SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

At genfinde kærligheden – 2.

Genfinde kærligheden i parforholdet.
Jeg er sikker på, at nogle af jer, som læser om at genfinde kærligheden, gerne vil have en køreplan eller en opskrift. For jeg har uendeligt mange mænd i behandling, der siger: ”fortæl mig præcist, hvad jeg kan gøre, for at genvinde min kones/kærestes kærlighed”.

Og så logisk er det jo ikke med kærlighed.
For tiden taler jeg med rigtigt mange mennesker om, at der er to systemer.

Der er systemer, der er logiske. Fælles for disse er, at der findes svar, som er enten rigtige eller forkerte.

Derudover er der naturligvis et væld af systemer, såsom parforhold og familier, der ikke er logiske. Man kan anse dem som værende psykologiske, eller sociologiske, og i sådanne systemer er der andre regler, der gælder end blot facit, der hedder ”rigtigt eller forkert”. I sådanne systemer mener jeg, lidt enkelt forklaret, at det handler om at være i kontakt med sig selv og den anden og ud fra egne og andres responser at mærke og vurdere, hvad der virker, hvad der virker knap så godt og hvad, der slet ikke virker.

Ovennævnte betyder, at du skal indstille dig på at forholde dig til et psykologisk eller sociologisk system, hvilket betyder, at din indstilling ti lat genfinde eller rettere skabe grobund or at genskabe kærligheden, skal justeres.

Det er nemlig ikke logisk. Kun forstået på den måde, at du skal vide, at der naturligvis er en årsag-effekt sammenhæng i alt.

Og det betyder, at du, hvis du vil gøre, hvad du kan for at genskabe eller genfinde kærligheden, må indstille dig på følgende:

  • Hvilken attitude eller hvilke attituder er gavnende / fremmende?
  • Og hvilke handlinger/talehandlinger er dermed fremmende / gavnende?

Ethvert parforhold har sin egen historie. Kun du og din partner har skabt nogle mønster, der er unikke for jer.

Måske var det måden, I kyssede på. Måske musik, I hørte. Måske kælenavne, I kaldte hinanden. Måske oplevelser, I var fælles om. Måske drømme, I drømte. Måske en enighed om en svigermor eller et politisk parti eller lande, I specielt godt kunne lide. måske de erotiske oplevelser I havde, før alt gik af lave.

Kun du og din partner ved, hvad jeres uanstrengte kærlighed dækkede over. Og det er derfor, at din egen attitude om at genfinde eller genskabe kærligheden, skal være et ansvar, du selv tager. Alt for mange afventer, om deres partner igen vil sige ”jeg elsker dig”. De gør hermed deres lykke til partnerens ansvar. Hop ud af den fælde, for det er en mental barriere.

Og det er din egen mentale barriere. Søg i stedet en attitude, der handler om: jeg vil gøre, hvad jeg kan for at lykes og or at finde ud af, hvad der virker. Og jeg vil gøre det i kærlighedens navn, forstået på den måde, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at gøre den anden mere glad og mere tryg, fordi det er det, kærlighed handler om. At ønske at gøre den anden mere tryg og glad uden at stå en forventning om ” hvad vil du så gøre for mig ”??+

Derfor er det at genskabe eller genfinde kærligheden en udfordring for dit ego. En udfordring, der handler om, om du 100 procent vil tag ansvar for at fjerne det, der hæmmer din egen mulighed for at gøre den anden glad og tryg. En udfordring, der handler om at give tid. En udfordring, der handler om at finde tilbage til de ord og handlinger, der virkede.

Så derfor:

Sæt dig ned og find ud af, hvad der virkede. Og søg at genskabe det. Vel vidende, at I er blevet ældre, at der er løbet vand i åen, og at du derfor må gøre dig forandringsparat med hensyn til at omstille dig. Tag ikke en negativ respons som en fiasko, snarere som en feedback. Hvis du vil have noget, så giv noget først.

Det er kærlighedens grundbudskab nr. 1.

Og derfor er det grundlæggende dit eget ego, du må slås med. For egoet synes, at du har ret til og krav på og brug for snart at få noget, efter alt det, du har givet. Men nej: vil du have noget, så giv. Og giv igen og giv igen. Del, hvad du tænker og føler. Og glæd dig over, hvad du får.

Det er ikke en køreplan. Det er ikke en opskrift. Det er en måde at tænke og derefter at agere på. Vid, at vedholdenhed, gå på mod og tålmodighed klart er nogle af de bedste ressourercer at være i kontakt med. For det tog lang tid og der var mange grunde til, at kærligheden isnede. Derfor vil det kræve både indsats og tid at genfinde eller genskabe den igen.

På et tidspunkt blev jeg ringet op. En lørdag aften kl. 22.
Af en ulykkelig og desperat mand. Han spurgte: hvad skal jeg sige for at overbevise min kæreste om, at vi skal prøve igen – og ikke bare stoppe her?

Og jeg kan kun sige det, som jeg altid siger.

Der er ingen ord, der kan overbevise hende. Men vis hende, at du har så meget at give, at det vil være dumt at gå glip af dig.
Det tyggede han på, for han ville helst have haft et eller andet fancy svar. Men jeg ved, at han tog det til sig. og tog ansvaret for at vise, i stedet for at overbevise.

Kærlighed skal ikke sælges, men vises.

Lyse aftentanker,

Christel

Af Christel Sonne Rasmussen - 18 jun, 2006

Læs mere i samme kategori:

Når din partner er konfliktsky

Har du hørt nogle af disse udsagn ? –eller kender du stemningen, der opstår, når følgende udsagn udtales: Hvorfor går du, hver gang der er optræk til konflikt?

Du opfører dig som Rasmus Klump, – du opfører dig som om at hvis vi bare spiser pandekager eller tager en kop kaffe, så kan alle problemer bare skubbes ind under gulvtæppet.

Man kan altså ikke komme igennem livet med tavshed eller overfladiskhed.

Kan du ikke forstå, at jeg bliver træt af dig og vred, når du aldrig tager initiativ til noget nyt og altid bare spørger, hvad jeg har lyst til.

Du pleaser så meget, at jeg bliver dominerende og strid, for din selvudslettelse er anstrengende. Forstår du ikke det?

Når jeg har brug for, at vi snakker noget igennem, udskyder du det. Jeg magter ikke, at du tror, at tingene løser sig på den måde.

Jeg keder mig sammen med dig. Det hele er så forudsigeligt og hyggeligt.

Parforholdet og manglende seksualitet

Parforhold og seksualitet.
Et parforhold er den relation i vores voksne liv, der rummer de største muligheder.

Med et parforhold har vi muligheden for at opleve fællesskab, tryghed, frihed, kærlighed, venskab, sårbarhed, krise, styrke, erotik og vækst. Og et parforhold er også den relation, hvor vi har mulighed for at udvikle os individuelt samtidig med at der foregår en fælles udvikling.

7-års-krise

Til både det individuelle menneske og til dig/jer, der er i et parforhold, har jeg en anbefaling, i forhold til når I når 7 år i et forhold. Min anbefaling er præget af den gode indsigt: Man må stoppe op for at komme videre. Sagen er nemlig den, at det at stoppe op og lave et tjek på sig selv og sit parforhold er, hvad der giver mening. Ingen går upåvirkede igennem 7 år.

Læs mere af det jeg skriver om

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: