Blindhed og perception

5.1 Introduktion
For et barn med medfødt blindhed, hvor den visuelle sansning og perception aldrig har været til stede, er hjernen nødsaget til at aktivere og rekruttere andre områder for at udvikle bevægelse og kognition. Da synet og hørelsen er vores afstandssanser og derfor betydningsfulde for vores genkendelse og forståelse af omverdenen, er det givet, at det auditive system aktiveres for at kompensere for de manglende synsindtryk.

Det blinde barns evne til at udvikle en spatial forståelse af omverdenen, primært ud fra auditiv perception, har været diskuteret en del. Med spatial forståelse menes her, at have udviklet en indre repræsentation af omgivelserne og en indre repræsentation af hvordan objekter/subjekter størrelsesmæssigt forholder sig indbyrdes og tager sig ud. (14)

Man skulle tro, at plasticiteten i et nyfødt barns hjerne ville gøre det lettere at skabe en pålidelig repræsentation af den fysiske verden på baggrund at et konsistent lydmønster, men det er tilsyneladende besværligt at skelne omgivelserne ud fra lyd for mennesker. Grunden til dette er formentligt, at den menneskelige hjerne ikke er "hardwired" for lydmønstre - i kontrast til flagermus, hvis hjernes konstruktion får den til at "se med ørerne" (15)
Så den menneskelige hjernes opbygning, stiller nogle anderledes forudsætninger op for det blinde barn. Jeg vil i det følgende beskrive, hvilke sanser og sensoriske processer, der overtager informationsbehandlingen i et blindfødt barn, kommentere denne kompensation og redegøre for hvilken effekt det har på udviklingen af kognitive strukturer.

5.2 Perception og mentale repræsentationer i blindfødte børn

5.2.1 Den auditive perception (16)
Den energi, som øret kan omsætte til det, vi hører, er mekanisk og er trykbølger, der forplanter sig fra lydkilden. Ørets og hjernens opgave er at omsætte de fysiske dimensioner, amplitude og frekvens, til de psykologiske dimensioner lydstyrke og tonehøjde samt beregne, hvor lyden kommer fra. (s.157). Det menneskelige øre har følsomhed over for frekvenser, fra 20 til 20.000 Hz , dog er følsomheden størst over for de midterste frekvenser, der svarer til den menneskelige stemme. Den auditive perception har altså blot de 3 genkendelsespunkter : tonehøjde, lydstyrke og lokalisation, og dermed langt færre genkendelsespunkter end det visuelle system, Det auditive system alene formår altså ikke, skønt det er en afstandssans, at give en tilsvarende repræsentation af omgivelserne. Endvidere er hastigheden og opfattelsen af lydbølger, der gør sig gældende i det auditive system, langsommere end lysbølger, som er den energi, der starter processerne i det visuelle system. Dette betyder konkret, at det blindfødte barn kun kan opfatte omverdenen, når denne afgiver lyd og derfor ikke bare forstår hvad/hvem det omgives af, og hvilken rolle, barnet selv spiller i miljøet. Denne absolutte begrænsning i den indre repræsentation betyder, at barnet tit sidder stille og afventer auditiv information/kontakt og tolkes derfor ofte som passivt.

Barnets system må altså sætte anden perception ind for, at det kan forstå, hvor det befinder sig og kan løse opgaven at agere/reagere hensigtsmæssigt på og i omgivelserne.
Det blindfødte barn skal lære at vende sig mod lydkilden og ligeledes lære at skelne imellem, hvilke lyde, der er mulige at gå hen til, f.eks. en radio, et TV, en vaskemaskine - og hvilke, det ikke kan kontakte, f.eks. en kørende bil, et skib der tuder i havnen og en fugl i toppen af træet.

5.2.2 Smag og lugt perception. (17)
Smags- og lugtesansen spiller en forholdsvis ringe rolle for mennesker, hvilket også afspejles ved, at vi kun har et ringe antal receptorceller for både smag og lugt. For både smag og lugt er den relevante stimulus kemiske molekyler, og smag og lugt har et indbyrdes forhold, da smagssansen beror på lugtesansen. Lugtnerven går direkte ind til cortex uden om thalamus, og informationerne går til et lille område i den primitive cortex på indersiden af temporallappen (det limbiske system). Smag og lugt indgår kun i begrænset omfang i vores kognition, og der er ingen undersøgelser af, om lugtesansen hos et blindfødt barn er mere forfinet end hos seende børn.

5.2.3 Hudsansen
Hvor syns- og høresansen, som nævnt, er afstandssanser, informerer hudsansen18 os om det, som er i umiddelbar kontakt med kroppen. Blinde børn især bruger hudsansen til en aktiv udforskning af den nære verden, og hudens følsomhed er størst i de kropsdele, som spiller den største rolle i denne udforskning: hånd og fingre, læber og tunge. Disse områder optager mest plads i det somatosensoriske repræsentationsområde i cortex, og svarende hertil er receptortætheden også størst i disse områder. Der er separate hudsanser for tryk, varme, kulde og smerte./side 159). For blindfødte børn spiller hudsansen en markant rolle i undersøgelsen af verden. Med hænderne opfordres det blinde barn til at røre ved og "se" med hænderne, og barnet udvikler ved berøring sin egen forståelse af former, flader og størrelser. Det blinde barn lærer at skelne mellem mange objekter ved berøring, og udvikler ved at føle på modeller af eksempelvis et hus, en begrebsforståelse af, hvad "hus" er, så barnet kan relatere denne viden i den fysiske verden. Også fødderne er væsentlige sanseområder for blinde børn og er med til i en perceptionsproces at skelne meget nuanceret mellem underlag som jord, asfalt, småsten m.m. Anders Gade nævner i sin bog "Hjerneprocesser" 2 eksempler, der beskriver blindfødte drenge, der efter operation fik synet "igen", og som begge - selv efter lang tid - lod hudsansen dominere over synet.

Den sekventielle opbygning af enkeltdelene til en helhed, der karakteriserer genkendelse ved berøring, blev ved at dominere over den simultane integration af enkeltdelene til en helhed, der som nævnt karakteriserer synet.
For eksempel kunne disse drenge ikke genkende deres kat visuelt, men skulle berøre katten for at vide, hvad det var.
Genstande og fysiske konstruktioner er mulige at røre ved for det blindfødte barn, men da det i vores kultur ikke er skik og brug at berøre andre menneskers ansigter for som blindfødt barn at udforske disse og danne en mental og mere nuanceret repræsentation af, hvad mennesker er for nogle størrelser, betyder dette, at blinde børn i social interaktion, udelukkende må benytte sig af den auditive perception. Det skaber en unuanceret forståelse af andre menneskers behov, følelser og intentioner. Se 6.2.

5.3 Hjernens plasticitet hos et blindfødt barn
Man har undersøgt19, om synscortex hos blinde blot ligger som en "tavs klump" uden aktivitet og har erfaret, at blinde, som med højre hånds pegefinger læste braille (punktskrift) havde en markant aktivitet i primær synscortex.
Denne aktivitet forekom i begge hemisfærer, hvilket udelukke, at den normale adskillelse af de taktile og de visuelle baner på deres vej til cortex skulle være ophævet. Det forekommer mere sandsynligt, at visuel cortex er blevet rekrutteret til sin nye funktion via kortikale associationsområder. Det overraskende fund peger på, at blinde har en ny og anderledes perception, endnu ukendt og uudforsket af neurovidenskaben.

At den auditive sans og hudsansen i samarbejde ikke formår at kompensere for synssansen er tydeligt. Der er dimensioner som afstande, bevægelser og skygger, som ikke lader sig repræsentere af et blindt barn, ligesom det lader til, at hjernens plasticitet heller ikke formår at skabe en klar indre repræsentation af ikke - synlig adfærd som kropssprog og emotionelle ansigtsudtryk

^ ⇑ ^

Bemærkninger

Ingen.

^ ⇑ ^

Fodnoter

14.): Warren, David H., Blindness in early childhood development, 1984 og Fjeldsenden, Bjarne: Methods, Blindness and cognitive structures, Oslo,2000
15.): Bjarne Fjeldsenden, s.1
16.): Anders Gade, siderne 157-58 ligger til grund for beskrivelsen
17.): Anders Gade, s. 159
18.): Anders Gade, s. 160
19.): Anders Gade, s.196-97

^ ⇑ ^

Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Børns moral og moraludvikling

Frem til: Blindhed og kognitive strukture

Tilbage til siden: Blindhed og kognitive strukturer . (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.