at den kognitive struktur for blinde børn, er at de udmærker sig ved at have en verbal hukommelse (hukommelse for ord og tale), der langt overstiger seende børn. De husker ligeledes lyd og musikstykker, har udviklet absolut gehør, og kan gengive musikstykker ved sang - og i langt de fleste tilfælde også på mindst eet musikinstrument.

De blinde børns udvikling af spatiale færdigheder udvikles senere end ved seende børn, Her viser det samlede billede, at de fleste blindfødte børn i 8 års alderen har en forståelse af fysiske forhold som størrelser, mængder, proportioner og ting. Dog er afstande svære at beskrive for mange af børnene. Også først i 8-års alderen har barnet opsamlet så megen erfaring og viden, at det har en formodning om, hvor genstande befinder sig og hører til, selvom genstanden ikke er inden for rækkevidde.
Nogle blindfødte børn har en spatial forståelse og en nysgerrighed, der ligger lige under de seende børns resultater, hvilket er en god score.

Gældende for dette interessante aspekt er, at disse børn har en forældreopbakning og er aktivt integrerede i en søskendeflok, hvor de lever på så normale vilkår som muligt, og hvor der stilles krav til dem som til de seende søskende
Endvidere gælder for denne gruppe, at børnene her har lyssyn, dvs. at de kan skimte lys. Dette minimale restsyn kan ikke bruges til at genkende konturer, men børnene i denne gruppe gør alligevel stor brug af lysopfattelsen i forhold til at orientere sig og derved have en mere nuanceret mental repræsentation, der hjælper dem så meget, at de ikke virker blinde. (27) De forskellige tests afslører dog, at de blindfødte børn har en langt svagere opfattelse af et "jeg" end jævnaldrende seende børn, og psykologerne beskriver den største bekymring for børnenes socialt - emotionelle opfattelse og udvikling.

For at nuancere dette resultat, som jeg også var inde på i indledningen, vil jeg anføre resultaterne fra en amerikansk undersøgelse (28)

I undersøgelsen var formålet at afdække synshandicappede børns forståelse af hvilke intentioner, figurerne i en række historier havde. Undersøgelsen omfattede 16 synshandicappede børn og 16 normaltseende børn. De synshandicappede børn havde færre korrekte forklaringer vedrørende sindsstemninger end de seende børn. Delgruppen af blindfødte børn viste de største vanskeligheder i denne opgave vedrørende forståelse af sociale sammenhænge.

De blindfødte kendte langt færre sindsstemninger end seende og havde besværligheder med at aflæse og forstå andre menneskers behov, følelser og intentioner. Flere gange gav de blindfødte udtryk for en overbevisning om, at "når andre mennesker ikke sagde noget, mærkede de nok heller ikke noget ". (29).

6.3 Perspektivering
Det tyder her på, at den manglende visuelle perceptions moduler for genkendelse af bl.a. emotionelle ansigtsudtryk og kropssprog er ved at blive de blindfødte børns største problematik. Børnene forstår ikke en ikke en nonverbal adfærd og fejlfortolker stilheden. Børnenes behov for at tale og blive talt til30 kan også blive en hæmsko i sociale sammenhænge med seende jævnaldrende.

Og det faktum, at det blindfødte barn grundet dets mangelfulde evne til at kopiere social adfærd og emotionelle udtryk, har et mimikløst ansigt i forhold til seende børn, hvilket betyder, at det ofte anses som uinteresseret og asocialt. Dette panorama betyder, at indsatsformen fremover må nuanceres i forhold til fra forældre og lærerside at motivere de blindfødte børn såvel socialt som emotionelt.

Psykologerne peger på, at et trygt og fysisk kendt opvækstmiljø, vekselvirkning mellem at befinde sig i miljøer med seende og miljøer med andre blinde er nødvendigt og godt for at styrke børnenes selvopfattelse.

Desuden peger psykologerne på, at fysisk udfoldelse som motion vil styrke mange sociale aspekter samt styrke den blindfødtes forhold til egen krop, egen fornemmelse for styrker, svagheder og grænser. Et sidste aspekt som det at benytte sig af ældre rollemodeller, der er integrerede i en hverdag og som kan supervisere såvel barnet som familien i forhold til såvel kognitive aspekter som socialt - emotionelle aspekter, foreslås som et innovativt tiltag. Alle disse formodninger er dog ikke dokumenteret skriftligt, men er de toner, der lyder fra konferencer og de praktiserende psykologer, der har specialiseret sig i arbejdet med blinde børn.

^ ⇑ ^

Bemærkninger

Ingen.

^ ⇑ ^

Fodnoter

20.): David H. Warren, Blindness and early childhood development, Ulla Ek : Children with visual disorder og Bjarne Fjeldsenden : Methods, Blindness and cognitive structures.
21.): Davis H. Warren
22.): Ulla Ek og Bjarne Fjeldsenden
23.): Se Ulla Ek, s. 12. Der bruges tests, som er udviklet i Holland og anvendt i samtlige vestlige lande
24.): Se Ulla Ek, s. 12
25.): Se Bjarne Fjeldsenden, Methods s. 3-9
26.): Se Ulla Ek og Bjarne Fjeldsenden
27.): Se Ulla Ek, s. 12-20 og Bjarne Fjeldsenden, s. 2-9
28.): Pring, Linda : Social cognition adn Visual Impairment, American Foundation for the Blind, 1998, s.754-766
29.): Se Linda Pring s. 760-770
30.): Beskrevet af såvel David H. Warren, Ulla Ek, Bjarne Fjeldsenden og Linda Pring

^ ⇑ ^

Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling

Frem til: Konklusion

Tilbage til siden: Blindhed og kognitive strukturer . (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.